søndag den 2. december 2012

Julen begynder at indfinde sig

Om ikke i sjælen, så i hjemmet. Sønnen sikrede sig at sokken kom på plads i går aftes, og sørme om ikke Nis havde været forbi i morges!

Vi har malet porcelæn, lidt julepynt som er brændt og klart om en uge. Vi har pyntet op, mest med lego og playmobil julepynt! Nissen derklatrer på muren synes barnet ikke skal op hvilket naboerne, i alle fald den ene nok vil billige. Og det er egentlig nokmtil at jeg syntes han burde op!

Selvfølgelig kunne jeg ikke finde de indkøbte adventslys, så jeg måtte handle igen. Dej til julesmåkager er på køl - lige til at bage i morgen efter løbeturen. Og sønnen har skrevet et langt brev til Nis. Så er december vel igang, om vi vil det eller ej.

I morgen håber jeg på en tur forbi lillesøster med lidt glitterstads til hende også!

3 uger til ferie, kan ikke vente, 11 dage hvor vi har fri! Sønt.

tirsdag den 13. november 2012

Når noget rører

Jeg har en facebook ven, en ungarsk "pige". Min mor sagde altid at jeg, trods jeg aldrig har boet i Ungarn, var den af os der følte mig mest ungarsk. Og mine ungarske facebook venner rører mig. Specielt hende her. Hun har to små drenge, hun bor i Rumænien. Den ene dreng har leukæmi. De skal selv betale for hospitalsophold og medicin, som i øvrigt ikke kan købes i Rumænien. Mens de er indlagt -300 km hjemmefra- fletter hun armbånd. Jeg har købt i et par omgange, synes de er fine om end jeg ikke helt ved hvad jeg skal med dem. Vil tro de egner sig bedre som bogmærker. Her til aften er min bror på besøg, han har på et tidspunkt oversat et facebook indlæg for mig, før opdateringerne også kom på engelsk. Så forhistorien var kendt. Han er nok også lidt sentimental, så nu har han bedt mig bestille på hans vegne

Som udgangspunkt er jeg altid lidt forbeholden for at give penge til diverste indsamlinger, ud over til dansk flygtningehjælp som oprindelig blev startet som Ungarnshjælpen. Men her føler jeg, jeg på en eller anden måde kan gøre en forskel, om end den er lille.
https://www.etsy.com/your/purchases?status=open

lørdag den 10. november 2012

Hvis man kunne komme endorfiner på flaske!

Da sønnens FDF møder startede efter sommerferien fik vi en plan over ture i første halvår, b.la en i denne weekend. Jeg besluttede at den weekend skulle være der hvor jeg løb min første halvmarathon distance. Jeg havde også en overordnet plan om træning der til, men helt ærligt kan jeg ikke huske den, og fulgt den har jeg i hvert tilfælde ikke. Løber fast en længere tur om onsdagen og korte ture mandag og fredag morgen. Havde tænkt lidt mere, og det er det da også blevet til i ny og næ, men ikke helt så meget som jeg tænkte.

Jo nærmere vi kom jo mere usikker blev jeg på projektet, men. Nu havde jeg jo "sagt det" ikke højt, men til mig selv, og bordet fanger jo!

I onsdags løb jeg min sædvanlige halvlange tur, sprang trods alt den korte over i går morges- men iflg reglerne skal man vis ikke løbe to så forholdsvis lange ture på en uge med mindre man går efter marathon distancen, og det gør jeg absolut ikke.

Jeg synes faktisk det er sejt og cool, og jeg er ikke en gang fuldkommen smadret! Jeg har lige nu til overflod endorfiner, man skulle kunne komme dem på flaske så de kunne gemmes til de hårde dage!

Og hey, tiden taler vi ikke om (om end, jeg efter min standard faktisk klarede det i en forholdsvis ok tid -det virker som jeg løber i et nogenlunde ensartet tempo om jeg løber 10, 15 eller 21,230 km).


fredag den 9. november 2012

Det lysner lidt

Har en lidt sær fornemmelse af udbrændthed. Mangler noget udefinerbart. På den ene side er jeg glad for, om ikke andet halvdelen af det område jeg arbejder i. Rare, lidt annerledes mennesker. Rummelighed. Måske ikke de helt spændende opgaver, men det menneskelige er også vigtigt. Satte mig til at tegne en tidslinie med de opgaver jeg har løst de sidste 12 år, på en eller anden måde er det indholdsmæssigt gået ned ad, selvom "titlen" er bedre nu. Snubler så over min sekvbestaltede coach til frokost, vi følges uden om huset efter frokost og på de fem minutter når vi frem til at jeg savner "at optræde" den røde tråd i mit arbejde de sidste 12 år er "optræden" workshops, kurser, coaching, præsentationer. Desværre er der bare ikke rigtig rum i nuværende afdeling til det.
Onsdag deltager jeg i afdelingsmøde i min egen afdeling, midt i det hele vrøvler nogen om at der burde være en central person til at facelitere Risk Assesments, jamne hey, det kan jeg jo... En kollega slår lynhurtigt ned på mig, liniechefen ser forundret ud "det har du aldrig fortalt mig..." Og nu, 3 dage senere har jeg 3 risk assesments liggende i kalenderen næste uge, en "placeholder" for et risk assesment møde første uge i december, og en forhåndsaftale om at vi aligner kalendere i slutningen af næste uge med henblik på ugen efter...

Og sådan gør man åbenbart det! Nu er jeg så allerede lidt gladere!

Og det er endda bare telefonmøder, så sig ikke, at jeg ikke er nem!

tirsdag den 6. november 2012

Notorisk brokkehoved, det er mig

Forstår mig bare ikke på folk...

Man arrangere et giga "nordisk" møde for ca 80 personer. Mange skal rejse, og for at i mødekomme disse beslutter man(jeg) at mødet først starter kl 9.30. Hvorfor er det  så sådan at flere takker ja til invitationen, men samtidig gør opmærksom på at de først lander i Kastrup lufthavn kl 9.35? Hvis de luffede hjemmefra en time tidligere ville de nemt, incl evt forsinkelse kunne være i centrum af København kl 9.30. Men det er nok bare mig der ikke forstår.

Men detmgiver mig glimrende anledning til at bitche, og det er noget jeg er god til!

søndag den 28. oktober 2012

10års jubilæum

Som mor.
Det havde jeg sidste søndag. Barnet ønskede sig at spise middag på oslo båden, så kunne han meget bekvemt også se sin elskede morbror på dagen. I den specielle anledning havde vi kahyt med vindue, det er nu rart- meget mindre motorstøj. Han havde flag på bordet og fik kram af Jack, både på vej ud og hjem. På vejen hjem fik han en papegøje af børneklubben, de måtte endda jagte ham helt ned i kiosken for at give ham den. Mandag holdt han fri, ikke rigtig sjovt at skulle i skole når man først er hjemme 10.30, vi bagte småkager til klassen i stedet og pyntede dem med glasur. Så stor success at opskriften måtte med i flere kopier. Det er jo altid rart. Ugen er gået med at lege med gaverne og i morgen holder vi så "familie fødselsdag" om end familien glimrer med sit fraværd. Et par af mine barndomsveninder kommer, de har jævnaldrende børn, det er jo også familie synes vi. Og gudfar. Så bliver det nok ikke meget bedre.
Vi har pyntet kage og bagt flere småkager i dag. Det skal nok blive godt, selvom jeg har glemt at købe laks.
Men tænk sig, for 10 år, 6 dage og nogen timer siden lå jeg for første gang med en lille varm og blød klump på maven. Og nu i aften klemte den klump sig ned i lænestolen hos mig for at se 007.

lørdag den 27. oktober 2012

Det der Millicano

Tænkte ved mig selv da tilbudet kom "det kan da ikkev være værre end kaffeautomaten på job". Det gik lidt lige som den uge hvor jeg messede "dampet laks kan kantine da ikke ødelægge" man bliver bare så meget klogere hele tiden.... Laksen var hakket i stumper og smattet til med sovs. Kaffen, den var grynet- den lissom smeltede bare virkelig langsomt i vandet. Den lignede cacao i overfladen og den smagte lidt at vådt bølgepap (ingen ting). Den første uge simmuæerede jeg at smager af ingen ting er trods alt bedre end dårlig smag. Men måtte give op. Den sidste kaffe i dåsen gik til en veninde der kan lide den. Kan jo være at vandet fra kaffe maskinen ikke er varmt nok, kan være at der er noget generelt galt med vandet i vores kaffe maskine, der gør at det meste smager bvadr:/ 2-3 af kollegerne nåede kun en mundfuld før de defilerede forbi min dør på vejen til toilettet hvor de smed resten ud. Resten kæmpede sig tålmodigt igennem koppen. Og takkede høfligt nej til næste kop. E kollega forærede en pose væk på mine vegne, det var nok "den gode pose" for den fik faktisk ros.
Nå men bedre held næste gang vi skal Buzze.

torsdag den 4. oktober 2012

Samtale med en pre-teen

Telefonen ringer..(irriterende ringetone "Luke I am your father...")

P-t:"mor, må jeg jeg køre i Rødovre centrum med A, og så bokse to gange i næste uge?"
Mig:"NEJ!"
P-t:"jamen, jeg vil, jeg gider ikke bokse i dag, kom nuuuuu!"
Mig:"NEJ, ingen diskussion, du skal til boksning"
P-t:"
Dut dut dut dut..

30 sekunder senere, telefonen ringer...(irriterende ringetone "Luke I am your father...")

P-t:"nu regner det også, jeg gider ikke cykle i regnen!"
Mig (tænker: der er længere til RC end til boksning...)"NEJ, du skal bokse jeg gider ikke diskutere"
Dut dut dut

45 sekunder senere, telefonen ringer....(irriterende ringetone "Luke I am your father...")

A:"hej det er mig A,  må Martin ikke nok køre i Rødover Centrum med mig og min far?"
Mig(tænker, hvad ER det lige de ikke forstår?) "nej, han skal til boksning i dag, og nu skal han faktisk skynde sig rigtig meget for ikke at komme for sent!"

1 time og 15 min senere i bokseklubben (hvor jeg altid henter afkom, så han ikke oven på 5 kvarters træning skal sløbe sine tunge tasker hjem selv....)
Træneren:"han har virkelig gjort det godt i dag...."

Nu er pre-teen så cyklet hjem med kammerst for at sove, i kæmpe højt humør.... Må se at lære at omstille mig humørmæssigt lige så hurtigt som pre-teen!



onsdag den 5. september 2012

Den er SÅ meget mig



Seriøst itvivl om jeg kan være lykkelig uden. Og så er det en limited edition... Og se en gang, den har også lynlås.... Der er bare minus på fjollekontoen, vi har fjollet for meget i sommerferien. Og der skal jo også være plads til,at fjolle i efterårsferien, som jo bekendt kun er godt 5 1/2 uge væk.... Ikke fordi jeg tæller eller noget!

tirsdag den 28. august 2012

Nu du spørger!

Nå ja, det gør du jo ikke rigtigt. Men jeg fortæller det alligevel!
Sønnen skulle med FDF i Eksperimentariet, forventede at det var onsdag. Men det var det så ikke. Sad i bilen hele vejen til job og messede "jeg har gode ben i dag!" det jar jeg så ikke mere, 19(nitten) km to gange rundt om Damhussøen og engen, og så med "transporten" de sidste km blev i den grad løbet på vilje. Og jeg har givet mig selv en huulafri dag. Magter ikke at stå op i 20min....de 19 var nok ikke de værste, egentlig. Snarere det faktum at jeg løb 9 søndag, som ellers ikke er løbe dag, rent og skært impulsløb, og 4 mandag morgen, så lidt mindre end normalt fordi jeg ville lade op til onsdag og den lange tur. Men den blev så i dag. 32 km på tre dage. Hvad skal det ikke ende med?


Og derfor siger jeg, tænk hvis jeg brugte den viljestyrke til noget fornuftigt, som fx at erobre verdensherredømmet! Det ville tage mig ganske få timer, tror jeg!

søndag den 26. august 2012

Ting jeg er god til

Der i hvert tilfælde to, den ene er jeg igang med nu! Overspringshandlinger. Sidder og læser gamle indlæg i stedet for at få min huula overstået.
Pudsige indlæg, fandt et der aldrig var udgivet, fra sidste sommer - nu ligger det så øverst, forvirrende. Mærkelige drømme jeg har haft, bitterhed... Mange ting. Måske jeg bare skulle komme igang så jeg kan komme i seng.

Den anden ting jeg er god til er shopping, igår var vi i Ringsted outlet. Sønnen fik lækker regnjakke og skibukser og køkkenet fik grøn le creuset i massevis.


Det er sundt at savne

Det påstås i hvert tilfælde.

Jeg savner den såkaldte - det er ikke helt det samme at tale i telefon - især ikke på en halvdårlig linie der bryder midt i en sætning.

Jeg savner min mor - ikke hende der døde for knapt 3 måneder siden - men hende der fik en hjerneblødning lige før påske i 2009, der er masser af ting jeg har lyst at ringe og fortælle, hende der døde kunne man ikke ringe til, kun besøge, hende der døde kunne man godt fortælle ting - men selvom jeg er sikker på at informationen gik ind, så var det ikke lige frem respons man druknede i - og envejs er nu ikke så sjovt som tovejs. Måske derfor jeg ikke blev så ked da hun døde - fordi hun allerede var forsvundet.

Jeg savner min ferie - selvom den officielt først slutter kl 6.10 i morgen når vækketelefonen ringer.

Men mest af alt savner jeg min lille dreng - den lille fyr der tog af sted op på spejderlejer i går kl 10 - jeg bebrejder mig selv at jeg overtalte ham - tænk hvis han nu ikke kan rumme alle de børn der larmer, driller og fjoller - han er tvungen til deres selskab - der er stor forskel på det og masser af børn i svømmepoolen som man kan vælge fra og bare svømme selv, eller vælge nogen ud at lege med - eller lege med moa... Tænk hvis de driller og han trods formaninger ikke snakker med de voksne om det, men vælger at gemme sig og græde i smug. Jeg er egentlig ikke i tvivl om at det er sundt for ham - han kan bare være så skrøbelig nogen gange. Samtidig er jeg glad for at han ikke skal op kl 6.30 i morgen og i skole - men kan "holde fri" en hel uge til, der er alt for mange uger til næste ferie - som er alt for kort...

Mand det blev grimt

Det layout må jeg vist jobbe lidt med, men ikke nu. Skal passe min huula og min seng. Har et par løbesko der venter utålmodigt på mig i morgen tidlig.

Mere en iagtagelse end en forundring

En gang, for rigtig lang tid siden og så alligevel, nærmest i går. Vi fik en smuk lille pige, desværre en smuk lille pige hvis hjerte ikke slog. Efter lidt tid måtte jeg, nu jeg ikke kunne klæde hende i lyserødt, klæde mig selv i lyserødt. På et tidspunkt blev lilla blandet ind, lilla blev den nye lyserød. Lilla er en ret fin farve. Så her i foråret skulle jeg male køkken (faktisk i maj måned, der er "fornyelsens måned" her i huset, altid en voldsom dyr måned) det blev lysegrønt, og nu tror jeg næsten at lysegrøn er blevet den nye lilla, der jo var den nye lyserød. Giver det mening? Uanset, så har jeg voldshoppet le creuset i grøn, til mit køkken.

Forundringer

Hvad er det lige med mig, jeg kan ikke tåle uhyggelige film, og alligevel falder jeg i flere gange om ugen. I aften til og med to.. Først en svensk, og jeg vil sværge på at de skød nogen scener i det hus et af vores konsulent firmaer i Stockholm holder til i, lidt sjovt! Og nu en amerikansk film. Hvordan skal jeg overhovedet turde gå i seng?

onsdag den 25. juli 2012

Brok 1 og 2

Bil skal til service, hvordan kommer man så videre på arbejde? Løber selvfølgelig(knapt 8 km). Havde egentlig ikke videre god ben efter yoga i går, 1.5 time i et reb med hovedet ned ad, bortset fra tiden på ryggen på en stol, med hovedet ned ad. Havde simpelthen ikke noget blod i benene i morges! Men frem kom jeg. En pludselig indskydelse sendte mig forbi massagedamen på job, lige i den jeg skulle løbe tilbage. Kræver selvfølgelig et dobbelt blindforsøg at vide om det reelt hjalp, men skadede gjorde det i hvert tilfælde ikke. Kom frem til værksted, sjovt nok igen knapt 8 km. Så er mine nøgler pist væk, hva sker der lige for det! De styrtede rundt og ledte og ringede, og prøvede at prakke mig en lignende bil på... Alt i mens jeg sad og gispede og suttede på min vandflaske på en bænk. Endelig... Men nu så sent at solen var væk fra min have.(brok 1, hvis nogen skulle være i tvivl). Beslutter så at jeg også meget hellere vil ha en iskaffe, lunter med flade ben hen til iscafeen... Så er de løbet tør for isklumper??? Det gør man da ikke-gør man? Nå men heldigvis havde søster cafeen is, men de ligger jo lige 50 m længere væk, ski ikke poppulært efter to gange knapt 8 km i løb!! (brok 2). Nu sidder jeg så her nybadet, hårkuret og lækker. Og så er der intet der er værd at glo på i tossekassen(brok 3, sorry når først proppen kommer af, så løber det over).

tirsdag den 24. juli 2012

Underlige oplevelser 1&2

Som udgangspunkt er det vel en underlig oplevelse at komme her forbi, efter majet majet lang tid.... Men det var nu snarere gårsdagens syn på vej på arbejde. Triller lige så stille ud ad vejen. Der inde på fortorcet står en mand, synes han har en ret sær krop, indtil jeg opdager at han er vildt høj og står på knæ, med en sammenfoldet paraply i hæmderne og bøjet hoved. Vil sværge på at han bad! Virkeligt sært syn, der kl 8.35 en mandag morgen, og han havde ikke snuden mod Mekka, tror jeg. Nr 2 oplevelse var i dag. På trods af de rette intentioner og vejledning lykkedes det ikke at komme af motorvejen mod Jyllingevej, i dag heller. Den der ombygning de har lavet er tåbelig, tåbelig siger jeg jer! Og efter at have været hele byen rundt på cykel i går uden at finde en ærlig, og åben fiskehandler, så ville jeg bare lykkes i dag. Og smuttede i RC.(selvfølgelig havde alle fiskehandlerne fra i går så åbent i dag). Da jeg er færdig behandlet går fiskehandleren videre til kunden bag mig, jeg har ikke vendt mig endmu, så jeg hører kun hans stemme. 2 m dyb ca... Virkelig meget dyb, da jeg vender mig står der en helt almindelig af bygning mand der er max 10, snarere 5 cm højere end jeg. Hvor filen gemte han lige den ressonanskasse hende? Mærkeligt, meget.. Det sidste underlige er så ikke sket endnu, jeg skal til yoga. Lige om lidt. Også sært, bare på en anden måde. Måske jeg skulle se at komme forbi her lidt oftere, og ikke bare når sønnemand er på spejdertur, og har efterladt sin moa i et limbo..