tirsdag den 13. november 2012

Når noget rører

Jeg har en facebook ven, en ungarsk "pige". Min mor sagde altid at jeg, trods jeg aldrig har boet i Ungarn, var den af os der følte mig mest ungarsk. Og mine ungarske facebook venner rører mig. Specielt hende her. Hun har to små drenge, hun bor i Rumænien. Den ene dreng har leukæmi. De skal selv betale for hospitalsophold og medicin, som i øvrigt ikke kan købes i Rumænien. Mens de er indlagt -300 km hjemmefra- fletter hun armbånd. Jeg har købt i et par omgange, synes de er fine om end jeg ikke helt ved hvad jeg skal med dem. Vil tro de egner sig bedre som bogmærker. Her til aften er min bror på besøg, han har på et tidspunkt oversat et facebook indlæg for mig, før opdateringerne også kom på engelsk. Så forhistorien var kendt. Han er nok også lidt sentimental, så nu har han bedt mig bestille på hans vegne

Som udgangspunkt er jeg altid lidt forbeholden for at give penge til diverste indsamlinger, ud over til dansk flygtningehjælp som oprindelig blev startet som Ungarnshjælpen. Men her føler jeg, jeg på en eller anden måde kan gøre en forskel, om end den er lille.
https://www.etsy.com/your/purchases?status=open

Ingen kommentarer: