mandag den 13. september 2010

Jeg MÅ ha det ud

På skrift, nu jeger midlertidligt delvis løbe-disablet - ellers kan man faktisk løbe mange frustrationer af sig!

Det handler - stadig - om de her ringe. For noget nær 100, nå så ok knapt 30 år siden lovede min mor mig en ring der er "bygget" på min farfars vielsesring. For knapt 15 år side lovede mor mig en sølvring, designet af vores far (guldringens ombygning var også designet af ham) - den havde en masse historie - noget om nogen små blanke sten man fik på Shell når man tankede, som han havde gemt og nu ville bevise kunne bruges. Genbrug af gammelt guld - som han havde gemt. Jeg var med i processen og da far så blev sy da den skulle hentes hos guldsmeden var det mig han sendte af sted. Det var almidelig kendt at det var ringe jeg var lovet - de, der muligvis ikke havde hørt det, hørte det 1 måned før mor døde - ved en "bodelingssceance". For lidt over 3 uger siden fik jeg at vide at mor, 2 uger før sin død nu havde lovet de ringe til anden side. Hvis mor nu havde været "frisk" ved sine fulde 5 så kam man vel altid sige at hun var fuldud berettiget til at skifte mening - men hvorfor skulle hun? Nu var hun så ikke ved sine fulde 5, kunne stortset kun svare "ja" og "nej" og ikke huske fra næse til mund. Men det værste er at jeg først får den information efter mor havde været død i næsten 4 måneder og derfor kunne jeg ikke "tale med hende om det" - den mulighed blev helt og aldeles frarøvet mig. Jeg fik tilbudet om at dele - da jeg gjorde opmærksom på at jeg syntes det var dybt uetisk og en meget sært at der ikke blev sagt noget til "mælingsmødet" fik jeg at vide at jeg "lukkede for dialog". Begge ringe har stor affektionsværdi for mig og er faktsik det eneste af "værdi" for mig i boet efter min mor. Min bror er også nært knyttet til farfars vielsesring og jeg har nu henstillet at denne overleveres til ham - det får jeg jo ikke noget ud af som sådan - men jeg hverken vil eller kan vælge mellem to genstande der oprindeligt var tiltænkt mig.

Jeg er bitter og skuffet - men ikke forundret - det følger det mønster der har været hele mit liv fra samme "relation". Men at der så ligger to billeder i de få ting min bror og jeg får lov at dele det er godt nok at gå over grænsen. Helt utroligt så lidt realitetssans nogen mennesker har. Billederne er væk -sammen med 75% af de ting der var i kasserne, værdiløst skrammel som forhåbentlig kan give lidt i kassen på et loppemarked.

Men huset er solg - mægleren venter på banksikkerhed og den burde komme i dag. Og så er det faktisk overstået - så må jeg lære det med ringene uden ad - det kommer nok til at tage noget tid.... jeg er lidt langsom i opfattelsen, menlig!

Ingen kommentarer: