tirsdag den 13. november 2012

Når noget rører

Jeg har en facebook ven, en ungarsk "pige". Min mor sagde altid at jeg, trods jeg aldrig har boet i Ungarn, var den af os der følte mig mest ungarsk. Og mine ungarske facebook venner rører mig. Specielt hende her. Hun har to små drenge, hun bor i Rumænien. Den ene dreng har leukæmi. De skal selv betale for hospitalsophold og medicin, som i øvrigt ikke kan købes i Rumænien. Mens de er indlagt -300 km hjemmefra- fletter hun armbånd. Jeg har købt i et par omgange, synes de er fine om end jeg ikke helt ved hvad jeg skal med dem. Vil tro de egner sig bedre som bogmærker. Her til aften er min bror på besøg, han har på et tidspunkt oversat et facebook indlæg for mig, før opdateringerne også kom på engelsk. Så forhistorien var kendt. Han er nok også lidt sentimental, så nu har han bedt mig bestille på hans vegne

Som udgangspunkt er jeg altid lidt forbeholden for at give penge til diverste indsamlinger, ud over til dansk flygtningehjælp som oprindelig blev startet som Ungarnshjælpen. Men her føler jeg, jeg på en eller anden måde kan gøre en forskel, om end den er lille.
https://www.etsy.com/your/purchases?status=open

lørdag den 10. november 2012

Hvis man kunne komme endorfiner på flaske!

Da sønnens FDF møder startede efter sommerferien fik vi en plan over ture i første halvår, b.la en i denne weekend. Jeg besluttede at den weekend skulle være der hvor jeg løb min første halvmarathon distance. Jeg havde også en overordnet plan om træning der til, men helt ærligt kan jeg ikke huske den, og fulgt den har jeg i hvert tilfælde ikke. Løber fast en længere tur om onsdagen og korte ture mandag og fredag morgen. Havde tænkt lidt mere, og det er det da også blevet til i ny og næ, men ikke helt så meget som jeg tænkte.

Jo nærmere vi kom jo mere usikker blev jeg på projektet, men. Nu havde jeg jo "sagt det" ikke højt, men til mig selv, og bordet fanger jo!

I onsdags løb jeg min sædvanlige halvlange tur, sprang trods alt den korte over i går morges- men iflg reglerne skal man vis ikke løbe to så forholdsvis lange ture på en uge med mindre man går efter marathon distancen, og det gør jeg absolut ikke.

Jeg synes faktisk det er sejt og cool, og jeg er ikke en gang fuldkommen smadret! Jeg har lige nu til overflod endorfiner, man skulle kunne komme dem på flaske så de kunne gemmes til de hårde dage!

Og hey, tiden taler vi ikke om (om end, jeg efter min standard faktisk klarede det i en forholdsvis ok tid -det virker som jeg løber i et nogenlunde ensartet tempo om jeg løber 10, 15 eller 21,230 km).


fredag den 9. november 2012

Det lysner lidt

Har en lidt sær fornemmelse af udbrændthed. Mangler noget udefinerbart. På den ene side er jeg glad for, om ikke andet halvdelen af det område jeg arbejder i. Rare, lidt annerledes mennesker. Rummelighed. Måske ikke de helt spændende opgaver, men det menneskelige er også vigtigt. Satte mig til at tegne en tidslinie med de opgaver jeg har løst de sidste 12 år, på en eller anden måde er det indholdsmæssigt gået ned ad, selvom "titlen" er bedre nu. Snubler så over min sekvbestaltede coach til frokost, vi følges uden om huset efter frokost og på de fem minutter når vi frem til at jeg savner "at optræde" den røde tråd i mit arbejde de sidste 12 år er "optræden" workshops, kurser, coaching, præsentationer. Desværre er der bare ikke rigtig rum i nuværende afdeling til det.
Onsdag deltager jeg i afdelingsmøde i min egen afdeling, midt i det hele vrøvler nogen om at der burde være en central person til at facelitere Risk Assesments, jamne hey, det kan jeg jo... En kollega slår lynhurtigt ned på mig, liniechefen ser forundret ud "det har du aldrig fortalt mig..." Og nu, 3 dage senere har jeg 3 risk assesments liggende i kalenderen næste uge, en "placeholder" for et risk assesment møde første uge i december, og en forhåndsaftale om at vi aligner kalendere i slutningen af næste uge med henblik på ugen efter...

Og sådan gør man åbenbart det! Nu er jeg så allerede lidt gladere!

Og det er endda bare telefonmøder, så sig ikke, at jeg ikke er nem!

tirsdag den 6. november 2012

Notorisk brokkehoved, det er mig

Forstår mig bare ikke på folk...

Man arrangere et giga "nordisk" møde for ca 80 personer. Mange skal rejse, og for at i mødekomme disse beslutter man(jeg) at mødet først starter kl 9.30. Hvorfor er det  så sådan at flere takker ja til invitationen, men samtidig gør opmærksom på at de først lander i Kastrup lufthavn kl 9.35? Hvis de luffede hjemmefra en time tidligere ville de nemt, incl evt forsinkelse kunne være i centrum af København kl 9.30. Men det er nok bare mig der ikke forstår.

Men detmgiver mig glimrende anledning til at bitche, og det er noget jeg er god til!