fredag den 31. juli 2009

Status

Nu er ferien jo hverken slut eller noget. Men som altid kan jeg allerede nu se at vi langt fra har nået alt vi planlagde - selvom jeg synes vi har knoklet på hver evige dag.

Zoo tror jeg næppe vi når.

Helsingborg nåede vi i mandags - dejligt som altid, incl et besøg hos min gode ven med cafeen - og han var tilmed på arbejde, så kan det jo ikke blive bedre. Udsalget skuffede dog lidt, så vi brugte faktisk ikke ret mange penge - men man må vel gøre endnu et forsøg eller to en dag ved lejlighed.

Bakken nåede vi onsdag - uden at vide at "turene" faktisk er billigere der - men parkeringen, den der ikke koster satte heldigvis en stopper for udfoldelserne, vi skulle sidde i bilen på vej væk kl 16. Heldigvis var sønnemand tilfreds med to ture og en lykkepose, samt en hotdog og en lille bitte is.

Legoland og Givskud, det har vi skrevet om, der har vi været og det var selvfølgelig endnu en success.

Legeland, det blev i går - torsdag. Dagen startede med øs regn og jeg nåede at sige "L" ordet inden solen brød igennem - og så fanger bordet jo. Men vi nåede dog forbi lillesøster og checke at hun klarer sig til vi kommer hjem igen.

Stranden, næ - der har muligvis været dage hvor det ville have været "ok agtigt" men tja - der var andre ting på programmet disse dage - så det blev heller ikke i år, måske vejret arter sig i august - så forsøger vi der.

Rulleskøjteturen har vi endnu ikke nået - og det samme gælder for Marionetteateret. Til gengæld har vi cyklet en lang tur til RC og en anden lang tur til mormor, vi har besøgt en kollega for at hente min fødselsdagsgave fra børnenes far - en fin troldekugle - og så har vi haft gæster op til flere gange endda. Søde veninder både med og uden børn og morbror.

Vi har stadig Tyrkiet til gode - og lur mig om ikke lige net op dét ikke er en af de ting vi nok skal få fikset!!!

Men jeg ville nu alligevel ønske at i dag var dagen før ferien - og ikke dagen på den gale side af halvdelen af ferien er overstået :( har ikke den store lyst til at starte jobberiet igen - det her er faktisk ganske dejligt. Selv om sønnen fortrydeligt spurgte i morges "Synes du virkelig det er så sjovt at sidde med den arbejdscomputer?" - men jeg var lige nødt til at checke nogen leverancer, og bare rolig - jeg skriver timerne op, vi skal NOK få gælde af dem en anden gang. Det lover jeg 100% sikker!!

Ingen kommentarer: