lørdag den 23. februar 2013

Det der med overblik

I vinterferien startede jeg på at male trapperummet. Helt lys pistagefarvet, fed farve. Planen er så at det skal afsluttes denne weekend. Det er kun nederste etage, bare en ganske lille bid!

Det er så bare lige dét at under trappen er der et rum, "åbent" så vidt man kan se ind gennem trappetrinnene. Det er sådan et kombineret "spisekrammer" /forrådsrum. Et sted hvor en del ting lige stikkes ind på hylderne når det skal af vejen, værktøj, hobby artikler osv.

Havde egentlig tænkt jeg skulle vaske vægge ned fredag, men der kom en Million dollar Baby i vejen. I morges vågner jeg med tiltagende migræneagtig hovedpine, så ligefrem tidligt kom jeg ikke ud af den lille lyserøde tremmeseng. Og hey, aner I hvor lang tid det tager at tømme ud i sådan et rum? Det er jo fuldkommen latterlig lang tid! Nu er gulvet så fyldt med værktøj og ting.... Og en stor sort skraldesæk er også fuld, så lidt gavner det jo!

Væggen er malet, det tog jo en brøkdel af tiden. Skal have en tur til i morgen, og så er der den store opgave at sætte tingen tilbage. Tænker lidt på om det går at få nogen små kurve/ kasser 13*20*30 til hylderne, det vil både betyde at det ser pænere ud, at tingene ikke falder på gulvet når man mosler rundt der inde og at man nok enklere kan holde de enkelte ting sepereret. Men hvor finder man så lige det? Det værste er at jeg tænker at spisekammerdelen skal have en komtrastfarve, så det er ikke malet. Og en del af tingene vil skulle ud igen, endnu en anledning til at have kasser/ bokse.

Og hovedet er stadig ad helvede til! Havde en plan om at løbe op efter sønnemand, havde en plan om at bage "Helle boller" så de er klar til at stikke i ovnen når jeg kommer hjem med min mus. Så er det ikke moro at have et crapy hoved nej!

Forundringer på vejen

Flere gange når jeg kører hjem fra job ser jeg en mand, han har stramme bukser eller gamasher med sorte, lyserøde og beige blomster og sorte nylonstrømper. Og sidst sorte ruskinssko med kilehæl, på en gang behagelige, men også pæne og feminine. På overkroppen har han en sort dynejakke. Neutral på vej mod det maskuline, kort hår og fuldskæg. Første gang troede jeg det var et væddemål, men det er det jo nok ikke. Egentlig sært at det vækker opsigt når en mand går i kvindetøj, men absolut ikke når en kvinde går i mandetøj!

Hvad skete der der?

Sønnen har fdf weekend.
Han kommer hjem efter mig og sætter ikke sin cykel på plads "for han skal cykle op til mødestedet" alene spørger jeg, og ja! Det skal han. Var sådan set rimelig sikker på han ville ombestemme sig inden det blev tid. Men nej, hjalp ham med at få rygsækken på og han sætter sig på cyklen, lidt usikker på om det går at cykle med den tunge rygsæk. Men det gør det!

Tiden går for hurtigt. Sidst skulle han følges der op, og jeg skulle vente til de tog af sted. Nu kørte han bare af sted!

Fra den ene yderlighed til den anden. Sad i stolen klistret til mig inden han gik. Men sådan er det nok at være ti:)

Dejlig middag i byen med dejlig veninde. Resten af weekenden står på malerarbejde og indkøb. Om end det er skønt med weekend, og få lov at se morgen tv :o så glæder jeg mig nu til min søndagsløbetur der ender ved modtagelsen af de friske FDF'ere.