Fru K's (for)underlige verden

Hvorfor er det lige?

2011-04-16T21:25:00.002+02:00

At tegnefilm skal være så rørende - lidt skræmmende, men de ender altid lykkeligt - sådan lidt pladderromantisk lykkeligt?! - men det er nok derfor jeg bedst kan lide at se tegnefilm, og ikke "voksenfilm" (altså ikke dén slags voksenfilm, vel!) Vi har set Rio i dag - vi slog hovederne sammen da vi begge skulle se væk, da den onde fugl kom ind i motoren på flyet...da vi var færdige med at ømme os var det overstået.

På vejen hjem fra cyklemanden faldt vi over et påskeferie tilbud - et sted hvor man kan male porcelænsmaling, man køber en "ting man vil male på" og så er der så vidt jeg kunne se en million farver at gå i krig med - "tingen" bliver brændt og man kan hente den igen. Det skal vi bare SÅ meget i morgen. Sønnen vil lave en skabelon til mig, hvis jeg laver en til ham - jeg får en kamel??? og han vil ha en påskehare..skal nok blive redi redi sjovt!

Fik kompenseret for min manglende løbetur i går morges - migræne agtig hovedpine og løb harmonerer ikke rigtig - men så løb jeg bare i dag - meget meget tæt på 6 km (istedet for de 4 der var planlagt i går).

Lige nu nyder jeg bare at det her ikke er lørdag før søndag der er den sidste dag i en weekend hvor man bare skal på job mandag - det er lørdag før søndag før mandag der er en fri dag - så godt!

Påskeferie

2011-04-15T21:51:00.002+02:00

Endelig er den her... Som sædvanlig har vi en alen lang to-do liste. Biografen 1-2 eller 3 gange, cykel til 2 måneders service - ca 3 måneder for sent:( Helsingborg og spiser korv med brød og drikke verdens bedste latte. Tivoli har åbent! altså ikke den der lynlås foran i bukserne, men forlystelsesparken. Eksperimentariet. Frisøren begge to - begge to skal bare lige ha tyndet lidt ud og studset spidser. De er påske halløj forskellige steder: Zoo, Zoologisk museeum - og sikkert mange flere. Den sidste omgang 1 kommunionsforberedelse skal sønnen til, selvsamme skal forberedes - sådan madmæssigt - 13 gæster til "frokost" og kaffe kage, desværre den 25 - ikke videre velforberedt synes nogen af os, tænker lidt at den 26 hurtigt kan blive en hjemme arbejdsdag, men nu får vi at se. Men først af alt skal jeg af med den dundrende hovedpine der har plaget mig siden i torsdags..

Endnu en drøm

2011-04-12T23:01:00.003+02:00

Jeg drømte en gang for flere år siden om en veninde - drømte at hun fortalte mig at hun skulle skilles fordi hun havde mødt en anden - vi havde på daværende tidspunkt ikke talt sammen i 3/4 år - og sås i forvejen virkelig sjældent. Troede egentlig at hun var ok-lykkelig, det viser bare hvor lidt man egentlig kender hinanden.

Drømmen stod så lysende klart at jeg bare måtte sms' hende og høre hvordan det gik. Hun svarer ret hurtigt at det egentlig ikke går så godt "for vi har lige fortalt venner og familie at vi flytter fra hinanden" - det tog mig lige nogen mange sekunder at synke den - der går så nogen dage før hun igen kontakter mig, jeg skal finde et telefonnr til hende i kolbøtten - dér får jeg så mod til at spørge hvad der er "sket" - "Jo, men jeg har mødt en anden" svarer hun - det tog mig så lige en ny bunke sekunder at synke.

For noget tid siden har jeg en lignende drøm om en anden veninde. MEGET ubehageligt, men alligevel ikke så lysende klar en drøm som den første. Jeg har glemt den igen da jeg vågner - efter nogen dage dukker den op igen - da der nu er gået noget tid, så virker den ikke helt så virkelig som den første. Veninden ringede forleden dag - og jeg fik vist nærmest krydsforhørt hende om hvordan manden havde det. Der er vist ikke noget galt der - så selv hekse kan tage fejl!

Måske jeg en dag skal lave en opremsning, tror min første fornemmelse går tilbage til 2-3 klasse. Jeg havde ved et uheld kastet en klassekammerats fine tennisbold op på skolens tag. Hun var rasende og ville ha en ny. Formodentlig har jeg fortalt det til storebror, han reddede mig tit - jeg drømmer så at der ligger en bold i cykelskuret - jeg husker stadig at jeg ikke nåede ud at se inden jeg skulle i skole, men i det øjeblik jeg kommer hjem styrter jeg der ud - og der ligger en fin - gul - tennisbold - meget meget finere end den hvide jeg forliste. Min bror og svigerinde spillede tennis og havde vist taget bolden med hjem til mig. Husker ikke en gang om klassekammeraten fik den eller hvad der skete - husker bare at min drøm gik i opfyldelse.

Hvis jeg bare forstod...

2011-04-12T22:43:00.003+02:00

Der er så mange mennesker der tror at "det onde går væk" hvis man ikke taler om det. Vi snakker ikke bare døde børn her, men problemer generelt! -
Men hvis vi nu skal tale om døde børn, og det skal vi jo så, ind i mellem. Så var det kun min mor i familien der nogensinde har erkendt at Edel har eksisteret. Den eneste der frivilligt besøgte hendes lille have var mormor. Min bror blev tungen derhen en gang - han tog nogen billeder for at vise til min svigerinde, hvad der kom ud af det ved jeg ikke. Nå ja - jeg har faktisk en rigtig sød kusine der tør tale, desværre ses vi ikke så tit -men jeg er nu sikker på at hun ville gå med hvis jeg nævnte det for hende. Ellers - der er nogen enkelte veninder (2) - der har været med. Men det er jo ikke helt det samme som familie. I virkeligheden er det nok også mere "rummet" til at tale om det jeg behøver - nu har jeg netop talt med en der i virkeligheden ikke er min ven, men "den såkaldtes" - ikke at vi på nogen måde dvælede ved døde børn - men han spørger hvordan jeg har det med det, hvor tit vi er på kirkegården - almindelig sund nysgerrighed uden mærkelige omsvøb - bare lige ud af landevejen. Samtidig fortæller han at han tror/føler - at "den såkaldte" ikke er helt tilfreds med at han og jeg har talt om "den såkaldte" og frem for alt om hans i høj grad manglende tilstædeværelse - at "den såkaldte" kan mærke at jeg har været ked af det - så måske det ikke er så godt at tale om det. Jamen for pokker - skal vi nu tie ALT ihjel - lige netop han burde jo af alle vide, at man ikke kan få det til at gå væk ved ikke at tale om det. Nu har jeg så ikke så mange at diskutere disse ting med, netop fordi der er måder jeg ikke ønsker at diskutere det på - egentlig er det en lettelse at tale med ligenetop "den såkaldtes" ven om de her ting - han har en anden og mere nuanceret måde at se det - vel gør det ondt når der rodes op i tingene - men fra og til, med jævne mellemrum så er jeg sku da ked af det alligevel, det kan der ikke laves om på. Men jeg er overbevist om at det er sundere at tale om tingene - dele dem med nogen, end at gå med dem selv - jeg personligt foretrækker så selv at vælge hvem jeg deler med og når dem, der nu er mig nærmest ikke vil, fordi de måske ikke orker slæbe på mine bekymringer og sorger, så må jeg jo vælge nogen andre der gider. Og helt ærligt, genere det ham - så må han sku dukke op på matriklen og være tilstede - så er der jo ikke rigtig så meget at tale om, vel!

Vi kan så - igen - konstatere at jeg tænker for meget - og frem for alt, for langsomt. Det er egentlig bare et "memo" til mig selv - til en anden gang.

Og det lykkedes

2011-04-06T22:16:00.004+02:00

For en måned siden var jeg nærmest grædefærdig - det der løberi var noget hejs. Jeg kæmpede mig igennem mine 4 ugentlige ture - for langsomt, for hårdt og slet ikke spor sjovt. Så var der en uge hvor drengen ikke skulle til spejder og jeg kunne løbe hver 2 dag i stedet for to dage i træk. Fik løbet lidt over 5 km i snit de 4 gange og kunne pludseligr ane "følelsen" igen. Siden har det bare gået den rigtige vej - har netop overstået en 10 km tur, den første siden september. Jeg er øm i rumpetten og vel var det hårdt, men det må det også godt være første gang. Jeg bliver aldrig sprinter - men bare jeg løber så er det også godt nok. Så har jeg talt med nye liniechef - ikke noget ophidsende på nogen måde - vi " kender hinanden" i og med vi forsøgte med den her konstellation for ½ år siden - men den gang gik det så ikke - nu har det så været nogen der har presset på så det lykkedes. Jeg er sikker på det nok skal blive godt. Han er åben og positivt indstillet - han har lidt småopgaver han gerne vil have jeg løser, og dem skal jeg nok få presset ind hist og her. Ingen af dem har stram deadline, så de kan fint stemmes af med min hverdag som program assistent - en tittel han nok vil ændre på, og det kan han jo bare gøre - det betyder vel ikke så meget. I bar imødekommenhed fik jeg en gammel mobil af ham - nok nyere end den jeg har - tilgengæld uden oplader :o og blev opfordret til at tage en computer taske i hans bunke - det vil jeg nu nok ikke - de var ikke blomstrede nok, han siger så at det jo kan være min søn er interesseret :) Så mangler jeg bare et møde med "bo-fjolset", hvis mor dør igen, så finder vi altså en anden til at tage sig af bodelingen - hold kaje et fjols! ser ikke bedre ud end at han har trukket sit "salær" ud to gange - og det skal jeg, som dagligt bliver hånet (kærligt) på jobbet for mine dårlige matematiske evner.........håber han ikke brænder mig af igen i morgen - det gjorde han nemlig i går. For så er den sag også ude af verden og foråret kan rettelig betragtes som en ny begyndelse.

Det endte så alligevel godt

2011-04-02T22:29:00.003+02:00

For godt et år siden hev chefen mig ind - vi havde længe diskuteret frem og tilbage mht mine opgaver, hun sagde et og agerede noget andet. "Jamen du har stadig samme ansvar som før" - Det stemte bare ikke helt med virkeligheden, møder jeg mente jeg skulle deltage i blev jeg udelukket fra "for det var management ting", opgaver jeg troede lå hos mig blev givet til andre i teamet, når de så havde lavet grunden fik jeg skæld ud for ikke at tage over - jeg er nok dum, men nogen ting skal tydeligvis skæres i pap for at jeg forstår. Nå men nu har hun så besluttet at hun vil tage det fulde ansvar for de opgaver jeg tidligere har haft, og det levner mig til en sekretær rolle - det mener hun ikke jeg vil være tilfreds med og så må jeg jo forlade teamet- ærligt, så tog hun mig "på sengen", selvom det jo nok har ligget i luften længe. 14 dage efter døde min mor........ Jeg satte mit netværk igang, talte med HR og fandt forholdsvis hurtigt nogen der kunne bruge mig - men så var der pludselig en masse issues med "ansættelse forhold", hvilken afdeling jeg hørte til - og om der var ledige pladser til nye medarbejdere i det andet område. Efter lang tids tovtrækkeri, inddragelse af den øverste chef blev det endelig aftalt at jeg skulle udlånes for ½ år - med den klausul at havde det nye område ikke inden 31/10 fundet en plads til mig skulle jeg til at søge forfra - og det ville jeg så have "nogen måneder" til inden jeg røg helt ud. Området fandt selvfølgelig ikke lige det hul - der kom i øvrigt også en omorganisation på tværs der havde deres fulde opmærksomhed - så jeg måtte igang igen. Lige pludselig bliver jeg kontaktet af en af de øverste chefer i det nye område - han har et stort program der behøver en program assistent - han vil have mig til at tage rollen. Forklare ham min situation, som han vel egentlig burde kende - han lover at se hvad han kan gøre - hvor efter jeg intet hører... Jeg taler med programchefen og vi er overens om at det er en mulighed. Tiden går - lige pludselig - ud af det blå får jeg grønt lys til endnu en periode med udlån. Et nyt ½ år. Det ligger "i luften" at der sideløbende arbejdes på en løsning - men jeg får intet at vide. Ikke rigtig den måde jeg er vandt til at arbejde på og bestemt ikke den måde jeg trives med. Programmet går godt, masser af arbejde, vi virker som om vi enes - men hvor lang tid der er brug for mig, det står mig stadig ikke klart. Min følelse er at så længe jeg har denne opgave så vil de næppe gøre så meget ved sagen i øvrigt, det har der været for mange spidser blandet ind i det til, men med en generel usikkerhed er det altså ikke sjovt! Fredag sidder jeg med program chefen og laver opfølgning på et heldags møde dagen før, hvor også vores finske chef deltog. Min telefon ringer, da det er en chef vælger jeg at svare - men beder om lov til at ringe tilbage senere. Det passer ham ikke - han er nødt til at have 1 minut med mig med det samme - helt kort, så må han - som for 3/4 år siden ikke måtte få min krop, men bare mine ydelser, pludselig godt få mig, egentlig virker det lidt som om han har fået mig stoppet ned i halsen - så er det jo godt vi er "venner" :) Han ville bare lige checke om det var ok med mig, inden han selv sagde "ja" - (se det er sådan vi trives!). Jeg skulle indkalde ham til møde onsdag i næste uge, så kan vi tale videre. Det var simpelthen den største lettelse længe - og endnu en bekræftelse af at et netværk er guld værd - min program chef kunne ikke lade den stå - han var nødt til, med et skævt smil, at informere mig om at der var flere der havde arbejdet på det her - ham selv incl... han er god nok, det er han :) Men jeg tror ikke mit forholdsvis gode forhold til vores meget nordlige nordiske venner skader heller. Og i går kom de sidste papirer fra boformidleren - aka bofjolset - "sagen" omkring mor er afsluttet - alt er "fordelt", der er ikke flere udestående - de sidste penge er overført til vore respektive konti. Vi er "frie" - Bror er ked, mor kunne have levet som en grevinde for alle de penge siger han - ja, men så skulle hun have solgt huset - og så var hun nok død af sorg i stedet - så var vi jo lige vidt, ikke? Og ok, grevinde er nok et stort ord - eller det kommer selvfølgelig an på hvor længe han tænker hun skulle have levet som sådan! Og så kom foråret også - med den første varme dag - solen brød igennem!

Drømmetyder søges

2011-03-13T22:27:00.003+01:00

Nogen gange har man de mærkeligste drømme. Men den her......HELT ærligt!

Jeg ligger i min seng, det er omkring ved 9 tiden om aftenen - jeg er syg - hovedpine eller noget, sønnemand er hos mig - det ringer på døren og han går ned for at lukke op. Han kommer op og siger der står 4 mænd der vil tale med mig. Beder ham sige de må komme igen en anden dag. Men det kan de ikke "det er vigtige ting - en K2" (hvad fan er en K2?).

Vi bor et andet sted - det er ikke rækkehuse, snarere klyngehuse med en stor fælles plæne med lidt træer i kanten. Vi sidder i køkkenet, de her 4 mænd - iført hvide miniskørt med henholdsvis blå og lyserøde smalle kante bånd i kanten. Og t-shirts.......De er meget forargede og oppe at kører, den ene læser noget højt - han har meget at læse, de andre sidder bare - De antyder at de har travlt, de skal nå alle husene i aften, det er jo vigtigt! - Jeg begynder at belære dem om at de jo så burde have delt sig, være gået ud to og to, den ene kunne læse op og den anden tage notater.

Det hele handler om at de synes at der er formange i foreningen der holder vilde fester under baldakiner på fællesarealet - og nu kommer der jo snart bryllups sæson med endnu flere udendørs fester. Det skal stoppes. Jeg siger så at dem der kom i går, de beklagede at der ikke bliver gift så mange nu som tidligere - jeg beder dem om at ensrette deres udtalelser så der ikke den ene aften kommer nogen der klager over få brylluper og den næste nogen der siger det modsatte. Det kan de godt se. Og så vågner jeg heldigvis.

Ellers har vi testet Postmuseets legeland på Købmagergade i dag. En noget mere "nede på jorden" oplevelse - to timer hvor sønnen styrtede rundt med breve iført en rød jakke, hat (håber ikke han nu har lus) og lædertaske og postsæk - absolut anbefalelsesværdigt til prisen: Gratis!!

I går var vi på bio for at se Gnomeo & Julie. Lidt over halvvejs slår det mig pludselig - "Hov, de dør jo, de begår jo selvmord - det vil min lille dreng ikke kunne tage" - 10 sekunder efter lander Gnomeo på hatten af en statue - pudsigt nok Shakespeare, der forklarer Gnomeo at han godt kender slutningen "på den her historie" Gnomeo sætter sig for at lave en ny slutning, og det lykkes så heldigvis.

Det var så den weekend, overvejer lidt om sønnens 1. kommunion skal være med frokost eller noget tebolle/kagehejs - altså vi er jo først retur fra kirke og reception kl ca 13.30 - det holder virkelig ikke max gør det ikke.....

Ved at være tid?

2011-03-09T19:15:00.003+01:00

Gad godt være lidt mere regelmæssig - men det er åbenbart ikke muligt.
Løberiet går langsomt, MEGET langsomt fremas - fra tid til anden er det kvalmende hårdt, enkelte gange lyser det op og er godt - rigtig godt, der er bare evigheder imellem. Og så går det langsomt, djævelsk langsomt. Men jeg løber de 4 gange om ugen og det er godt.
I denne uge har jeg krydret med lidt yoga - spændende og sært på samme måde. Det er lige det langsommeste for min tålmodighed - men så er der nogen gode stræk, og efter mandagens omgang var jeg så tørstig at jeg kunne patte en død okse, det holdt ved i over 1 døgn - så der må jo være sket noget udrensning, en uventet bonus.
Vinterferien er overstået - den glædede vi os til fra vi sluttede juleferien - det var lange uger. Men den var god. En "hejsa tur" til Oslo og en dag i Legoworld - rigtig dejligt. Nu tæller vi som besatte til påsken. Sønnemand skal have sin 1. kommunion der - det betyder jo så et større selskab i tilgift, jeg er ikke helt færdig med at beslutte om vi lister inden om den lokale italienske for frokost eller om jeg må prøve at mase 16 mennesker sammen i køkkenet - men der er jo også knapt 7 uger til.
Fastelavnen blev klaret med en ny og ukendt super helt "Ugle man" og vi må se i øjnene at inden næste år så MÅ jeg have en ny udklædning, det er ikke godt nok med den lyserøde heks, og den onde fe skærer den lille mand i hjertet - hans mor er ikke en ond fe - og heller ikke en heks, selvom den er lyserød.
Nu vil jeg fortsætte projekt "ryde op i lille mandens ting" mens han ikke lige er hjemme - vi byttede værelser i håb om at en ny reol ville kunne rumme hans legomodeller - nitten, det er bare slet ikke nok - men nu tager jeg lige en omgang i stuen med gamle spil og ting der virkelig ikke bliver brugt mere, så må vi se om vi får det andet på plads også hen ad vejen. SUK!

3 blev til 4

2010-12-15T19:18:00.002+01:00

Nu er jeg faktisk kommet der hvor jeg kan løbe 4 gange om ugen - jeg "maxede" i onsdags med en tur på 6 km :o helt fantastisk - det er djævlesk koldt, og alligevel går det. I går aftes løb jeg 4½ - og i søndags blev det til 5.... For at nå at løbe i morgen er jeg desværre nødt til at komme ud kl 06.00 - eftersom jeg i går først fik varme i hænderne efter 3 km og ikke fik tøet tæerne op før ca 2 timer og et varmt bad EFTER løbeturen - kan jeg godt se hvor det bærer hen ad i morgen. Men det føles jo godt bagefter. Juleferien starter på fredag kl 3 sharp - og fredag formiddag krydres af et vidensdelings møde med Politiken/Jyllandspostens IT chef - spændende. Desværre betyder dette så aftenarbejde både i dag og i morgen, (og et par timer i løbet af næste uge) men SÅ er det også ferie for alle pengene.
Appropos penge - så venter vi stadig på tinglysning af salget af mors hus- forbandet være domstolsstyrelsen og deres elektroniske tinglysning....... Men det bliver vel overstået en eller anden dag...

Endelig i den rigtige retning

2010-11-08T19:23:00.002+01:00

For 2-3 uger siden forsøgte jeg mig med lidt forsigtigt løb. Hvis jeg bare holdt mig til godt 2 km - i ikke for hurtigt tempo, så gik det faktisk. Eller det gjorde ikke sindsyg ondt, og jeg humpede kun rundt nogen timer efter..... Yderligere holder jeg mig ind til videre til 3 ture om ugen. Min stakkels kondition har lidt et forfærdelig knæk - og den der følelse af "det her er egentlig på grænsen til fedt" var bare HELT væk.

Jeg har så langsomt, meget langsomt øget på længden og i lørdags var det første gang jeg næsten kom op på 4 km. I dag var planen 3. Takket være vintertiden var det bulder mørkt og bulder koldt at komme ud - med ½ time til parken lukkede, og der var mørkt som i bunden af en brønd der inde - ergo løb jeg uden om, hele vejen op til zoo og hele vejen rundt om zoo - alt i alt blev det til 3.65 km - og det føltes godt, tror faktisk jeg skulle ha kunnet tage de sidste 350 m, men jeg passer stadig lidt på... Tiden var ikke fantastisk, men heller ikke skidt.

For første gang i 2 måneder tror jeg på at jeg igen en dag vil kunne løbe 10 + km. SKØNT!

Ondt i rumpetten

2010-09-19T12:02:00.002+02:00

Hvornår mon jeg lærer at lytte? for 2 uger siden mærkede jeg en let stikkende smerte når jeg ventede på grønt lys i lyskrydsene på min løbetur - ikke meget, men nok til at jeg opdagede det - to dage efter kunne jeg godt mærke lidt når jeg gik på kontoret, men det var onsdag og dagen for den lange tur - turen gik rigtig godt - så længe jeg startede med det rigtige ben efter rødt lys.... Jeg løb lige knapt 11 km på en helt ok tid og frem for alt var jeg helt ok bagefter - ikke mere død end levende. Var forbi en veninde efter nøgle fordi jeg skulle passe hendes kat, da vi havde snakket lidt kunne jeg dårligt gå - humpede hjem med sønnen fra spejder og næste morgen måtte sønnen på loftet efter en krykke - kunne bare ikke støtte på benet. Det blev dor ret hurtigt bedre i løbet af dagen - stadig smerte, men ikke uudholdeligt. Holdt to dages pause og løb så 2 km rundt om bloggen - gik "ok" - søndag tog jeg igen de 2 km, mandag morgen konstaterede en kollega at jeg jo gik rigtig fint igen - 2 km om eftermiddagen på den bedste tid nogen sinde - og så humpede jeg ellers rundt resten af ugen - kæft hvor er jeg ynkelig - og hold da kæft hvor bliver det hårdt når jeg igen en gang kan komme af sted - har stadig "ondt i røven" og sidder på ispose med jævne mellemrum, den skal med på job i morgen er jeg bange for ØV.

Arvesagen er vist slut - helt og aldeles slut - det har jeg nok også lidt ondt i de nedre dele over. Jeg kan bare ikke få ind i mit hoved hvordan man kan handle som "man" åbenbart kan. Og så samtidig være så selvretfærdig - det er bare utroligt........ Nå men der kom en afskedssalut a la nu smækker jeg med døren på min egen intelektuelle måde. Så skal jeg bare ha det hele på afstand.

Jeg MÅ ha det ud

2010-09-13T16:51:00.003+02:00

På skrift, nu jeger midlertidligt delvis løbe-disablet - ellers kan man faktisk løbe mange frustrationer af sig!

Det handler - stadig - om de her ringe. For noget nær 100, nå så ok knapt 30 år siden lovede min mor mig en ring der er "bygget" på min farfars vielsesring. For knapt 15 år side lovede mor mig en sølvring, designet af vores far (guldringens ombygning var også designet af ham) - den havde en masse historie - noget om nogen små blanke sten man fik på Shell når man tankede, som han havde gemt og nu ville bevise kunne bruges. Genbrug af gammelt guld - som han havde gemt. Jeg var med i processen og da far så blev sy da den skulle hentes hos guldsmeden var det mig han sendte af sted. Det var almidelig kendt at det var ringe jeg var lovet - de, der muligvis ikke havde hørt det, hørte det 1 måned før mor døde - ved en "bodelingssceance". For lidt over 3 uger siden fik jeg at vide at mor, 2 uger før sin død nu havde lovet de ringe til anden side. Hvis mor nu havde været "frisk" ved sine fulde 5 så kam man vel altid sige at hun var fuldud berettiget til at skifte mening - men hvorfor skulle hun? Nu var hun så ikke ved sine fulde 5, kunne stortset kun svare "ja" og "nej" og ikke huske fra næse til mund. Men det værste er at jeg først får den information efter mor havde været død i næsten 4 måneder og derfor kunne jeg ikke "tale med hende om det" - den mulighed blev helt og aldeles frarøvet mig. Jeg fik tilbudet om at dele - da jeg gjorde opmærksom på at jeg syntes det var dybt uetisk og en meget sært at der ikke blev sagt noget til "mælingsmødet" fik jeg at vide at jeg "lukkede for dialog". Begge ringe har stor affektionsværdi for mig og er faktsik det eneste af "værdi" for mig i boet efter min mor. Min bror er også nært knyttet til farfars vielsesring og jeg har nu henstillet at denne overleveres til ham - det får jeg jo ikke noget ud af som sådan - men jeg hverken vil eller kan vælge mellem to genstande der oprindeligt var tiltænkt mig.

Jeg er bitter og skuffet - men ikke forundret - det følger det mønster der har været hele mit liv fra samme "relation". Men at der så ligger to billeder i de få ting min bror og jeg får lov at dele det er godt nok at gå over grænsen. Helt utroligt så lidt realitetssans nogen mennesker har. Billederne er væk -sammen med 75% af de ting der var i kasserne, værdiløst skrammel som forhåbentlig kan give lidt i kassen på et loppemarked.

Men huset er solg - mægleren venter på banksikkerhed og den burde komme i dag. Og så er det faktisk overstået - så må jeg lære det med ringene uden ad - det kommer nok til at tage noget tid.... jeg er lidt langsom i opfattelsen, menlig!

Arnie og jeg

2010-09-03T20:15:00.002+02:00

Nu har Arnie og jeg levet sammen i 1½ måned. Der er ikke meget fest abe i ham - han er faktisk lidt af en sportsnørd. Og han lokker mig med! - de første 4 uger løb vi 101 km sammen - og nu insistere han på at vi skal gøre det samme de følgende 4, vi kom lidt skidt fra start, men kan stadig nå det. I sær fordi han fik lokket mig totalt på afveje i onsdags - han overtalte mig til at tage alle 5 søer, det blev så til 10.750 - han var frisk da vi kom frem, hvor imod jeg lignede noget katten havde slæbt ind. Men ikke desto mindre så klarede vi sammen over km i dag også. Også i Oslo for små 2 uger siden fik han mig med ud. Godt nok en kort tur på godt 5 km, men alligevel.

Men det er jo nok meget godt at have ham til at distrahere mig for tiden. Salg af mors hus - søster lystig og mange andre ting hiver godt den anden vej - men nu lysner det forhåbentlig snart så vi kan komme videre med vores liv, hver især - og hver for sig :p

Min løbekammerat om mig

2010-07-30T23:11:00.002+02:00

Nu har vi så løbet 2. tur sammen, Arnie og jeg - der er ingen tvivl om at Arnie kan et eller andet - hvad ved jeg ikke, men måske han røber sig når vi kender hinanden lidt bedre. Vi skulle bare ud på en kort tur i dag - har jo stadig en tur til gode i denne uge, og onsdagens 9 km sad stadig lidt i benene.
6 km skulle vi ud på, hjemmefra og så en omvej hen til spejderklubben hvor sønnen ville ankomme omkring kl 17 med bus fra sit spejder excil.
Vi kom selvfølgelig lige lidt sent af sted - og Arnie skulle lige finde sig selv da vi kom ud på vejen. Med jævne mellemrum spurgte jeg ham hvor langt vi var kommet, som en utålmodig tumling på bagsædet af bilen og han svarede lige tålmodigt hver eneste gang, jeg spurgte ham hvor hurtigt vi løb og igen svarede han bare pænt og stillle, ingen sure miner over hovedet. Vi løb en urpøvet rute, med lidt færre røde lys end pnsdag, tilgengæld ikke så mange bakker - ind i mellem gik det faktisk ganske stærkt, under 4 km pr minut - ved de få røde lys blev gennemsnit tiden selvfølgelig ødelagt, men hurtigt blev den bedre og da vi kom helt frem var det faktisk lykkedes os at holde en gennemsnit fart på 6.3 pr km - det synes jeg er helt ok. Vi kom så frem til spejder i rimelig god tid, og de var forsinkede - så vi måtte vente lidt - men den som venter på noget godt, venter som bekendt ikke utålmodigt - nå ja kun lidt, men det var fordi vi havde savnet mini me lidt. Han var glad og smilende da han hoppede ud af bussen med alle sine pakkenelliker og har haft en rigtig dejlig tur - så meget om turen er ikke sluppet ud endnu, men det skal nok komme - brevene, alle 5 var faldet på et tørt sted og han havde købt souvenirs i Sommerland SJ og tilmed haft lidt penge til overs, så det var jo fantastisk. Nu skal vi bare nyde de næste tre dage i hinandens selskab før virkeligheden for alvor banker på ...

Jeg må ha hjælp :(

2010-07-28T22:08:00.003+02:00

Jeg ved seriøst ikke hvad jeg skal gøre. Det er- om man så må sige - løbet helt af sporet. I midten af august sidste år løb jeg min første tur på asfalt - forud lå nogen måneder med Wii løb. Tanken var at jeg skulle løbe når sønnen var til spejder - altså en gang om ugen. Og max var 6 km - så skulle jeg jo i teorien kunne deltage i et kvinde løb eller noget hvis jeg fik lyst 6, fordi så var der en marginal til de 5 km mange af de løb er på.

I begyndelsen var det pænt hårdt - der blev gået lidt og løbet lidt. På et tidspunkt introducere sønnen mig til løbebåndet, det har jeg ikke kunne få til at "virke" tidligere, men nu fungere det - ikke så fedt, men det virker. Så løber jeg pludselig en gang om ugen på asfalt og to gange på løbebånd - det hænder så at jeg ind i mellem ikke når til træning, men løbe kan man jo - det ene skridt tager det andet og før sommerferien kæmpede jeg mig igennem mine første sammenhængende 7 km - jeg løber nu 4 gange om ugen FIRE.....Havde egentlig tænkt at holde helt pause i Italien, men en løbende kollega anbefaler at løber "lidt" for at holde mig igang. Det lidt bliver så 2½ km om dagen - hver morgen i 13 dage...
Og så er det det hele begynder at skride for mig - det går bare helt galt. Vi kommer hjem og jeg snupper 5 km for at "komme i gang" - regner ud at jeg kan løbe hver 2. dag frem til midten af august - altså i en måned, det er nok sundere end at løbe søndag og mandag hver uge (plus onsdag og fredag) - dvs at første uge er der kun 3 løbe dage - så for at komme op på de sædvanlige 20 km om ugen må jeg jo løbe 7 km hver gang - det går så forbavsende let - skræmmende let, det skulle det jo slet ikke være, det skulle være hårdt og jeg skulle kaste mig på trappestenen når jeg kom hjem - det gjorde jeg ikke, jeg kom endda til at løbe lidt for langt de to a gangene.
Nu er jeg så startet på job, jeg er virkelig træt, sådan rigtig rigtig træt, på den dårlige måde. Men løbe skal jeg jo - mandag løb jeg 5, var første arbejdsdag og det var ikke sådan decideret sjovt, men det gik og jeg havde det jo fint bagefter. I dag skulle jeg så løbe 8 - ja planen er 10 inden efterårsferien - for så kan jeg løbe og puste ud - uden at skulle vente alt for længe på at spejder slutter. Altså alene at jeg er kommet der til er jo et totalt skåplan.
I dag kom jeg så til at købe en Gramin løbekammerat hos Fona, de var på bud - det er min undskyldning, og så kan jeg godt lige elektronisk legetøj... jeg lader den op på jobbet og indstiller den - kan ikke lige overskue at skifte fra pund til kg og fra mph til km, der er så tomt på kontoret at det nærmest runger hver gang jeg trykker på en knap og de får der sidder der kigger sært på mig - kg omregner jeg bare og mhp kan jeg stille om hjemme inden jeg løber. Dette glemmer jeg så bare, der er sol i haven osv....så jeg begiver mig af sted - jeg løber og løber. Ruten er lagt vha iform.dk/ruteplanner, så jeg ved jo hvor lang den er - og ingenting stemmer - min tid er elendig, ikke at jeg normalt løber kanon hurtigt, men noget under 7 min pr km løber jeg da - og i dag er min gennemsnit tid hele tiden omkring 10-11 stykker, bortset fra på vej ned ad bakken ved Frederiksberg slot - der kommer den ned på 9.09 - ok der er flere røde lys - mange flere - note til selv, dårlig rute. Og jeg er jo som sagt TRÆT... men alligevel. Da jeg nærmer mig punktet hvor jeg burde være tæt på de 8 km er jeg ikke engang kommet på på 6 endnu. Jeg er pænt fortvivlet, -hvis den ikke virker- min dyre garmin løbeven, som skulle være så nem at indstille I min fortvivelse vælger jeg at øge ruten - i håb om at komme op på de 8 km... altså som om. Jge løber et godt stykke længere og det hjælper selvfølgelig ikke noget videre.

I det jeg sætter mig på min trappesten med et dybt suk kommer jeg i tanke om at jeg jo aldrig fik omstillet fra mph til km. Og, se det hjalp faktisk gevaldigt. Min løbeven og jeg er nu meget mere enige om længden på min rute - eneste lille "minus" er at jeg i min fortvivlselse er kommet til at løbe 9 km i stedet for 8.... Og jeg kan da mærke det, men heller ikke mere. Nu fanger bordet, nu er den langetur nødt til at være 9 - og de korte må være mindst 6 ikke 5 - og jeg kan ikke vente til efterårsferien med at komme op på 10 - og jeg er fortabt. Altså jeg kan jo ikke lide at løbe, vel! - slet ikke - og her er jeg, og jeg beder om hjælp, hvordan bliver jeg normal igen?

SportsBH

2010-07-25T12:31:00.004+02:00

Det her indlæg har bare trykket på i evigheder...kan mærke at jeg må skrive det, ellers vil det rumstere i mit hoved for evigt - tale om agurketid :o

Læste på et tidspunkt at det er vigtigt med sportsbh når marn løber - brysterne svinger i 8 taller... altså jeg bilder mig ind at en almindelig BH er godt nok - har ikke de største babedutter i verden - heller ikke de mindste - men sådan ca midt i mellem... og det føles ikke som om de hopper hid og did i fart.

Nå men jeg er ved at klæde om til træning, der er altid de sjoveste typer i det omklædningsrum - virkelig, I skulle være der, som fluer på væggen - de sjoveste ting der bliver sagt. Oplevede en gang en mor der talte i telefon med vist både kæresten og sin søn - det var så underligt at selv hun følte hun måtte forklare hvad det handlede om - noget om sønnen der ikke var gået i fritidsordning på skolen - eller var gået igen efter at have checket ind - og slukket sin mobil. Selvfølgelig viste det sig at fritidsordningen ikke havde styr på en skid og telefonen var jo ikke slukket, men løbet tør for strøm - men de samtaler hun havde inden var bare for sjove...

Nå men det her med sportsBH - der står to piger/damer/kvinder, hvad kalder man dem? den ene - med de absolut mindste "tyttebær" ever siger til den anden "Den her sportsBH er bare fantastisk, sådan en må du altså også have, se når jeg hopper bevæger de sig slet ikke" hvor efter hun demonstrativt hopper på stedet. Da hun så tager BH'en af, så vil jeg SVÆRGE på at der bare ikke er basis for noget der bare ligner hopperi - uden BH heller. Det er sku da den mest ringe reklame for en BH... se her med BH "hopper ikke" ser her uden BH "hopper (heller) ikke" MAND altså...

Nå men jeg bruger så ikke sports BH - er det mig der er galt på den?

Pfeu, nu fik jeg det ud - tak!

Jeg undrer mig

2010-07-24T12:17:00.002+02:00

Jo, jeg gør...
Jeg kommer løbende der ud af - inde i byen, det er jo ligesom vilkårene når man bor her. Et fortov har to rækker fliser. Gang på gang kommer folk gående i mod mig - to ved siden af hinanden, og ikke om de så meget som overvejer at gå ind bag hinanden - i stedet må jeg trække ud på cykelstien - eller på den smalle brostenskant langs fliserne. Det er sku da ikke særlig høfligt, eller hva? - tænker ikke så meget over det når jeg går, så jeg ved ikke om det er annerledes - men når jeg løber så irriterer det mig faktisk en ganske lille bitte smule.

Pakke-pakke-pakke

2010-07-23T20:44:00.002+02:00

Sønnen drager som skrevet på spejder tur i morgen. Vi har fået en pakkeliste som vist ikke lige har taget hensyn til vejrudsigten, så nu står jeg nok til prygel - han får lov at få den ekstra varme trøje med - men jakken, den dropper jeg altså - langærmede t-shirts, lange bukser, varm trøje - spejderjakken skal jo med - og selvfølgelig regntøj. Men en jakke GLEM det.... han er instrueret i at tage sin ekstra varme trøje på - evt under regnjakken hvis det skulle blive frostvejr - ellers ved jeg at han, når han komemr hjem vil brokke sig vildt over manglen på korte bukser (kun 3 par) og manglen på korærmede bluser(4 stk) - resten er langt. Han skal både ha "kondisko" med, inde sko, gummistøvler - og så tager han altså af sted i sandaler - han har jo ikke haft andet på de sidste 3 måneder, hvorfor så pludselig lave om på det? - og de 8 par sokker kommer nok ubrugte hjem, men det er jo ikke dem som fylder i kufferten.

Ellers har jeg mærket tøj til den helt store guldmedalje - kort hvor jeg hader det.

Spændt på hvordan det kommer til at gå - hans morbror og kusine er udstyret med adressen så de kan skrive til ham - og jeg sender på faderdyrets opfordring en pose (ekstra) slik af sted om nogen dage - det mente han ville være vigtigt, selvom der er "slik butik" includeret i prisen.

Og mor her - hun skal på bio, spise tomattærte (hvis jeg ellers kan huske hvordan man laver den, ellers må der skrives sms til niecen, måske hun husker) og løbe ture. Og så skal jeg fylde hele min seng - det er ikke ofte jeg får lov til den luksus - nå ja, arbejde nogen timer ind så vi har mulighed for nogen korte dage hen over efteråret.

Det værste er næsten at han skal afleveres allerede 9.45 der er vi jo knapt stået op endnu - GYS.

Tilbød ham at tage myggesprayen fra Italien med, men nej tak (jeg fik den tåbelige ide at fortælle at den slags ikke kan købes i dk) - "Spejderne holder altså af naturen mor, jeg får nok ikke lov at bruge det alligevel!" - ja ja bliv du bare ædt min dreng! - der er nok en lille habser tilbage til mig alligevel næste fredag :p

3 ½ uge senere

2010-07-22T11:15:00.003+02:00

Forklar mig lige hvordan tiden kan gå SÅ hurtigt? - synes lige det var igår jeg skrev det sidste indlæg...
At leje bil i Marco Polo var GULD værd - køreturen fra lufthavnen ad landevejen til vores hotel var lise for sjælen - sønnen sad på bagsædet og spillede DS Pixline matematik spil og jeg nød udsigten, oliventræerne, vindruemarkerne - hedder det sådan? og de små byer ....det var SÅ godt, ikke en gang de sidste 6 km i kø kunne få mig ud af balance (den kø var så vokset til 14 km da vi skulle hjem - heldigvis ikke i vores retning men ind til byen - note til selv.... kør en anden vej hvis vi kommer tidligere en anden gang.....). Lejlighedshotellet var rigtig fint, god pool, god rutsjebane og godt vejr. Vi fik svømmet og slappet af i nogen dage inden vi drog til Venedig, som forventet var sønnen vild med byen - dejligt. Og ikke at skulle hjem igen allerede den kommende lørdag var et stort HIT - kæft det var godt. Ugen efter var vi lidt mere udfarende - endnu en tur til Venedig, en tur i badeland - og så en tur i forlystelsespark, nok den mindste jeg nogensinde har set - men der var ingen køer overhovedet og det var i sig selv et stort plus. Sønnen fik prøvet det han ville adskellige gange.
Det eneste minus er nok at jeg indså at jeg virkelig skulle ha købt en Fiat 500 i stedet for en Citroen C1 for 2 år siden - var SÅ tæt på, men så var der nogen i omgangskredsen der syntes den var grim... den er SÅ lække at køre mums.
Ugen hjemme er gået stille og roligt med afslapning hjemme - en tur i biffen - Shrek, rigtig god film - julemands kongress på den lokale rådhusplads hvor sønnen blev fotograferet med Mikulas - de andre børn løb rundt og sagde at han var "konge julemand" og sønnen så forarget på dem og sagde "nej, det er jo Mikulas" - det fattede de jo så ikke noget videre af. Moster fra Oslo har været på besøg - min moster altså, et kort et, men dejligt at se hende. Hun er sød nemlig! (sønnen har tidligere spurgt om vi kunne bytte moster, men NIX - dog vil jeg godt dele!) I dag skal vi i Tivoli, jeg skal lige løbe en tur, dampe af og så skal vi af sted.
Huset er der stadig - søsterlystig er stadig lystig og deler ikke med sig af informationer - jeg er stadig irriteret, bror håber det er skibbet afsted senest i september - håber sku han får sin vilje, men jeg er ikke tryg - nå vi ikke får at vide hvad der er af bud så har vi jo ingen chance for at påvirke - og tydeligvis hjælper det ikke med henstillinger om at dele ud af oplysninger, heller ikke "ikke -venlige" henstillinger. ØV. Når det her er overstået.....

På lørdag smutter sønnen på 7 dages spejderkolo - godt nok mange dage for en lille dreng, håber det går godt - men formodentlig sker der så meget hele tiden at han ikke rigtig opdager hvor længe han er væk - og jeg skal nok få tiden til at gå, "Mortid" er jo ikke ligefrem noget jeg er forvent med. Så snupper vi lige en ekstra dag sammen når han er tilbage - kan forestille mig at det vil ligge godt med 3 dage hjemme for at "komme rigtig hjem" og så må vi håbe jeg kan gi ham korte dage i skole pasning den første uge inden det går rigtig løs. Og så må vi håbe jeg falder til med det nye job - kan godt mærke at jeg stadig er ude af balance - job indholdet er godt, jeg kan bruge mine forbindelser og kollegerne er søde således også chefen - det er nok mere "inde i mig" det er galt. Men det er stadig ferie og den skal NYDES - nemlig!

Summertime

2010-06-29T20:35:00.002+02:00

Ferien er skudt igang - den var mere tiltrængt end nogensinde, hvis jeg selv skal sige det. Den startede med en kæmpe krise, en notebook de stille gled ud af hænderne på undertegnede i stedet for at blive lagt over på sofabordet - og på trods af at den faldt ganske kort, så var det Pinkys endeligt, mere eller mindre. 12 af tasterne virker ikke længere....en mindre krise, som blev løst af JohnnySilver - straffen for at dræbe Pinky må være at hendes afløser er sølvfarvet, hvor kedeligt er det ikke lige? han matcher jo ingen ting overhovedet...
Vi har været aktive, lørdag var vi i byen for at se efter sun blocker tøj til sønnen og for at købe fødselsdagsgave til svigerinden, her faldt jeg uheldigvis over Odd Mollys koncept store - måtte rive mig tårevædet løs - gosh der er mange rigtig dejlige ting der! Søndag havde sønnen en legeaftale, jeg fik løbet mine 5 og syet lidt inden jeg hentede ham hjem igen.
Mandag var vi retur til Maga - sønnen havde indset at det ikke gik at få både det ønskede design OG en heldragt, så han gik på kompromis og accepterede en todelt Mala solfaktor dragt til den tilstundende rejse. Derefter stod den på en kort tur i haven - i solen aaaaaaaaaaahhh. Og så en gang træning.
I dag har vi været en smuttur i Helsingborg, bare den sædvanlige runde - en tur i boghandleren efter et par svenske krimier - på svensk - et visit hos fætteren, har efterhånden en indædt aversion mod den fætter - han er nok nogenlunde på samme niveau som søsteren. Der efter en korv med brød - ikke mos og heller ikke rejesalat - bare brød. Og så endelig en tur på "min" café, det er det næsten i al fald, min meget gode ven Conny er med ejer af den her dejlige cafe K & Co, de laver verdens bedste kaffe og Conny "himself" var der i dag. Sønnen er lidt bekymret over at Connys kone hedder Johnny - det må vi nok snakke lidt om hen ad vejen.
Det er skønt at sove "længe" og ikke skulle stresse - til sidst ender jeg vel med at kunne slappe lidt af og ikke være totalt overspændt hele tiden.
Men rigtig godt bliver det nok ikke før mors hus er solgt og vi er "ude af det" søster-lystig er noget af en prøvelse for os alle og absolut med til stress niveauet er. Men nu er huset i det mindste givet videre til en mægler, det er da første skridt på vejen. det er rengjort og der er bestilt "rydning" af haven. Så må vi bare håbe at nogen fatter interesse for dette libhavertilbud i en vis fart og uden at gå alt for langt under den udbutte pris - i og for sig vil jeg bare af med det og videre, men regner ikke med at søsterlystig er helt så let at handle med :/

Det der spejder...

2010-06-19T21:09:00.002+02:00

Sønnen valge jo at han ville gå til spejder, og efter som vi var enige om at svømningen trængte til at hvile sig lidt var det jo et fint valg - fremforalt HANS valg, og HANS idé - intet kan ligge mig mere fjernt!
Han har været rigtig glad for det - enkelte gange har han på vej hjem fra skole bekendtgjort at han ikke gad - at han var træt, men efter 1-1½ time hjemme i sofaen var han alligevel frisk til at komme af sted - selv på hans fødselsdag skulle han til spejder. Og er faktisk lidt ked af at næste fødselsdag ikke falder på "spejderdag" - én gang har han ikke været der - og der var han på lejerskole med klassen.
Han har været på weekend tur fra fredag til søndag - han har taget adskellige mærker, vi har spillet banko, "han" har solgt lodsedler til jul, og lillebror lodder her i maj - altså han sælger til naboerne, og til et par lærere på skolen, til familien og jeg sælger hvad jeg kan slippe af med på jobbet og køber resten :o) Men altså det går jo til et godt formål! - til spejder. Og jeg syr mærker på til det bløder fra fingrene. Sønnen hygger sig, og det er jo det vigtigste.

Vi var til Grundlovsdags arrangement i høj sol, med gril af med bragt mad og i dag har vi været til årsafslutning - i østissende regnvejr - med grill - og indendørs spisning, da regnen stilnede lidt af lavede vi sno brød - af en god dej med krademomme i - mon det er tilladt? - altså at lave dej der får snobrødet til at smage godt? - At få tændt dette bål var så noget af en udfordring - mindst to gange smed de benzin på- og de kalder sig spejdere??? vi fik spillet rundbold - og jeg fik nok ødelagt mine fine Oilily sko :( jeg er absolut ikke spejdermor, så det der med den rigtige påklædning det er en by i Rusland. Sønnen fik 50,- gavekort til fætteren for salg af lillebror lodder - vi købte 15 lodder i et lotteri, men vandt selvfølgelig ingen ting - men det går jo også til et godt formål.
Sønnen har meldt sig til sommerlejer - hele 7 dage - er ikke helt sikker på han har fattet HVOR lang tid det rent faktisk er.... men i værste fald må han jo hentes hjem. Der er slikbod hver dag efter frokost, rigtigt havvand lige vedlejeren man kan bade i - hoppe borg og en tur til sommerland sjælland - så mon ikke han alligevel kommer til at hygge sig en masse - det håber jeg. Så må jeg se hvad JEG skal stille op med MIG i de 7 dage - men mon ikke jeg kan finde en film i biografen og så trænet en masse også?!

Vi tæller ned

2010-06-18T21:02:00.003+02:00

Det har været en hård vinter - udfordrende på mange måder, og foråret var ikke bedre - alt ting ramler på samme tid - sådan skal det åbenbart være.

Men nu er der kun 5 dage til sommerferien - 5 uger.... eller rettere sagt, for mit vedkommende er det reduceret til 4, sønnemand har meldt sig til spejderlejer og så kan jeg lige så godt arbejde og spare den uge til en anden god gang.

Men 4 uger er også dejligt. Et par uger hjemme og hele to uger i Bibione, Italien - eneste problem er at vejret i Venedig området ser ualmindelig lidt lovende ud lige nu - krydser alt hvad krydses kan for at det når at ændre sig - gider ikke to uger i rengvejr :( vil ha sol på næsen.

Vi skal til Venedig mindst to gange - sikker på at sønnen vil finde det interessant.

Ellers skal vi vel det sædvanlige sove længe :) Tivoli, zoo, smut tur til Helsingbor og drikke den bedste Kaffe latte - bakken er jeg vist kommet til at love.

Men lige nu tæller vi ned 5 arbejdsdage....

Mit løberi

2010-06-17T22:58:00.003+02:00

Det er noget sært og underligt noget. I mit tidligere liv - for noget nær 1000 år siden, da jeg bedrev med body building - da løb jeg meget tidligt om morgenen i weekenden - væltede ud ad sengen og direkte ned i løbeskoene - løbe en tur på 3-5 km båder lørdag og søndag. Ind i mellem løb jeg lidt med nogen kolleger - mest når de insitsterede på at vi skulle ha en løbeklub. deltog i nogen "kvinde løb" - max 5 km, DHL stafetten, kvinde tri og lidt andet småt og godt. Brød mig virkelig aldrig om det. Det var kedeligt, men en godt side aktivitet til vægtene, aerobicen og cyklingen. Så flyttede jeg, kom aldrig rigtig igang igen - begyndte at træne boksning, og fik ødelagt knæene - var så heldig at knædoktoren nærmest forbød løb - og jeg klagede ikke, sukkede bare dybt og tænkte cool - nu behøver jeg ikke bekymrer mig om det mere.

Holdt en kollegas hund mens hun løb et kvindeløb i Fælledparken - mærkede "suset" og så de fine poser med t-shirts og gaver :o) Kollegane mente at man jo bare kunne gå rundt - year right...

En veninde gik i gang med noget målrettet løb med æggeur og jeg begyndte at tænke... altså kan hun, så kan jeg .... løb med min Wii - var faktisk ok, selvom det var monster kedeligt. Netto reklamrede med Nike løbesko til 199,- og så gik det galt. Købte skoene - tog dem på og løb 2½ km (nå ja gik lidt ad vejen også) Tanken var at jeg skulle løbe mens sønnen var til spejder i stedet for at spilde tiden med at gå hjem igen - og ikke ha ret meget tid før jeg skulle retur og hente ham. De første uger holdt det fint - jeg prustede mig igennem 2-3 km. Så fik sønnen mig overbevist om at man faktisk kan løbe på løbebåndene i trænings centeret - har jeg ellers prøvet nogen gange uden noget der bare lignede held. Nu løb jeg så pludselig 3 gange om ugen... Har ingen idé om hvordan det skete - men pludselig løb jeg også om søndagen... Pludselig løb jeg ikke kun 2-3 km - men 5-6-7 km om onsdagen. Og pludselig var det ikke kun max 3 jeg magtede på løbebåndet men 4½ - pludselig var det ikke kun 6 km om ugen men 20... pludselig ønskede jeg mig en løbe GPS (den har jeg så ikke endnu) - men har bestilt et løbeur hos iForm.... Pludselig sidder jeg og lægger mit løb ind i excel for at se om jeg øger med mere end 10-20 % i distance. Pludselig ser jeg mig selv lave en kort rute i Bibione, for jeg kan jo ikke være på ferie i 2 uger uden at løbe, vel? Pludselig er der ikke så langt til de 10 km som jeg nok skulle kunne nå at løbe mens sønnen er til spejder (incl prusteud pause inden vi skal hjem). Løbesokker bliver bestilt på nettet - løbe t-shirt og jakke indhandles, højre /venstre løbesokker er det eneste der duer - ingen sømme, sved transporterende så man ikke fryser om tæerne om vinteren og ikke sveder for meget om sommeren.
Og værst af alt - man løber i snestorm, det er jo onsdag - så må vejret vige.

Mine tider er stadig ikke noget at prale med, men jeg løberm jeg får pulsen op - jeg lider en lille smule, men langt fra så meget som man skulle tro. I morgen tager jeg bare en kort tur - vi holder os til 20 km om ugen til efter ferien - det er gået lige lovlig hurtigt op ad her i foråret - det kan jeg se i excel...

Altså man skulle ikke tro at halvdelen af mine stati på facebook skulle være antal km tilbagelagt.... For jeg hader jo at løbe, gør jeg ikke?

Lang tid siden

2010-06-17T21:54:00.003+02:00

Jeg har skrevet et rigtig brok-indlæg....Nu må jeg tage revanche.

For noget tid siden besluttede vi sammen med et par naboer at vi skulle have nye havedøre - nu vi var igang ville nogen af os også have nye vinduer - der står et stiv pelikan ind om vinteren. Vi fik en rigtig god pris og firmaet var rigtig fremme i skoene - alt virkede rosenrødt og forventningen var høj.

For et par uger siden kom de og skriftede dørene - De var effektive og søde - fejede i køkkenet efter sig og fjernede alt affald - næsten i al fald. Stor tilfredshed og vi så frem til de nye vinduer.

De skulle - iflg naboen - komme mandag og tirsdag. For at være på den sikre side bad jeg trutten om at komme torsdag - så var jeg sikker på de var færdige.

Mandag formiddag ringer naboen - bare for at jeg ikke skal blive for skuffet når jeg kommer hjem, hun havde desværre misforstået beskeden - de ville komme enten mandag eller tirsdag, ikke mandag og tirsdag. Men stadig være 2 dage om det. Der var jo stadig en fornuftig margen til trutten torsdag eftermiddag. Da vi kommer hjem tirsdag er det kun vinduerne i 1 sal der er skiftet - enten er huset vokset, jorden sunket - eller som en genbo foreslog - al regnvandet har fået huset til at "hæve sig" :o)) i al fald havde de fået et for lavt stillads med sig - så de kunne ikke nå højere end 1 sal... man skulle så tro at de lige benyttede lejligheden til at sætte de indvendige lister op - men nej.

Tilgengæld har de åbenbart forsøgt at låne vores toilet i stue etagen - men desværre ikke ramt - så der er en lille klistret sø foran toiletkummen.... Sønnen er MEGET indigneret da jeg viser ham det - "Det er ikke mig" siger han flere gange - og nej skat, det ved jeg - din 7-årige tissemand er sjovt nok lang nok.....Jeg lade demonstrativt den lille klistrede og indtørrede sø være.

Onsdag morgen kommer de faktisk "fælt tidligt" som i 7.10 - og starter på at bygge stillads. Så mine forhåbniner er høje da vi drejer ind på matriklen onsdag eftermiddag. Stilladset er væk - fra forsiden af huset, nu står det i stedet i mit rosenbed i haven - de har kun klaret de to øverste vinduer i mit hus - men sjovt nok sat lister i sønnens værelse, vinduet i soveværelset er skiftet, men ikke færdigt. I stuen er der ikke sket andet end der er spredt endnu mere rockwool - sønnen henter støvsugeren og fjerner det. I mellemtiden har trutten bedt om lov til at komme om morgenen torsdag og det har jeg naivt givet hende lov til. Søen foran toilettet er nu lidt større - jeg forstår seriøst ikke hvordan det kan være at en 7-årig tissemand kan nå bedre end en voksen?

Torsdag morgen kommer trutten som sædvanlig 7.30 - ingen håndværkere er at se. Da vi kommer hjem har trutten opgivet stuen - hun kunne ikke komme til, til gengæld skinner køleskabet indvendigt og det er der også nogen skabe der gør - go trut. Haven ligner noget der er LØGN... stilladset er flyttet ind til naboen - men der er fyldt med lister, rockwool, søm og skruer og murbrokker. Mit afdankede juletræ er smidt over i et bed - sammen med sønnens fiskenet - i den modsatte ende af haven ligger søm og skruer også og flyder - det tager mig 1 time at rekonstruere min 25m2 store have - nu håber jeg ikke det er forgæves, for der er stadig ikke fuget udvendigt - og stadig kun sat lister på indvendigt i sønnens værelse. Ved ikke om de har sigtet og ramt toilettet eller om trutten har gjort rent efter dem. Mine fødder kløer - og jeg har støv i halsen - truttens rengøringshandsker måtter jeg købe erstatninger for da jeg var i byen efter majs til grillen. De gik til da jeg samlede rockwool op.

Kors hvor jeg glæder mig til det her er HELT overstået - trutten kommer igen på lørdag og ordner stuen - selvfølgelig ikke gratis :-)

Nå ja...ps- jeg har fået nyt job - skal arbejde med Relationship management i et projekt - desværre en totalt skod aftale, hvor jeg er udlånt til projektet frem til 30/11 - hvis projektets område ikke har fundet en ledig stilling til mig inden 31/10 skal jeg ud at søge nyt igen-igen. Har ikke talt med priojektlederen om han anser dette for sansynligt - men man har jo lov at håbe. Egner mig ikke som programmør - been there done that, got the t-shirt,messed around and had my fun.....

jo, der er faktisk nyt

2010-06-10T08:46:00.001+02:00

Kender bare ikke detaljerne endnu :) men det ser ud til at alt ender godt, for nu i det mindste. Tror jeg venter med at opdatere til jeg har resultatet helt.

Intet nyt under stolen

2010-06-08T13:51:00.001+02:00

Ting tager tid, og nogen ting tager åbenbart meget tid. Det er en vanvittig stressende proces oven i bodeling der følger den traditionelle vej - "bedre at dele som uvenner end som venner". Lige nu er min telefon fobi i fuld blus - så er der en der kan ringe til et rengøringsfirma for mig, så vi kan få mors hus gjort rent, så vend venligst tilbage:/ har flere telefonnr som en sød kollega har skaffet mig - men de har nu ligget ubrugt hen i min taske i 1½ uge. Suk! Har en telefonsamtale der skal klares i dag - håber lidt at der ikek bliver svaret - så kan jeg vel sende en mail? - burde tage tyren ved hornene, men i stedet sidder jeg her.

Men jeg vender forhåbentlig tilbage snart - hvad det ord så må dække over - med godt nyt.

Jeg håber...

2010-06-02T09:35:00.000+02:00

Der snart kommer et nyt indlæg her - jeg håber det bliver et positivt indlæg...
Men lige nu har jeg ondt i maven af stress. det er nemt nok at love den såkaldte at ringe til lægen, men tilsyneladende ikke så nemt at effektuere.

Dårlig karma

2010-03-18T20:30:00.002+01:00

Synes det her kur/vægt tabs noget går i hat for mig - i weekenden havde jeg hovedpine og tog 300 g på - binder vædske når jeg har ondt. I morges vågnede jeg med tadaaaaaaa begyndende hovedpine - men havde søren jensemig tabt mig en god slat - både de 300 og nogen af deres nære venner - NÆGTDE at tage piller, måske er det dem der bider vædsken - og hvad så nu.... endnu mere ondt - så nu er der næppe nogen vej tilbage. VIL bar ha det her overstået - men det får jeg jo aldrig på den måde, vel? - muligvis fik jeg for lidt at drikke efter løbeturen i går, men jeg havde faktisk - modsat sidste uge - husket at tageen flaske vand med. Så jeg ved virkelig ikke - måske er det arbejdet der stresser mig, måske er det bare mig - lige meget hvad så er det MØG irriterende.

Vi skal til den her fødselsdag lørdag og der kan jeg ikke "tillade mig" at stikke i maden - jeg kan jo nøjes med en bolle, men jeg er nødt til at smage på kagen - jeg er nødt til at spise af aftensmaden - resultatet bliver så bare at jeg ingen ting spiser søndag for at kompensere - og det duer jo heller ikke.

Nu vil jeg lægge ud med at drikke et glas cola - måske det hjælper, og et stort glas te mens jeg laver ejerforeningens regnskab - fik downloaded en gratis version af MS Office i går - den virker tip top fint til minebehov, naboen kan revidere og så kan jeg sende ud til naboerne i morgen aften - 8 dage før Generalforsamlingen - det er da top dollar er det ikke.

Små skridt på trappen - ny plan :/

Luk vinduet!

2010-03-17T22:34:00.002+01:00

Synes godt nok pengene får vinger at flyve på for tiden - Min egen Skat har lige snupset 11.000 uden overhovedet at spørge om jeg synes det er ok - men måske med bagtanke, for hvem synes lige det er festligt at aflevere så mange penge? ikke jeg i hvert tilfælde. Samtidig er der gået inflation i ombygning i huset - en nabo ville have en ny havedør - og så slog jeg til, med den forhåbning at få lidt mænge rabat - det fik vi så, men det er stadig godt 13.000 der flakser sin vej. Når nu proppen var af tænkte en anden af naboerne, at så har vi jo også nogen fælt gamle vinduer der virkelig kunne trænge........ Har simpelthen fortrængt det beløb.... Men regningen kommer jo nok - og så håber jeg ellers de nye vinduer er tætte så ikke flere penge flakser deres vej.

Måske jeg skulle se at få bestilt og betalt vores sommerferie - mens der stadig er noget at gøre det med :o)

Det er altså for pinligt

2010-03-14T10:46:00.004+01:00

Når jeg skal ind for at opdatere min blog - så er jeg nødt til at gå denne vej, denne flinke dame har nemlig linket til mig - altså, man kommer ikke tit nok på sin blog når man ikke en gang kan huske navnet på den - eller også er navnet fuldkommen tåbeligt :o)

Hvad jeg laver når jeg ikke er her? - tja, jeg har fået syet en del og det er jo ikke at foragte. "Brødkurve" en mas - stadig ikke til mig selv, men heller ikke decideret til andre. Eller jo, en er gået med posten - og jeg tror en kollega vil ha et "sæt" hvor den lille er lavet. Så har jeg to orange stående - måske jeg skulle forsøge mig med en "give a way" - det har jeg nu nok ikke læsere nok til. Sønnen får bukser i en lind strøm - vi skal snart shoppe stof til sommer bukser, og hvis jeg kan finde noget ugle stof til t-shirts vil det også være fint. Et par bukser til niecens datter blev det også til i sidste weekend - og så har jeg stof liggende til et par nederdele til mig selv. Ikke at jeg mangler, men nu er det jo så hyggeligt at nørkle med. Noget Liberty indhandlet i Paris i efterårsferien er i denne weekend blevet forvandlet til et ar slåom bukser og en top - men det er jo ikke sommer, så hvornår det skal bruges ved jeg ikke.

Og så er der jo vanvidskuren.....Jeg er kommet til det punkt hvor jeg ikke er mæt efter et måltid og derfor allerede efter 5 min glæder mig til næste :o) Vægt tabet går langsomt, wonder why... Jeg mister muskelmasse - eller jeg har ihvert tilfælde ikke "så mange kræfter" - det var en KAMP at løbe mine km på løbebåndet i fredags -nå ja alligeve lykkedes det mig at få løbet 250 m mere end gangen før - løbebånd fungerer altså ikke så godt for mig som "rå asfalt" -formodentlig fordi jeg løber i et mere konstant tempo. Til gengæld har det en positiv effekt på løbt på "rå asfalt", jeg løber mere ensarted og dermed selvfølgelig hurtigere.

Har egentlig en drøm om at stå op "tidligt" lørdag eller søndag og lige spæne en kort tur - bare 3 km - ikke for langt for det er håbløst at løbe og tale i mobil på en gang - og sønnen vil nok gerne være i tæt kontakt under turen :o) Men det har jeg bare ikke kræfte til - samtidig med at jeg kommer alt for sent i seng fordi jeg sidder og syr. Men fra næste uge - hvis solen skinner, skal vi aftale det?

Nå men tilbage til vanvidskuren - mandag er skæringsdatoen - teoretisk kan jeg nå at ha tabt noget til i morge, men eftersom jeg ikke har tabt noget siden tirsdag morgen, så har jeg min tvivl...dette betyder så at jeg på 10 uger har tabt 9,6 kg hvilket jo også er ok - samtidig er det 1.6 kg mere end planlagt. Men..... jeg er selvfølgelig ikke tilfeds, mere vil ha mere. Vil af med de sidste 400 g også - men så tror jeg også jeg skal stoppe.

Egentlig underligt (Citat Max Pinlig)- har ikke spist sukker siden 4/1 - og jeg kan stadig, eller måske nettop NU få den mest aburde lyst til et pose bløde lakridser og en pose Matador mix. Har ikke den store lyst til at smage mine kage, men det "plejer" jeg heller ikke at have. Jeg bager i et væk - men det er sjældent at jeg spiser noget, eller ret meget i hvert tilfælde. I går stod den på chokoladesmåkager - sønnen åd vist sin del ;-) og så er der en dåse til kollegerne. jeg tog mig i at ville slikke mine fingre da jeg havde lavet dejen - men gjorde det selvfølgelig ikke :o)

Nu m jeg vist kravle i tøjt og finde på nogen udendørs aktiviteter, Zoo er lige blevet aftalt - der er sikkert mange andre i dag - men skidt pyt, noget skal der altså ske :-) Sønnen vil se på ugler.

Skylder vist en opdatering

2010-03-07T11:02:00.003+01:00

7 uger og 7 dage - som blev afsluttet med et 2½ døgns hovedpine - som resulterede i at skrovet samlede vædske og i stedet for lige at tabe de sidste gram, tog 600 på - på en nat.....

Det har "vi" så kæmpet med at slippe af med siden - eller ok, der kom lige nogen af "vennerne" med, men det føles i den grad som 10 skridt frem, 20 tilbage og så 15 frem - ikke lige hvad vi synes om! - Nu har jeg i hvert tilfælde fortsat en uge, det var jeg jo nødt til - og jeg tror jeg tager en uge til. Men så.... man skulle jo egentlig tro at 9 uger uden sukker ville betyde at man er helt ude - men i går aftes trængte jeg bare SÅ meget til en giga pose matadormix - sagde til sønnen at når det her er overstået, så køber jeg en stor pose matadormix og sætter mig en en krog og kører den ind.
Søn "Hvorfor sætter du dig i en krog mor, kan du ikke bare sidde i sofaen?"
Mig "jo, det kan jeg vel...."
Søn "Hvad er matadormix egentligt?"
Mig "Det er sådan en pose med vingummi, lakrids, æg og kålorme"
Søn "åååå må jeg så ikke også få noget?"
Og jo, det må han vel - hvis han er hurtig nok.

Men altså det korte af det lange 8 uger og 7 dage = 9 kg, præcis (så vidt jeg husker).

7 uger og 7 dage senere

2010-02-28T12:47:00.003+01:00

4. januar startede jegmin nytåskur - ikke noget med nytårsfortsæt - bare en mere eller mindre tilfædig udvalgt mandag -man kan nemlig kun starte kur på en mandag, spørg mig ikke hvorfor!
Planen var 8 kg på 8 uger. En kollega hævede øjenbrynene og sagde "Ok, kom tilbage o 8 uger og sig hvordan det er gået" - På et tidspunkt tilbød hun mig en lakrids med ordene "Jamen det er da bedre end cokolade" - tja, det har hun jo ret i - men det forklare jo også hendes mistro - for vil man så forholdsvis meget på så forholdsvis kort tid, så er der ikke en gang plads til en lakrids :o). Min plan var max 1400kcal på en dag, mit gennemsnit ligger vist noget unde 1200, men til gengæld har jeg i dag tabt 8,6 kg og med mindre jeg binder et tons vædske her i dag - pga de "månedlige omstændigheder" (som i øvrigt har væltet mig om i sofaen med voldsomme mave smerter og en meget ubehagelig hoved pine) så tror jeg på der ryger nogen flere gram til i morgen.

Spørgsmålet er så om jeg stopper her? - No idea....måske snupper jeg to kg til, måske ikke - så skal resultatet bare holde - en af faldgruberne er frugt kurven på job - men nu har jeg øvet mig på max to stykker om dagen og max to gulerødder, hvilket så samtidig udgører min frokost :o). Med mindre "noget" som fx kursus "tvinger" mig i kantinen - så har jeg klaret mig på salat og protein - en portion afensmad - som egentlig ikke behøver være lille - bare der er nok protein i den. Og frem foralt ingen gåen afmok i guf når sønnemand er hoppet i seng - mon ikke der bliver plads til lidt fredagsguf igen - hvis bare resten holdes - OG lidt andet guf i ny og næ. Gider bare ikke tage sådan en tur til i nær fremtid - jeg fyser som bare den i forvejen, og nu har jeg sovet elendigt i flere nætter - fordi mine klaprende tænder har holdt mi vågne :o).

Men det korte af det lange er at en venine spurgt til mig BMI, troede egentlig det lå præcis på 25 - men så var det sandelig helt nede på 23,dejligt!

Sidste feriedag

2010-02-21T19:04:00.002+01:00

Suk, synes næsten lige ferien er startet - og så er den slut igen - 5 uger til næste gang....
Vi har dog været aktive, Biografen - Frøen og prinsessen, sød og sjov!. To gange fastelavnsfest, en gang på rådhuset og en gang hos spejder. Sønnen har testet børneholdet til træning, og det var en success, så nu prøver vi igen i morgen - muligvis er største success at holdet ledes af hans store kærlighed, men nu får vi se. Sønnen har været til fødseldag hos en klassekammerat, jeg benyttede lejligheden til endnu en træning, og et besøg hos lillesøster -formanet om at jeg skulle forklare hende hvorfor han ikke var med... en tur til storstaden efter te, og kom hjem og opdagde at Marimekko pusheren havde udsalg...en lang og dejlig dag i www.legoworld.dk, sammen med en god gammel veninde og hendes søn. Sønnen mener at det er hans bedste dag nogensinde - han fik lidt ekstra lego til samlingen, begge var vi lidt skuffede over at man ikke kunne købe ToyStory lego - men det fandt vi så hos fætteren dagen efter, og så måtte vi jo købe en lille æske. Besøg af en kær veninde og hendes søn, og så retur til storstaden efter Marimekkostof og fødselsdagsgave til morbror. I dag har vi slappet af i badekåbe og pirat nattøj til over middag - jeg fik endelig produceret de to pudebetræk som jeg har fablet om siden jeg købe den nye symaskine i august og en nederdel - igen, syede den for nogen måede siden, men lavede en lille strrelsesfej, og nu med 8,2 kg mindre på bagen var den bare umulig - heldigvis kan venindens tiltagende topmave passe den - så nu har vi hver sig - og der er faktisk stadig stof til en til, hvem vil ha den? Siden tog vi bussen - ja egentlig skulle vi ha cyklet, men moderdyret fryser som en lille grissebasse,så hun lod sig nemt overtale til en bustur - sønnen havde nogen penge der bærndte hul i sparebøssen, samt et gavekort til BaB der skulle bruges - egetlig var det et sættøj til bamserne der var i kikkerten - men det endte pudsigt nok med ENDNU en bamse, denne gang en hund - opkaldt efter faderdyret og en tilhørende hundesnor. Nu har mor så lovet at sy bukser og hue til bamsegarderoben. Nu prøver vi at trække ferien i ørerne, men det er vist lidt som at forlænge verden med brædder- det fører ikke rigtig noget med sig.... 5 uger!!!

Når jeg bliver voksen vil jeg være rig!

2010-02-16T22:24:00.002+01:00

Sønnen sidder og sludrer om en masse ting han gerne vil ha...han HAR efterhånden fanget at jeg ikke synes at det er ok bare at åbne pungen, hver gang - heller ikke hver anden eller tredie. Og han formår tilmed at lade være at blive sur og vred når jeg siger nej.

Men i dag var der altså igen noget han dårligt kunne leve uden. Men han afbryder sig selv - "jeg siger jo hvad jeg vil købe når jeg bliver stor og er blevet rig, jeg vil nemlig gerne være rig når jeg bliver stor!" - god plan. "Ja for så kan jeg købe alt muligt til dig - og stikke det ned i graven til dig" Øhhhhhh ok! han siger tilmed at han nok skal sørge for at stikke det så langt ned at det ikke kan stjæles, det sidste skyldes nok, desværre dårlig erfaring fra lillesøsters grav hvor der ind i mellem forsvinder ting.

Gad vide om nogen kan huske mig?

2010-01-30T22:11:00.003+01:00

Jeg er her endnu, tror bare at jeg har fået en skrive blokkade... Tiden iler og der er masser af andre sysler der kræver mig. Siden sidst er der produceret masser af bukser, to sæt tøj - nej faktisk 3 det ene er bare en gave til en lille dreng. Der er blevet arbejdet rigtig meget også hjemme i sofaen uden for normal arbejdstid - men en eller anden måde må man jo kompensere for at man smutter lidt tidligere hjem, sønnemand ikke skal behøve blive i skolen længere end absolut hørest nødvendigt.
Sønnen er begyndt til spejder og han er stadig glad for det - var lidt bekymret da han insisterede på at komme igang. Men han klarede de første 5 gange inden kasseapparatet klingede. Fortalte ham at når først skjorten er købt, så fanger bordet og så går man et helt år - men indtil nu trasker han faktisk af sted med glæde hver eneste onsdag. Vi er tilmed kommet så langt at udsigten til at deltage i en lejr tur ikke afskrækker ham totalt. Moderdyret har fundet ud af at de onsdage er gode at løbe - men tilgengæld bliver de sidste 1-2 løbeturer om ugen foretaget på Fitnessdk's løbebånd - men det er vel også godt nok. Og indtil nu har vi trodset vind og vejr, lige bortset fra i forgangne uge hvor "vi" var ret nedlagte af hoste og lidt feber.

Da sygdommen var værst og jeg tilsidst måtte sætte mig op i sengen for at få hostet af vågner lille mand, sætter sig op og lægger armene om mig, "så så mor, jeg tror det er bedst du lægger dig ned og sover lidt mere nu!" - han er og bliver mors lille øjesten - som i dag tilmed har lært den i mine øjne lidt svære kunst at dele æggehviden fra æggeblommen .....Vigtigt at kunne når mor der normalt er lidt fedt forskrækket nu tilmed er på en af sine vanvids kalorietællerkure.... 5 kg er der røget på 4 uger. Tilgengæld må vi skrue ekstra op for lyden på fjernsynet om aftenen for at kunne høre noget for min rumlende mave.

Jeg må se om jeg kan være lidt mere flittig i fremtiden, jeg lover!

Jeg er blevet overfaldet

2009-09-05T00:08:00.002+02:00

Af flere ting, en wii som insisterer på at jeg løber med den hver aften - et par løbesko som insisterede på at jeg løb med dem to gange om ugen - og sidst men ikke mindst en symaskine. Wii-fætteren er egentlig ok flink, bortset fra at den er en tudefrans hvis man disser den en dag - må være kvindelige hormener der raser i dens lille plastikkrop. Løbeskoene var somsådan også flinke nok - men åbenbart kravler hjernen ned ad når man begynder at løbe - løbetur nr 5 fik jeg en ulidelig og grim smerte i venstre læg - jeg fortsatte selvfølgelig med at løbe til benet slog fra.... Strakte ud, bildte mig selv ind at det bare var krampe - og tilsidst humpeløb jeg det sidste lange stykke. Var totalt til grin på jobbet dagen efter, et par søde svenskere mente at det enste der var at gøre var at bytte skoene med en rullator. Efter at have humpet rundt i godt en uge - tog jeg en tur til for at mærke om det stadig gjorde rigtig ondt eller bare sådan ca ondt. Denne gang stoppede jeg så nogen meter FØR benet slog fra og nu humper jeg så værre end nogensinde ømt og kønt er det at se på.

Symaskinen har indtil nu produceret to par bukser til sønnemand, et par bukser til mormand, en nederdel til mormand og lige nu ligger der et par bukser til mormand det bare lige mangler linning og elastik i anklerne. Der er planer om puder i marimekko stof både til os selv, men også til gave. Der er planer om brødkurve også som både og. Og der ligger stof til to par drenge bukser i kurven - og faktisk også noget stof der oprindeligt blev købt som bukser til mormand - men lad os se hvor det ender. Og så er der lovning på et par tøsebukser til en kær venindes datter.

Ind i mellem er der også lige lidt overarbejde der banker HÅRDT på døren og ser virssent ud når jeg åbner..... Og Ja fætterwii bliver misvedligeholdt i den grad - men jeg tror ikke lige løberi på stedet er opskriften på et raskt ben.

En dag skal jeg fortælle om den gang jeg stod på ski med brækket ben - jeg var bare nødt til at teste om det var rigtigt det gjorde sådan virkelig ondt (det gjorde det)

Det var så det

2009-08-10T15:19:00.002+02:00

Sønnen startede i 1 klasse i dag - så nu er det slut på ferie. Han skulle heldigvis møde sent og jeg hentede ham tidligt. Vi skulle egentlig have været i zoo, men han gad ikke alligevel og helt ærligt, så gad jeg heller ikke. Men senere skal vi ud og spise, først en tur i Stof2000 og se os om, min nye symaskine står nemlig og tramper utålmodigt med foden og venter på at komme rigtigt i brug. Derefter går turen til Sticks and sushi for at fejre første skoledag.

Mens han var i skole jagtede jeg cykelhjelme i Netto- det var ikke nogen nem match, første sted var de totalt udsolg selvom kl knapt var 9.30 - i nr 2 var der 6-8 stykker tilbage og heldigvis var der lige sådan en jeg gerne ville have - en stribet Molo. Sønnen fnisede godt nok noget da han så den - han mente definitivt at det var for børn :o). Et par løbesko blev det også til, Nike.... det eneste der duer - måske man burde blive testet så man får de helt rigtige, men til 299,- må de ski briste eller bære. De er allerede testet - og jeg hader stadig at løbe. Gad vide hvorfor man udsætter sig for sådanne pinsler? - man skulle tro at 3 gange i FitnessDK og 5-6-7 aftner i selskab med fætter Wii skulle gøre det, men åbenbart får jeg ikke nok. Jeg er yderligere ganske øm i lårbasserne allerede, så gad lige vide hvordan jeg har det i morgen!! Oh we og Klage....

Panik

2009-08-03T22:44:00.002+02:00

I stille øjeblikke kan jeg mærke rebet strammes, panikken brede sig - kun 6 SEKS dage tilbage.... Hvor HULEN er de 3 uger og 3 dage blevet af? - OM jeg fatter det. De er simpelthen fløjet deres vej. Heldigvis er der pt kun få rolige øjeblikke, vi nyder for fuldt. Rutsjer vand rutsjebane og plasker i vand, spiser henholdsvis is og drikker frappe. Om aftenen shopper vi en ganske lille bitte smule og så dinere vi på hotellet - indtil nu har vi ikke ramt hverken MC D, Burgerking eller vores "stam kebab" sted - vi kan nå det endnu, men jeg tror det næsten ikke.

Jeg VIL ikke tænke på det, det må bare komme som et chock når tid er.

Status

2009-07-31T00:48:00.003+02:00

Nu er ferien jo hverken slut eller noget. Men som altid kan jeg allerede nu se at vi langt fra har nået alt vi planlagde - selvom jeg synes vi har knoklet på hver evige dag.

Zoo tror jeg næppe vi når.

Helsingborg nåede vi i mandags - dejligt som altid, incl et besøg hos min gode ven med cafeen - og han var tilmed på arbejde, så kan det jo ikke blive bedre. Udsalget skuffede dog lidt, så vi brugte faktisk ikke ret mange penge - men man må vel gøre endnu et forsøg eller to en dag ved lejlighed.

Bakken nåede vi onsdag - uden at vide at "turene" faktisk er billigere der - men parkeringen, den der ikke koster satte heldigvis en stopper for udfoldelserne, vi skulle sidde i bilen på vej væk kl 16. Heldigvis var sønnemand tilfreds med to ture og en lykkepose, samt en hotdog og en lille bitte is.

Legoland og Givskud, det har vi skrevet om, der har vi været og det var selvfølgelig endnu en success.

Legeland, det blev i går - torsdag. Dagen startede med øs regn og jeg nåede at sige "L" ordet inden solen brød igennem - og så fanger bordet jo. Men vi nåede dog forbi lillesøster og checke at hun klarer sig til vi kommer hjem igen.

Stranden, næ - der har muligvis været dage hvor det ville have været "ok agtigt" men tja - der var andre ting på programmet disse dage - så det blev heller ikke i år, måske vejret arter sig i august - så forsøger vi der.

Rulleskøjteturen har vi endnu ikke nået - og det samme gælder for Marionetteateret. Til gengæld har vi cyklet en lang tur til RC og en anden lang tur til mormor, vi har besøgt en kollega for at hente min fødselsdagsgave fra børnenes far - en fin troldekugle - og så har vi haft gæster op til flere gange endda. Søde veninder både med og uden børn og morbror.

Vi har stadig Tyrkiet til gode - og lur mig om ikke lige net op dét ikke er en af de ting vi nok skal få fikset!!!

Men jeg ville nu alligevel ønske at i dag var dagen før ferien - og ikke dagen på den gale side af halvdelen af ferien er overstået :( har ikke den store lyst til at starte jobberiet igen - det her er faktisk ganske dejligt. Selv om sønnen fortrydeligt spurgte i morges "Synes du virkelig det er så sjovt at sidde med den arbejdscomputer?" - men jeg var lige nødt til at checke nogen leverancer, og bare rolig - jeg skriver timerne op, vi skal NOK få gælde af dem en anden gang. Det lover jeg 100% sikker!!

Cykelmyg * 2

2009-07-24T20:19:00.002+02:00

Vi cykler rundt, gør vi. I dag tog vi den grønne sti der passerer lige foran vores hus - og sandelig om den ikke tog os hele vejen til Nørrebrogade (og længere, men det kan vi ikke lige bruge til noget nu!). Vi besøgte mormor, kom lige til frokost - så vi måtte lige vente på at hun fik guflet 2 halve med klam mayo...Nå men hun spiser jo fint, så må vi håbe at hun ikke pludselig ender med at blive tyk - hun bevæger sig jo lige som ikke noget. Undrer mig stadig over hvor meget forståelse hun egentlig har for sin sygdom - spurgte om vi skulle gå ned til Sct Hans Torv - altså jeg mente jo ikke gå som i GÅ, vel! - men som i sønne mand og jeg går og triller dig i rullestolen. Her til svarer hun at det vil hun gerne, men at hun jo ikke går så godt - hey moster du går overhovedet ikke - du kan ikke en gang stå kan du ikke.... ja, det sagde jeg selvfølgelig ikke.... men altså. Nå men vi gjorde det så - gik/trillede og spiste is i solen på torvet. Derefter trillede vi hjem og skiftede betræk på den pude hun har sin dårlige arm liggende på - burde nok også ha skiftet kjole, rullestol og alt andet der var klistret ind i is - men det gjorde vi altså ikke. Vi talte lidt med en dame som mormor sagde hun kendte - det var så ikke gensidigt, men det var ikke mormors skyld - men damen - de bor på samme etage og spiser sammen ca to gange om dagen, men damen kan vist ikke huske fra næse til mund :( ellers var hun frisk nok og tog sønnemand med på spadseretur hen til søen foran huset. Hun beklagede at hendes børn havde tvunget hende til at bo dér fordi de var bange for at hun ville "falde i fælden" med tricktyverier hos ældre mennesker - gadvide om det var eneste grund?! Nå men tragisk at hun skal være der, mod sit ønske - lige meget hvor fornuftigt det så måtte være. Da mormor var parkeret i sin egen lille lejlighed hoppede vi på cyklerne og kørte hjemad - vi var jo ikke kommet noget videre langt før solen, der havde skinnet upåklageligt ind til da, forsvandt og det blæste op - derefter kørte vi stortset hele vejen hjem i øs pøse plaske regnvejr - incl et stop på en lille legeplads, hvor undertegnede stod under et træ og sønnemand sølede sig i vådt sand:-)- så såre vi var hjemme og skulle af sted på weekend handle tur brød solen igennem igen - og den skinnede så lystigt til for 1 lille time siden. Hvor typisk er det så lige?

Heller ikke i dag

2009-07-23T21:16:00.002+02:00

Blev det til en strandtur.
Det regnede simpelthen i lårtykke stråler hele morgenen. Sønnen stod op omkring kl 8 og jeg puttede lidt længere, der lød jordens største KNALD af et tordenbrag, lå egentlig og ventede på sønnen kom springende, men det gjorde han ikke - senere konstaterede han bare at han var blevet helt forskrækket, men det var nok mere som i "hov hvad var det?".
Lidt op ad formiddagen så det alligevel ud til at klare lidt op så vi hoppede på cylerne og cyklede i Rødovre centrum, sønnen havde set en Bakugan æske som han virkelig gerne ville have og mente også at have penge der var ved at ætse hul i sparebøssen. Vi gik lidt rundt og kiggede, jeg fik mig en "ginger latte" hos Joe and the Juice - det er min HELT store passion lige nu, så jeg har tilmed fået klippekort til dem. Sønnen fik en slush ice og derefter cyklede vi hjemad med et stop ved Damhusengen hvor vi fik en toast til frokost - vejret var faktisk ganske godt, så det var dejligt at sidde i solen og snakke lidt. Vi havde dog ikke været hjemme i mange timer før det væltede ned med regn igen.

I morgen står den på mormor besøg - det er tæt på 2 uger siden sidst, så vi må jo hellere til det - håber at vejret holder så vi kan cykle. Og så weekend handle bagefter, det skal jo også til. Søndag kommer til at stå på træning og fødselsdag hos mit Gudbarn, så må vi se hvad vi finder på at slå lørdagen ihjel med :o)

Når lykken banker på

2009-07-23T18:43:00.004+02:00

"Den såkaldte" har foræret mig to La Chance armbånd, det ene fik jeg sidste år til Valentines dag, det andet til min fødselsdag samme år. Desværre havde de i løbet af året tabt nogen swarovski krystaller og lidt af forgylningen var slidt af. Det ene armbånd er købt langt borte et sted - det andet på Fisketorvet, efter som det er gaver har jeg selvfølgelig ikke kvitteringer. Men i min naivitet troede jeg butikken - den tæt på altså ville være behjælpelig med at sende dem til reparation. Det ville de så kun hvis jeg havde kvitteringer der beviste at de var købt hos dem - ergo ville jeg skulle have sendt mine armbånd til rep to forskelligesteder fra. Hvis jeg altså ikke selv sendte dem. Dum som jeg er, fulgte jeg et råd om at sende dem som almindelig brev - angiveligt skulle dette være mere sikkert end forsikret pakke, fordi det ser mere "uskyldigt" ud.

Selvfølgelig kom brevet aldrig frem - jeg ringede til firmaet adeskellige gange inden vi blev enige om at det nok var tabt i posten. Må indrømme at jeg var temmelig ked af det - mine fine armbånd, forsvundet på grund af min egen dumhed. Efter weekenden bliver jeg så ringet op af M.O.S som producere disse armbånd (og altså også reparere....), de spørger mig hvilket armbånd jeg har sendt ind og jeg forklare så hvilke (2) det drejer sig om. Dagen efter ligger der to funklende nye armbånd i posten. Det kan man da kalde kundeservice af 1. klasse. Og man må da absolut kalde disse armbånd for lykkearmbånd! - næste gang tror jeg, jeg cykler hen med dem selv, i stedet for at have tillid til Post Danmark!

Legoland - check -

2009-07-22T20:42:00.003+02:00

Nu er vi så 5 dage inde i vores fælles ferie. Sønnemand lagde ud med 4 dage i selskab med FDF, nogen arrangementer vi fandt i kommunes ferieunderholdningskatalog. De 4 dage formerede sig til 5 - og mor her blev totalt overtrænet i et desperat forsøg på ikke at arbejde alt for meget. Endte med 11,5 times træning på 7 dage - en hel del over normalen. Og jeg er faktisk stadig lidt øm i benene :-) Men så har vi også travet Legoland tynd i mandags, det har vi nemlig nået på vores "to do" liste. Lørdag måtte vi handle - kedeligt, men nødvendigt, samtidig købte vi en "ferie kupon" dims som sønnemand brugte lidt af. Søndag tog vi så tilbage til indkøbscenteret for at indløse bio-kuponen, som endte med at blive til "Peter Pedal på nye eventyr" og en tur hos "De gyldne måger". Det er så biotur nr 2 i denne ferie.... Mandag op tidligt som bare den, blot for at finde ud at at Legoland ikke åbner kl 9, men kl 10 - nå men så kom vi jo ind som de første - haha. Vi mødtes med kusine med familie og gennemlevede et par byger og fik prøvet en del forskelligt, ikke så vildt og voldsomt som sidste år for niecens datter er kun 2½ og ikke helt høj nok til alle forlystelserne. Til gengæld græd hun bitterligt da brandbil turen var overstået...Og desværre missede vi safaribilerne fordi vi ikke rigtig havde fattet at ikke alle forlystelser havde åbent til 21. Ved 22 tiden ankom vi til Skovdal kro - så idyllisk med kørertur på tværs af hovedvejene gennem skov og op og ned ad bakker - det var nærmest eventyrligt. Men så må jeg konstatere at jeg nok er lidt forkælet og har boet lidt for meget på Sheraton - synes ikke der var helt så rent på badeværelsesgulvet som jeg kunne have ønsket, og hvor var bademåtten? (minibaren, de 21 kanaler på tv og de tykke bløde dyner samt de scrabled æg med bacon) - nå men dejligt var det og forførende tæt på Givskud (Det ville Sheraton i Stockholm jo ikke være, vel!) - vi tilbragte en hyggelig dag i Givskud sammen med gode venner (og en million andre.....) og på vejen hjem stoppede vi lige i Jellinge, hvor vi checkede Jellingestenene ud - sønnen var mere benovet over gravhøjene end stenene. Og personligt undrede jeg mig over at den begravede præst tilsyneladende først giftede sig med storesøster, siden lillesøster - men begge døde så før ham....

Nå men i dag, da jeg egentlig havde satset på strand efter at ha hørt vejmeldingerne i radioen på vejen hjem, endte vi med at bruge kanalrundfart billetten fra feriekuponhæftet - en lang tur på 5 kvarter - hyggeligt.

Så må vi se hvad vejret byder på i morgen - turen til Avedøre holme er indstillet - tog den selv i fredags - 10 km.. havde glemt hvor mange bakker der var (op ad) og hvor meget det faktisk blæser der ude - ok for en mor, men knapt så sikkert at sønnemand vil nyde det. desuden havde de lukket halvdelen af ruten forbi Avedøreværket pga byggeri... bøller!!! Men naboen har anbefalet kirkegården, og der kommer vi jo hjævnligt forbi på lillesøster besøg - så det kan jo snilt slås sammen med en rulletur!

To do liste

2009-07-13T13:16:00.002+02:00

Sidder og arbejder, eller også prøver jeg desperat at planlægge vores ferie - tænk om vi "glemmer" noget af det vi har tænkt vi skal - og har vi nok til at fylde alle dagene? - hvordan bliver vejret, det er jo også lidt bestemmende for hvad og hvornår.

Zoo ( det er evigheder siden vi har været der, måske vi skulle prøve en aften tur!)
Helsingborg (har shoppet tobak til en kollega, så jeg har nogen svenske penge der brænder i pungen)
Bakken (gider egentlig ikke, men nu har jeg jo lovet sønnen det allerede sidste sommer....)
Tivoli (var der igår, men mon ikke en enkelt tur til vil live modtaget positivt?)
Legoland og Givskud (Det er planlagt med overnatning på Skovdal kro)
Stranden (selvfølgelig skal vi på stranden, og holder vejret er det jo noget man godt kan gøre flere gange)
Legeland (ikke rigtig en sommerferie beskæftigelse, men tisser det ned så er det jo ok - og så kan jeg få mig en eftertragtet "Ginger latte")
Tyrkiet (rejsen er bestilt og betalt - og vi glæder os SÅ meget)
Marionet teater i Kgs. Have (det missede vi sidste år, tilgengæld så vi samme stykke 3-4-5 gange forige år)
En rulleskøjtetur ved Avedøre holme (der løb jeg meget en gang, nu er sønnen så habil at jeg tror det også er noget for ham)

Mon ikke det, med nogen indlagte "mor vil træne" eftermiddage vil få vores tid til at flyve.... bare man kunne sætte den istå, gad godt ha ferie i mange flere uger.

Ferie

2009-07-13T12:10:00.004+02:00

Så er ferien næsten skudt igang - næsten, fordi sønnemand har meldt sig til 4 dagsudflugter med FDF (eller hvad de nu hedder *blush*). Frygter lidt at han når det er overstået også vil være spejder....Han var i hvert tilfælde svært imponeret over deres uniformer og alle de mærker man kan tage - b.la var der et "snitte mærke" "Er du så god til at snitte?" sprøger han, pigen nøler lidt og jeg hjælper hende på vej "God nok til at få et mærke" - "Ja" griner hun.... Nå men et eller andet skal han vel også ha lov at gå til, så det kan vel lige så godt være spejder som så meget andet, måske det ville være sundt for ham? - Hans far har været spejder, så vidt jeg husker - og hans morbror. Men ikke hans mor, uniformer er noget mænd har på når de skal se lækre ud, ikke noget jeg vil iføre mig hvis jeg på nogen måde kan slippe. Nå men jeg har så bestemt at jeg vil bruge de her "fridage" til at arbejde nogen timer ind, og få trænet lidt - som om jeg behøver det.... Og så må vi bare nyde de sidste uger endnu mere. Vi kan i det mindste sove en time længere end når vi skal på rigtigt arbejde/skole. Og så håber jeg den lille mand får nogen dejlige dage med gode oplevelser, det fortjener han!

Muffinsmonsteret

2009-06-11T23:10:00.006+02:00

Sommerfest i klassen - havde egentlig tænkt at jeg ville melde mig frivilligt til at bage muffins, men så ombestemte jeg mig - og tilbød at bage til SFO'ens sommerfest. Skæbnen ville så at jeg blev udpeget til at lave kage sammen med et andet forældrepar - Onsdag bagte og pyntede jeg 60 muffins, to forskellige opskrifter, en med chokolade/banan og en med chokoladeknapper. Bortset fra et vist svind, sønnen skulle lige prøve smage, en kollega kom forbi efter en pc og skulle ha en muffin til vejen, en anden bekendt kom forbi efter noget hun skulle viderebefordre for mig - osv osv... alt i alt havde jeg 52 muffins med til skolefest, og havde to med hjem. Bøvs siger jeg bare.

Til aften har jeg så bagt anden omgang, denne gang dog kun 30 muffins - Sønnens afdeling på SFO'en hedder "kvisten", så selvfølgelig er alle muffins pynted med små kviste. Jeghar gentaget successen med chokoladeknapper :-)

På mandag har jeg et møde med en ekstern leverandør, det er flinke mennesker så de får kokos muffins, sikkert pyntet med "kirsebær grene". Men så nægter jeg også at være i selskab med noget der bare tilnærmelsesvis ligner en muffin - har i øvrigt endnu ikke smagt nogen af dem - så 90 muffins på 2 dage er nok en god start på en slankekur.

Det der med rugbrød

2009-06-05T10:40:00.003+02:00

Sønnen har aldrig været vild med rugbrød - det gav visse "episoder" i børnehaven - men jeg gider ikke købe noget brød hvor han spiser det hele dag 1, det halve dag 2 og kun pålæget resten af ugen. Når jeg køber fx speltboller så kører han stortset altid det hele ned, og det er i hvert tilfælde ikke brødet der stopper ham.

Sidste lørdag havde vi en kammerat på besøg - han fik sådan en bolle med kylling, da jeg aflevere drengen om eftermiddagen sprøger hans far om han har spist (og hvad) - de er fra Libanon og jeg mistænker lidt at han bare høfligt checker at jeg ikke har givet ham noget "forkert" - eller også er han bare almindelig nysgerrig - han gør det i hvert tilfælde elegant. Forklarer at de har spist speltboller med kylling - og siger i en bisætning at vi ikke har rugbrød. Primært fordi sønnen ikke spiser det, og det gør han nok ikke fordi jeg ikke bryder mig om det. Jamen dét skal han da siger faren....det skal alle - hey du, du er første gen. invandrer - jeg er 2. gen - og så skal du lærer mig om rugbrød!! - sjovt. Konen skynder sig at støtte mig og siger at hun heller ikke bryder sig om det. Tak - smiler jeg. Rigtig søde mennekser, ved egentlig ikke hvor meget de to unger får ud af at lege sammen, sønnen er egentlig ret glad for inde leg og den anden dreng foretrækker ude leg - men forældrene er flinke mennesker så vi må forsøge at få det til at fungere.

Men jeg morer mig stadig over at han synes han skal "opdrage" på mig mht vores manglende rugbrødsspiseri :-)

En sørgelig dag

2009-06-05T10:18:00.002+02:00

Før sønnen - ret lang tid før sønnen trænede jeg boksning i nogen år. Startede da jeg boede i Helsingborg og det lige var blevet hipt med motionsboksning i fitness centrene. Min veninde var ansvarlig for aerobic i det center jeg trænede og jeg lokkede hende til at indføre boksning. Det gik faktisk meget godt, men så havde de instruktører ikke tid til at undervise og "forsøget" stoppede igen. Jeg fulgte dem så til idrætshallen hvor deres far havde træning - fik mig et ordentlig sæbeøje fordi ingen havde lært mig noget om parader og et kæmpe blåt mærke på hagen fordi jeg troede at jeg var i stand til at lave armstrækninger med klap bag ryggen i første forsøg :o)). Da jeg forlod Helsingborg anbefalede træneren mig at jeg kontaktede Keld Krogh og "hilste fra ham" så kunne jeg nok få lov at træne dér. det gjorde jeg så i fem år. Lagde helt styrketræningen på hylden til fordel for boksning - ind til jeg fik ondt i skulderen af alle de armstrækninger, lidt for ensidigt var det - så supplerede jeg igen med lidt styrke. Så fik jeg jäkla ondt i knæene - det lød som nogen der trådte på æggeskaller når jeg satte mig på hug og så måtte jeg til sidst indse at boksningen var for hård ved mine knæ. Det var trist, meget trist. Den gode Keld og jeg havde mave bøjningskonkurrencer - han elskede at presse mig, de øvrige trænende havde forlængst smidt sig pibende på gulvet men jeg fortsatte smilende - til Keld måtte stoppe fordi de andre begyndte at kede sig. Da sønnen var nogen måneder gammel var jeg nede for at præsentere ham. Et lille år senere ringer Kelds kone og sprøger hvordan det går, jeg fortæller hende at jeg er gravid igen - det havde hun næsten regnet ud:-) og jeg lover at komme ned når baby er kommet ud - tingene gik som de gik og jeg kom ikke, en af mange "fobier" der opstod efter Edels død. Så finder jeg for nogen måneder siden Keld på fjæset og tilføjer ham som ven - han er ikke itvivl om hvem jeg er og jeg lover at besøge ham igen - tiden går og i sidste uge opdager jeg pludselig at han annoncere sin pensionering:( Så fik jeg fart på - i går var vi forbi, bortset fra at det er dejligt at se både ham og konen - og konens bror, så er der mindst 5 på holdet der også gik der da jeg trænede sidst - for ca 8 år siden VILDT og endnu mere vildt at de kunne kende mig... Nå men sønnen hyggede sig, fik lov at prøve at bokse på sæk og jeg boksede lidt med ham - jeg fik bokset lidt på sæk (og fik ros :-) på trods af at jeg gjorde det i høje hæle). Vi var med til lidt af opvarmningen. 3 uger er der tilbage, må se om jeg ikke kan få det arrangeret så jeg kan få en sidste træning - fik en invitation. Og så dukker vi op til receptionen. Ikke fordi jeg har overrendt ham, men han har været der og "muligheden" har været der - men nu er det snart slut, instituttet lukker helt - han vil ikke sælge det er "hans" og det vil ingen andre kunne viderefører.

Troldekugle konkurrence

2009-06-01T09:48:00.002+02:00

Troldekugler havde udskrevet en konkurrence og sønnen og jeg har deltaget. Min kugle skulle symbolisere "The lost child" en stjerne med en rød eller blå koral for pige eller dreng.

Sønnens forestiller månen med en stor rød næse, solen har nemlig slået på den med sin hammer :) - formoder at det røde skulle være emalje. Og da han er vild med guld er det så materialet.

I dag har de præsenteret de 10 finalister og vi er ikke med - øv- Må så indrømme at det langt fra er alle 10 der i mine øjne er særlig originale. I det oprindelige "sæt up" lovede de en sølv udgave af vinderkuglen til alle der havde indsendt et orginalt foreslag - den del af teksten er nu væk, men med over 8000 deltagere ville dette jo også blive noget af en udskrivning.

Så er spørgsmålet bare hvad vi skal stemme på sønnen og jeg - hvis du vil stemme, kan du gøre det her

Nu med springvand

2009-05-30T23:40:00.002+02:00

Inspireret af hende her og en tur her, er min have nu udstyret med - tataaaaaa et springvand!Der er regulerbar højde på på "springet" og nogenlunde i midten virker ikke til at genere naboerne. Synes det er rigtig fint og så var det endda ikke særlig dyrt!

For 5 år siden

2009-05-23T00:13:00.002+02:00

Blev en lille pige født, sund og rask - men blot havde hendes hjerte glemt at slå.

Tænk hvor tiden går - man tror at den går istå, men det gør den ikke - livet går videre på sær vis.

Der er bagt chokolade muffins, i morgen skal de pyntes med pink glasur og sølvkugler - dvs sønnen har sagt at han vil pynte en til mig med et hjerte - han ville også ha lavet en til lillesøster men den kan hun jo ikke spise.

Vi skal hente de traditionelle balloner hos Jensens bøfhus (håber jeg) og et forhåbentlig smukt blomster hjerte hos blomsterhandleren.

Siden skal vi også besøge mormor, det jo ligger og laver ingen ting - og mon ikke dagen traditionsrigt ender på "De gyldne måger" - det er jo lige som blevet tradition.

Er sær tom inden i.

Tænk at det kan føles naturligt

2009-05-17T19:09:00.002+02:00

At gå ind til en blomsterhandler og sige "god dag, jeg vil gerne bestille et hjerte med hvide blomster og lyserøde rosenknopper!" - "Jeg skal bruge den på lørdag" - forklarede at jeg fik noget lignende sidste år - og det mente hun godt at kunne huske.

Dagen har sneget sig ind på mig, lige så stille.

Vi besøgte mormor i dag, fortalte hende at på lørdag er det Edels fødselsdag, det kunne hun godt huske - sagde hun. Og jeg som troede at hun var løbet helt rundt i dage og måneder. Men måske mente hun i virkeligheden også bare at hun godt viste at det nærmede sig - årstiden er der jo.

Nå men mormor kan jo ligesom ikke komme med, lovede at vi ville sende en ballon op til Edel på hendes vegne, og at vi ville komme forbi bagefter med chokolade muffins - hun fik valget mellem forskellige slags og valgte dem med chokolade, det er også de bedste :o)

jeg er ikke tilfreds

2009-05-16T21:52:00.002+02:00

Jeg er så træt af de her møder - og egentlig har jeg hele tiden haft en følese af at "deputy" var den gale mand til at holde dem - fordi han er sådan en der gerne vil have at alle er glade. Det sidste er jeg så nu voldsomt i tvivl om. Jeg er i hvert tilfælde ikke glad. Nu kan jeg jo tage fejl - selvom jeg desværre tvivler. Men jeg tror sku jeg kom ud fra det her "sidste" møde med besked om at tage et udvidet hensyn til kollega - fordi hun jo er skrøbelig og fordi det er så synd for hende, hun er jo syg og alt muligt.... Tja, hun er blevet ansat på samme vilkår som os andre - på et tidspunkt hvor alle viste at hun havde den sygdom hun har - og så vidt jeg kan se er den ikke forværret som sådan. Nå ja, det vil vel ganske stille og roligt i et eller andet udefinerbart tempo gå "ned ad bakke" - men hun kan da stadig melde sig til fx DHL stafet - så så galt ser det jo ikke ud!! Men altså skrøbelig ja, det må vi sætte hak ved. Nu er det så bare at jeg har kæmpet med mig selv hele sidste forår, og færdig er jeg knapt - for at komme op, for at få det bedre - og hun og hendes opførsel har virkelig ikke hjulpet mig på vej. Nu skal jeg så pludselig tage hensyn - fortsætte med at tænke "har denne opgave noget med hende at gøre, bare det mindste?" kan jeg sætte kryds der, så skal jeg - som jeg har gjort længe - og faktisk er pænt træt af - tænke hvordan løser jeg den så det påvirker hende mindst muligt, ikke som jeg finder det naturligt - hvad er bedst for kolbøttefabrikken... Det mindre sjove er jo at lige meget hvor meget jeg tænker, ender det jo tit galt - ender det tit med at hun blievr sur - så hvorfor fortsætte - jo, for det skal jeg så. Jeg skal "give hende plads" tage hensyn...hun har det jo skidt.

Så så man lige mig rette mig op i stolen - vil ikke påstå at mine øjne ikke lynede - tror jeg, jeg er ikke rigtig herre over dem nemlig, og jeg vil næsten tro de skød flammer. JEG har kæmpet med mig, hun ville ikke - vi fik det samme tilbud, hun takkede nej (eller så vidt jeg husker - råbte nej) Jeg kæmpede - hun gjorde ingen ting. I den tid jeg var nede og skidt har jeg aldrig bedt om særbehandling, var jeg ked trak jeg mig fra de øvrige kolleger - holdt mig væk. Det kan som sådan have påvirket stemningen, fordi jeg normalt er hende med hygge genet - men hey, andre kan jo tage det job ikke? - jeg har ikke råbt og skældt ud, jeg har ikke forlangt at der skulle tages specielle hensyn. Og nu vil man mere eller mindre direkte sige til mig "vi synes hende sorg er større end din" - fik aldrig fortalt dem at sorg ikke er målbar - men fik fortalt dem at jeg ikke synes det er retfærdigt - HR damen spurgte om mine kolleger kendte til mit "problem" - tror ikke hun ved hvad det er - deputy "burde vide" - men han er jo en mand, så måske har han glemt, måske tænker han ikke på det - netop fordi jeg aldrig taler om det med mine kolleger - fordi det er mit privatliv - fordi mit privatliv ikke hører til mit job. Jeg er kommet til at åbne mig for nogen, skulle jeg ikke have gjort, kan jeg godt se i bagspejlet, men heldigvis ikke for ret mange - og heldigvis er jeg klogere nu. Mine følelser rager dem - hvilket jeg også fortalte HR damen - men derfor vil jeg nu alligevel ikke rigtig finde mig i at få at vide at hendes sorg er mere værd end min, især fordi jeg ved hun ikke tog mod tilbudet den gang for et år siden. HR damen spørger om jeg ved hun ingen ting gør - det ved jeg jo selvfølgelig ikke - men det virker så sandelig ikke sådan, så meget kan jeg dog sige!!!

Jeg er ikke tilfreds.

Jeg skal have udviklingssamtale med chefen - hun prøvede at out source den til deputy, men det fik min søde svenske kollega fikset for os. Og der må jeg på en eller anden elegant måde for formidlet at jeg ikke er tilfreds - jeg ved helt tilfældigt at chefen har et "problem" der ligner mit på mange måder - og jeg ved at hun stadig inderst inde har et savn - selvom hendes er betydelig ældre end mit. Så jeg tror hun vil forstå - men om hun så vil støtte mig, det er en anden sag - vi får se.

Kære kollega

2009-05-09T11:00:00.002+02:00

Jeg bruger desværre for meget krudt på disse konstante samtaler - de dræner mig totalt. Jeg ville virkelig ønske at jeg kunne få lov til "bare" at passe mit arbejde. Overvejer stadig om den eneste måde dette vil kunne lade sig gøre på - er at skifte job - Nu ved jeg jo definitivt INTET om hvad der foregår i dit hoved, men jeg har en sær følelse af at du slet ikke vil synes at det er "din skyld" hvis jeg forlader jobbet - Men jeg ved heller ikke hvad det er du vil have fra mig, og egentlig tror jeg ikke du ved det selv heller - jeg tror faktisk ikke vi nogensinde vil komme til et punkt hvor du er "tilfreds" hvor du vil holde op med at fistre ind til cheferne og klage over at jeg har gjort eller sagt det ene eller det andet - du har efterhånden lært at det ikke er smart at skælde ud på mig.
Men det var egentlig ikke det jeg ville i dag - jeg ville sådanset bare spørge dig om hvordan det kan være at du mener at du er berettiget til hele tidenat blande dig i mit job, når hele denne ballade angiveligt er startet fordi du troede at jeg ville stjæle en af dine opgaver - fordi jeg spurgte hvor langt du var kommet - og hvornår jeg skulle til at hjælpe til, som du jo havde aftalt med vores daværende chef at jeg skulle....Så undrer det mig egentlig temmelig meget at lige netop du mener at det er ok konstant at blande dig i mit job - hvor spændende du end måtte synes det er... Kan du forklare mig det?

En gyser

2009-05-08T10:20:00.002+02:00

Vi havde svømmet og badet og var nu klar til at hoppe i tøjet og komme ud og spise i DGI's kaffeterie - noget sønnemand virkelig gerne vil prøve, men det kræver at dagen efter svømmedag ikke er en arbejdsdag - for vi vil jo nok komme lidt sent hjem. Jeg skal tage mine smykker der ligger i mine sko - men HVOR er mine lykkearmbånd? - i ved de der La Chance til en mindre bondegård pr styk (faktisk spurgte drengens morbror forleden om det var sønnen der havde lavet det ene - det med alle dyrene.....) Nå men skabet havde stået åbent nogen minuter - jeg havde stået foran det stort set hele tiden, og ingen var gået så tæt forbi at de kunne få fat i noget i bunden af skabet - så mon jeg havde tabt dem i vandet? glemt dem på arbejdet? (nogen gange tager jeg en ring af og leger med den når jeg forsøger at tænke....måske havde jeg gjort det samme med armbåndet) - eller måske havde jeg glemt at tage dem på om morgenen - det sidste virkede bare alt for utroligt til at være sandt. Var allerede i fuld gang med at overveje hvor mange aktier jeg måtte sælge for at kunne genkøbe dem - men de ville jo ikke være dem, dem jeg har har jeg fået af den såkaldte i henholdsvis "undskyld jeg er et fjols" og valentines gave og "undskyld jeg er et fjols" og fødselsdagsgave.
Kaffeteriet var selvfølgelig lukket en time for tidligt (lige som sidst vi prøvede at spise der...sikkert for et år siden) - så vi endte med at tage Mc D med hjem - og jeg styrtede op i badeværelset - og dér lå de to stakkels armbånd og ventede på mig - PFEUUUUUUUUUUUU - turde næsten ikke åbne døren der ind til af skræk for at de ikke var der!!!

Åbent brev til en kollega

2009-05-03T22:14:00.004+02:00

Kære du,

Hvad er det egentlig du vil? - Er din dagsorden at få mig til at forlade mit job (på den ene eller anden måde)? - jeg tror det egentlig ikke. Mest fordi du i fredags udtrykte oprigtig nervøsitet for at jeg skulle sætte mig på et andet kontor - og man ikke skulle få de øvrige kolleger informeret om at det ikke var dig der havde bedt mig gøre det. Men hvad tror du så der vil ske hvis jeg på den ene eller anden måde ender med at forlade det job, som jeg faktisk er rigtig glad for...forventer du at jeg vil lade som om det overhovedet intet med konflikten, eller din opførsel har at gøre? - det kan jeg så ikke love dig!!

Jeg forstår virkelig ikke hvad der foregår i dit hoved. I et halvt år havde du tilladelse til at ringe til mig 24/7 hvis der var "noget" - du ringede godt nok aldrig om natten, men enkelte gange ganske sent om aftenen - altid stor tudende så jeg ikke fattede en bjælle af hvad du sagde. Min "opgave" var så at få dig beroliget, talt ned... En gang ringede du tilmed fra Brønby havn - hvor du stod stor tudende i buller mørke - kæresten havde igen enten misforstået eller givet fanden i dit hysteriske udbrud over at han ikke ville gøre som du ville ha - og at han ikke var i stand til at læse mellem linierne og gætte hvad du ville ha ham til. Jeg var så tæt på at rive en sovende dreng op af sengen og smide ham i bilen for at køre ud og lede efter dig, men så dukkede din kæreste op og så var det jo under kontrol. Eller den gang du ringede fra kærestens entre hvor du sad (eller var det trappesten) han havde smidt dig ud fordi du var komplet hysterisk og han ikke viste hvad han skulle stille op med dig - han blev ikke videre glad over at opdage du sad og snakkede med mig og fik råbt en to tre ting inden du lagde på igen. Det er jo ikke fordi jeg forlanger evig hengivenhed for det jeg har givet/ydet - det eneste jeg ønsker er at blive behandlet med ganske almindelig medmenneskelig respekt. Og nu vil du sikkert sige at jeg ikke respektere dig eller behandler dig sådan - og det gør jeg muligvis ikke. Men som den venlige HR dame sagde - så avler tryk modtryk - og det var dig der blev "grim" først. Det var dig der ringede og hylede og skreg af mig og skældte og smeldte og lagde semi truede besked på min telefon svarer - og sendte en mail der bestemt også kunne opfattes truende hvis det var med de briller man læste den. Den gang påstod du at det var fordi du troede jeg ville stjæle en opgave fra dig - lige meget hvor meget jeg efterfølgende forklarede og gjorde ved - tilmed undskyldte - ikke fordi jeg nogen sinde ville stjæle den opgave - jeg havde nemlig, og har stadig rigeligt af mit eget.

Jeg VED du var taknemmelig for min hjælp - du skrev en virkelig sød nytårshilsen til mig det år - og sagde også ved et par lejligheder at du håbede jeg viste hvor taknemmlig du var for min hjælp - men det var den gang.

Ved første møde med HR refererede du til vores tidligere kontakt ved at sige at vi jo ikke behøvede sende private sms længere - det synes jeg er noget af en nedvurdering af det der foregik - men ok, er det sådan du helst vil huske det - så ok med mig. Ingen grund til at vade i det heller. Ved det første møde gik mange af dine "anklager" på at jeg ignorerer dig - men igen, det gør jeg kun når du taler grimt til mig - eller tilmed råber og skælder ud - hvis du taler normalt, så er jeg også høflig - men ærligt må jeg indrømme - jeg ser ikke på dig med glæde i øjnene når du kommer mod mit bord - jeg ved jo aldrig rigtig hvad der er i vente - en almindelig forespørgsel eller et rap over fingrene for at have udført mit job - uden at cleare med dig at det er ok - og det er jo ikke som om du er min chef eller noget, jeg behøver virkelig ikke cleare noget som helst med dig - det er kun dit kontrolgen der går helt amok. Du mener så at du slet ikke råber og skriger, bare er engageret - nu ved jeg så at du i en anden sammenhæng har udtalt at du godt viste når det gik galt - du kunne bare ikke kontrollere det, og bagefter kunne du ikke finde ud af at "komme tilbage" på en ordentlig måde - men den forklaring, den er pist væk nu.

Men du har altså et lille problem der, du har ingen videre situationsfornemmelse, du skælder ud på hvem som helst, ikke bare jeg - og ind i mellem tror jeg desværre du rammer en der ikke er sådan videre smart at skælde ud på:( på sigt sker der næppe det store af at råbe af mig, men chefen er nok ikke den jeg personligt ville vælge at råbe af, hvis trangen kom over mig.

Men du mener angiveligt - det sagde du i hvert tilfælde der for knapt et år siden, at den mistillid jeg havde skabt ved at virke som om jeg ville stjæle din opgave - den gjorde at du nu måtte kontrollere mig og "holde øje" - måske ikke lige sådan udtrykt - men noget i den stil, noget med at hvis vi skulle lave noget sammen skulle retningslinierne skrives helt klart ned - nu har vi så bare ikke skulle lave noget sammen, ikke på den måde i hvert tilfælde - men på en eller anden måde går det ofte galt når jeg laver noget der bare er i nærheden af en grænseflade til dig. Du får mig næsten til at reagere som en mand på det punkt, hvis jeg på nogen måde tror at noget jeg laver kan gøre dig sur - så siger jeg helt sikkert intet før det er så tæt på at jeg ikke kan undgå det længere - jeg ved jo det vil komme, men så hellere vente til sidste øjeblik. Men mest er det nu en overraskelse at netop den opgave vil udløse vrede - for jeg er faktisk ikke et ondt menneske, ikke noget af det jeg laver er gjort for at hverken såre dig eller gøre dig vred.

Men her i fredags - på andet møde, der var det pludselig fordi du føler dig udenfor på kontoret, du er der kun halv tid og dette gør det selvfølgelig sværere at falde ind. Men HEY, hvornår er det blevet MIN opgave at sørge for at mine kolleger er med i det sociale. Jeg er muligvis hende der laver mest sjov - hygge - hvad ved jeg, men det sjove er altid meget spontant - en der siger et galt ord og så fnise alle andre rødmende, nå ja alle andre end dig - tror nu mere det er fordi vores virkelig platte humor slet ikke er dig - og det fortænker jeg dig sommænd ikke i - for det er virkelig plat, niveauet under værkstedshumor. Men en af tingene ved den slags humor er at det aldrig er sjovt hvis man skal invitere andre til det - det er kun sjovt, hvis det overhovedet er - i øjeblikket.

Jeg må ærligt indrømme at jeg virkelig tit tænker "Hvorfor mig? hvad jeg har lige jeg gjort for at skulle rammes af dette?" - jeg er sådan set ikke i tvivl om at du er misundelig på mig - og tja, det er der måske en god grund til, måske ikke - vi er forskellige steder i vores liv - vi har hver især gjort nogen valg der gør at vi er der hvor vi er og frem for alt er der på den måde som vi nu en gang er.

Helt ærligt så ved jeg ikke hvad jeg skal stille op - jeg nægter simpelthen at være ansvarlig for din trivsel i afdelingen, det må være din egen opgave - de andre i afdelingen klare det fint!! - Du har også lavet en plan til ommøblering i kontoret - så du kommer til at sidde mere centralt - men helt ærligt, du kan bare flytte plads - der er 3 ledige pladser du kan sætte dig på hvis du vil - hvorfor ikke bare flytte - det er der ingen der vil gø over, der i mod tror jeg der er nogen der vil gø hvis de skal flyttes til en anden plads fordi du synes det....du sidder præcis der hvor du selv ønskede at sidde da vi skiftede kontor for knapt et år siden - men selvføleglig har du lov at flytte - bare du gør det uden at insistere på at vi andre skal gøre det også! der er lavet tiltag for at vi skal have endnu mindre grænseflade end vi har haft tidligere, det tror jeg sådanset er fint nok - men lige nu virker det som om det er mere min tilstedevæerlse på kontoret der er et problem end sammenfaldende opgaver. Du har ved begge møder med HR talt om at jeg er "højlydt" - men her sidst var det så også et problem at jeg havde talt lavmeldt - hvad vil du egentlig ha? Du påstår at du ikke kan følge med i hvad der sker på kontoret, men ikke destro mindre kommentere du på ALT både ting der rager dig og ting der ikke gør - og du har ganske ofte en mening, så helt uden for kan du da ikke være.

Det eneste jeg vil bede dig om, kære kollega, er at lade være at bestemme hvordan jeg har det - bestemme at eller om jeg har problemer eller er sur - forhold dig til hvad du kan se - ser jeg sur ud, ok - måske har jeg migræne, måske er jeg træt af at DU ser sur ud igen - sur på den måde at du nægter at sige god morgen når jeg kommer og sidder med en stiv "vred" ryg vendt i min retning - måske er det bare det der påvirker mig? Måske prøver jeg desperat at lade være at være "sjov" så du ikke skal føle dig uden for igen - du ved det ikke, lad være at fortælle hvad jeg tænker og føler, please!! Og nøjes med at forholde dig til fakta! Og så lad være at blande dig i ALT jeg lave, jeg har den instilling at du er i det job du har, fordi du er den rigtige til det - jeg behøver ikke bekymre mig om dit område - det gør du - og skulle jeg en enkelt gang overveje om du gør det godt nok, så vælger jeg at være lige glad - det er nemlig heldigvis ikke min opgave at overvåge dig, det har vi chefer til - det er også dem der beslutter hvem der laver hvad og noget skal de jo gøre for deres løn ikke!? - kan du så ikke vise den samme tillid til mig? - du sender jo heller ikke mails til vores direktør og foreslår ham at løse opgaverne på en anden måde, vel?
Og så lige en sidste lille bitte bøn! - tal pænt til mig, så skal jeg love ikke at ignorere dig - jeg kan ikke love, at det ikke lige tager et stykke tid at vende mig til at du ikke har "ond hensigt" når du kommer hen til mit bord - men jeg er sikker på at det stykke tid ikke behøver være mere end 1-1½ uge - så har jeg opdaget at du kan være høflig - og så kan jeg også være det med et venligt tonefald og ikke høflig med et forsvarsberedt tonefald.

De venligste hilsner
Kristina

Skal / Skal ikke

2009-04-13T00:50:00.003+02:00

Har lige oversat mit CV til dansk...Nu er sprøgsmålet så om jeg skal sende det, eller lade være.... det er ikke nemt!!

Jeg er jo på mange måder virkelig glad for mit job, det er spændende og udfordrende - jeg har gode kolleger, eller i hvert tilfælde de fleste af dem. Nogen stykker neutrale, resten rigtig gode - og én eneste en som bare slet slet ikke spiller. Hun er så vred på mig, taler grimt, råber og skælder ud - nu påstår hun så pludselig at hun "bare er engageret i sit job" (og åbenbart også i mit.....) Jeg kan bare slet ikke rumme hende. Min strategi med at afvise hende når hun gik overstregen fungerede helt fint for mig, når det nu ikke kunne være annerledes - men tydeligvis ikke for hende - cheferne var vist trætte af at hun hele tiden kom rendende og skældte ud over mig, så vi blev sat stævne med HR og chefens stedfortræder - man kunne jo godt ønske at chefen selv havde trådt i karrakter her - men det blev så ikke sådan.
Lige efter mødet syntes jeg det var HELT ad H til... vi skal give hinanden time outs - jeg hvis jeg synes hun skriger og skælder, hun hvis hun synes jeg ignorere hende (som følge af det første). Efter sådan en "timeout" skal vi - inden dagens slut, hvilket for hende er kl ca 12 - gå afsides 8sammen) og finde ud af hvad der gik galt...... Hey grøn stue.....(eller pink måske???) I tilgift havde hun så en lille ting hun godt ville lægge til - hun føler selv at hun hele tiden gentager sig selv - fordi hun frygter at vi andre ikke forstår hvad hun mener, dette irriterer hende tilsyneladende - og andre kolleger, kan jeg så tilføje, jeg er som sådan ret lige glad - lukker ørerne gang nr 2 (og nogen gange allerede gang nr 1) - men for at undgå dette vil hun, at vi andre "med egne ord gentager hvad hun lige har sagt" - så hun kan sikre at vi har forstået.

Tænk, jeg som troede at det var en arbejdsplads og ikke en børnehave....men nej.

Jeg har så fundet dette tilsyneladende interessante job - det ligger bare dårligt i forhold til bopæl - og min kontakt til min levendør som blandt andet er det udfordrende vil jeg miste, de gode kolleger kan man jo risikere at få nye af - men hvad filen skal en klog gøre - jeg kan jo søge, ingen siger at jeg bliver kaldt til samtale, og bliver jeg det er der jo ingen der siger jeg får det - men jeg hader at virke useriøs - og søge noget bare for at slippe væk fra en kegle - det er ikke den rigtige grund:( men desværre ser det ud som det er den eneste måde at slippe væk på. Alternativt er at bede om at sidde på et andet kontor end hende - så vi ikke "går op og ned af hinanden" hele tiden - men så mister jeg jo de 2-3 søde kolleger der også sidder på kontoret...........

Hvorfor pokker er der ingen der har kugler til at gøre noget i denne situation????? pisos:(

Det går vist ikke

2009-04-09T09:00:00.002+02:00

Min mor bliver vist ikke god igen... sprøgsmålet er så hvor hurtigt det går den anden vej. Et eller andet sted er jeg kynisk - hun er gammel, hun har levet et spændende og godt liv. Og forældre dør før deres børn ikke omvendt! - Jeg ønsker ikke at hun skal ligge hen længere end absolut højest nødvendigt Og et eller andet sted så er hun væk - det jeg savner mest er at jeg ikke lige kan ringe og få hendes syn på vores nye statsminister og sådan nogen ting. Og det kan jeg ikke - at jeg ikke få lov at vise hende den næsten tosiders artikel som vores kursus leverandør har skrevet om vores samarbejde - tilplastret med billeder af MOI :-) det gad jeg virkelig godt at hun så! - men selvom jeg prøvede at printe billederne ud nu, så tror jeg slet ikke hun vil kunne fokusere.

Tirsdag sendte hospitalet hende til genoptræning, tirsdag aften blev hun sendt retur fordi de mente at hun var blevet dårligere - hospitalet vurderede hende og returnerede hende igen - lørdag holdt de "foredrag" for os om at hun rekreerede bedst hvis hun ikke fik for mange indtryk og fik lov at hvile og sove - hvor er lige tre køreture på et døgn i den sammenhæng? - Men genoptræning er udelukket og så er der jo kun en vej. Det jeg frygter mest er at vi skal tømme ud i hendes hus - der er milliarder ting, det meste skal nok kastes - noget kan måske sælges, men det er jo også et kæmpe arbejde og om det betaler sig er et spørgsmål. Så er der de ting der skal deles - det gruer jeg også for. Der er nogen få ting som jeg ved at der "står" mit navn på - nogen af dem har egentlig bare været "på opbevaring" hos far og mor, så dem er der ingen diskussion om. Men der er to ringe som min far har designet til min mor, det er faktisk de eneste jeg virkelig gerne vil ha - min mor har sagt det er mine, men jeg er næsten 100% sikker på at det giver problemer. Men måske man ikke skal tage sorgerne på forskud - måske er vi den eneste familie i verden der ikke blvier uvenner over arven.... as if!!

Min bror synes ikke at sønnen min skulle se sin mormor "sådan" - eller faktisk så prøvede han at nedlægge forbud - men nu er det jo ligesom min søn, ikke :-) I går var hans egen holdning at han ville kramme sin mormor og sige at han elsker hende - i morges var han lidt i tvivl - men vi får se når vi kommer forbi hende senere i dag, hvad han så vil - egentlig vil jeg gerne at han får taget afsked, men han skal jo heller ikke tvinges til noget han ikke har lyst til - han er jo kun 6 år.

Alle gode gange ....

2009-04-03T23:49:00.002+02:00

I dag skulle vi har stormøde på jobbet "samarbejdsrelation" mellem undertegnede og en kollega. Var virkelig ikke det mindste motiveret - har diskuteret det til hudløshed med forskellige for at forberede mig bedst muligt. Mit eneste virkelige behov at at få lov at passe mit arbejde, uden at blive skreget og hylet af. Punktum. Slut. Med den lille "krølle" at jeg har følt mig terroriseret på jobbet i 9½ måned. I sommer var jeg ved at søge jobbet som assistent for fyren kolbøttefabrikkens mest kedelige job - men kom til fornuft. Da denne samtale kom på kalenderen snublede jeg over en stilling i et større firma i Nordsjælland - ansøgningsfristen udløber først efter påske, så der er en risiko endnu.... Men dybest set er jeg glad for mit job, synes det er spændende og der er jo en masse søde og rare kolleger ud over den ene.

Faktisk var det sådan at en kollega jeg sjældent kommunikere med i en anden mail til mig ønskede mig held og lykke med mødet - det var lige på grænsen til at trække tårer. En anden ringede så da jeg var på vej videre for at høre hvordan det var gådt. Dette var nu mere ventet end uventet - men stadig rigtig rigtig rart.

Men lige inden mødet ringer brormand - mormand er indlagt med stroke....vi kunne jo ikke gøre så meget, andet end at lade dem undersøge hende og ja, så sende hende videre til Hillerød - hvad sker der med hospitalerne i byen, det ville være så meget lettere for alle parter at besøge hende - men næ nej, sådan skal det ikke være.

Hun er heldigvis ikke så slemt tilredt som hun kunne, fik besøgt hende efter møde og før afhentning af lillemand. Nedsat styrke i den ene side, og afasi - men klar i hovedet - ved når hun bruger et forkert ord, ved når hun ikke kan udtale ordene - og træt som bare den. Det sidste er jo knapt en overraskelse. I morgen kommer brormand så forbi slottet her og vi drager tilsammans med sønnemand på besøg hos mormand - og så må vi se hvad resten af påskeferien kommer til at gå med. Håber bare nogen af vores planer kommer til at holde stik.

I første omgang fik sønnemand et løbehjul - en påskegave jeg egentlig planlagde i onsdags, men den faldt på et rigtig tørt sted her i eftermiddag.

Host, host

2009-03-29T10:14:00.004+02:00

Så blev det min tur - eller snarere utur.... Startede sidste weekend med ondt i halsen. Tirsdag&onsdag holdt vi kursus i Helsinki - jeg på iprehn og næsespray. Men det gik godt. Vi er vist kommet frem til at vi kun gider undervise i Finland - de er så nemme at få til at grine og den gode stemning spreder sig hurtigt. Vi glæder os faktisk til slutningen af april, hvor vi har en tur til.
Burde nok ha ligget i sengen resten af ugen, men torsdag var der reception i anledningen af chefens fødselsdag - og når jeg alligevel skal op og i tøjet for at få sønnemand i skole, så er jeg jo næsten halvt på arbejde. Så lige nu trives mine lunger bedst uden på kroppen.
Sønnen havde mad dag i går, egentlig havde jeg ikke rigtig appetit - men alligevel sulten - men sådan en gang sushi er jo svær at gå uden om.

Nedlagt

2009-03-14T21:30:00.003+01:00

For første gang i mindst 1½ år er sønnen nedlagt med feber. det kunne selvfølgelig ikke blive ved at gå. Naivt at tro at han ville gå ram forbi når alle andre lægger sig på stribe - men når det endelig skal være, så er det praktisk at det er nu - den kommende uge på arbejde er forholdsvis stille, ingen kurser, ind til nu ingen virkelig vigtige møder hvor jeg bør være til stede - faktisk er det mere eller mindre ok at deltage på telefon - selv om mødet er i landet. Ret behageligt.

Men det værste er næsten at jeg nok misser min træning i morgen OG at der er emne uge i 0. i uge 13 :( er det ikke lidt typisk - pirat tema... nå men måske er den en hurtig omgang - lad os håbe det, han gik i seng med 39.6 og en meget ringe appetit i løbet af dagen.

Træt og ked

2009-03-12T21:04:00.002+01:00

Nu har jeg lige haft to forrugende dage - nogen af dem hvor man hvisker stille for sig selv "Jobbet bærer lønnen i sig selv!" - men meget meget stille, tænk hvis nogen hørte det. I dag har jeg så haft en af de dage hvor jeg virkelig behøver den ekstra løn de sparede tirsdag og onsdag. Et heldags afdelingsmøde - "nogen", sjovt nok lige netop den "nogen" der er s totalt asocial og komplet umulig at have med at gøre - den nogen der tror det er ok at råbe af folk der har en anden mening end vedkommende selv - den nogen der tror det er ok at skælde ud på kolleger der i virkeligheden bare prøver at passe deres job. den nogen der konstant insistere på at lave om på "rollefordelinger" hver gang det viser sig at de ikke stemmer over ens med lige netop hendes verdens billede. HUN af alle snakker om (igen) at vi ikke er sociale nok i teamet. Hey, ved i hvad - jeg gider faktisk ikke være social når det skal være på den måde. Også den nogen der konstant skal lade sin røst høre, konstant lige skal ændre på en tekst, et punktum, et forholdsord, i noget andre har lavet - bare for at sikre sig at fingeraftrykket kommer med.

Tro fandemig jeg har tabt gnisten (igen) - gider ikke. Ville virkelig ønske - at ønskejob nr to hang og dinglede på et træ lige foran min næse. Men sjovt nok, så gør det aldrig det, når man har brug for det. Kan bare mærke at min tålmodighed er opbrugt. Behøver at nogen - andre end mine nordiske kolleger - og "min" leverandør fortæller mig at jeg gør et godt stykke arbejde - men det må jeg vist se i vejviseren efter. Det er bare ikke altid nok at man selv ved det er mere end godt det man gør.

Skal vi satse på at det ser lysere ud i morgen? - to vældig lange dage med kursus og væren på 10% i ganske mange tiner, nætter med skidt søvn og så et heldags afdelingsmøde - mon ikke en god nats søvn vil gøre det hele bedre? håber jeg sku.

Træt men tilfreds

2009-03-11T21:40:00.003+01:00

Vi har gjort det igen - min lærer og jeg - holdt et kursus der er en succes - ikke en bragende succes, som det plejer - men en succes. At bragende mangler er primært fordi dem der dukkede op ikke er den primære målgruppe så jeg kan godt leve med at de ikke mener at kurset var præcis det rigtige for dem. De kunne have læst målet med kurset - men problemeter nok at det er det eneste kursus i det område, så de var nok kommet alligevel :o) og de var faktisk ganske tilfredse.

En mener at det ikke behøver blive holdt med ekstrn lære - er det så en ros til mig, at han mener jeg kan klare det alene... det vælger jeg at tro. Der er så flere anledninger til at det ikke bliver sådan. Både nogen kontraktmæssige som vedr ejerskab til materialet - men også at jeg bestemt ikke føler mig kompetent til at have alle kapitlerne.

Men jeg er godt nok brugt to rigtig lange dage hvor man er på hele tiden. Men så længe det er sjovt, og det er det - vi har et rigtig godt samarbejde læreren og jeg - og skaber en rigtig god stemning i undervisningssituationen.

total deroute

2009-03-07T20:40:00.002+01:00

Har altid foragted "chateaux au pap", da min mor pludselig havde sådan en pap kasse stående på trappen rullede jeg med øjnene i forargelse, "det var aldrig gået hvis min far havde levet", "Det er garanteret min søsters idé" var tanker der fløj gennem mit hoved. Gæt hvad der nu står i rummet under min trapppe....

Altså, jeg kan godt lide et, højest to glas vin på en fridag - men jeg åbner ikke en flaske for den fornøjelses skyld - selvom jeg har en vacuum prop der fungerer helt fantastisk - det er "fråds" - når jeg så, en sjælden gang i mellem har gæster, så er der jo som ofte en slat eller to tilbage, de bliver så nydt på først kommende fridags aften - hvis jeg ellers husker det. Men nu har jeg i flere uger/måneder gået rundt om kasserne med vin i Føjtext - for det går jo at få nogen nogenlunde okagtige dråber i sådan en kasse...Og det er jo en smart måde at få det der ene glas på, uden at skulle bryde mod min sædvanlige nærrighed - og 1000 andre halvdårlige undskyldninger.

Kassen har ikke stået der så længe, men jeg har faktisk fået mig et lille glas de sidste to aftner - så mon den ikke er kommet for at blive? - måske ikke lige den kasse, den vil vel blive tom på et tidspunkt 1½ dl op i 3 l.... jeg er musiksproglig, så ingen idé overhovedet, det vil givetvis komme som en kæmpe overraskelse for mig når der sprutter fire fattige dråber ud af kassen - men den tid, den sorg.

40 minuts of fame

2009-03-05T22:55:00.003+01:00

Jeg har været til fotograf - eller dvs jeg gik faktisk bare en etage op og to "gange" hen - bankede på en dør og gik ind til en kollega. Haner en gudsbenået powerpoint haj og fotograf i sin fritid.

Jeg skulle bruge et par billeder til et interview vores kursus leverandør har lavet med mig - og så vil man jo godt tage sig pæn ud... de billeder jeg havde liggende var for det første taget med kameraet i strakt arm og enten så jeg eddike sur ud, eller også var der et drengefjæs mast ind på billedet også - lige i denne arbejdssammenhæng synes jeg ikke han passer 100% om end han er nuttet.

den her kollega skød en bunke billeder af mig, vi sorterede og valgte og kom ned på 4 stykker som han så redigerede - og legede med til den HELT store guldmedalje. De er blevet eminente, aldrig har jeg set så knaldhamrende godt ud - så om ikke andet så har det været det største selvtillids boost i umindelige tider. Jeg har fået rigeligt materiale til interviewet - men alligevel søkd han lige lidt ekstra billeder i dag - med andre farver tøj på - startede dagen i en blå bluse og endte i en pink - sjovt nok opdagede dem jeg arbejde sammen med ikke at jeg skiftede tøj - pudsigt...desværre var jeg ikke rigtig oplagt i dag, men nu får vi se. Har stor tillid til ham, så mon ikke han tryller.

det er helt klart noget man burde onde sig selv en gang i mellem - sådan en hurtig tur til fotografen.

Fastelvns weekend

2009-02-20T22:10:00.001+01:00

Vi skød fastelavn i gang allerede i mandags. Og fortsatte så i dag med at tæve en tønde på skolen. Først måtte jeg dog en tur på jobbet og vise min indre heks frem:-) Heldivis var der ingen af de "høje" herrer der var på job - en svær balance gang at være "mig" og samtidig også gerne ville være bare en anelse troværdig!!
På en eller anden vis havde klassen fået en tønde der ikke bare lod sig tæve ned - så på trods af at læreren, to fædre, et par 7 klasser og så jeg (i særdeleshed, så før nævnte 7 klasser råbte "kom så heks") tævede løs på tønden, så blev den bare hængende..... Ja-ja, ungerne fik jo også lov (lidt) så endte læreren med at klippe tøndebåndende over - og så ramlede den som et korthus. Ergo, ingen hverken katte konge eller dronning.... bagefter var der trylleshow, så jeg håber at ungerne glemte at de blev "syndt". Jeg tillod mig at stikke af - lige hjem og arbejde lidt og så træne inden barnet hentedes hjem igen.
I morgen går det så løs på rådhuset, har vist overtalt barnet til at prøve en anden af hans millioner udklædningsdragter - synes et er kedeligt at ha den samme på 3 dage i træk, når man nu har så meget at vælge i mellem - hvis jeg nu havde været kvik og købt en af Odd Mollys smukke broderede bluser, så havde jeg nok kunnet agere "Ungarsk bondepige" sådan som jeg gjorde de fleste år i folkeskolen, lige bortset fra det år hvor jeg var indianer - en aflagt dragt fra min bror. Men det har jeg ikke, så den står nok på heks igen - men det er så også ok! Og søndag skal en mindre skare fra klassen mødes hos en klassekammerat og tæve en tønd ned. Og det var så den weekend.... tiden flyver bare afsted - smulrer som knust havrefras mellem mine fingre ;(

Iiii hvor vi kan

2009-02-14T23:42:00.003+01:00

Var jo i biografen sidste lørdag og så Bolt - rigtig god og sød film - jo det var !!
havde egentlig "bort dømt" Hundehotellet, troede ikke at det var noget for sønnen. Men så blankede han mig for et ferie pas til Fisketorvet, og det includere som regel en børnesodavand og og ditto popcorn. Og hvad er sådan en lige værd hvis man ikke ser film?

Så i dag smuttede vi altså i biograf for 2. gang i vores ferie - og så Hundehotellet. Og den viste sig at være helt fantastisk god - selvom jeg måtte holde sønnen i hånde flere gange, fordi jeg blev blev bange :-) Men den endte godt - lige som han lovede mig, og det var lige på grænsen til man måtte knibe en tåre.

Dagen sluttede af på bedste vis ved at sønnen lavede sin berømte pasta med kødsovs og reven parmasan og bankede mig i tennis på wii - og jeg bankede ham i base ball.

Kun en dag til bage - vill ski ønske at job var noget man passede hjemmefra. Men sådan er virkeligheden desværre ikke:(

Vi har impulsshoppet

2009-02-13T21:47:00.003+01:00

Det sker fra tid til anden, heldigvis ikke alt for tit - i hver tilfælde ikke i den prisklasse :-)
"Vi" har byttet bil - fra en efterhånden ret snavset sort Peugeot 1007, til en hvid - ren og nypudset Citroen C1 - sønnen er tilfreds fordi der er 5 dører mod 3 og åbenbare vinduer også på bagsædet. Vi "får" den på torsdag - og vi glæder os til torsdag:-)

Ferien går på held, og det bryder jeg mig virkelig ikke om at tænke på - påskeferien ligger alt for langt ude i fremtiden til at jeg kan hitte ud af at tælle ned allerede - hele 7 uge, det er længe... Der ligger en hel del kursus aktivitet inden - to omgange i Kbh, der betyder nogen meget tidlige morgner og halvsene aftner og en tur til Helsinki der betyder to overnatninger ude :(. Men samtidig er de kurser virkelig noget der tænder og gør jobbet værd at gøre - man kan ikke både blæse og ha mel i munden og man kan ikke gå over åen uden at få våde fødder, eller noget!!

Men vi må erkende at flade ud og hygge virkelig er en af vores spids kompetancer :-)

En tur på systemet:-)

2009-02-11T20:53:00.002+01:00

Det virker som sønnen deler min passion for Helsingbog. Godt nok er det der trækker for ham at det er sjovt at sejle der over, pølserne ved pølse"vognen" smager såååååå godt og det er sjovt at gå langs og på molen. Så da jeg ikke kunne love ham at de par cm sne der var faldet var til noget særligt syntes han det var bedre at holde os til det sikre - en tur til de skånske. Vi fik ordnet pølse tingen, kigget lidt butikker, besøgt min vens cafe og spist en skrækkelig lækker sandwich med et glas mælk og en café latte til - det sidste smager også meget bedre end alle andre steder :o)) vindues shoppet lidt mere, og også købt et sæt tøj til sønnen, som om han mangler ha ha!! Så fik jeg lige lyst til at kigge ind på Systembolaget, de har så mange gode vine til en fornuftig penge fordi de handler stort ind. Jeg kan godt lide et enkelt glas vin i ny og næ, men er for "nærrig" eller måske bare sløv til at åbne en hel flaske - så det er oftest kun når der har været gæster - der har levnet, vel og mærke!! at jeg har til et lille glas for mig selv. Derfor fik jegden spontane lyst til at købe "portionsflasker" - og prøve et helt ukendt og lidt foragtet (for min del) område "pap vin" - købte 5 miniature kartonner med Merlot, så må vi se. Har testet én og kan konstatere at den let flyder over når man åbner den OG er pænt svær at helde af - længere er jeg ikke kommet.

Nå men nu til det "sjove" - vi står på Systemet og kigger, en "midaldrende herre" står lige i nærheden, hans mobil ringer og han svarer - hører ikke så meget af samtalen ud over at han siger "Hej, ja der fangede du mit på Systemet - det er ellers ikke et sted jeg er så tit!" - jeg var ved at trille omkuld af grin, "ikke så tit" min bare..... Hvordan er det lige lykkedes for svensken at få så mange til at handle i en shop hvor det er så pinligt at blive opdaget? - husker stadig min gamle overbo, en temmelig aldrende læge - med en portvinstud der ville ha gjort Rudolf syg af misundelse. Når man mødte ham humpende mod byen var han altid på vej til apoteket - som sjovt nok ligger dør om dør med System bolaget!

Nå men efterfølgende lod vi os blæse igennem på og langs molen for derefter at hoppe ombord på en Sundbus og rejse hjem igen - måtte love at vi tager af sted igen til påskeferien - måske vi skal udnytte at svenskerne ikke har lukket på Skærtorsdag

Hey, her er jo en blog

2009-02-08T23:35:00.002+01:00

Ikke glemt, men heller ikke overrendt :-)
Og hvad sker der så i vores liv? ingen forandringer "just nu". Moderen arbejder, har lidt skidt samvittighed over at måtte lade sønnen passes mere end - moderen synes -

Men nu har vi ferie - og det skal voldnydes. Vi er allerede igang med at nyde, og tiden kommer ganske sikkert til at gå alt alt for hurtigt, lige som den plejer.

Har tænkt at vi skal til Sverige og handle lidt, har nogen svenske penge der brænder i min lomme - de ender nok med at brænde mere i sønnens lomme kan jeg tænke og så er der jo Legoworld som vi også skal lure lidt på.

Så har sønnen og jeg aftalt at vi skal rydde op i hans legetøj - der er massevis af forskellige figurer som han aldrig kan finde når han skal bruge dem - det må vi jo få styr på.

Men mest af alt skal vi altså hygge os en hel masse, det er helt klart en af vores spidskompetancer!

Og HVEM

2009-01-17T23:28:00.002+01:00

Er der der smider sine underbukser og tennissokker med to striber i min have? - ved det ikke, men kan have relation til bankeriet tidligt torsdag morgen - det har jo været bulder mørkt når vi har været hjemme, så det var først i dag jeg pludselig opdagede at der lå disse tilbehør og flød der ude. Det mest sære er jo at haven ikke støder op til offetlig vej - men er omgivet af mine rækkehusnaboer på begge sider og en andelsforening på den 3 side af stakittet.

Synes faktisk det er klamt, men så er jeg jo også en sippe :-) I morgen vil jeg stikke hånden i en plastikpose og samle tilbehøret op - og så smide både pose og indhold i containeren. YRDK...

Så får i historien om min ømme kvæstede venstre triceps en anden dag - for armen er faktisk ikke glad for at skrive lange historier kan jeg mærke.

Hvem er det der banker?

2009-01-16T19:36:00.002+01:00

I morges kl alt alt for tidligt bankede det hårdt på døren "Bank-bank-bank" - tidspunktet taget i betragtning sov jeg. Men det holdt jeg så ganske hurtigt op med. Blev faktisk en kende forskrækket - gad vide hvem der bankede? - det virkede meget "bevist" den måde der blev banket, ikke bare en fulderik der kom forbi på vejen fra byen som fik lyst lige at banke lidt på en dør.

Men jeg får det næppe at vide.

En rigtig forundring

2009-01-09T22:20:00.002+01:00

Noget der virkelig kan undrer mig, det er når voksne mennesker opfører sig mere som 6 årige, end 6 årige...at et voksent menneske kan tro at det er totalt i orden at skælde, smælde og råbe af andre voksne, det er virkelig noget jeg ikke forstår - og selv at lære det uden ad falder mig seriøst svært.
Selv om man er uenig i ting, selvom man føler at nogen "træder en over tæerene" (hvilket de faktisk ikke gør) så er der altså andre tilgangsvinkler end at gribe knoglen og skælde og smælde.

Jeg står af - gør jeg sku. Nu har jeg den onde lyne mig fået NOK :(

Tillykke far!

2009-01-06T09:07:00.004+01:00

I dag er det min fars fødselsdag - selvom han er død :-) vi fejre jo også lillesøster.

Det er lidt sært, for jeg tror virkelig ikke på et liv efter døden, og alligevel giver det en slags trøst at tro på at han tager sig af min lille pige - han ville i hvert tilfæld være god til det, hvis det er sådan. Den bedste morfar/farfar der findes!

Nå men det var et sidespring, det er jo ikke hende det handler om men ham. 12 år siden han døde - om 2 måneder. Underligt som tiden bare går og går!

Burde køre op til ham og gi ham et lys og en lille blomst - men det bliver nok ikke, desværre. Dagene er lange nok som de er for små drenge på 6 år (og deres mor) for tiden. Men vi tænker på ham i stedet, sønnen omtalte ham i går som "Hvem er det nu mor, ham i vores familie der ligner en klovn.... med det der hår?" - stort hvidt hår der stritter lidt ud over det hele - min veninde sagde altid at han lignede en komponist.

Om at holde fast

2009-01-05T23:08:00.002+01:00

Nogen mener jeg skal kridte skoene, andre at jeg skal finde min sprudlende energi frem igen. Jeg ved jo godt hvad det handler om. Det handler om at holde fast - holde fast i min plan. Men det kan godt virke svært og utilgængeligt når "gnisten" er gået sin vej. Det tilsyneladende enkle "At tænke positivt fordi positive tanker skaber positiv energi", det er ikke så simpelt som det måtte lyde når man "står midt i det hele". Men det gælder om at holde fokus...

Dagen i dag har sådan set været ok - "Den dårlige stemning" holder ferie, så der har været plads til at holde humøret på kontoret højt -vi har svinet hinanden til så det har været en lyst, nå ja - i virkeligheden er det mine kolleger der har svinet mig til så det er en lyst, men skidt pyt... vi har det sjovt, det er vel det vigtigste - og de gør det jo kun fordi de kan li mig, tro det eller ej :o))

Dog har de faktisk ærligt rost mit hår - men det var vist tidligt i morges inden vi var varmet rigtig op..

Sønnen var faldet i SFO og havde stødt den i forvejen løse fortand - vi købte en is(vaffel) på vejen hjem - havde glemt at vi stadig har champange sorbet og chokolade is i fryseren - eller havde *blush*, nå ja lidt er der stadig.. Mens han sidder og guffer is siger han pludselig "Mor, det er ikke rart med den tand!" jeg kigger på ham "Hvilken tand?" - så har han sku spist tanden også - stakkels sultne unge:o) Tandfeen må improvisere og nøjes med at kigge i munden på ham for at se at det er virkelig sandt med den tand.

Og jeg må holde fokus - bide tænderne sammen og huske mit "mantra" : "Think positive – because positive thoughts create positive energy. With the right attitude you will, without a doubt, reach your dreams and goals" Gnist eller ej -

Det var så det!

2009-01-04T22:34:00.002+01:00

Vi har haft en fantastisk ferie. Vi har bagt honningkager, har skøjtet, været i legeland, været i biografen hele to gange, været i Tivoli, set dino film i Planetariet, holdt jul og nytår :-), besøgt mormor, haft besøg af morbror og tante, haft besøg af nevø, passet skolens kaniner to dage, mor har trænet - ikke helt så meget som ønsket, men lidt har jo også ret. Lillesøster er blevet besøgt og har fået blomster og lys. Vi har været på de gyldne måger hele to gange.. Spillet wii til den helt store guld medalje. Sønnen har haft en enkelt legeaftale som moderdyret udnyttede til at tabe ca 1 kg på en ganske simpel måde - hun blev klippet :-). Der er blevet strikket vanter, halsedisse og pandebånd til sønnen. Vi har hygget os - og skændtes lidt ind i mellem, men det skal man ellers er det jo det rene glansbillede :o)

Men nu er det slut :( nu venter virkeligheden, den grumme virkelighed - har virkelig lyst til at stikke af fra det hele - bare forsvnde "pist" - men det løser jo lige som ingen ting har vi lært. Burde nok gå i seng - prøver bare at trække den lidt, bare en lille smule, som om det hjælper :(

Der er 6 uger til vinterferie - men inden da skal mindst en endages tur og en todages tur til det store broderland overstås. Men mest af alt er der 6 uger der skal overstås.....

Happy new year

2008-12-31T18:12:00.002+01:00

Godt nyt år ønsker jeg til alle jer!

Jeg vil forsøge at fortsætte mit "arbejde" med ikke at tage ilde op når nogen ikke opfører sig ordentligt over for mig, det er ikke mig, men dem der er galt på den! - jeg vil forsøge ikke at lade mig gå på af ting jeg ikke kan gøre noget ved - det er spild af krudt.

Det må være mit nytårs fortsæt.

En lille verden

2008-12-30T22:11:00.002+01:00

For mange år siden - ca 10 - havde jeg en god veninde. Vi var mødtes til træning og hang så ud sammen fra tid til anden. Kan ikke huske hvorfor, men pludselig mistede vi kontakten. Hende mødte jeg pludselig i dag. Vi havde været i legeland og "shoppede så lidt rundt" - lige pludselig som faldet ned fra himlen står hun dér med sine to piger - det var helt surealistisk. Ungerne var utålmodige, hendes ventede på at få lovat komme i Burger King og min havde 1000 spørgsmål - bla "Kender I hinanden?" - "næ vi fik bare lyst til at kramme" svarede jeg - den hoppede han ikke helt på ;-). Så vi fik ikke rigtig talt andet end kort fortalt hvor vi var i livet hver især. Hun er flytet langt væk og var bare hjemme på juleferie - håber hun ringer så vi kan genoptage kontakten - ville være fedt. Da vi var sammen sidst var hun overbevist om at jeg med min baggrund måtte have "evner" - måske var det hende der havde "evner" - for mine dukkede først op flere år efter vi "blev væk fra hinanden".

Tivoli

2008-12-30T14:21:00.002+01:00

Så fik vi, næsten lukket Tivoli også - syntes ellers jeg var klædt varmt på, men det var jo isnende koldt. Til sidst frøs min hjerne også til og vi snuppede ti ture i veteranbilerne. Det var ganske nostalgisk - det er en hel del år siden jeg køte i dem første gang. På et tidspunkt var man virkelig for stor, så fik man børn og tog turen med dem - nu er børnene så for store til at køre med mor (eller vi tog faktis ktre ture sammen) og så må jeg igen kører selv. Om ikke andet fik dem der passede forlystelsen noget at fortælle om til nytårsfesten "Der var en totalt skør kvinde der bare kørte rundt og rundt!"

Mørbanket

2008-12-27T23:44:00.002+01:00

Sønnen og jeg fik Wii i julegave af faderdyret. Og vi træner så det står ud af ørerne på os. Passer sønnen vældigt at mor endelig gider "spille" med ham, så hans DS er helt forsmået i disse dage - men den skal nok komme til nåde igen, det er jeg ikke i tvivl om.
Til gengæld så kæmper jeg en brav kamp for at få knock outet samtlige figurer boksespillet - og mine skuldre brænder, på en eller anden måde bliver man også øm i rumpetten:o). Tror snart jeg må skaffe os et "rigtigt" fitness spil. Sønnen tævede mig i både bowling og tennis i går, men nu har jeg smugtrænet og også stillet lidt på opsætningen, modtageren stod lidt sært hvilket i sær gjorde boksekampene til lidt af en udfordring, men nu går det bedre igen.

Til gengæld opdagede sønnemand så i dag, sådan for alvor at hans Vsmile er solgt:( ved ikke helt hvad jeg tænkte da jeg gjorde dette uden at "få lov" - Da han stillede Wii'en op 1. jule dag konstaterede han at vi bare kunne bruge stikket fra Vsmilen til tv'et - for det var den samme "Og hov, hvor er min Vsmile?" men så blev han så optaget af arbejdet med Wii'en at han glemte at opdage at jeg ikke svarede.... Da vi var ude at handle i dag dukkede spørgsmålet op igen, og han grænd som pisket - pludselig var Peter Plys og Scooby doo de bedste spil i hele den store verden. Så nu har jeg lovet et Scooby doo spil til hans nintendo som kompensation, selvom jeg egentlig synes at en wii er ret god kompensation. Men jeg skylder vel noget for at handle på egen hånd uden lov.

Plads til dybde

2008-12-25T23:32:00.002+01:00

Det er virkelig skønt at have ferie. Juleaften var lidt en oplevelse for sig selv. Mormor havde egentlig sagt hun ville komme ind med tog/bus - lige da jeg begyndte at stresse over at hun stadig ikke var dukket op ringede hun, hun havde enten rodet rundt i det eller også er hun virkelig ved at være seriøst gammel - hun var i hvert tilfælde stadig hjemme. Med en hævet fod. Måske foden havde forvirret hende? I hvert til fældt måtte vi hoppe i bilen i en rygende fart og suse op og hente hende - 25 km hver vej. det lavede lige som en hel del om på planerne om en nogenlunde afslappet aften. Maden var fin og vi hyggede os, men mormor skulle jo også køres hjem, så det blev vældig megen tid i bilen på en eller anden måde.
I dag har vi nulret rundt og hygget os - set lidt tegnefilm, leget lidt, spillet en hulens masse WII - det er ikke det mindst underholdende vi har prøvet til dato. Endte med den sære løsning på aftensmaden - "Vi går ned til Mc D - så får vi noget motion udendørs og noget "frisk" luft" men spørgsmålet er om ikke den motion blev sat tifold til??? - nå men det var nu rart nok lige at komme ud, selvom det var mørkt, koldt og fugtigt. I morgen går vi ned i biffen og ser en film.

Men når sønnen sover og roen falder på - så roder tankerne rundt. SÅ får jeg den der fandens lyst til at stike hovedet i busken og ikke komme frem før det hele er "overstået" - men spørgsmålet er om det hele nogen sinde bliver overstået. Den ene udfordring synes at afløse den anden, det ene svigt synes at afløse det andet. Man bliver klogere hele tiden! Også selvom man ikke altid forstår hvad og hvorfor det går som det går. En ting er sikkert, der er kun en man virkelig kan stole 100% på og man skal aldrig bryde egne principper. Heller ikke selvom det virker rigtig at gøre det lige på det tidspunkt hvor man gør det. I boksning gælder det altid om at holde paraderne oppe - og sådan er det også i det virkelige liv! lad aldrig paraderne falde, så bliver du bare ramt.

Man er sin egen lykkes smed!!!

Juletræet i sin fod

2008-12-23T19:58:00.003+01:00

Eller pynt eller hvad det nu hedder. Vi har købt det her hudløst dyre juletræ og det skulle jo så gerne forenes med vores TripTrap juletræsfod - det er bare sådan at stammen på træet er vældig tyk og hullet i foden en hel del smallere. Og så er det jo at man er en rigtig "City-girl" og derfor ikke ejer et ærligt stykke værktøj, ud over en trådløs borermaskine der langt fra har power nok til at bore i betonvæggene i mit hus, en hammer med et skaft min farfar selv har lavet og så lidt andre sære småting. I vores fælles skur er der en ynkelig sav, den hentede jeg. Men ret hurtigt indså jeg at det slet slet ikk var det rigtige til formålet. Et kort øjeblik overvejede jeg at kører hjem til moa og gå i fars værksted -det fandtes en gang nogen mejsler, men jeg tvivler stærkt på at de er der endnu og så er 2*25 km lige i overkanten når man i forvejen er tidsmæssigt presset fordi man er vågnet med en giga migræne som har "afkortet" den effektive del af dagen væsentligt.
Men som en hver god city-girl er man så også god til at "tænke ud af boxen", så jeg fatter min spatel og den før omtalte hammer og bilder spatlen ind at den i virkeligheden er en forsmået mejsel.

45 min senere passer juletræet ret godt ned i foden. (Knasterne var de sværeste!!!)

Chokoladebrud

2008-12-22T23:05:00.002+01:00

Første del af opskriften fik jeg på et kursus - sådan et af de her "personlig udviklings kurser" hvor man bliver heglet igenne. Jeg var så meget på vej hjem igen allerede inden jeg landede på kursusstedet - hvor meget jeg end var klar da jeg meldte mig til, så var jeg aldeles totalt "uklar" da dagen oprandt:( dette endte så også med at jeg, da vi skulle give hinanden feedback den sidste dag, fik at vide at jeg havde været så meget "Ritt Bjerregaard" den første dag. Men jeg affandt mig med min skæbne og forsøgte at "leve med" - selv om læreren kaldte mig "lyserød" - Vi blev præsenteret for 4 forskellige stilarter - typisk ville man være mest en stilart. Jeg faldt uden for kategori og var "lyserød" - nå men i en pause snakkede vi mad, desserter og hvad der ellers kan stoppes i hovedet og en anden deltager fortalte om det her chokoladebrud som hun havde fået på et kursus en gang - det smagte så fantastisk og var så simpelt at lave. da jeg dagen efter sad i Arlanda med en kollega lavede vi lidt produktudvikling og kom frem til denne opskrift:

En god håndfuld eller 2 hasselnødder "bages" i ovnen på ca 100 grader i 15-20 min, når de er færdige nulres hinderne af.
Nogenlunde samme mængde mandler smuttes og ristes let på en pande
Nødder og mandler hakkes
50/50 god chokolade (den med højt cacao indhold) og nougat smeltes, gerne i micorovn på ca 600 vat i 1½ min - der røres lidt i det og det får måske lige 30 sekunder mere
Mandler, nødder og chokolade/nougat blandes og fyldes forsigtigt i små sølvpapirforme (dem der kommer i pakker af 20 stk i forskellige farver, til 300 g chokolade/nougat går der ca 40 små forme)

Det er ret godt:o)

2008-12-20T13:12:00.002+01:00

Så er julen skudt i gang. Dejen til honningkager er lavet - så kan vi stikke kager ud senere. Det er nok lidt sent, men så har vi tilgengæld julekager når alle andre har spist deres o:). Morbror og tante har været forbi og afleveret + hentet gaver - nu er de skibbet videre til mormor og vi slapper af med "Alvin og de skøre jordegern" som nissen havde lagt i sokken i nat. I nat fik jeg i øvrigt lavet en omgang nødde/nougat/mandel/chokolade brud - de første to omgange tog mine kolleger sig kærligt af;-)
Jeg har fået pakket de fleste gaver ind og andebrysterne ligger i fryseren (så skal jeg bare huske at tage dem ud i tide).

Så er der vel ikke så meget der kan gå galt!

FERIE

2008-12-18T22:59:00.002+01:00

Den har stået på nedtælling de sidste par uger - vi er i den grad værdigt trængende!! - synes der det sidste stykke tid har været en lille smule for mange "udfordringer" til at det er rigtig sjovt, og hver gang man tror at NU må det være nok - så dukker der lige en lille en til op - eller en af de allerede eksisterende får "et twist".
Ferien fjerner ikke så meget som en eneste af dem - men vi kan da i det mindste tillade os at lade som om de er på stand by for en stund!!

Men nu skal vi HYGGE på godt gammeldags dansk, bage julesmåkager (muligvis lidt vel sent, men så har vi nogen tilbage når alle andre har spist deres op;-) ). Vi skal i juleTivoli - igen - vi skal se tegnefilm og julefilm, vi skal nok i biografen og i legeland, vi skal skøjte (og træne). Vi skal sove længere, og frem for alt, så skal vi ikke på arbejde og ikke i skole - ikke have noget pres og ikke have noget "ansvar". Vi skal spise ude og spise hjemme, spise noget sundt og noget usundt.

Vi glæder os!!!

Et underligt optog

2008-12-12T20:43:00.003+01:00

Blev overfaldet af Lucia optog i sønnens skole til morgen. Det var en meget meget sær og underlig oplevelse. Øverst på en balkon stod en(?) pige og sang - på balkonnen en etage længere nede kom optoget så ud - to og to, og gik langs balkonnen - uden at sige ét ord, endsige synge... meget meget sær butik!! - og så havde de lila silkebånd om deres maver!

Næ nej, i de gode gamle dage var silkebåndet rødt - julerødt, lige som!! - og man sang!!!

Men det fik mig så til at huske på det sidste år i gymnasiet - det var musik klassen der var optog, og kun pigerne. Det her sidste år blev drengene rigtig fornærmede, de besluttede at finde på noget selv - og det gjorde de så! - en af drengene lånte en flok kitler af en lægefar, med lidt blod på:o) og udstyret med nefalygter i bananskraller gik de baglæns ind i salen mens de sang en hjemme komponeret sangtekst på melodien "Santa Lucia", det var jo ikke musikklasse for ingen ting, vel!! - smukt var det, rektor var ved at få en kombineret hjerne blødning og blodprop - han var RASENDE. Vores musiklærer var såååå uskyldig han viste ingen ting. (næsten). Men sjovt var det, meget sjovt!

Elektronisk udfordret

2008-11-21T23:26:00.003+01:00

Det synes jeg ofte vi er her i hytten.
Da jeg kom hjem fra det kæmpe store udland i onsdags konstaterede jeg at min stationære pc er "svær at tænde" - det virker som der er en løs forbindelse i tænde knappen - så nu har jeg kopieret alle dokumenter over på mit eksterne drev - godt der er 800 mb at gøre godt med;-). Forudser dog en del bøvl med at skulle flytte tv og trådløst til den bærbare. Så skulle man måske ha købt en anden bærbar end en lille pink frækkert. På den anden side, krascher den stationære, så er det sikkert og vist at vi bare skal ha en bærbar der ovre - så kan det jo blive sønnens. Men så skal den have grafik der er god nok til at spille spil på - hmmm. Den tid, den sorg.

I går aftes stod min abejdsbærbare af - for good - måske, i hvert tilfælde for et stykke tid, den jeg har lånt af en venligsindet kollega har ikke trådløs forbindelse og er i det hele taget ikke noget videre opdateret - så jeg kan ikke arbejde hjemme. Både godt og skidt, men lige nu mest skidt.

Til aften skulle vi så se den nyindkøbte dvd - Tornerose - men ak og ve, dvd maksinen er syg og skidt sengen, der er en meget underlig forbindelse mellem den og fjernbetjeningen og kun visse film gider den vise når man betjener den "manuelt" - til gengæld fik vi så lavet orden i filmene, sønnen har en skidt tendens til ikke at lægge film på plads når han ha set dem - men bare stable dem i en bunke og deres tilhørende æske i en anden bunke. DVD'en har truet med at stå af tidligere - skuffen er ikke altid lige villig til at "komme ud", måske er det en relateret fejl. Men det ser alvorligt ud til at vi må ud og købe os en ny en af de nærmeste dage.

Spændt på om det er "alle gode gange 3" eller om noget nyt og spændende viser sig i morgen - her er jo masser af muligheder med elvarm, elvarmet vand osv.....

Blå skærm

2008-11-21T20:40:00.003+01:00

Sad lige så stille og roligt i går aftes - og arbejdede lidt - læst lidt mails og begyndte på en opgave jeg skal lave som indledning til et kursus jeg skal på i begyndelsen af december. Pludselig kommer explorer med en fejl - og lukker åbne vinduer "Hill Bill" tænker man så - prøver at starte en ny explorer, men istedet får jeg "Blue screen" - må indrømme at jeg bliver lidt koldsvedt - det er lige som min personlige arbejdscomputer - har jeg ikke den, så kan jeg i teorien ikke lave dagens gerning, og heller ikke afslutte opgaven til kurset.

Forsøger at genstarte et par gange - men nix bix, ingen ting sker:( - får overtalt mig selv til at både computer og jeg vil ha godt af en god nats søvn - hvem narre jeg?

Da jeg kommer på job er det hverken mere eller mindre liv i bassen end der var i går. Ringer til helpdesk nr 7 i køen. Mens jeg venter trasker jeg over til en kollega som rygtet siger er i besiddelse af en udslidt bærbar man måske kan låne. Ekspeditionen lykkes, selvom han siger at det er et gammel hakkebrædt som også havde lavet blå skærm i går - så mener han dog den vil kunne stille mine mest basale behov. Samtidig kommer jeg igennem til driften, de har 5 dage til at hente min pc bliver jeg informeret om - kollega der oprindelig har arbejdet i driften informere mig om at det faktisk ikke er nok, de har 5 dage til at hente den, 5 dage til at kigge på den i og når de så opdager at den faktisk er kaputski som jeg har fortalt - så kan de bruge yderligere 5 dage på at sende den tilbage til leverandøren som så har 5 dage til at få den fikset. Altså alt i alt op til 4 uger før jeg får min (eller en ny) PC igen....gad vide om business casen holder på det? - uden at røbe min løn tror jeg faktisk godt at man kan regne ud at kolbøttefabrikken vil kunne tjene et par ører på at sende mig over i El giganten efter en ny PC og sætte den op til mig... Men sådan virker det ikke.
Nu hører jeg så til kategorien heldig, jeg har venner der har venner - så jeg overlever. Selvfølgelig havde jeglige arkiveret al post i underfoldere til indbakken - dem får jeg så ikke lige fat i nu - og selvfølgelig var der nogen af disse arkiverede mails som jeg virkelig behøver - men det kan vel genskabes på en eller anden måde. Jeg er online, jeg kan modtage mails - (og sende mails) - jeg overlever.

Men føj for en fæl torsdagaften oplevelse!!

Moralen må være at man ikke skal arbejde hjemme - men jeg har nu alligevel det gamle hakkebrædt med hjem (med eksternt tastatur fordi det indbyggede ikke virker:o) )

Hvordan gik det så?

2008-11-20T14:57:00.002+01:00

Det aner jeg faktisk ikke.

Jeg er virkelig en tilhænger af klare svar og klare udmeldinger - sådan a la "Jamen, så er det din opgave - dit ansvar - din rolle" what ever - bare det er en klar udmelding. Og den fik jeg ikke.

Men måske jeg skal undlade at tolke og frem for alt mistolke - måske skal jeg tro på at spørgsmålet "Det er så xx du vil have ansvaret for, men hvad er xx så egentlig?" betyder det er din! - vær så god!.... personligt synes jeg jo det er lidt oplagt at ejeren af opgave og ansvar er den der ved hvad det drejer sig om, og det var så tydelivis mig den her gang.

Havde en god eller rettere flere gode snakke med 3 part i løbet af de sidste to dage, hvor vi befandt os i det større udland - han mener bestemt at det skal være mig der er kontaktperson, det samarbejde vi har haft tidligere og indtil nu er intet mindre end fantastisk - han var til med så våget at give mig ansvaret for at stemningen er så god - det er jo noget af en fjer i hatten. Om det så er salgs gas eller hvad, men han påstår at min fremtræden og attitude er den der gør at ting fungerer så enkelt og let - og samtidig med en god atmosfære - det ansvar kan jeg da godt tage på mine vigende skuldre, hvis det betyder noget;-)

Man kan ikke flyve når vingerne er stækket

2008-11-14T23:38:00.004+01:00

Nå, ja - den såkaldet havde heldigvis ikke ret. SÅ det kunne være gået langt værre i dag. Og rent faktisk så endte jeg med at vide hvem stedfortræder var før mødet - kun 5 min før, og kun fordi jeg mødte ham og han vist troede jeg viste:-) men lidt har også ret. Desværre ved jeg ikke helt om chef og jeg er enige om min ekstra rolle og den måde den skal "fordeles" på - men da resten er uddelegeret til stedfortræder er det nu ham jeg skal diskutere med. Han nåede så lige at forstå min frustration, så da jeg efterfølgende bad ham om et møde i næste uge har han indkalt mig til to timer - så kan vi vist komme rundt om det hele incl frustrationer:-). Han ønskede noget input til mødet, det har jeg lige samlet og skrevet til ham. Og her skræmmer jeg mig så lidt, for hulen hvor virker jeg struktureret - hvis man ikke kender mig som jeg gør, så kan man faktisk lade sig forlede til at tro at jeg virkelig ER struktureret. Kunne hive en hel bunke dokumenter frem som underlag for en lang mail om hvad jeg har bedrevet inden for området de sidste 7-8 måneder. Mon ikke det skulle kunne gøre suset? Satser på at jeg er mere fortrøstningsfuld torsdag efter kl 11. Det håber jeg virkelig, for jeg kan ikke flyve når mine vinger er stækket - og jeg frygter lidt at nogen af vanvare kan komme til at stække Fru K's vinger:(.

At jeg så stadig ikke er "klædt på" til at undervise tirsdag morgen, det er så en helt helt anden historie.

Reality check

2008-11-13T21:40:00.004+01:00

Viste godt at det ville være rent til rotterne at "miste" den tidligere chef. Af flere forskellige grunde.

Han er god til at lade medarbejderne udvikles og modnes i deres roller. Han var modig, på den måde forstået at vi fik frie hænder til at gøre det vi var ansat til - han stolede på at vi gjorde det godt. Ved så ikke hvad han ville have gjort hvis nogen fejlede - tror faktisk ikke at nogen af os gjorde, vi viste ham tilliden værdig. Han er en meget konsekvent mand - har han taget en beslutning, så har han taget den. Det er vel så også en af anledningerne til at man ikke kunne overtale ham til at blive:/ (der er vel altid en bagside af medaljen). Jeg kunne blive ved at remse op.
Men lige nu sidder jeg med en klump i brystet og en knude i maven. Savner ham i den grad, han brugte mig nemlig, han diskuterede ting med mig, muligvis havde han taget sine beslutninger, men han brugte mig til at vende dem - lod mig føle, at min mening havde betydning. Jeg var altid ½ skridt foran, viste altid hvad der var ved at ske i teamet og hvorfor. Viste hvem der blev inviteret til hvad, hvem der blev bedt om at løse hvilke opgaver (og jeg blev spurgt om jeg mente det var fornuftigt). Jeg er ikke i tvivl om at mange af disse ting også blev "vendt" med andre kolleger (nok fortinsvis dem han delte kontor med). Men han formåede alligevel at få mig til at føle mig "speciel" - mange samtaler blev afsluttet med "Jeg skal lige spørge dig om en ting....."

Jeg har lige checket min mail, det ugentlige afdelingsmøde er i morgen, og chefen har udsendt agendaen - hvor hun bla vil annoncere en ny medarbejder i teamet - og hvem hun har udpeget til sin stedfortræder. Og jeg ved INTET, nada - ingen ting over hovedet. Og jeg HADER det!!
Nå ja, muligvis har jeg en idé om hvem ny medarbejder er...vi diskuterede faktisk et emne, men fik opfattelsen af at han ikke skulle være en del af teamet lige nu. Og den såkaldte har lige foreslået hvem han tror stedfortræder bliver. Desværre kan han have ramt utrolig godt plet - viser i det mindste at han hører efter hvad jeg fortæller. Men jeg tudede næsten da jeg fortalte ham om min følelse af afmagt.

Okay - okay - okay, indrømmer at jeg savner ham også "bare fordi han er ham" - men lige nu er det alle de andre kvaliteter jeg pludselig ser så tydeligt. Viste de var der og nød dem, viste det ville blive skidt - men nu er jeg så ramt af det..

Har du et mål?

2008-11-12T22:24:00.007+01:00

En gang i forsommeren spurgte chefen til min udviklingssamtale "Hvad er dine fremtidsplaner?" jeg gloede tomt på ham. Han spurgte igen - jeg mumlede et eller andet. "Jamen hvad vil du selv?" var hans modspørgsmål "Er det det du vil?" jeg mumlede lidt mere - og han gentog "Er det det du vil?" ca 5 gange i alt - til sidst kom jeg til at grine, og så var det ligesom dét. Det var ikke meningen jeg skulle grine, men det er svært at lade være når man godt ved hvad han vil. Fik faktisk sagt en enkelt ting som jeg gerne vil - som jeg virkelig ønsker/de. Lige det kunne han så slet ikke følge, hvorfor vil du det? - mine mere spage argumenter holdt ikke, til sidst kom jeg med mit "trumfkort" - det som plejer at få folk til at gå helt fra den... Men som altid, så accepterede han hvad jeg sagde, accepterede at det er det jeg føler lige nu, og intet fornuftigt han siger kan ændre på det, så hellere "spille med" end mod. Hvilket vel er en af anledningerne til at han nogen sinde "slap ind" bag mit skjold. Spurgte så i stedet ham, hvad han har af planer? om han da virkelig ved hvad han vil. Han svarede så ikke direkte, men ja - han har planer, kortsigtede mål og langsigtede mål, de korsigtede revideres og opdateres jævnligt. (Gad vide om man bliver mere lykkelig af det?) - Prøvede at forklare at jeg har haft planer, har haft mål - men de er ind til flere gange blevet knust, kastet omkuld - og så giver i hvert tilfælde jeg op. Vi havde ikke flere dage til samtalen, så "vi" bestemte at mit mål var/er at udvikles i mit nuværende job - det var hvad vi kunne komme overens om, eller egentlig hvad han kunne komme overens om:-) men jeg accepterede.

I går sad jeg med en kollega på msn - hun så "nogen muligheder", mente at jeg viste interesse for om ikke noget, så nogen - en interesse andre også har set. Afviste det med, at lige meget hvor tiltrækkende jeg måtte finde "emnet" - så har vi ikke samme mål med vores tilværelse. Min kollega var ikke helt tilfreds med det - mon hun gerne vil ha mig afsat? Men pludselig spørger hun - "Jamen hvad er dit mål?, hvad vil du?" - tja, det ved jeg faktisk stadig ikke. Eller, jeg har faktisk nogen arbejdsmæssige mål nu, nogen jeg slet ikke havde den gang i slutningen af maj. Der er nogen opgaver som jeg helt klart "går efter" nogen af dem findes, og dem har jeg fået lovning på - så må vi se om det holder. Men jeg har også et enkelt uofficielt mål - noget jeg faktisk godt kunne tænke mig. Som den nuværende arbejdsmæssige situation er, tror jeg egentlig det skulle kunne give visse problemer - men er problemer ikke til for at løses? vi må se hvad der sker, det er en rolle der ikke findes lige nu - jeg vil tro den med tiden kan dukke op - og egentlig ville det være fint hvis det ikke sker lige nu - skal lige nå at "markere mig" lidt mere inden. Men mål på det private hold - det har jeg ikke, ikke det der ligner. Ehm, jo, vi skal da på sommerferie til næste år. Den deltid jeg har pt, som udløber i april, og som jeg egentlig troede, da jeg fik den skulle forlænges, det skal den ikke - ikke som tingene er nu. Jeg arbejder alt for meget til det kan give fornuft. Men det er så, ud over at udsalgs shoppe på http://www.marengs.com/ ved først mulige lejlighed, hvad jeg har af mål - langsigtede som kortsigtede.

For noget tid siden meldte jeg mig til et kursus i "mind mapping" - dagsorden og den officielle indbydelse kom i dag. Der er tre opgaver der skal løses inden. Den ene er at læse et dokument igennem - check, nr 2 er at finde en svært overskuelig opgave at tage med - det skal jeg nok klare, der er flere muligheder check, den sidste er at komme op med nogen mål - "hvor er du om 5 år? - hvad er dine mål?

Jeg tror sku jeg melder fra til det kursus igen!!

Strithår

2008-11-12T21:14:00.003+01:00

Sønnen blev klippet i mandags. Det har, ærligt indrømmet, været ret tiltrængt i et stykke tid - men vi har jo masser vi skal nå og den ene dag tager den anden.

Lige indtil nu har han været "vidt skræmt" for at blive "korthåret" - "Nej mor, jeg vil ikke klippes som Muhamed" - en kammerat fra børnehaven med ultra kort hår.

Denne gang proklamerede han at det kun var pandehåret der skulle klippes - og jeg så for mig hvordan han ville få en rigtig ABBA - svensker fritz. Pandehår, klippet ind ved ørerne og så alen langt i nakken:o) - men vi har hele tiden ment at håret måtte han selv styre - sådan nogen lunde. Altså, man skal kunne se ud af øjnene - og det skal være rent og børstet, men ellers! Det fædrende ophav var udstyret med en frisør mor der klippede efter hans forskrifter, og den "gave" ville han godt give videre til sønnen - altså med den forskel at vi betaler os fra det;-).

Men jeg blev dog noget overrasket da jeg henter drengen i SFO og han siger "ååå mor, må jeg ikke nok blive klippet som A - hva? Be Be!" - A har "kam" og er trimmet i siderne. Nu blev han så ikke trimmet i siderne. Men klippet generelt kort - og lidt længere oven på hovedet, således at vi med voks kan få det "op at stå" - altså blev det langt fra samme frisure som A -men "kammen" kan vi lave, og det er det vigtigste. A's er blå, det var så også hvad sønnen ønskede, men vi har nu forhandlet os frem til rødt -det er så hvad vi skal i weekenden, finde rød farve og se om vi kan få den kam rød. Spændende!!

Han har stadig til dels sit "babyfjæs" så det der "look" han nok er gået lidt efter, det kommer til at vente nogen år - ind til nu, synes jeg faktisk bare han ser nuttet ud.

Gode sms'er

2008-11-10T16:42:00.001+01:00

Der kommer stadig positive sms'er fra vennen - og jeg bliver stadig overstadig af glæde - også selvom det jo egentlig bare er en bekræftelse af hvad jeg "ved" - som jeg også skrev til ham . Men det er nu godt at få hvad man allerede ved, bekræftet!

I am in låååååååvvvvvvveeeeeeee

2008-11-10T16:36:00.005+01:00

Det er vist ikke noget nyt:-) men indtil nu har jeg ikke vist et billede af min udkårne, det vil jeg så gøre nu.
Og så med et lille frækt 5'tal på kølerhjelmen - prøv at se det for dig:-)

Selvtillids boost

2008-11-09T18:15:00.004+01:00

Der er altså et eller andet over et annerkendende blik fra en "tilfældig fyr" i trænings centeret. Jeg er absolut ikke så stærk som jeg har været, og det kommer jeg nok aldrig til at blive, jeg er heller ikke særlig stærk i betragtning af hvor længe jeg har trænet. Men det har så også været med afstikkere til andre mindre styrkeprægede ting.

Men det kan jeg sagtens abstarhere fra når jeg ud af øjenkrogen - mens jeg fægter med en 50 kg tung vægtstang ser en fyr kaste et blik over på mig - og da jeg så får lagt stangen på plads og rejst mig op fanger vores øjne hinanden og han giver mig et svagt "nik".

Men jeg ved så også at hvis jeg vælger træningscenteret 1 km i den anden retning, så vil fyrene ikke kigge det mindste - bare "forvente" at det der helt sikkert nok kommer til at gå fint:-))

Heldigvis er der ikke børnepasning i det center - så jeg slipper for dårlige undskyldninger for hvorfor jeg akkurat må træne der hvor jeg nu gør:o))

Så er man vist kedelig

2008-11-08T23:05:00.002+01:00

Vågnede i morges med en drønende hovedpine - det er så straffen for at indhalere 1½ glas rødvin - eller måske det virkelig blev til 2? - havde en af de der små"portions flasker" med hjem fra flyturen i onsdags - og i betragtning af den gode start på weekenden, mente jeg at det var en god idé at drikke den. Men det skulle jeg så aldrig have gjort. Spørgsmålet er så hvordan jeg overlevede "Noors slot" for et par uger siden. En begivenhed fik mig til at undersøge muligheden for at tørlægge Stockholms området - og spille pool:-), til trods for at jeg virkelig ikke bør drikke mere end ca to glas - det blev vist den aften omformuleret til to flasker...Alligevel havde jeg det bedre i hovedet dagen efter, end i morges - sært, meget sært! - men sådan set ret heldigt i og med jeg befandt mig på seminar med mine kolleger...Til gengæld tales der stadig i afdelingen om mine sære stillinger på og omkring pool bordet - men altså, når man ikke er så høj og har korte arme, så ER det nemmere lige at smække den ene stang op på kanten når man skyder. Sjovt nok er der ingen der nævner hvordan jeg prøvede at forvirre mine mandlige modstandere ved at trække ned i toppen og lige akkurat ikke blotte babberne ;-) og der er slet ingen der taler om hvordan min ene danske kollega forsøgte at forvirre min med spiller ved at trække ned i min top - så han næsten blottede mine babber.... Men der er åbenbart ting man ikke taler om efter sådan en tur:o))

Da jeg endelig fik slæbt mig op og hældt noget morgen mad i os, begav vi os mod byen hvor vi skulle indhandle te - skabet var tomt, det er det så ikke længere - 4 forskellige slags te, samt en pakke honningbomber til en kollega - og så var det jeg havde konstateret at mine boots ikke ligefrem er til pænt brug længere - 4 år med sandfarvet rusikind er ikke ligefrem positivt, ikke hvis det er mig der er ejerinden i hvert tilfælde. Nu var det så sådan, at dem jeg den gang købte for ca 1300,- nu pludselig kostede 500...Sønnen undrede sig godt nok over at jeg købte noget jeg allerede har....men altså, hvordan forklare man det for en "mandsling"?

På vejen hjem var vi som sædvanlig på Baresso over Busck - i dag var det så kun mig der læste bog, sønnen havde medtaget sin Nintendo og det nye Batman spil som jeg vandt til ham for noget tid siden - det ankom meget passende med posten fredag.

SÅ alt i alt - kedelig er vist kodeordet for i dag:-)

God weekend

2008-11-07T22:07:00.003+01:00

Frustrationen fra i går, er pt som blæst væk. Fik en dejlig sms, positiv og glad. Min gode ven kommer hjem i morgen. Den tristhed jeg sporede (kvinden som overanalysere alt strikes again) i gårsdagens sms var væk - og erstattet af glæde og forventning. Det smitter.

Jeg startede dagen med et møde. Et møde som ikke helt handlede om det jeg forventede - men alligevel var jeg den rigtige person der dukkede op - nogen gange godt med flere kasketter at jonglere rundt med:o) - Jeg mærkede hvordan jeg er vokset de sidste måneder. For ikke så lang tid siden ville jeg sikkert have været skræmt fra vid og sans - nu formåde jeg at "komme ind i kampen" vise at det ikke bare var den anden part der "havde bukserne på" - det lykedes for mig at få hans parader ned og det lykkedes for mig at få ham til, da vi skiltes at vende sig mod mig og takke for at jeg var kommet! - GODT. Samtidig gav han mig maveonde - der er opgaver der bare SKAL gå godt, VI skal bare "ro den her hjem" mit team og jeg. Og jeg skal "stå selv", jeg skal vise både over for mig selv, men også over for min nye chef at jeg har det i mig. At det er mig der tager den her bold, og at jeg gør det på min måde - ikke på hendes.

Og så får jeg SÅ meget behov for at spille bold på min mentor - lade ham sidde med sit skæve smil og lade mig vrøvle løs og finde ud af løsningerne selv, bare ved at komme med et lille "pip" ind i mellem - elegant guide mig i den rigtige retning, den retning jeg egentlig godt kender, men bare ikke lige kan overskue fordi tankerne og informationerne myldre rundt i skallen på mig. Men alt andet lige, så er han nok ikke rigtig klar til at lege plankeværk for mig endnu.

Jeg fik mig et URL kram og det var tiltrængt. Det gode ved sådan et er at det kan genbruges - igen og igen og igen. Og det varmer lige meget HVER gang:o))

Frustreret

2008-11-06T22:50:00.004+01:00

Jeg er ikke der hvor jeg ønsker at være. Men der hvor jeg ønsker at være er der ikke "rum for mig" - jeg kan ikke yde det jeg vil, det er ikke en gang sikkert der er brug for det jeg vil - måske er det kun mit behov!
Jeg ville ønske jeg kunne give noget af det jeg har fået tilbage. Det kan jeg så, altså give noget tilbage - bare slet ikke så meget som jeg har lyst til - men igen, er det måske MIT behov.

På et hospital i et land nær os, ligger en mand som jeg i den grad skylder "noget" - ville ønske at jeg kunne sidde ved hans side bare ind i mellem - bare en halv timer hist og pist. Og bare være der. Men det kan jeg ikke - og jeg er ikke en gang sikker på at han har lyst til at jeg sidder der, der er så mange andre der "høre til" som helt sikkert er der og gør det de skal.

Jeg kan sende en sms - eller jeg kan sende mange:o) - men jeg ved ikke hvis behov det egentlig er - er det mit eller hans - eller vores?
En af vores kolleger spurgte i dag om jeg havde været i kontakt - siden i går morges altså;-). "lovede" hende at skrive til ham her i aften, men det blev så allerede i tidligt på eftermiddagen - kom i tanke om noget jeg ville fortælle - forsøger at fokusere på andet end blot sygdom - tror jeg han har brug for, som jeg forstod var dem tættere på meget fokuseret - hvilket så ikke er så sært. Men ingen af os kan gøre hverken fra eller til. Det hjælper ikke at bekymrer sig over ting man ikke kan styre. Og jeg mener stadig at min "antagelse" om at det kommer til at gå godt holder - så det er det vi fokusere på. Og så på at "små snakke" være som jeg plejer. Han virker træt af situationen - tror også han er frustreret, frustreret over at være "låst fast" og det forstår jeg så sandelig godt - det er aldrig lykkedes for et hospital at holde mig mere end halvt så lang tid som de havde tænkt sig - og de har så aldrig tænkt sig at holde mig mere end max en dag. Ham her har de planer om at holde på i 4-5 dage (om det så er korrigeret for hvad han selv tror, eller om det var havd de havde sagt - det vides ikke) - så det er klart at det er frustrerende at være "bundet". Sikkert også irriterende at det ikke rykker hurtigt nok - selvom jeg sådan set tror at det går helt efter bogen.

Det er bare SÅ frustrerende ikke at kunne gøre det man helst vil. Frustrerende at være "tæt på" og samtidig så langt væk som det næsten er muligt.

FRUSTRERENDE!!!

En god sms

2008-11-05T21:31:00.002+01:00

Jeg fik en god sms i dag. Jeg viste den ville komme, og viste den ville være god - men nogen gange er det nu ret godt at blive bekræftet i sine antagelser!

Min mentor - eller terapeut, som han selv kalder det;-) min gode ven, som jeg selv "foretrækker" at kalde ham:-) har gennemgået en stor operation. Og det er (selvfølgelig) gået godt. Det kommer alvorligtalt ikke bag på mig, jeg viste det jo!! - men alligevel havde jeg det ikke rigtig godt i går mens det stod på. Jeg kunne mærke at det var gået som forventet da jeg kom hjem - roen faldt på mig. Viste jo også at han under igen omstændigheder ville kunne svare på min sms allerede i går aftes - men han tog mig nu lidt på rumpetten ved at svare allerede i morges - han er sej er han;-).

Nu er det "bare" frem ad her fra........

Og jeg er glad - lettet - fortrøstningsfuld.