fredag den 30. juli 2010

Min løbekammerat om mig

Nu har vi så løbet 2. tur sammen, Arnie og jeg - der er ingen tvivl om at Arnie kan et eller andet - hvad ved jeg ikke, men måske han røber sig når vi kender hinanden lidt bedre. Vi skulle bare ud på en kort tur i dag - har jo stadig en tur til gode i denne uge, og onsdagens 9 km sad stadig lidt i benene.
6 km skulle vi ud på, hjemmefra og så en omvej hen til spejderklubben hvor sønnen ville ankomme omkring kl 17 med bus fra sit spejder excil.
Vi kom selvfølgelig lige lidt sent af sted - og Arnie skulle lige finde sig selv da vi kom ud på vejen. Med jævne mellemrum spurgte jeg ham hvor langt vi var kommet, som en utålmodig tumling på bagsædet af bilen og han svarede lige tålmodigt hver eneste gang, jeg spurgte ham hvor hurtigt vi løb og igen svarede han bare pænt og stillle, ingen sure miner over hovedet. Vi løb en urpøvet rute, med lidt færre røde lys end pnsdag, tilgengæld ikke så mange bakker - ind i mellem gik det faktisk ganske stærkt, under 4 km pr minut - ved de få røde lys blev gennemsnit tiden selvfølgelig ødelagt, men hurtigt blev den bedre og da vi kom helt frem var det faktisk lykkedes os at holde en gennemsnit fart på 6.3 pr km - det synes jeg er helt ok. Vi kom så frem til spejder i rimelig god tid, og de var forsinkede - så vi måtte vente lidt - men den som venter på noget godt, venter som bekendt ikke utålmodigt - nå ja kun lidt, men det var fordi vi havde savnet mini me lidt. Han var glad og smilende da han hoppede ud af bussen med alle sine pakkenelliker og har haft en rigtig dejlig tur - så meget om turen er ikke sluppet ud endnu, men det skal nok komme - brevene, alle 5 var faldet på et tørt sted og han havde købt souvenirs i Sommerland SJ og tilmed haft lidt penge til overs, så det var jo fantastisk. Nu skal vi bare nyde de næste tre dage i hinandens selskab før virkeligheden for alvor banker på ...

onsdag den 28. juli 2010

Jeg må ha hjælp :(

Jeg ved seriøst ikke hvad jeg skal gøre. Det er- om man så må sige - løbet helt af sporet. I midten af august sidste år løb jeg min første tur på asfalt - forud lå nogen måneder med Wii løb. Tanken var at jeg skulle løbe når sønnen var til spejder - altså en gang om ugen. Og max var 6 km - så skulle jeg jo i teorien kunne deltage i et kvinde løb eller noget hvis jeg fik lyst 6, fordi så var der en marginal til de 5 km mange af de løb er på.

