søndag den 2. juni 2013

En første gang for alt ting

Sønnen har længe, faktisk siden forrige forår, mindst, ønsket sig at komme på loppemarked og sælge ud af sine ting. Børneloppemarked i en nærliggende park i dag blev så vores jomfrurejse. Sønnen havde fået besked på at skulle han tjene penge så skulle han gøre jobbet. Selvfølgelig skulle jeg nok hjælpe, men han skulle være med til at finde ting frem OG rydde op bagefter. Der var lidt øffen her i eftermiddags efter hjemkomst, men kun lidt og han ordnede faktisk alle de ting han skulle.

I formiddag, næsten en time før start kravlede vi på de voldsomt pakkede cykler og kørte hen til parken, mens sønnen foldede tæpper ud og lagde ting frem til skue kørte jeg hjem efter det sidste. Var knapt kommet hjem før han ringede, der var ikke tæpper nok og når jeg nu alligevel var der kunne jeg så ikke tage plastikposer med, køberne ville sikkert gerne have noget at bærer varene hjem i! Smart tænkt synes jeg!

Han tjente lidt over 1000 på de 4 timer vi havde pladsen, købte ingen ting hos de andre (juhu) og var ikke det mindste genert, alle købere fik et "hav en fortsat god dag" med på vejen. Mor er en anelse stolt over den knapt så lille dreng, synes faktisk han gjorde det godt. Nu kører diskussionerne så på hvorvidt han skal spare pengene lidt eller fise ud og handle i morgen eftermiddag. Jeg er blevet bedt om at lægge et børne klippekort frem så han kan tage i Fields efter klub. Hey hallo, må tiårige overhovedet kører så langt med metro alene?

Nåja, så er jeg svært bange for at den anden lille missetat overgår til lillesøster. Den sidste månedstid har den tisset på gulvet hvis den blev stresset, fx af støvsugeren, eller i fredags da naboen lukkede rottefængeren ind gennem mit hus. I dag da vi kom hjem havde den åbenbart syntes der var for langt fra 3. Sal til stueetagen, den var ellers holdt helt op at gå så langt op. 14 år er også længe for en lille mis. Og det er ikke bare strint, det er små søer:(

Ingen kommentarer: