fredag den 30. juli 2010

Min løbekammerat om mig

Nu har vi så løbet 2. tur sammen, Arnie og jeg - der er ingen tvivl om at Arnie kan et eller andet - hvad ved jeg ikke, men måske han røber sig når vi kender hinanden lidt bedre. Vi skulle bare ud på en kort tur i dag - har jo stadig en tur til gode i denne uge, og onsdagens 9 km sad stadig lidt i benene.
6 km skulle vi ud på, hjemmefra og så en omvej hen til spejderklubben hvor sønnen ville ankomme omkring kl 17 med bus fra sit spejder excil.
Vi kom selvfølgelig lige lidt sent af sted - og Arnie skulle lige finde sig selv da vi kom ud på vejen. Med jævne mellemrum spurgte jeg ham hvor langt vi var kommet, som en utålmodig tumling på bagsædet af bilen og han svarede lige tålmodigt hver eneste gang, jeg spurgte ham hvor hurtigt vi løb og igen svarede han bare pænt og stillle, ingen sure miner over hovedet. Vi løb en urpøvet rute, med lidt færre røde lys end pnsdag, tilgengæld ikke så mange bakker - ind i mellem gik det faktisk ganske stærkt, under 4 km pr minut - ved de få røde lys blev gennemsnit tiden selvfølgelig ødelagt, men hurtigt blev den bedre og da vi kom helt frem var det faktisk lykkedes os at holde en gennemsnit fart på 6.3 pr km - det synes jeg er helt ok. Vi kom så frem til spejder i rimelig god tid, og de var forsinkede - så vi måtte vente lidt - men den som venter på noget godt, venter som bekendt ikke utålmodigt - nå ja kun lidt, men det var fordi vi havde savnet mini me lidt. Han var glad og smilende da han hoppede ud af bussen med alle sine pakkenelliker og har haft en rigtig dejlig tur - så meget om turen er ikke sluppet ud endnu, men det skal nok komme - brevene, alle 5 var faldet på et tørt sted og han havde købt souvenirs i Sommerland SJ og tilmed haft lidt penge til overs, så det var jo fantastisk. Nu skal vi bare nyde de næste tre dage i hinandens selskab før virkeligheden for alvor banker på ...

Ingen kommentarer: