fredag den 29. marts 2013

Mors fede ferie

Ikke at forveksle med fars ditto!
Indtil nu har vi virkelig fået max ud af den! Bio lørdag, A good day to die! Faktisk rigtig god film! Søndag interval træning, lod mig forføre af "tinkerbel" blev nok slemt luret, det var et ganske almindeligt interval træningsprogram, men der er dog lidt blod på tanden, om end både lægge og rumpette blev godt øm af den nye type udfordring. Søndag aften kom barns kammerat, mor og lillebror på middag! Super hyggeligt med "kammerater" til os begge for en gangs skyld. Mandag snuppede vi kammerat med til Legoland, selvfølgelig EFTER løbetur!. Skrækkelig koldt, men på positivsiden var der ikke overbefolket og holdt man sig bare i solen var det ok! Alle havde en god dag og kammerats mor var glad, så kan man jo ikke forlange mere. Tirsdag- nå ja lidt mislykket besøg i Den blå planet, den kø var simpelthen for lang. Men i stedet crashede vi hos fælles venner for en stund. Inden havde vi tilmed fået taget billeder til vores nye pas. Onsdag (morgenløbetur, fik krydderboller med hjem fra bageren) og vi fik så bestilt de her nye pas, og set Troldmanden fra Oz (igen!) den er stadig god! Torsdag let decimeret arrangement, ny kammerat på besøg, mit arrangement aflyst pga sygdom, men drengene hyggede så for flere, og så er alt jo i virkeligheden godt. I dag fredag startede jeg (igen) med løbetur hvorfter vi tog metroen til brunch. Så lækkert! Vel hjemme overgav jeg mig og spillede lidt Left 4 dead, eller hvad det nu var...med sønnen, døde næsten ikke ret mange gange:o. Og ellers masser af slappen af, dejligt. I morgen skal der lige fyldes lidt op i spisekammeret inden vi skal på besøg hos barns ene(eller anden, afhængig af synsvinklen) gudfar. Søndag satser jeg på endnu en interval træning, eller i det mindste en løbetur! Måske en tur på bio, og så er det jo desværre ved at være lidt slut:( men det har godt nok været godt så langt her. Heldigvis starter vi med en kort uge, og dem er der masser af inden sommerferien som by the way er lang i år!

tirsdag den 12. marts 2013

En ulykke kommer sjældent alene

Det er tydelig ikke vores uge, denne uge. Sur unge hver morgen, skidt måde at starte en arbejdsdag på:( især når jeg inderst inde ved at sur=ked af det! Ved ikke helt hva han er ked af, tror egentlig bare der er ekstra mor behov.
Nå men han ringer i løbet af formiddagen, trængte bare til at tale med mig. To timer tilbage. Aftaler at han skal bruge billedkunst på en fin tegning eller historie til mig (ender op med en stregtegninge af hans for egne penge indkøbte nerf gun :D). Derud over skal jeg leje film med hjem og han skal lave hyggehjørne, for han er jo nok hjemme først. Skrider tidligt, meget tidligt. Så jeg er faktisk færdig hos Blockbuster da han ringer at han er hjemme. Stor jubel. 1 km senere ringer han igen, på både arbejdstelefon og den private.... Den ene mis har blod på hagen. Da jeg kommer ind ligger hun under trappen. Han får lov at fiske hende ud, hun piber og lugter ikke særlig godt:( får dejavu fra da min perser døde for 14 år siden. Mis bliver pakket i et håndklæde og vi kører til doktormanden, her tilbringer vi så de næste 3 1/2 time. Det er næst indtil umuligt at tage blodprøve fordi hun er så dehydreret, ender med bedøvelse og venflon. To blodprøver senere er der nok til en analyse. Og ja, meget dårlig nyre. Dyrlægen mener at drop et par døgn måske kan hjælpe, men derefter vil det jo kræve meget pasning. Hvis hun da klare den. Så jeg må tage den tunge beslutning. Barn skal ikke komme hjem fra skole til en døende mis(igen) - vi holder hende i poten da hun får sprøjten. Dreng er utrøstelig og lillesøstermissen ligger på en stol i køkkenet og vil ikke komme op:(

