onsdag den 28. juli 2010

Jeg må ha hjælp :(

Jeg ved seriøst ikke hvad jeg skal gøre. Det er- om man så må sige - løbet helt af sporet. I midten af august sidste år løb jeg min første tur på asfalt - forud lå nogen måneder med Wii løb. Tanken var at jeg skulle løbe når sønnen var til spejder - altså en gang om ugen. Og max var 6 km - så skulle jeg jo i teorien kunne deltage i et kvinde løb eller noget hvis jeg fik lyst 6, fordi så var der en marginal til de 5 km mange af de løb er på.

I begyndelsen var det pænt hårdt - der blev gået lidt og løbet lidt. På et tidspunkt introducere sønnen mig til løbebåndet, det har jeg ikke kunne få til at "virke" tidligere, men nu fungere det - ikke så fedt, men det virker. Så løber jeg pludselig en gang om ugen på asfalt og to gange på løbebånd - det hænder så at jeg ind i mellem ikke når til træning, men løbe kan man jo - det ene skridt tager det andet og før sommerferien kæmpede jeg mig igennem mine første sammenhængende 7 km - jeg løber nu 4 gange om ugen FIRE.....Havde egentlig tænkt at holde helt pause i Italien, men en løbende kollega anbefaler at løber "lidt" for at holde mig igang. Det lidt bliver så 2½ km om dagen - hver morgen i 13 dage...
Og så er det det hele begynder at skride for mig - det går bare helt galt. Vi kommer hjem og jeg snupper 5 km for at "komme i gang" - regner ud at jeg kan løbe hver 2. dag frem til midten af august - altså i en måned, det er nok sundere end at løbe søndag og mandag hver uge (plus onsdag og fredag) - dvs at første uge er der kun 3 løbe dage - så for at komme op på de sædvanlige 20 km om ugen må jeg jo løbe 7 km hver gang - det går så forbavsende let - skræmmende let, det skulle det jo slet ikke være, det skulle være hårdt og jeg skulle kaste mig på trappestenen når jeg kom hjem - det gjorde jeg ikke, jeg kom endda til at løbe lidt for langt de to a gangene.
Nu er jeg så startet på job, jeg er virkelig træt, sådan rigtig rigtig træt, på den dårlige måde. Men løbe skal jeg jo - mandag løb jeg 5, var første arbejdsdag og det var ikke sådan decideret sjovt, men det gik og jeg havde det jo fint bagefter. I dag skulle jeg så løbe 8 - ja planen er 10 inden efterårsferien - for så kan jeg løbe og puste ud - uden at skulle vente alt for længe på at spejder slutter. Altså alene at jeg er kommet der til er jo et totalt skåplan.
I dag kom jeg så til at købe en Gramin løbekammerat hos Fona, de var på bud - det er min undskyldning, og så kan jeg godt lige elektronisk legetøj... jeg lader den op på jobbet og indstiller den - kan ikke lige overskue at skifte fra pund til kg og fra mph til km, der er så tomt på kontoret at det nærmest runger hver gang jeg trykker på en knap og de får der sidder der kigger sært på mig - kg omregner jeg bare og mhp kan jeg stille om hjemme inden jeg løber. Dette glemmer jeg så bare, der er sol i haven osv....så jeg begiver mig af sted - jeg løber og løber. Ruten er lagt vha iform.dk/ruteplanner, så jeg ved jo hvor lang den er - og ingenting stemmer - min tid er elendig, ikke at jeg normalt løber kanon hurtigt, men noget under 7 min pr km løber jeg da - og i dag er min gennemsnit tid hele tiden omkring 10-11 stykker, bortset fra på vej ned ad bakken ved Frederiksberg slot - der kommer den ned på 9.09 - ok der er flere røde lys - mange flere - note til selv, dårlig rute. Og jeg er jo som sagt TRÆT... men alligevel. Da jeg nærmer mig punktet hvor jeg burde være tæt på de 8 km er jeg ikke engang kommet på på 6 endnu. Jeg er pænt fortvivlet, -hvis den ikke virker- min dyre garmin løbeven, som skulle være så nem at indstille I min fortvivelse vælger jeg at øge ruten - i håb om at komme op på de 8 km... altså som om. Jge løber et godt stykke længere og det hjælper selvfølgelig ikke noget videre.

I det jeg sætter mig på min trappesten med et dybt suk kommer jeg i tanke om at jeg jo aldrig fik omstillet fra mph til km. Og, se det hjalp faktisk gevaldigt. Min løbeven og jeg er nu meget mere enige om længden på min rute - eneste lille "minus" er at jeg i min fortvivlselse er kommet til at løbe 9 km i stedet for 8.... Og jeg kan da mærke det, men heller ikke mere. Nu fanger bordet, nu er den langetur nødt til at være 9 - og de korte må være mindst 6 ikke 5 - og jeg kan ikke vente til efterårsferien med at komme op på 10 - og jeg er fortabt. Altså jeg kan jo ikke lide at løbe, vel! - slet ikke - og her er jeg, og jeg beder om hjælp, hvordan bliver jeg normal igen?

2 kommentarer:

Tina sagde ...

Hvordan skal man hjælpe dig ? Skal du spændes fast til sofaen så du ikke kan komme ud og løbe mon ?
Normal bliver du nok aldrig :)
Godt løbet :)
De havde vist ret, dem der sagde "det bliver hurtigt bedre".
TS

MrsBaloui sagde ...

Man bliver aldrig normal igen, hvis først "Løbedillen" har taget en!
Jeg sidder herhjemme og skumler med næsten-ikke-mere-ondt i knæet og glæder mig til det er helt væk og jeg kan slippes løs igen :-D