onsdag den 15. december 2010

3 blev til 4

Nu er jeg faktisk kommet der hvor jeg kan løbe 4 gange om ugen - jeg "maxede" i onsdags med en tur på 6 km :o helt fantastisk - det er djævlesk koldt, og alligevel går det. I går aftes løb jeg 4½ - og i søndags blev det til 5.... For at nå at løbe i morgen er jeg desværre nødt til at komme ud kl 06.00 - eftersom jeg i går først fik varme i hænderne efter 3 km og ikke fik tøet tæerne op før ca 2 timer og et varmt bad EFTER løbeturen - kan jeg godt se hvor det bærer hen ad i morgen. Men det føles jo godt bagefter. Juleferien starter på fredag kl 3 sharp - og fredag formiddag krydres af et vidensdelings møde med Politiken/Jyllandspostens IT chef - spændende. Desværre betyder dette så aftenarbejde både i dag og i morgen, (og et par timer i løbet af næste uge) men SÅ er det også ferie for alle pengene.
Appropos penge - så venter vi stadig på tinglysning af salget af mors hus- forbandet være domstolsstyrelsen og deres elektroniske tinglysning....... Men det bliver vel overstået en eller anden dag...

mandag den 8. november 2010

Endelig i den rigtige retning

For 2-3 uger siden forsøgte jeg mig med lidt forsigtigt løb. Hvis jeg bare holdt mig til godt 2 km - i ikke for hurtigt tempo, så gik det faktisk. Eller det gjorde ikke sindsyg ondt, og jeg humpede kun rundt nogen timer efter..... Yderligere holder jeg mig ind til videre til 3 ture om ugen. Min stakkels kondition har lidt et forfærdelig knæk - og den der følelse af "det her er egentlig på grænsen til fedt" var bare HELT væk.

Jeg har så langsomt, meget langsomt øget på længden og i lørdags var det første gang jeg næsten kom op på 4 km. I dag var planen 3. Takket være vintertiden var det bulder mørkt og bulder koldt at komme ud - med ½ time til parken lukkede, og der var mørkt som i bunden af en brønd der inde - ergo løb jeg uden om, hele vejen op til zoo og hele vejen rundt om zoo - alt i alt blev det til 3.65 km - og det føltes godt, tror faktisk jeg skulle ha kunnet tage de sidste 350 m, men jeg passer stadig lidt på... Tiden var ikke fantastisk, men heller ikke skidt.

For første gang i 2 måneder tror jeg på at jeg igen en dag vil kunne løbe 10 + km. SKØNT!

søndag den 19. september 2010

Ondt i rumpetten

Hvornår mon jeg lærer at lytte? for 2 uger siden mærkede jeg en let stikkende smerte når jeg ventede på grønt lys i lyskrydsene på min løbetur - ikke meget, men nok til at jeg opdagede det - to dage efter kunne jeg godt mærke lidt når jeg gik på kontoret, men det var onsdag og dagen for den lange tur - turen gik rigtig godt - så længe jeg startede med det rigtige ben efter rødt lys.... Jeg løb lige knapt 11 km på en helt ok tid og frem for alt var jeg helt ok bagefter - ikke mere død end levende. Var forbi en veninde efter nøgle fordi jeg skulle passe hendes kat, da vi havde snakket lidt kunne jeg dårligt gå - humpede hjem med sønnen fra spejder og næste morgen måtte sønnen på loftet efter en krykke - kunne bare ikke støtte på benet. Det blev dor ret hurtigt bedre i løbet af dagen - stadig smerte, men ikke uudholdeligt. Holdt to dages pause og løb så 2 km rundt om bloggen - gik "ok" - søndag tog jeg igen de 2 km, mandag morgen konstaterede en kollega at jeg jo gik rigtig fint igen - 2 km om eftermiddagen på den bedste tid nogen sinde - og så humpede jeg ellers rundt resten af ugen - kæft hvor er jeg ynkelig - og hold da kæft hvor bliver det hårdt når jeg igen en gang kan komme af sted - har stadig "ondt i røven" og sidder på ispose med jævne mellemrum, den skal med på job i morgen er jeg bange for ØV.

Arvesagen er vist slut - helt og aldeles slut - det har jeg nok også lidt ondt i de nedre dele over. Jeg kan bare ikke få ind i mit hoved hvordan man kan handle som "man" åbenbart kan. Og så samtidig være så selvretfærdig - det er bare utroligt........ Nå men der kom en afskedssalut a la nu smækker jeg med døren på min egen intelektuelle måde. Så skal jeg bare ha det hele på afstand.

mandag den 13. september 2010

Jeg MÅ ha det ud

På skrift, nu jeger midlertidligt delvis løbe-disablet - ellers kan man faktisk løbe mange frustrationer af sig!

Det handler - stadig - om de her ringe. For noget nær 100, nå så ok knapt 30 år siden lovede min mor mig en ring der er "bygget" på min farfars vielsesring. For knapt 15 år side lovede mor mig en sølvring, designet af vores far (guldringens ombygning var også designet af ham) - den havde en masse historie - noget om nogen små blanke sten man fik på Shell når man tankede, som han havde gemt og nu ville bevise kunne bruges. Genbrug af gammelt guld - som han havde gemt. Jeg var med i processen og da far så blev sy da den skulle hentes hos guldsmeden var det mig han sendte af sted. Det var almidelig kendt at det var ringe jeg var lovet - de, der muligvis ikke havde hørt det, hørte det 1 måned før mor døde - ved en "bodelingssceance". For lidt over 3 uger siden fik jeg at vide at mor, 2 uger før sin død nu havde lovet de ringe til anden side. Hvis mor nu havde været "frisk" ved sine fulde 5 så kam man vel altid sige at hun var fuldud berettiget til at skifte mening - men hvorfor skulle hun? Nu var hun så ikke ved sine fulde 5, kunne stortset kun svare "ja" og "nej" og ikke huske fra næse til mund. Men det værste er at jeg først får den information efter mor havde været død i næsten 4 måneder og derfor kunne jeg ikke "tale med hende om det" - den mulighed blev helt og aldeles frarøvet mig. Jeg fik tilbudet om at dele - da jeg gjorde opmærksom på at jeg syntes det var dybt uetisk og en meget sært at der ikke blev sagt noget til "mælingsmødet" fik jeg at vide at jeg "lukkede for dialog". Begge ringe har stor affektionsværdi for mig og er faktsik det eneste af "værdi" for mig i boet efter min mor. Min bror er også nært knyttet til farfars vielsesring og jeg har nu henstillet at denne overleveres til ham - det får jeg jo ikke noget ud af som sådan - men jeg hverken vil eller kan vælge mellem to genstande der oprindeligt var tiltænkt mig.

Jeg er bitter og skuffet - men ikke forundret - det følger det mønster der har været hele mit liv fra samme "relation". Men at der så ligger to billeder i de få ting min bror og jeg får lov at dele det er godt nok at gå over grænsen. Helt utroligt så lidt realitetssans nogen mennesker har. Billederne er væk -sammen med 75% af de ting der var i kasserne, værdiløst skrammel som forhåbentlig kan give lidt i kassen på et loppemarked.

Men huset er solg - mægleren venter på banksikkerhed og den burde komme i dag. Og så er det faktisk overstået - så må jeg lære det med ringene uden ad - det kommer nok til at tage noget tid.... jeg er lidt langsom i opfattelsen, menlig!

fredag den 3. september 2010

Arnie og jeg

Nu har Arnie og jeg levet sammen i 1½ måned. Der er ikke meget fest abe i ham - han er faktisk lidt af en sportsnørd. Og han lokker mig med! - de første 4 uger løb vi 101 km sammen - og nu insistere han på at vi skal gøre det samme de følgende 4, vi kom lidt skidt fra start, men kan stadig nå det. I sær fordi han fik lokket mig totalt på afveje i onsdags - han overtalte mig til at tage alle 5 søer, det blev så til 10.750 - han var frisk da vi kom frem, hvor imod jeg lignede noget katten havde slæbt ind. Men ikke desto mindre så klarede vi sammen over km i dag også. Også i Oslo for små 2 uger siden fik han mig med ud. Godt nok en kort tur på godt 5 km, men alligevel.

Men det er jo nok meget godt at have ham til at distrahere mig for tiden. Salg af mors hus - søster lystig og mange andre ting hiver godt den anden vej - men nu lysner det forhåbentlig snart så vi kan komme videre med vores liv, hver især - og hver for sig :p

fredag den 30. juli 2010

Min løbekammerat om mig

Nu har vi så løbet 2. tur sammen, Arnie og jeg - der er ingen tvivl om at Arnie kan et eller andet - hvad ved jeg ikke, men måske han røber sig når vi kender hinanden lidt bedre. Vi skulle bare ud på en kort tur i dag - har jo stadig en tur til gode i denne uge, og onsdagens 9 km sad stadig lidt i benene.
6 km skulle vi ud på, hjemmefra og så en omvej hen til spejderklubben hvor sønnen ville ankomme omkring kl 17 med bus fra sit spejder excil.
Vi kom selvfølgelig lige lidt sent af sted - og Arnie skulle lige finde sig selv da vi kom ud på vejen. Med jævne mellemrum spurgte jeg ham hvor langt vi var kommet, som en utålmodig tumling på bagsædet af bilen og han svarede lige tålmodigt hver eneste gang, jeg spurgte ham hvor hurtigt vi løb og igen svarede han bare pænt og stillle, ingen sure miner over hovedet. Vi løb en urpøvet rute, med lidt færre røde lys end pnsdag, tilgengæld ikke så mange bakker - ind i mellem gik det faktisk ganske stærkt, under 4 km pr minut - ved de få røde lys blev gennemsnit tiden selvfølgelig ødelagt, men hurtigt blev den bedre og da vi kom helt frem var det faktisk lykkedes os at holde en gennemsnit fart på 6.3 pr km - det synes jeg er helt ok. Vi kom så frem til spejder i rimelig god tid, og de var forsinkede - så vi måtte vente lidt - men den som venter på noget godt, venter som bekendt ikke utålmodigt - nå ja kun lidt, men det var fordi vi havde savnet mini me lidt. Han var glad og smilende da han hoppede ud af bussen med alle sine pakkenelliker og har haft en rigtig dejlig tur - så meget om turen er ikke sluppet ud endnu, men det skal nok komme - brevene, alle 5 var faldet på et tørt sted og han havde købt souvenirs i Sommerland SJ og tilmed haft lidt penge til overs, så det var jo fantastisk. Nu skal vi bare nyde de næste tre dage i hinandens selskab før virkeligheden for alvor banker på ...

onsdag den 28. juli 2010

Jeg må ha hjælp :(

Jeg ved seriøst ikke hvad jeg skal gøre. Det er- om man så må sige - løbet helt af sporet. I midten af august sidste år løb jeg min første tur på asfalt - forud lå nogen måneder med Wii løb. Tanken var at jeg skulle løbe når sønnen var til spejder - altså en gang om ugen. Og max var 6 km - så skulle jeg jo i teorien kunne deltage i et kvinde løb eller noget hvis jeg fik lyst 6, fordi så var der en marginal til de 5 km mange af de løb er på.

I begyndelsen var det pænt hårdt - der blev gået lidt og løbet lidt. På et tidspunkt introducere sønnen mig til løbebåndet, det har jeg ikke kunne få til at "virke" tidligere, men nu fungere det - ikke så fedt, men det virker. Så løber jeg pludselig en gang om ugen på asfalt og to gange på løbebånd - det hænder så at jeg ind i mellem ikke når til træning, men løbe kan man jo - det ene skridt tager det andet og før sommerferien kæmpede jeg mig igennem mine første sammenhængende 7 km - jeg løber nu 4 gange om ugen FIRE.....Havde egentlig tænkt at holde helt pause i Italien, men en løbende kollega anbefaler at løber "lidt" for at holde mig igang. Det lidt bliver så 2½ km om dagen - hver morgen i 13 dage...
Og så er det det hele begynder at skride for mig - det går bare helt galt. Vi kommer hjem og jeg snupper 5 km for at "komme i gang" - regner ud at jeg kan løbe hver 2. dag frem til midten af august - altså i en måned, det er nok sundere end at løbe søndag og mandag hver uge (plus onsdag og fredag) - dvs at første uge er der kun 3 løbe dage - så for at komme op på de sædvanlige 20 km om ugen må jeg jo løbe 7 km hver gang - det går så forbavsende let - skræmmende let, det skulle det jo slet ikke være, det skulle være hårdt og jeg skulle kaste mig på trappestenen når jeg kom hjem - det gjorde jeg ikke, jeg kom endda til at løbe lidt for langt de to a gangene.
Nu er jeg så startet på job, jeg er virkelig træt, sådan rigtig rigtig træt, på den dårlige måde. Men løbe skal jeg jo - mandag løb jeg 5, var første arbejdsdag og det var ikke sådan decideret sjovt, men det gik og jeg havde det jo fint bagefter. I dag skulle jeg så løbe 8 - ja planen er 10 inden efterårsferien - for så kan jeg løbe og puste ud - uden at skulle vente alt for længe på at spejder slutter. Altså alene at jeg er kommet der til er jo et totalt skåplan.
I dag kom jeg så til at købe en Gramin løbekammerat hos Fona, de var på bud - det er min undskyldning, og så kan jeg godt lige elektronisk legetøj... jeg lader den op på jobbet og indstiller den - kan ikke lige overskue at skifte fra pund til kg og fra mph til km, der er så tomt på kontoret at det nærmest runger hver gang jeg trykker på en knap og de får der sidder der kigger sært på mig - kg omregner jeg bare og mhp kan jeg stille om hjemme inden jeg løber. Dette glemmer jeg så bare, der er sol i haven osv....så jeg begiver mig af sted - jeg løber og løber. Ruten er lagt vha iform.dk/ruteplanner, så jeg ved jo hvor lang den er - og ingenting stemmer - min tid er elendig, ikke at jeg normalt løber kanon hurtigt, men noget under 7 min pr km løber jeg da - og i dag er min gennemsnit tid hele tiden omkring 10-11 stykker, bortset fra på vej ned ad bakken ved Frederiksberg slot - der kommer den ned på 9.09 - ok der er flere røde lys - mange flere - note til selv, dårlig rute. Og jeg er jo som sagt TRÆT... men alligevel. Da jeg nærmer mig punktet hvor jeg burde være tæt på de 8 km er jeg ikke engang kommet på på 6 endnu. Jeg er pænt fortvivlet, -hvis den ikke virker- min dyre garmin løbeven, som skulle være så nem at indstille I min fortvivelse vælger jeg at øge ruten - i håb om at komme op på de 8 km... altså som om. Jge løber et godt stykke længere og det hjælper selvfølgelig ikke noget videre.

I det jeg sætter mig på min trappesten med et dybt suk kommer jeg i tanke om at jeg jo aldrig fik omstillet fra mph til km. Og, se det hjalp faktisk gevaldigt. Min løbeven og jeg er nu meget mere enige om længden på min rute - eneste lille "minus" er at jeg i min fortvivlselse er kommet til at løbe 9 km i stedet for 8.... Og jeg kan da mærke det, men heller ikke mere. Nu fanger bordet, nu er den langetur nødt til at være 9 - og de korte må være mindst 6 ikke 5 - og jeg kan ikke vente til efterårsferien med at komme op på 10 - og jeg er fortabt. Altså jeg kan jo ikke lide at løbe, vel! - slet ikke - og her er jeg, og jeg beder om hjælp, hvordan bliver jeg normal igen?

søndag den 25. juli 2010

SportsBH

Det her indlæg har bare trykket på i evigheder...kan mærke at jeg må skrive det, ellers vil det rumstere i mit hoved for evigt - tale om agurketid :o

Læste på et tidspunkt at det er vigtigt med sportsbh når marn løber - brysterne svinger i 8 taller... altså jeg bilder mig ind at en almindelig BH er godt nok - har ikke de største babedutter i verden - heller ikke de mindste - men sådan ca midt i mellem... og det føles ikke som om de hopper hid og did i fart.

Nå men jeg er ved at klæde om til træning, der er altid de sjoveste typer i det omklædningsrum - virkelig, I skulle være der, som fluer på væggen - de sjoveste ting der bliver sagt. Oplevede en gang en mor der talte i telefon med vist både kæresten og sin søn - det var så underligt at selv hun følte hun måtte forklare hvad det handlede om - noget om sønnen der ikke var gået i fritidsordning på skolen - eller var gået igen efter at have checket ind - og slukket sin mobil. Selvfølgelig viste det sig at fritidsordningen ikke havde styr på en skid og telefonen var jo ikke slukket, men løbet tør for strøm - men de samtaler hun havde inden var bare for sjove...

Nå men det her med sportsBH - der står to piger/damer/kvinder, hvad kalder man dem? den ene - med de absolut mindste "tyttebær" ever siger til den anden "Den her sportsBH er bare fantastisk, sådan en må du altså også have, se når jeg hopper bevæger de sig slet ikke" hvor efter hun demonstrativt hopper på stedet. Da hun så tager BH'en af, så vil jeg SVÆRGE på at der bare ikke er basis for noget der bare ligner hopperi - uden BH heller. Det er sku da den mest ringe reklame for en BH... se her med BH "hopper ikke" ser her uden BH "hopper (heller) ikke" MAND altså...

Nå men jeg bruger så ikke sports BH - er det mig der er galt på den?

Pfeu, nu fik jeg det ud - tak!

lørdag den 24. juli 2010

Jeg undrer mig

Jo, jeg gør...
Jeg kommer løbende der ud af - inde i byen, det er jo ligesom vilkårene når man bor her. Et fortov har to rækker fliser. Gang på gang kommer folk gående i mod mig - to ved siden af hinanden, og ikke om de så meget som overvejer at gå ind bag hinanden - i stedet må jeg trække ud på cykelstien - eller på den smalle brostenskant langs fliserne. Det er sku da ikke særlig høfligt, eller hva? - tænker ikke så meget over det når jeg går, så jeg ved ikke om det er annerledes - men når jeg løber så irriterer det mig faktisk en ganske lille bitte smule.

fredag den 23. juli 2010

Pakke-pakke-pakke

Sønnen drager som skrevet på spejder tur i morgen. Vi har fået en pakkeliste som vist ikke lige har taget hensyn til vejrudsigten, så nu står jeg nok til prygel - han får lov at få den ekstra varme trøje med - men jakken, den dropper jeg altså - langærmede t-shirts, lange bukser, varm trøje - spejderjakken skal jo med - og selvfølgelig regntøj. Men en jakke GLEM det.... han er instrueret i at tage sin ekstra varme trøje på - evt under regnjakken hvis det skulle blive frostvejr - ellers ved jeg at han, når han komemr hjem vil brokke sig vildt over manglen på korte bukser (kun 3 par) og manglen på korærmede bluser(4 stk) - resten er langt. Han skal både ha "kondisko" med, inde sko, gummistøvler - og så tager han altså af sted i sandaler - han har jo ikke haft andet på de sidste 3 måneder, hvorfor så pludselig lave om på det? - og de 8 par sokker kommer nok ubrugte hjem, men det er jo ikke dem som fylder i kufferten.

Ellers har jeg mærket tøj til den helt store guldmedalje - kort hvor jeg hader det.

Spændt på hvordan det kommer til at gå - hans morbror og kusine er udstyret med adressen så de kan skrive til ham - og jeg sender på faderdyrets opfordring en pose (ekstra) slik af sted om nogen dage - det mente han ville være vigtigt, selvom der er "slik butik" includeret i prisen.

Og mor her - hun skal på bio, spise tomattærte (hvis jeg ellers kan huske hvordan man laver den, ellers må der skrives sms til niecen, måske hun husker) og løbe ture. Og så skal jeg fylde hele min seng - det er ikke ofte jeg får lov til den luksus - nå ja, arbejde nogen timer ind så vi har mulighed for nogen korte dage hen over efteråret.

Det værste er næsten at han skal afleveres allerede 9.45 der er vi jo knapt stået op endnu - GYS.

Tilbød ham at tage myggesprayen fra Italien med, men nej tak (jeg fik den tåbelige ide at fortælle at den slags ikke kan købes i dk) - "Spejderne holder altså af naturen mor, jeg får nok ikke lov at bruge det alligevel!" - ja ja bliv du bare ædt min dreng! - der er nok en lille habser tilbage til mig alligevel næste fredag :p

torsdag den 22. juli 2010

3 ½ uge senere

Forklar mig lige hvordan tiden kan gå SÅ hurtigt? - synes lige det var igår jeg skrev det sidste indlæg...
At leje bil i Marco Polo var GULD værd - køreturen fra lufthavnen ad landevejen til vores hotel var lise for sjælen - sønnen sad på bagsædet og spillede DS Pixline matematik spil og jeg nød udsigten, oliventræerne, vindruemarkerne - hedder det sådan? og de små byer ....det var SÅ godt, ikke en gang de sidste 6 km i kø kunne få mig ud af balance (den kø var så vokset til 14 km da vi skulle hjem - heldigvis ikke i vores retning men ind til byen - note til selv.... kør en anden vej hvis vi kommer tidligere en anden gang.....). Lejlighedshotellet var rigtig fint, god pool, god rutsjebane og godt vejr. Vi fik svømmet og slappet af i nogen dage inden vi drog til Venedig, som forventet var sønnen vild med byen - dejligt. Og ikke at skulle hjem igen allerede den kommende lørdag var et stort HIT - kæft det var godt. Ugen efter var vi lidt mere udfarende - endnu en tur til Venedig, en tur i badeland - og så en tur i forlystelsespark, nok den mindste jeg nogensinde har set - men der var ingen køer overhovedet og det var i sig selv et stort plus. Sønnen fik prøvet det han ville adskellige gange.
Det eneste minus er nok at jeg indså at jeg virkelig skulle ha købt en Fiat 500 i stedet for en Citroen C1 for 2 år siden - var SÅ tæt på, men så var der nogen i omgangskredsen der syntes den var grim... den er SÅ lække at køre mums.
Ugen hjemme er gået stille og roligt med afslapning hjemme - en tur i biffen - Shrek, rigtig god film - julemands kongress på den lokale rådhusplads hvor sønnen blev fotograferet med Mikulas - de andre børn løb rundt og sagde at han var "konge julemand" og sønnen så forarget på dem og sagde "nej, det er jo Mikulas" - det fattede de jo så ikke noget videre af. Moster fra Oslo har været på besøg - min moster altså, et kort et, men dejligt at se hende. Hun er sød nemlig! (sønnen har tidligere spurgt om vi kunne bytte moster, men NIX - dog vil jeg godt dele!) I dag skal vi i Tivoli, jeg skal lige løbe en tur, dampe af og så skal vi af sted.
Huset er der stadig - søsterlystig er stadig lystig og deler ikke med sig af informationer - jeg er stadig irriteret, bror håber det er skibbet afsted senest i september - håber sku han får sin vilje, men jeg er ikke tryg - nå vi ikke får at vide hvad der er af bud så har vi jo ingen chance for at påvirke - og tydeligvis hjælper det ikke med henstillinger om at dele ud af oplysninger, heller ikke "ikke -venlige" henstillinger. ØV. Når det her er overstået.....

På lørdag smutter sønnen på 7 dages spejderkolo - godt nok mange dage for en lille dreng, håber det går godt - men formodentlig sker der så meget hele tiden at han ikke rigtig opdager hvor længe han er væk - og jeg skal nok få tiden til at gå, "Mortid" er jo ikke ligefrem noget jeg er forvent med. Så snupper vi lige en ekstra dag sammen når han er tilbage - kan forestille mig at det vil ligge godt med 3 dage hjemme for at "komme rigtig hjem" og så må vi håbe jeg kan gi ham korte dage i skole pasning den første uge inden det går rigtig løs. Og så må vi håbe jeg falder til med det nye job - kan godt mærke at jeg stadig er ude af balance - job indholdet er godt, jeg kan bruge mine forbindelser og kollegerne er søde således også chefen - det er nok mere "inde i mig" det er galt. Men det er stadig ferie og den skal NYDES - nemlig!

tirsdag den 29. juni 2010

Summertime

Ferien er skudt igang - den var mere tiltrængt end nogensinde, hvis jeg selv skal sige det. Den startede med en kæmpe krise, en notebook de stille gled ud af hænderne på undertegnede i stedet for at blive lagt over på sofabordet - og på trods af at den faldt ganske kort, så var det Pinkys endeligt, mere eller mindre. 12 af tasterne virker ikke længere....en mindre krise, som blev løst af JohnnySilver - straffen for at dræbe Pinky må være at hendes afløser er sølvfarvet, hvor kedeligt er det ikke lige? han matcher jo ingen ting overhovedet...
Vi har været aktive, lørdag var vi i byen for at se efter sun blocker tøj til sønnen og for at købe fødselsdagsgave til svigerinden, her faldt jeg uheldigvis over Odd Mollys koncept store - måtte rive mig tårevædet løs - gosh der er mange rigtig dejlige ting der! Søndag havde sønnen en legeaftale, jeg fik løbet mine 5 og syet lidt inden jeg hentede ham hjem igen.
Mandag var vi retur til Maga - sønnen havde indset at det ikke gik at få både det ønskede design OG en heldragt, så han gik på kompromis og accepterede en todelt Mala solfaktor dragt til den tilstundende rejse. Derefter stod den på en kort tur i haven - i solen aaaaaaaaaaahhh. Og så en gang træning.
I dag har vi været en smuttur i Helsingborg, bare den sædvanlige runde - en tur i boghandleren efter et par svenske krimier - på svensk - et visit hos fætteren, har efterhånden en indædt aversion mod den fætter - han er nok nogenlunde på samme niveau som søsteren. Der efter en korv med brød - ikke mos og heller ikke rejesalat - bare brød. Og så endelig en tur på "min" café, det er det næsten i al fald, min meget gode ven Conny er med ejer af den her dejlige cafe K & Co, de laver verdens bedste kaffe og Conny "himself" var der i dag. Sønnen er lidt bekymret over at Connys kone hedder Johnny - det må vi nok snakke lidt om hen ad vejen.
Det er skønt at sove "længe" og ikke skulle stresse - til sidst ender jeg vel med at kunne slappe lidt af og ikke være totalt overspændt hele tiden.
Men rigtig godt bliver det nok ikke før mors hus er solgt og vi er "ude af det" søster-lystig er noget af en prøvelse for os alle og absolut med til stress niveauet er. Men nu er huset i det mindste givet videre til en mægler, det er da første skridt på vejen. det er rengjort og der er bestilt "rydning" af haven. Så må vi bare håbe at nogen fatter interesse for dette libhavertilbud i en vis fart og uden at gå alt for langt under den udbutte pris - i og for sig vil jeg bare af med det og videre, men regner ikke med at søsterlystig er helt så let at handle med :/

lørdag den 19. juni 2010

Det der spejder...

Sønnen valge jo at han ville gå til spejder, og efter som vi var enige om at svømningen trængte til at hvile sig lidt var det jo et fint valg - fremforalt HANS valg, og HANS idé - intet kan ligge mig mere fjernt!
Han har været rigtig glad for det - enkelte gange har han på vej hjem fra skole bekendtgjort at han ikke gad - at han var træt, men efter 1-1½ time hjemme i sofaen var han alligevel frisk til at komme af sted - selv på hans fødselsdag skulle han til spejder. Og er faktisk lidt ked af at næste fødselsdag ikke falder på "spejderdag" - én gang har han ikke været der - og der var han på lejerskole med klassen.
Han har været på weekend tur fra fredag til søndag - han har taget adskellige mærker, vi har spillet banko, "han" har solgt lodsedler til jul, og lillebror lodder her i maj - altså han sælger til naboerne, og til et par lærere på skolen, til familien og jeg sælger hvad jeg kan slippe af med på jobbet og køber resten :o) Men altså det går jo til et godt formål! - til spejder. Og jeg syr mærker på til det bløder fra fingrene. Sønnen hygger sig, og det er jo det vigtigste.

Vi var til Grundlovsdags arrangement i høj sol, med gril af med bragt mad og i dag har vi været til årsafslutning - i østissende regnvejr - med grill - og indendørs spisning, da regnen stilnede lidt af lavede vi sno brød - af en god dej med krademomme i - mon det er tilladt? - altså at lave dej der får snobrødet til at smage godt? - At få tændt dette bål var så noget af en udfordring - mindst to gange smed de benzin på- og de kalder sig spejdere??? vi fik spillet rundbold - og jeg fik nok ødelagt mine fine Oilily sko :( jeg er absolut ikke spejdermor, så det der med den rigtige påklædning det er en by i Rusland. Sønnen fik 50,- gavekort til fætteren for salg af lillebror lodder - vi købte 15 lodder i et lotteri, men vandt selvfølgelig ingen ting - men det går jo også til et godt formål.
Sønnen har meldt sig til sommerlejer - hele 7 dage - er ikke helt sikker på han har fattet HVOR lang tid det rent faktisk er.... men i værste fald må han jo hentes hjem. Der er slikbod hver dag efter frokost, rigtigt havvand lige vedlejeren man kan bade i - hoppe borg og en tur til sommerland sjælland - så mon ikke han alligevel kommer til at hygge sig en masse - det håber jeg. Så må jeg se hvad JEG skal stille op med MIG i de 7 dage - men mon ikke jeg kan finde en film i biografen og så trænet en masse også?!

fredag den 18. juni 2010

Vi tæller ned

Det har været en hård vinter - udfordrende på mange måder, og foråret var ikke bedre - alt ting ramler på samme tid - sådan skal det åbenbart være.

Men nu er der kun 5 dage til sommerferien - 5 uger.... eller rettere sagt, for mit vedkommende er det reduceret til 4, sønnemand har meldt sig til spejderlejer og så kan jeg lige så godt arbejde og spare den uge til en anden god gang.

Men 4 uger er også dejligt. Et par uger hjemme og hele to uger i Bibione, Italien - eneste problem er at vejret i Venedig området ser ualmindelig lidt lovende ud lige nu - krydser alt hvad krydses kan for at det når at ændre sig - gider ikke to uger i rengvejr :( vil ha sol på næsen.

Vi skal til Venedig mindst to gange - sikker på at sønnen vil finde det interessant.

Ellers skal vi vel det sædvanlige sove længe :) Tivoli, zoo, smut tur til Helsingbor og drikke den bedste Kaffe latte - bakken er jeg vist kommet til at love.

Men lige nu tæller vi ned 5 arbejdsdage....

torsdag den 17. juni 2010

Mit løberi

Det er noget sært og underligt noget. I mit tidligere liv - for noget nær 1000 år siden, da jeg bedrev med body building - da løb jeg meget tidligt om morgenen i weekenden - væltede ud ad sengen og direkte ned i løbeskoene - løbe en tur på 3-5 km båder lørdag og søndag. Ind i mellem løb jeg lidt med nogen kolleger - mest når de insitsterede på at vi skulle ha en løbeklub. deltog i nogen "kvinde løb" - max 5 km, DHL stafetten, kvinde tri og lidt andet småt og godt. Brød mig virkelig aldrig om det. Det var kedeligt, men en godt side aktivitet til vægtene, aerobicen og cyklingen. Så flyttede jeg, kom aldrig rigtig igang igen - begyndte at træne boksning, og fik ødelagt knæene - var så heldig at knædoktoren nærmest forbød løb - og jeg klagede ikke, sukkede bare dybt og tænkte cool - nu behøver jeg ikke bekymrer mig om det mere.

Holdt en kollegas hund mens hun løb et kvindeløb i Fælledparken - mærkede "suset" og så de fine poser med t-shirts og gaver :o) Kollegane mente at man jo bare kunne gå rundt - year right...

En veninde gik i gang med noget målrettet løb med æggeur og jeg begyndte at tænke... altså kan hun, så kan jeg .... løb med min Wii - var faktisk ok, selvom det var monster kedeligt. Netto reklamrede med Nike løbesko til 199,- og så gik det galt. Købte skoene - tog dem på og løb 2½ km (nå ja gik lidt ad vejen også) Tanken var at jeg skulle løbe mens sønnen var til spejder i stedet for at spilde tiden med at gå hjem igen - og ikke ha ret meget tid før jeg skulle retur og hente ham. De første uger holdt det fint - jeg prustede mig igennem 2-3 km. Så fik sønnen mig overbevist om at man faktisk kan løbe på løbebåndene i trænings centeret - har jeg ellers prøvet nogen gange uden noget der bare lignede held. Nu løb jeg så pludselig 3 gange om ugen... Har ingen idé om hvordan det skete - men pludselig løb jeg også om søndagen... Pludselig løb jeg ikke kun 2-3 km - men 5-6-7 km om onsdagen. Og pludselig var det ikke kun max 3 jeg magtede på løbebåndet men 4½ - pludselig var det ikke kun 6 km om ugen men 20... pludselig ønskede jeg mig en løbe GPS (den har jeg så ikke endnu) - men har bestilt et løbeur hos iForm.... Pludselig sidder jeg og lægger mit løb ind i excel for at se om jeg øger med mere end 10-20 % i distance. Pludselig ser jeg mig selv lave en kort rute i Bibione, for jeg kan jo ikke være på ferie i 2 uger uden at løbe, vel? Pludselig er der ikke så langt til de 10 km som jeg nok skulle kunne nå at løbe mens sønnen er til spejder (incl prusteud pause inden vi skal hjem). Løbesokker bliver bestilt på nettet - løbe t-shirt og jakke indhandles, højre /venstre løbesokker er det eneste der duer - ingen sømme, sved transporterende så man ikke fryser om tæerne om vinteren og ikke sveder for meget om sommeren.
Og værst af alt - man løber i snestorm, det er jo onsdag - så må vejret vige.

Mine tider er stadig ikke noget at prale med, men jeg løberm jeg får pulsen op - jeg lider en lille smule, men langt fra så meget som man skulle tro. I morgen tager jeg bare en kort tur - vi holder os til 20 km om ugen til efter ferien - det er gået lige lovlig hurtigt op ad her i foråret - det kan jeg se i excel...

Altså man skulle ikke tro at halvdelen af mine stati på facebook skulle være antal km tilbagelagt.... For jeg hader jo at løbe, gør jeg ikke?

Lang tid siden

Jeg har skrevet et rigtig brok-indlæg....Nu må jeg tage revanche.

For noget tid siden besluttede vi sammen med et par naboer at vi skulle have nye havedøre - nu vi var igang ville nogen af os også have nye vinduer - der står et stiv pelikan ind om vinteren. Vi fik en rigtig god pris og firmaet var rigtig fremme i skoene - alt virkede rosenrødt og forventningen var høj.

For et par uger siden kom de og skriftede dørene - De var effektive og søde - fejede i køkkenet efter sig og fjernede alt affald - næsten i al fald. Stor tilfredshed og vi så frem til de nye vinduer.

De skulle - iflg naboen - komme mandag og tirsdag. For at være på den sikre side bad jeg trutten om at komme torsdag - så var jeg sikker på de var færdige.

Mandag formiddag ringer naboen - bare for at jeg ikke skal blive for skuffet når jeg kommer hjem, hun havde desværre misforstået beskeden - de ville komme enten mandag eller tirsdag, ikke mandag og tirsdag. Men stadig være 2 dage om det. Der var jo stadig en fornuftig margen til trutten torsdag eftermiddag. Da vi kommer hjem tirsdag er det kun vinduerne i 1 sal der er skiftet - enten er huset vokset, jorden sunket - eller som en genbo foreslog - al regnvandet har fået huset til at "hæve sig" :o)) i al fald havde de fået et for lavt stillads med sig - så de kunne ikke nå højere end 1 sal... man skulle så tro at de lige benyttede lejligheden til at sætte de indvendige lister op - men nej.

Tilgengæld har de åbenbart forsøgt at låne vores toilet i stue etagen - men desværre ikke ramt - så der er en lille klistret sø foran toiletkummen.... Sønnen er MEGET indigneret da jeg viser ham det - "Det er ikke mig" siger han flere gange - og nej skat, det ved jeg - din 7-årige tissemand er sjovt nok lang nok.....Jeg lade demonstrativt den lille klistrede og indtørrede sø være.

Onsdag morgen kommer de faktisk "fælt tidligt" som i 7.10 - og starter på at bygge stillads. Så mine forhåbniner er høje da vi drejer ind på matriklen onsdag eftermiddag. Stilladset er væk - fra forsiden af huset, nu står det i stedet i mit rosenbed i haven - de har kun klaret de to øverste vinduer i mit hus - men sjovt nok sat lister i sønnens værelse, vinduet i soveværelset er skiftet, men ikke færdigt. I stuen er der ikke sket andet end der er spredt endnu mere rockwool - sønnen henter støvsugeren og fjerner det. I mellemtiden har trutten bedt om lov til at komme om morgenen torsdag og det har jeg naivt givet hende lov til. Søen foran toilettet er nu lidt større - jeg forstår seriøst ikke hvordan det kan være at en 7-årig tissemand kan nå bedre end en voksen?

Torsdag morgen kommer trutten som sædvanlig 7.30 - ingen håndværkere er at se. Da vi kommer hjem har trutten opgivet stuen - hun kunne ikke komme til, til gengæld skinner køleskabet indvendigt og det er der også nogen skabe der gør - go trut. Haven ligner noget der er LØGN... stilladset er flyttet ind til naboen - men der er fyldt med lister, rockwool, søm og skruer og murbrokker. Mit afdankede juletræ er smidt over i et bed - sammen med sønnens fiskenet - i den modsatte ende af haven ligger søm og skruer også og flyder - det tager mig 1 time at rekonstruere min 25m2 store have - nu håber jeg ikke det er forgæves, for der er stadig ikke fuget udvendigt - og stadig kun sat lister på indvendigt i sønnens værelse. Ved ikke om de har sigtet og ramt toilettet eller om trutten har gjort rent efter dem. Mine fødder kløer - og jeg har støv i halsen - truttens rengøringshandsker måtter jeg købe erstatninger for da jeg var i byen efter majs til grillen. De gik til da jeg samlede rockwool op.

Kors hvor jeg glæder mig til det her er HELT overstået - trutten kommer igen på lørdag og ordner stuen - selvfølgelig ikke gratis :-)

Nå ja...ps- jeg har fået nyt job - skal arbejde med Relationship management i et projekt - desværre en totalt skod aftale, hvor jeg er udlånt til projektet frem til 30/11 - hvis projektets område ikke har fundet en ledig stilling til mig inden 31/10 skal jeg ud at søge nyt igen-igen. Har ikke talt med priojektlederen om han anser dette for sansynligt - men man har jo lov at håbe. Egner mig ikke som programmør - been there done that, got the t-shirt,messed around and had my fun.....

torsdag den 10. juni 2010

jo, der er faktisk nyt

Kender bare ikke detaljerne endnu :) men det ser ud til at alt ender godt, for nu i det mindste. Tror jeg venter med at opdatere til jeg har resultatet helt.

tirsdag den 8. juni 2010

Intet nyt under stolen

Ting tager tid, og nogen ting tager åbenbart meget tid. Det er en vanvittig stressende proces oven i bodeling der følger den traditionelle vej - "bedre at dele som uvenner end som venner". Lige nu er min telefon fobi i fuld blus - så er der en der kan ringe til et rengøringsfirma for mig, så vi kan få mors hus gjort rent, så vend venligst tilbage:/ har flere telefonnr som en sød kollega har skaffet mig - men de har nu ligget ubrugt hen i min taske i 1½ uge. Suk! Har en telefonsamtale der skal klares i dag - håber lidt at der ikek bliver svaret - så kan jeg vel sende en mail? - burde tage tyren ved hornene, men i stedet sidder jeg her.

Men jeg vender forhåbentlig tilbage snart - hvad det ord så må dække over - med godt nyt.

onsdag den 2. juni 2010

Jeg håber...

Der snart kommer et nyt indlæg her - jeg håber det bliver et positivt indlæg...
Men lige nu har jeg ondt i maven af stress. det er nemt nok at love den såkaldte at ringe til lægen, men tilsyneladende ikke så nemt at effektuere.

torsdag den 18. marts 2010

Dårlig karma

Synes det her kur/vægt tabs noget går i hat for mig - i weekenden havde jeg hovedpine og tog 300 g på - binder vædske når jeg har ondt. I morges vågnede jeg med tadaaaaaaa begyndende hovedpine - men havde søren jensemig tabt mig en god slat - både de 300 og nogen af deres nære venner - NÆGTDE at tage piller, måske er det dem der bider vædsken - og hvad så nu.... endnu mere ondt - så nu er der næppe nogen vej tilbage. VIL bar ha det her overstået - men det får jeg jo aldrig på den måde, vel? - muligvis fik jeg for lidt at drikke efter løbeturen i går, men jeg havde faktisk - modsat sidste uge - husket at tageen flaske vand med. Så jeg ved virkelig ikke - måske er det arbejdet der stresser mig, måske er det bare mig - lige meget hvad så er det MØG irriterende.

Vi skal til den her fødselsdag lørdag og der kan jeg ikke "tillade mig" at stikke i maden - jeg kan jo nøjes med en bolle, men jeg er nødt til at smage på kagen - jeg er nødt til at spise af aftensmaden - resultatet bliver så bare at jeg ingen ting spiser søndag for at kompensere - og det duer jo heller ikke.

Nu vil jeg lægge ud med at drikke et glas cola - måske det hjælper, og et stort glas te mens jeg laver ejerforeningens regnskab - fik downloaded en gratis version af MS Office i går - den virker tip top fint til minebehov, naboen kan revidere og så kan jeg sende ud til naboerne i morgen aften - 8 dage før Generalforsamlingen - det er da top dollar er det ikke.

Små skridt på trappen - ny plan :/

onsdag den 17. marts 2010

Luk vinduet!

Synes godt nok pengene får vinger at flyve på for tiden - Min egen Skat har lige snupset 11.000 uden overhovedet at spørge om jeg synes det er ok - men måske med bagtanke, for hvem synes lige det er festligt at aflevere så mange penge? ikke jeg i hvert tilfælde. Samtidig er der gået inflation i ombygning i huset - en nabo ville have en ny havedør - og så slog jeg til, med den forhåbning at få lidt mænge rabat - det fik vi så, men det er stadig godt 13.000 der flakser sin vej. Når nu proppen var af tænkte en anden af naboerne, at så har vi jo også nogen fælt gamle vinduer der virkelig kunne trænge........ Har simpelthen fortrængt det beløb.... Men regningen kommer jo nok - og så håber jeg ellers de nye vinduer er tætte så ikke flere penge flakser deres vej.

Måske jeg skulle se at få bestilt og betalt vores sommerferie - mens der stadig er noget at gøre det med :o)

søndag den 14. marts 2010

Det er altså for pinligt

Når jeg skal ind for at opdatere min blog - så er jeg nødt til at gå denne vej, denne flinke dame har nemlig linket til mig - altså, man kommer ikke tit nok på sin blog når man ikke en gang kan huske navnet på den - eller også er navnet fuldkommen tåbeligt :o)

Hvad jeg laver når jeg ikke er her? - tja, jeg har fået syet en del og det er jo ikke at foragte. "Brødkurve" en mas - stadig ikke til mig selv, men heller ikke decideret til andre. Eller jo, en er gået med posten - og jeg tror en kollega vil ha et "sæt" hvor den lille er lavet. Så har jeg to orange stående - måske jeg skulle forsøge mig med en "give a way" - det har jeg nu nok ikke læsere nok til. Sønnen får bukser i en lind strøm - vi skal snart shoppe stof til sommer bukser, og hvis jeg kan finde noget ugle stof til t-shirts vil det også være fint. Et par bukser til niecens datter blev det også til i sidste weekend - og så har jeg stof liggende til et par nederdele til mig selv. Ikke at jeg mangler, men nu er det jo så hyggeligt at nørkle med. Noget Liberty indhandlet i Paris i efterårsferien er i denne weekend blevet forvandlet til et ar slåom bukser og en top - men det er jo ikke sommer, så hvornår det skal bruges ved jeg ikke.

Og så er der jo vanvidskuren.....Jeg er kommet til det punkt hvor jeg ikke er mæt efter et måltid og derfor allerede efter 5 min glæder mig til næste :o) Vægt tabet går langsomt, wonder why... Jeg mister muskelmasse - eller jeg har ihvert tilfælde ikke "så mange kræfter" - det var en KAMP at løbe mine km på løbebåndet i fredags -nå ja alligeve lykkedes det mig at få løbet 250 m mere end gangen før - løbebånd fungerer altså ikke så godt for mig som "rå asfalt" -formodentlig fordi jeg løber i et mere konstant tempo. Til gengæld har det en positiv effekt på løbt på "rå asfalt", jeg løber mere ensarted og dermed selvfølgelig hurtigere.

Har egentlig en drøm om at stå op "tidligt" lørdag eller søndag og lige spæne en kort tur - bare 3 km - ikke for langt for det er håbløst at løbe og tale i mobil på en gang - og sønnen vil nok gerne være i tæt kontakt under turen :o) Men det har jeg bare ikke kræfte til - samtidig med at jeg kommer alt for sent i seng fordi jeg sidder og syr. Men fra næste uge - hvis solen skinner, skal vi aftale det?

Nå men tilbage til vanvidskuren - mandag er skæringsdatoen - teoretisk kan jeg nå at ha tabt noget til i morge, men eftersom jeg ikke har tabt noget siden tirsdag morgen, så har jeg min tvivl...dette betyder så at jeg på 10 uger har tabt 9,6 kg hvilket jo også er ok - samtidig er det 1.6 kg mere end planlagt. Men..... jeg er selvfølgelig ikke tilfeds, mere vil ha mere. Vil af med de sidste 400 g også - men så tror jeg også jeg skal stoppe.

Egentlig underligt (Citat Max Pinlig)- har ikke spist sukker siden 4/1 - og jeg kan stadig, eller måske nettop NU få den mest aburde lyst til et pose bløde lakridser og en pose Matador mix. Har ikke den store lyst til at smage mine kage, men det "plejer" jeg heller ikke at have. Jeg bager i et væk - men det er sjældent at jeg spiser noget, eller ret meget i hvert tilfælde. I går stod den på chokoladesmåkager - sønnen åd vist sin del ;-) og så er der en dåse til kollegerne. jeg tog mig i at ville slikke mine fingre da jeg havde lavet dejen - men gjorde det selvfølgelig ikke :o)

Nu m jeg vist kravle i tøjt og finde på nogen udendørs aktiviteter, Zoo er lige blevet aftalt - der er sikkert mange andre i dag - men skidt pyt, noget skal der altså ske :-) Sønnen vil se på ugler.

søndag den 7. marts 2010

Skylder vist en opdatering

7 uger og 7 dage - som blev afsluttet med et 2½ døgns hovedpine - som resulterede i at skrovet samlede vædske og i stedet for lige at tabe de sidste gram, tog 600 på - på en nat.....

Det har "vi" så kæmpet med at slippe af med siden - eller ok, der kom lige nogen af "vennerne" med, men det føles i den grad som 10 skridt frem, 20 tilbage og så 15 frem - ikke lige hvad vi synes om! - Nu har jeg i hvert tilfælde fortsat en uge, det var jeg jo nødt til - og jeg tror jeg tager en uge til. Men så.... man skulle jo egentlig tro at 9 uger uden sukker ville betyde at man er helt ude - men i går aftes trængte jeg bare SÅ meget til en giga pose matadormix - sagde til sønnen at når det her er overstået, så køber jeg en stor pose matadormix og sætter mig en en krog og kører den ind.
Søn "Hvorfor sætter du dig i en krog mor, kan du ikke bare sidde i sofaen?"
Mig "jo, det kan jeg vel...."
Søn "Hvad er matadormix egentligt?"
Mig "Det er sådan en pose med vingummi, lakrids, æg og kålorme"
Søn "åååå må jeg så ikke også få noget?"
Og jo, det må han vel - hvis han er hurtig nok.

Men altså det korte af det lange 8 uger og 7 dage = 9 kg, præcis (så vidt jeg husker).

søndag den 28. februar 2010

7 uger og 7 dage senere

4. januar startede jegmin nytåskur - ikke noget med nytårsfortsæt - bare en mere eller mindre tilfædig udvalgt mandag -man kan nemlig kun starte kur på en mandag, spørg mig ikke hvorfor!
Planen var 8 kg på 8 uger. En kollega hævede øjenbrynene og sagde "Ok, kom tilbage o 8 uger og sig hvordan det er gået" - På et tidspunkt tilbød hun mig en lakrids med ordene "Jamen det er da bedre end cokolade" - tja, det har hun jo ret i - men det forklare jo også hendes mistro - for vil man så forholdsvis meget på så forholdsvis kort tid, så er der ikke en gang plads til en lakrids :o). Min plan var max 1400kcal på en dag, mit gennemsnit ligger vist noget unde 1200, men til gengæld har jeg i dag tabt 8,6 kg og med mindre jeg binder et tons vædske her i dag - pga de "månedlige omstændigheder" (som i øvrigt har væltet mig om i sofaen med voldsomme mave smerter og en meget ubehagelig hoved pine) så tror jeg på der ryger nogen flere gram til i morgen.