Tror bare ikke denne uge er en der skal være rigtig god! Vi (dvs jeg) prøver at opmuntrer med at nu har lillesøster også en mis! Søn har haft to misser hele sit liv, nu er det tid at dele! Han vil egentlig bare gerne ha missen igen! Og det er endda ikke favoritmissen vi mistede der! Hvordan skal det lige gå næste gang?

mandag den 11. marts 2013

Surmor.dk

Eller rettere, starter med surdreng.dk - tror egentlig han var lidt ked af det i morges, endnu en weekend var for hurtigt overstået. To bioture nåede vi, både Arnold (for 2. Gang for moderens vedkommende) og Oz. Men en hel dag i den kolde vestskov for barnets vedkommende søndag, fik nok afkortet weekenden følelsesmæssigt. Og vupti var det mandag, mor vælter ud ad seng og dør før en vis herrer har fået sko på og løber tænderraslende kvarteret (plus det næste og det næste) rundt. Og så er det tid at komme i skole og på job. Mugger mig gennem dagen, alle mulige kedelige administrative ting, som "folk" teoretisk kan gøre selv ender på mit bord, fra magter jeg ikke at sige. De virkelige opgaver må vente, og mit ene dokument er selvfølgelig borte, ikke gemt formodentlig. Underlige udefinerede opgaver som specificeres på en telefonlinie så skidt at hvert 2-3 ord forsvinder i knasen, hvordan skal man nogensinde kunne opfylde forventninger på den måde, og yderligere virker det som "biopgaven" er langt større end hoved ditto. Og mest af alt gad jeg ligge hjemme i den grønne lænestol med en god kop kaffe og en film. Så smitter sur.dk i den grad.

Forsøger nu at drukne en sørgelig facebook opdatering i et glas (koldt?) rødvin... Bemærkelsesværdigt at folk man knapt kender, kun kender fra blogs og facebookopdateringer kan berøre en i den grad.

Bunder glasset, tager en dyb indånding og fatter powerhoopen, fjerner det sidste skrammel fra div overflader for at fremme truttens muligheder i morgen. Derefter sove, hvis jeg kan! I morgen er der en ny dag, måske en bedre who knows?

søndag den 3. marts 2013

Forår i luften

Løbetur i sol. Fantastisk vejr! Kæmpede mig vej forbi Zoo, der var nærmest kø fra fasanvej op til indgangen så jeg måtte holde mig til cykelstien. Og lang bred kø for at komme ind. Kors i himlen, om jeg gad! Fik indviet "nye" løbesko, indhandlet til 40% til januar udsalget. Tanken er at de skal løbes i gang lige så stille og roligt på kortere ture, så de er godt igang når det andet par er ved at være løbet ud. Bliver bare lidt bøvlet at holde regnskab.
I eftermiddag gjorde jeg noget grænseoverskridende, gik i bio alene, for at se en børnefilm. Sønnen gad ikke se "Otto...". Endte på en enkelt plads mellem to mødre med deres "små børn" den ene møflede rundt og sad skiftevis på skødet og skiftevis på sin plads, det går vel. Men den anden drak sodavand, også efter kruset var tomt.... Ikke at sønnen ikke har kunnet finde på det, men han var den ondelynemig blevet bedt om at stoppe, denne moder var enten døv eller ligeglad. Da jeg sætter mig kigger den ene af mødrene forvirret bag mig, tror hun tænkte, "den dame har glemt sit barn" :D

Næste weekend er der bestilt billetter til Oz, der er vel forhulen ikke "små børn" der irriterer!

I morgen tidligt er det løbetur i frostgrader igen, men synes alligevel her lugter lidt af forår i luften!

Burde egentlig arbejde her i aften, men gider simpelthen ikke. Weekenden er som altid overstået næsten inden den er begyndt, på trods af to hjemmearbejds/barnsyg dage i slutningen af sidste uge. 3 uger til påskeferien! Can't wait!