tirsdag den 28. august 2012

Nu du spørger!

Nå ja, det gør du jo ikke rigtigt. Men jeg fortæller det alligevel!
Sønnen skulle med FDF i Eksperimentariet, forventede at det var onsdag. Men det var det så ikke. Sad i bilen hele vejen til job og messede "jeg har gode ben i dag!" det jar jeg så ikke mere, 19(nitten) km to gange rundt om Damhussøen og engen, og så med "transporten" de sidste km blev i den grad løbet på vilje. Og jeg har givet mig selv en huulafri dag. Magter ikke at stå op i 20min....de 19 var nok ikke de værste, egentlig. Snarere det faktum at jeg løb 9 søndag, som ellers ikke er løbe dag, rent og skært impulsløb, og 4 mandag morgen, så lidt mindre end normalt fordi jeg ville lade op til onsdag og den lange tur. Men den blev så i dag. 32 km på tre dage. Hvad skal det ikke ende med?


Og derfor siger jeg, tænk hvis jeg brugte den viljestyrke til noget fornuftigt, som fx at erobre verdensherredømmet! Det ville tage mig ganske få timer, tror jeg!

søndag den 26. august 2012

Ting jeg er god til

Der i hvert tilfælde to, den ene er jeg igang med nu! Overspringshandlinger. Sidder og læser gamle indlæg i stedet for at få min huula overstået.
Pudsige indlæg, fandt et der aldrig var udgivet, fra sidste sommer - nu ligger det så øverst, forvirrende. Mærkelige drømme jeg har haft, bitterhed... Mange ting. Måske jeg bare skulle komme igang så jeg kan komme i seng.

Den anden ting jeg er god til er shopping, igår var vi i Ringsted outlet. Sønnen fik lækker regnjakke og skibukser og køkkenet fik grøn le creuset i massevis.


Det er sundt at savne

Det påstås i hvert tilfælde.

Jeg savner den såkaldte - det er ikke helt det samme at tale i telefon - især ikke på en halvdårlig linie der bryder midt i en sætning.

Jeg savner min mor - ikke hende der døde for knapt 3 måneder siden - men hende der fik en hjerneblødning lige før påske i 2009, der er masser af ting jeg har lyst at ringe og fortælle, hende der døde kunne man ikke ringe til, kun besøge, hende der døde kunne man godt fortælle ting - men selvom jeg er sikker på at informationen gik ind, så var det ikke lige frem respons man druknede i - og envejs er nu ikke så sjovt som tovejs. Måske derfor jeg ikke blev så ked da hun døde - fordi hun allerede var forsvundet.

Jeg savner min ferie - selvom den officielt først slutter kl 6.10 i morgen når vækketelefonen ringer.

Men mest af alt savner jeg min lille dreng - den lille fyr der tog af sted op på spejderlejer i går kl 10 - jeg bebrejder mig selv at jeg overtalte ham - tænk hvis han nu ikke kan rumme alle de børn der larmer, driller og fjoller - han er tvungen til deres selskab - der er stor forskel på det og masser af børn i svømmepoolen som man kan vælge fra og bare svømme selv, eller vælge nogen ud at lege med - eller lege med moa... Tænk hvis de driller og han trods formaninger ikke snakker med de voksne om det, men vælger at gemme sig og græde i smug. Jeg er egentlig ikke i tvivl om at det er sundt for ham - han kan bare være så skrøbelig nogen gange. Samtidig er jeg glad for at han ikke skal op kl 6.30 i morgen og i skole - men kan "holde fri" en hel uge til, der er alt for mange uger til næste ferie - som er alt for kort...

Mand det blev grimt

Det layout må jeg vist jobbe lidt med, men ikke nu. Skal passe min huula og min seng. Har et par løbesko der venter utålmodigt på mig i morgen tidlig.

Mere en iagtagelse end en forundring

En gang, for rigtig lang tid siden og så alligevel, nærmest i går. Vi fik en smuk lille pige, desværre en smuk lille pige hvis hjerte ikke slog. Efter lidt tid måtte jeg, nu jeg ikke kunne klæde hende i lyserødt, klæde mig selv i lyserødt. På et tidspunkt blev lilla blandet ind, lilla blev den nye lyserød. Lilla er en ret fin farve. Så her i foråret skulle jeg male køkken (faktisk i maj måned, der er "fornyelsens måned" her i huset, altid en voldsom dyr måned) det blev lysegrønt, og nu tror jeg næsten at lysegrøn er blevet den nye lilla, der jo var den nye lyserød. Giver det mening? Uanset, så har jeg voldshoppet le creuset i grøn, til mit køkken.

Forundringer

Hvad er det lige med mig, jeg kan ikke tåle uhyggelige film, og alligevel falder jeg i flere gange om ugen. I aften til og med to.. Først en svensk, og jeg vil sværge på at de skød nogen scener i det hus et af vores konsulent firmaer i Stockholm holder til i, lidt sjovt! Og nu en amerikansk film. Hvordan skal jeg overhovedet turde gå i seng?