I begyndelsen var det pænt hårdt - der blev gået lidt og løbet lidt. På et tidspunkt introducere sønnen mig til løbebåndet, det har jeg ikke kunne få til at "virke" tidligere, men nu fungere det - ikke så fedt, men det virker. Så løber jeg pludselig en gang om ugen på asfalt og to gange på løbebånd - det hænder så at jeg ind i mellem ikke når til træning, men løbe kan man jo - det ene skridt tager det andet og før sommerferien kæmpede jeg mig igennem mine første sammenhængende 7 km - jeg løber nu 4 gange om ugen FIRE.....Havde egentlig tænkt at holde helt pause i Italien, men en løbende kollega anbefaler at løber "lidt" for at holde mig igang. Det lidt bliver så 2½ km om dagen - hver morgen i 13 dage...
Og så er det det hele begynder at skride for mig - det går bare helt galt. Vi kommer hjem og jeg snupper 5 km for at "komme i gang" - regner ud at jeg kan løbe hver 2. dag frem til midten af august - altså i en måned, det er nok sundere end at løbe søndag og mandag hver uge (plus onsdag og fredag) - dvs at første uge er der kun 3 løbe dage - så for at komme op på de sædvanlige 20 km om ugen må jeg jo løbe 7 km hver gang - det går så forbavsende let - skræmmende let, det skulle det jo slet ikke være, det skulle være hårdt og jeg skulle kaste mig på trappestenen når jeg kom hjem - det gjorde jeg ikke, jeg kom endda til at løbe lidt for langt de to a gangene.
Nu er jeg så startet på job, jeg er virkelig træt, sådan rigtig rigtig træt, på den dårlige måde. Men løbe skal jeg jo - mandag løb jeg 5, var første arbejdsdag og det var ikke sådan decideret sjovt, men det gik og jeg havde det jo fint bagefter. I dag skulle jeg så løbe 8 - ja planen er 10 inden efterårsferien - for så kan jeg løbe og puste ud - uden at skulle vente alt for længe på at spejder slutter. Altså alene at jeg er kommet der til er jo et totalt skåplan.
I dag kom jeg så til at købe en Gramin løbekammerat hos Fona, de var på bud - det er min undskyldning, og så kan jeg godt lige elektronisk legetøj... jeg lader den op på jobbet og indstiller den - kan ikke lige overskue at skifte fra pund til kg og fra mph til km, der er så tomt på kontoret at det nærmest runger hver gang jeg trykker på en knap og de får der sidder der kigger sært på mig - kg omregner jeg bare og mhp kan jeg stille om hjemme inden jeg løber. Dette glemmer jeg så bare, der er sol i haven osv....så jeg begiver mig af sted - jeg løber og løber. Ruten er lagt vha iform.dk/ruteplanner, så jeg ved jo hvor lang den er - og ingenting stemmer - min tid er elendig, ikke at jeg normalt løber kanon hurtigt, men noget under 7 min pr km løber jeg da - og i dag er min gennemsnit tid hele tiden omkring 10-11 stykker, bortset fra på vej ned ad bakken ved Frederiksberg slot - der kommer den ned på 9.09 - ok der er flere røde lys - mange flere - note til selv, dårlig rute. Og jeg er jo som sagt TRÆT... men alligevel. Da jeg nærmer mig punktet hvor jeg burde være tæt på de 8 km er jeg ikke engang kommet på på 6 endnu. Jeg er pænt fortvivlet, -hvis den ikke virker- min dyre garmin løbeven, som skulle være så nem at indstille I min fortvivelse vælger jeg at øge ruten - i håb om at komme op på de 8 km... altså som om. Jge løber et godt stykke længere og det hjælper selvfølgelig ikke noget videre.

I det jeg sætter mig på min trappesten med et dybt suk kommer jeg i tanke om at jeg jo aldrig fik omstillet fra mph til km. Og, se det hjalp faktisk gevaldigt. Min løbeven og jeg er nu meget mere enige om længden på min rute - eneste lille "minus" er at jeg i min fortvivlselse er kommet til at løbe 9 km i stedet for 8.... Og jeg kan da mærke det, men heller ikke mere. Nu fanger bordet, nu er den langetur nødt til at være 9 - og de korte må være mindst 6 ikke 5 - og jeg kan ikke vente til efterårsferien med at komme op på 10 - og jeg er fortabt. Altså jeg kan jo ikke lide at løbe, vel! - slet ikke - og her er jeg, og jeg beder om hjælp, hvordan bliver jeg normal igen?

søndag den 25. juli 2010

SportsBH

Det her indlæg har bare trykket på i evigheder...kan mærke at jeg må skrive det, ellers vil det rumstere i mit hoved for evigt - tale om agurketid :o

Læste på et tidspunkt at det er vigtigt med sportsbh når marn løber - brysterne svinger i 8 taller... altså jeg bilder mig ind at en almindelig BH er godt nok - har ikke de største babedutter i verden - heller ikke de mindste - men sådan ca midt i mellem... og det føles ikke som om de hopper hid og did i fart.

Nå men jeg er ved at klæde om til træning, der er altid de sjoveste typer i det omklædningsrum - virkelig, I skulle være der, som fluer på væggen - de sjoveste ting der bliver sagt. Oplevede en gang en mor der talte i telefon med vist både kæresten og sin søn - det var så underligt at selv hun følte hun måtte forklare hvad det handlede om - noget om sønnen der ikke var gået i fritidsordning på skolen - eller var gået igen efter at have checket ind - og slukket sin mobil. Selvfølgelig viste det sig at fritidsordningen ikke havde styr på en skid og telefonen var jo ikke slukket, men løbet tør for strøm - men de samtaler hun havde inden var bare for sjove...

Nå men det her med sportsBH - der står to piger/damer/kvinder, hvad kalder man dem? den ene - med de absolut mindste "tyttebær" ever siger til den anden "Den her sportsBH er bare fantastisk, sådan en må du altså også have, se når jeg hopper bevæger de sig slet ikke" hvor efter hun demonstrativt hopper på stedet. Da hun så tager BH'en af, så vil jeg SVÆRGE på at der bare ikke er basis for noget der bare ligner hopperi - uden BH heller. Det er sku da den mest ringe reklame for en BH... se her med BH "hopper ikke" ser her uden BH "hopper (heller) ikke" MAND altså...

Nå men jeg bruger så ikke sports BH - er det mig der er galt på den?

Pfeu, nu fik jeg det ud - tak!

lørdag den 24. juli 2010

Jeg undrer mig

Jo, jeg gør...
Jeg kommer løbende der ud af - inde i byen, det er jo ligesom vilkårene når man bor her. Et fortov har to rækker fliser. Gang på gang kommer folk gående i mod mig - to ved siden af hinanden, og ikke om de så meget som overvejer at gå ind bag hinanden - i stedet må jeg trække ud på cykelstien - eller på den smalle brostenskant langs fliserne. Det er sku da ikke særlig høfligt, eller hva? - tænker ikke så meget over det når jeg går, så jeg ved ikke om det er annerledes - men når jeg løber så irriterer det mig faktisk en ganske lille bitte smule.

fredag den 23. juli 2010

Pakke-pakke-pakke

Sønnen drager som skrevet på spejder tur i morgen. Vi har fået en pakkeliste som vist ikke lige har taget hensyn til vejrudsigten, så nu står jeg nok til prygel - han får lov at få den ekstra varme trøje med - men jakken, den dropper jeg altså - langærmede t-shirts, lange bukser, varm trøje - spejderjakken skal jo med - og selvfølgelig regntøj. Men en jakke GLEM det.... han er instrueret i at tage sin ekstra varme trøje på - evt under regnjakken hvis det skulle blive frostvejr - ellers ved jeg at han, når han komemr hjem vil brokke sig vildt over manglen på korte bukser (kun 3 par) og manglen på korærmede bluser(4 stk) - resten er langt. Han skal både ha "kondisko" med, inde sko, gummistøvler - og så tager han altså af sted i sandaler - han har jo ikke haft andet på de sidste 3 måneder, hvorfor så pludselig lave om på det? - og de 8 par sokker kommer nok ubrugte hjem, men det er jo ikke dem som fylder i kufferten.

Ellers har jeg mærket tøj til den helt store guldmedalje - kort hvor jeg hader det.

Spændt på hvordan det kommer til at gå - hans morbror og kusine er udstyret med adressen så de kan skrive til ham - og jeg sender på faderdyrets opfordring en pose (ekstra) slik af sted om nogen dage - det mente han ville være vigtigt, selvom der er "slik butik" includeret i prisen.

Og mor her - hun skal på bio, spise tomattærte (hvis jeg ellers kan huske hvordan man laver den, ellers må der skrives sms til niecen, måske hun husker) og løbe ture. Og så skal jeg fylde hele min seng - det er ikke ofte jeg får lov til den luksus - nå ja, arbejde nogen timer ind så vi har mulighed for nogen korte dage hen over efteråret.

Det værste er næsten at han skal afleveres allerede 9.45 der er vi jo knapt stået op endnu - GYS.