Spørgsmålet er så om jeg stopper her? - No idea....måske snupper jeg to kg til, måske ikke - så skal resultatet bare holde - en af faldgruberne er frugt kurven på job - men nu har jeg øvet mig på max to stykker om dagen og max to gulerødder, hvilket så samtidig udgører min frokost :o). Med mindre "noget" som fx kursus "tvinger" mig i kantinen - så har jeg klaret mig på salat og protein - en portion afensmad - som egentlig ikke behøver være lille - bare der er nok protein i den. Og frem foralt ingen gåen afmok i guf når sønnemand er hoppet i seng - mon ikke der bliver plads til lidt fredagsguf igen - hvis bare resten holdes - OG lidt andet guf i ny og næ. Gider bare ikke tage sådan en tur til i nær fremtid - jeg fyser som bare den i forvejen, og nu har jeg sovet elendigt i flere nætter - fordi mine klaprende tænder har holdt mi vågne :o).

Men det korte af det lange er at en venine spurgt til mig BMI, troede egentlig det lå præcis på 25 - men så var det sandelig helt nede på 23,dejligt!

søndag den 21. februar 2010

Sidste feriedag

Suk, synes næsten lige ferien er startet - og så er den slut igen - 5 uger til næste gang....
Vi har dog været aktive, Biografen - Frøen og prinsessen, sød og sjov!. To gange fastelavnsfest, en gang på rådhuset og en gang hos spejder. Sønnen har testet børneholdet til træning, og det var en success, så nu prøver vi igen i morgen - muligvis er største success at holdet ledes af hans store kærlighed, men nu får vi se. Sønnen har været til fødseldag hos en klassekammerat, jeg benyttede lejligheden til endnu en træning, og et besøg hos lillesøster -formanet om at jeg skulle forklare hende hvorfor han ikke var med... en tur til storstaden efter te, og kom hjem og opdagde at Marimekko pusheren havde udsalg...en lang og dejlig dag i www.legoworld.dk, sammen med en god gammel veninde og hendes søn. Sønnen mener at det er hans bedste dag nogensinde - han fik lidt ekstra lego til samlingen, begge var vi lidt skuffede over at man ikke kunne købe ToyStory lego - men det fandt vi så hos fætteren dagen efter, og så måtte vi jo købe en lille æske. Besøg af en kær veninde og hendes søn, og så retur til storstaden efter Marimekkostof og fødselsdagsgave til morbror. I dag har vi slappet af i badekåbe og pirat nattøj til over middag - jeg fik endelig produceret de to pudebetræk som jeg har fablet om siden jeg købe den nye symaskine i august og en nederdel - igen, syede den for nogen måede siden, men lavede en lille strrelsesfej, og nu med 8,2 kg mindre på bagen var den bare umulig - heldigvis kan venindens tiltagende topmave passe den - så nu har vi hver sig - og der er faktisk stadig stof til en til, hvem vil ha den? Siden tog vi bussen - ja egentlig skulle vi ha cyklet, men moderdyret fryser som en lille grissebasse,så hun lod sig nemt overtale til en bustur - sønnen havde nogen penge der bærndte hul i sparebøssen, samt et gavekort til BaB der skulle bruges - egetlig var det et sættøj til bamserne der var i kikkerten - men det endte pudsigt nok med ENDNU en bamse, denne gang en hund - opkaldt efter faderdyret og en tilhørende hundesnor. Nu har mor så lovet at sy bukser og hue til bamsegarderoben. Nu prøver vi at trække ferien i ørerne, men det er vist lidt som at forlænge verden med brædder- det fører ikke rigtig noget med sig.... 5 uger!!!

tirsdag den 16. februar 2010

Når jeg bliver voksen vil jeg være rig!

Sønnen sidder og sludrer om en masse ting han gerne vil ha...han HAR efterhånden fanget at jeg ikke synes at det er ok bare at åbne pungen, hver gang - heller ikke hver anden eller tredie. Og han formår tilmed at lade være at blive sur og vred når jeg siger nej.

Men i dag var der altså igen noget han dårligt kunne leve uden. Men han afbryder sig selv - "jeg siger jo hvad jeg vil købe når jeg bliver stor og er blevet rig, jeg vil nemlig gerne være rig når jeg bliver stor!" - god plan. "Ja for så kan jeg købe alt muligt til dig - og stikke det ned i graven til dig" Øhhhhhh ok! han siger tilmed at han nok skal sørge for at stikke det så langt ned at det ikke kan stjæles, det sidste skyldes nok, desværre dårlig erfaring fra lillesøsters grav hvor der ind i mellem forsvinder ting.

lørdag den 30. januar 2010

Gad vide om nogen kan huske mig?

Jeg er her endnu, tror bare at jeg har fået en skrive blokkade... Tiden iler og der er masser af andre sysler der kræver mig. Siden sidst er der produceret masser af bukser, to sæt tøj - nej faktisk 3 det ene er bare en gave til en lille dreng. Der er blevet arbejdet rigtig meget også hjemme i sofaen uden for normal arbejdstid - men en eller anden måde må man jo kompensere for at man smutter lidt tidligere hjem, sønnemand ikke skal behøve blive i skolen længere end absolut hørest nødvendigt.
Sønnen er begyndt til spejder og han er stadig glad for det - var lidt bekymret da han insisterede på at komme igang. Men han klarede de første 5 gange inden kasseapparatet klingede. Fortalte ham at når først skjorten er købt, så fanger bordet og så går man et helt år - men indtil nu trasker han faktisk af sted med glæde hver eneste onsdag. Vi er tilmed kommet så langt at udsigten til at deltage i en lejr tur ikke afskrækker ham totalt. Moderdyret har fundet ud af at de onsdage er gode at løbe - men tilgengæld bliver de sidste 1-2 løbeturer om ugen foretaget på Fitnessdk's løbebånd - men det er vel også godt nok. Og indtil nu har vi trodset vind og vejr, lige bortset fra i forgangne uge hvor "vi" var ret nedlagte af hoste og lidt feber.

Da sygdommen var værst og jeg tilsidst måtte sætte mig op i sengen for at få hostet af vågner lille mand, sætter sig op og lægger armene om mig, "så så mor, jeg tror det er bedst du lægger dig ned og sover lidt mere nu!" - han er og bliver mors lille øjesten - som i dag tilmed har lært den i mine øjne lidt svære kunst at dele æggehviden fra æggeblommen .....Vigtigt at kunne når mor der normalt er lidt fedt forskrækket nu tilmed er på en af sine vanvids kalorietællerkure.... 5 kg er der røget på 4 uger. Tilgengæld må vi skrue ekstra op for lyden på fjernsynet om aftenen for at kunne høre noget for min rumlende mave.

Jeg må se om jeg kan være lidt mere flittig i fremtiden, jeg lover!