torsdag den 18. marts 2010

Dårlig karma

Synes det her kur/vægt tabs noget går i hat for mig - i weekenden havde jeg hovedpine og tog 300 g på - binder vædske når jeg har ondt. I morges vågnede jeg med tadaaaaaaa begyndende hovedpine - men havde søren jensemig tabt mig en god slat - både de 300 og nogen af deres nære venner - NÆGTDE at tage piller, måske er det dem der bider vædsken - og hvad så nu.... endnu mere ondt - så nu er der næppe nogen vej tilbage. VIL bar ha det her overstået - men det får jeg jo aldrig på den måde, vel? - muligvis fik jeg for lidt at drikke efter løbeturen i går, men jeg havde faktisk - modsat sidste uge - husket at tageen flaske vand med. Så jeg ved virkelig ikke - måske er det arbejdet der stresser mig, måske er det bare mig - lige meget hvad så er det MØG irriterende.

Vi skal til den her fødselsdag lørdag og der kan jeg ikke "tillade mig" at stikke i maden - jeg kan jo nøjes med en bolle, men jeg er nødt til at smage på kagen - jeg er nødt til at spise af aftensmaden - resultatet bliver så bare at jeg ingen ting spiser søndag for at kompensere - og det duer jo heller ikke.

Nu vil jeg lægge ud med at drikke et glas cola - måske det hjælper, og et stort glas te mens jeg laver ejerforeningens regnskab - fik downloaded en gratis version af MS Office i går - den virker tip top fint til minebehov, naboen kan revidere og så kan jeg sende ud til naboerne i morgen aften - 8 dage før Generalforsamlingen - det er da top dollar er det ikke.

Små skridt på trappen - ny plan :/

onsdag den 17. marts 2010

Luk vinduet!

Synes godt nok pengene får vinger at flyve på for tiden - Min egen Skat har lige snupset 11.000 uden overhovedet at spørge om jeg synes det er ok - men måske med bagtanke, for hvem synes lige det er festligt at aflevere så mange penge? ikke jeg i hvert tilfælde. Samtidig er der gået inflation i ombygning i huset - en nabo ville have en ny havedør - og så slog jeg til, med den forhåbning at få lidt mænge rabat - det fik vi så, men det er stadig godt 13.000 der flakser sin vej. Når nu proppen var af tænkte en anden af naboerne, at så har vi jo også nogen fælt gamle vinduer der virkelig kunne trænge........ Har simpelthen fortrængt det beløb.... Men regningen kommer jo nok - og så håber jeg ellers de nye vinduer er tætte så ikke flere penge flakser deres vej.

Måske jeg skulle se at få bestilt og betalt vores sommerferie - mens der stadig er noget at gøre det med :o)

søndag den 14. marts 2010

Det er altså for pinligt

Når jeg skal ind for at opdatere min blog - så er jeg nødt til at gå denne vej, denne flinke dame har nemlig linket til mig - altså, man kommer ikke tit nok på sin blog når man ikke en gang kan huske navnet på den - eller også er navnet fuldkommen tåbeligt :o)

Hvad jeg laver når jeg ikke er her? - tja, jeg har fået syet en del og det er jo ikke at foragte. "Brødkurve" en mas - stadig ikke til mig selv, men heller ikke decideret til andre. Eller jo, en er gået med posten - og jeg tror en kollega vil ha et "sæt" hvor den lille er lavet. Så har jeg to orange stående - måske jeg skulle forsøge mig med en "give a way" - det har jeg nu nok ikke læsere nok til. Sønnen får bukser i en lind strøm - vi skal snart shoppe stof til sommer bukser, og hvis jeg kan finde noget ugle stof til t-shirts vil det også være fint. Et par bukser til niecens datter blev det også til i sidste weekend - og så har jeg stof liggende til et par nederdele til mig selv. Ikke at jeg mangler, men nu er det jo så hyggeligt at nørkle med. Noget Liberty indhandlet i Paris i efterårsferien er i denne weekend blevet forvandlet til et ar slåom bukser og en top - men det er jo ikke sommer, så hvornår det skal bruges ved jeg ikke.

