søndag den 2. december 2012

Julen begynder at indfinde sig

Om ikke i sjælen, så i hjemmet. Sønnen sikrede sig at sokken kom på plads i går aftes, og sørme om ikke Nis havde været forbi i morges!

Vi har malet porcelæn, lidt julepynt som er brændt og klart om en uge. Vi har pyntet op, mest med lego og playmobil julepynt! Nissen derklatrer på muren synes barnet ikke skal op hvilket naboerne, i alle fald den ene nok vil billige. Og det er egentlig nokmtil at jeg syntes han burde op!

Selvfølgelig kunne jeg ikke finde de indkøbte adventslys, så jeg måtte handle igen. Dej til julesmåkager er på køl - lige til at bage i morgen efter løbeturen. Og sønnen har skrevet et langt brev til Nis. Så er december vel igang, om vi vil det eller ej.

I morgen håber jeg på en tur forbi lillesøster med lidt glitterstads til hende også!

3 uger til ferie, kan ikke vente, 11 dage hvor vi har fri! Sønt.