søndag den 28. oktober 2012

10års jubilæum

Som mor.
Det havde jeg sidste søndag. Barnet ønskede sig at spise middag på oslo båden, så kunne han meget bekvemt også se sin elskede morbror på dagen. I den specielle anledning havde vi kahyt med vindue, det er nu rart- meget mindre motorstøj. Han havde flag på bordet og fik kram af Jack, både på vej ud og hjem. På vejen hjem fik han en papegøje af børneklubben, de måtte endda jagte ham helt ned i kiosken for at give ham den. Mandag holdt han fri, ikke rigtig sjovt at skulle i skole når man først er hjemme 10.30, vi bagte småkager til klassen i stedet og pyntede dem med glasur. Så stor success at opskriften måtte med i flere kopier. Det er jo altid rart. Ugen er gået med at lege med gaverne og i morgen holder vi så "familie fødselsdag" om end familien glimrer med sit fraværd. Et par af mine barndomsveninder kommer, de har jævnaldrende børn, det er jo også familie synes vi. Og gudfar. Så bliver det nok ikke meget bedre.
Vi har pyntet kage og bagt flere småkager i dag. Det skal nok blive godt, selvom jeg har glemt at købe laks.
Men tænk sig, for 10 år, 6 dage og nogen timer siden lå jeg for første gang med en lille varm og blød klump på maven. Og nu i aften klemte den klump sig ned i lænestolen hos mig for at se 007.

2 kommentarer:

Carina sagde ...

Stort tillykke med den runde fødselar, det lyder som en utrolig hyggelig fødselsdags-tur.

Kristina sagde ...

Det var det bestemt også:)