Tilbød ham at tage myggesprayen fra Italien med, men nej tak (jeg fik den tåbelige ide at fortælle at den slags ikke kan købes i dk) - "Spejderne holder altså af naturen mor, jeg får nok ikke lov at bruge det alligevel!" - ja ja bliv du bare ædt min dreng! - der er nok en lille habser tilbage til mig alligevel næste fredag :p

torsdag den 22. juli 2010

3 ½ uge senere

Forklar mig lige hvordan tiden kan gå SÅ hurtigt? - synes lige det var igår jeg skrev det sidste indlæg...
At leje bil i Marco Polo var GULD værd - køreturen fra lufthavnen ad landevejen til vores hotel var lise for sjælen - sønnen sad på bagsædet og spillede DS Pixline matematik spil og jeg nød udsigten, oliventræerne, vindruemarkerne - hedder det sådan? og de små byer ....det var SÅ godt, ikke en gang de sidste 6 km i kø kunne få mig ud af balance (den kø var så vokset til 14 km da vi skulle hjem - heldigvis ikke i vores retning men ind til byen - note til selv.... kør en anden vej hvis vi kommer tidligere en anden gang.....). Lejlighedshotellet var rigtig fint, god pool, god rutsjebane og godt vejr. Vi fik svømmet og slappet af i nogen dage inden vi drog til Venedig, som forventet var sønnen vild med byen - dejligt. Og ikke at skulle hjem igen allerede den kommende lørdag var et stort HIT - kæft det var godt. Ugen efter var vi lidt mere udfarende - endnu en tur til Venedig, en tur i badeland - og så en tur i forlystelsespark, nok den mindste jeg nogensinde har set - men der var ingen køer overhovedet og det var i sig selv et stort plus. Sønnen fik prøvet det han ville adskellige gange.
Det eneste minus er nok at jeg indså at jeg virkelig skulle ha købt en Fiat 500 i stedet for en Citroen C1 for 2 år siden - var SÅ tæt på, men så var der nogen i omgangskredsen der syntes den var grim... den er SÅ lække at køre mums.
Ugen hjemme er gået stille og roligt med afslapning hjemme - en tur i biffen - Shrek, rigtig god film - julemands kongress på den lokale rådhusplads hvor sønnen blev fotograferet med Mikulas - de andre børn løb rundt og sagde at han var "konge julemand" og sønnen så forarget på dem og sagde "nej, det er jo Mikulas" - det fattede de jo så ikke noget videre af. Moster fra Oslo har været på besøg - min moster altså, et kort et, men dejligt at se hende. Hun er sød nemlig! (sønnen har tidligere spurgt om vi kunne bytte moster, men NIX - dog vil jeg godt dele!) I dag skal vi i Tivoli, jeg skal lige løbe en tur, dampe af og så skal vi af sted.
Huset er der stadig - søsterlystig er stadig lystig og deler ikke med sig af informationer - jeg er stadig irriteret, bror håber det er skibbet afsted senest i september - håber sku han får sin vilje, men jeg er ikke tryg - nå vi ikke får at vide hvad der er af bud så har vi jo ingen chance for at påvirke - og tydeligvis hjælper det ikke med henstillinger om at dele ud af oplysninger, heller ikke "ikke -venlige" henstillinger. ØV. Når det her er overstået.....

På lørdag smutter sønnen på 7 dages spejderkolo - godt nok mange dage for en lille dreng, håber det går godt - men formodentlig sker der så meget hele tiden at han ikke rigtig opdager hvor længe han er væk - og jeg skal nok få tiden til at gå, "Mortid" er jo ikke ligefrem noget jeg er forvent med. Så snupper vi lige en ekstra dag sammen når han er tilbage - kan forestille mig at det vil ligge godt med 3 dage hjemme for at "komme rigtig hjem" og så må vi håbe jeg kan gi ham korte dage i skole pasning den første uge inden det går rigtig løs. Og så må vi håbe jeg falder til med det nye job - kan godt mærke at jeg stadig er ude af balance - job indholdet er godt, jeg kan bruge mine forbindelser og kollegerne er søde således også chefen - det er nok mere "inde i mig" det er galt. Men det er stadig ferie og den skal NYDES - nemlig!