Og så er der jo vanvidskuren.....Jeg er kommet til det punkt hvor jeg ikke er mæt efter et måltid og derfor allerede efter 5 min glæder mig til næste :o) Vægt tabet går langsomt, wonder why... Jeg mister muskelmasse - eller jeg har ihvert tilfælde ikke "så mange kræfter" - det var en KAMP at løbe mine km på løbebåndet i fredags -nå ja alligeve lykkedes det mig at få løbet 250 m mere end gangen før - løbebånd fungerer altså ikke så godt for mig som "rå asfalt" -formodentlig fordi jeg løber i et mere konstant tempo. Til gengæld har det en positiv effekt på løbt på "rå asfalt", jeg løber mere ensarted og dermed selvfølgelig hurtigere.

Har egentlig en drøm om at stå op "tidligt" lørdag eller søndag og lige spæne en kort tur - bare 3 km - ikke for langt for det er håbløst at løbe og tale i mobil på en gang - og sønnen vil nok gerne være i tæt kontakt under turen :o) Men det har jeg bare ikke kræfte til - samtidig med at jeg kommer alt for sent i seng fordi jeg sidder og syr. Men fra næste uge - hvis solen skinner, skal vi aftale det?

Nå men tilbage til vanvidskuren - mandag er skæringsdatoen - teoretisk kan jeg nå at ha tabt noget til i morge, men eftersom jeg ikke har tabt noget siden tirsdag morgen, så har jeg min tvivl...dette betyder så at jeg på 10 uger har tabt 9,6 kg hvilket jo også er ok - samtidig er det 1.6 kg mere end planlagt. Men..... jeg er selvfølgelig ikke tilfeds, mere vil ha mere. Vil af med de sidste 400 g også - men så tror jeg også jeg skal stoppe.

Egentlig underligt (Citat Max Pinlig)- har ikke spist sukker siden 4/1 - og jeg kan stadig, eller måske nettop NU få den mest aburde lyst til et pose bløde lakridser og en pose Matador mix. Har ikke den store lyst til at smage mine kage, men det "plejer" jeg heller ikke at have. Jeg bager i et væk - men det er sjældent at jeg spiser noget, eller ret meget i hvert tilfælde. I går stod den på chokoladesmåkager - sønnen åd vist sin del ;-) og så er der en dåse til kollegerne. jeg tog mig i at ville slikke mine fingre da jeg havde lavet dejen - men gjorde det selvfølgelig ikke :o)

Nu m jeg vist kravle i tøjt og finde på nogen udendørs aktiviteter, Zoo er lige blevet aftalt - der er sikkert mange andre i dag - men skidt pyt, noget skal der altså ske :-) Sønnen vil se på ugler.

søndag den 7. marts 2010

Skylder vist en opdatering

7 uger og 7 dage - som blev afsluttet med et 2½ døgns hovedpine - som resulterede i at skrovet samlede vædske og i stedet for lige at tabe de sidste gram, tog 600 på - på en nat.....

Det har "vi" så kæmpet med at slippe af med siden - eller ok, der kom lige nogen af "vennerne" med, men det føles i den grad som 10 skridt frem, 20 tilbage og så 15 frem - ikke lige hvad vi synes om! - Nu har jeg i hvert tilfælde fortsat en uge, det var jeg jo nødt til - og jeg tror jeg tager en uge til. Men så.... man skulle jo egentlig tro at 9 uger uden sukker ville betyde at man er helt ude - men i går aftes trængte jeg bare SÅ meget til en giga pose matadormix - sagde til sønnen at når det her er overstået, så køber jeg en stor pose matadormix og sætter mig en en krog og kører den ind.
Søn "Hvorfor sætter du dig i en krog mor, kan du ikke bare sidde i sofaen?"
Mig "jo, det kan jeg vel...."
Søn "Hvad er matadormix egentligt?"
Mig "Det er sådan en pose med vingummi, lakrids, æg og kålorme"
Søn "åååå må jeg så ikke også få noget?"
Og jo, det må han vel - hvis han er hurtig nok.

Men altså det korte af det lange 8 uger og 7 dage = 9 kg, præcis (så vidt jeg husker).