mandag den 10. august 2009

Det var så det

Sønnen startede i 1 klasse i dag - så nu er det slut på ferie. Han skulle heldigvis møde sent og jeg hentede ham tidligt. Vi skulle egentlig have været i zoo, men han gad ikke alligevel og helt ærligt, så gad jeg heller ikke. Men senere skal vi ud og spise, først en tur i Stof2000 og se os om, min nye symaskine står nemlig og tramper utålmodigt med foden og venter på at komme rigtigt i brug. Derefter går turen til Sticks and sushi for at fejre første skoledag.

Mens han var i skole jagtede jeg cykelhjelme i Netto- det var ikke nogen nem match, første sted var de totalt udsolg selvom kl knapt var 9.30 - i nr 2 var der 6-8 stykker tilbage og heldigvis var der lige sådan en jeg gerne ville have - en stribet Molo. Sønnen fnisede godt nok noget da han så den - han mente definitivt at det var for børn :o). Et par løbesko blev det også til, Nike.... det eneste der duer - måske man burde blive testet så man får de helt rigtige, men til 299,- må de ski briste eller bære. De er allerede testet - og jeg hader stadig at løbe. Gad vide hvorfor man udsætter sig for sådanne pinsler? - man skulle tro at 3 gange i FitnessDK og 5-6-7 aftner i selskab med fætter Wii skulle gøre det, men åbenbart får jeg ikke nok. Jeg er yderligere ganske øm i lårbasserne allerede, så gad lige vide hvordan jeg har det i morgen!! Oh we og Klage....

1 kommentar:

MrsBaloui sagde ...

Vores ferie er også slut. Første dag i 4.a venter i morgen.

Jeg havde det også som om jeg skulle dø de første mange gange jeg løb, men nu er jeg helt og aldeles hooked ;-)

Jeg fik en løbestilstest og de rigtige sko, og først derefter er det rigtig gået/løbet fremad ;-) (Måske en del af successen også skal tilskrives at jeg startede i løbeklub samtidig *gg*)

Go' tirsdag!