lørdag den 5. september 2009

Jeg er blevet overfaldet

Af flere ting, en wii som insisterer på at jeg løber med den hver aften - et par løbesko som insisterede på at jeg løb med dem to gange om ugen - og sidst men ikke mindst en symaskine. Wii-fætteren er egentlig ok flink, bortset fra at den er en tudefrans hvis man disser den en dag - må være kvindelige hormener der raser i dens lille plastikkrop. Løbeskoene var somsådan også flinke nok - men åbenbart kravler hjernen ned ad når man begynder at løbe - løbetur nr 5 fik jeg en ulidelig og grim smerte i venstre læg - jeg fortsatte selvfølgelig med at løbe til benet slog fra.... Strakte ud, bildte mig selv ind at det bare var krampe - og tilsidst humpeløb jeg det sidste lange stykke. Var totalt til grin på jobbet dagen efter, et par søde svenskere mente at det enste der var at gøre var at bytte skoene med en rullator. Efter at have humpet rundt i godt en uge - tog jeg en tur til for at mærke om det stadig gjorde rigtig ondt eller bare sådan ca ondt. Denne gang stoppede jeg så nogen meter FØR benet slog fra og nu humper jeg så værre end nogensinde ømt og kønt er det at se på.

Symaskinen har indtil nu produceret to par bukser til sønnemand, et par bukser til mormand, en nederdel til mormand og lige nu ligger der et par bukser til mormand det bare lige mangler linning og elastik i anklerne. Der er planer om puder i marimekko stof både til os selv, men også til gave. Der er planer om brødkurve også som både og. Og der ligger stof til to par drenge bukser i kurven - og faktisk også noget stof der oprindeligt blev købt som bukser til mormand - men lad os se hvor det ender. Og så er der lovning på et par tøsebukser til en kær venindes datter.

Ind i mellem er der også lige lidt overarbejde der banker HÅRDT på døren og ser virssent ud når jeg åbner..... Og Ja fætterwii bliver misvedligeholdt i den grad - men jeg tror ikke lige løberi på stedet er opskriften på et raskt ben.

En dag skal jeg fortælle om den gang jeg stod på ski med brækket ben - jeg var bare nødt til at teste om det var rigtigt det gjorde sådan virkelig ondt (det gjorde det)