torsdag den 23. juli 2009

Når lykken banker på

"Den såkaldte" har foræret mig to La Chance armbånd, det ene fik jeg sidste år til Valentines dag, det andet til min fødselsdag samme år. Desværre havde de i løbet af året tabt nogen swarovski krystaller og lidt af forgylningen var slidt af. Det ene armbånd er købt langt borte et sted - det andet på Fisketorvet, efter som det er gaver har jeg selvfølgelig ikke kvitteringer. Men i min naivitet troede jeg butikken - den tæt på altså ville være behjælpelig med at sende dem til reparation. Det ville de så kun hvis jeg havde kvitteringer der beviste at de var købt hos dem - ergo ville jeg skulle have sendt mine armbånd til rep to forskelligesteder fra. Hvis jeg altså ikke selv sendte dem. Dum som jeg er, fulgte jeg et råd om at sende dem som almindelig brev - angiveligt skulle dette være mere sikkert end forsikret pakke, fordi det ser mere "uskyldigt" ud.

Selvfølgelig kom brevet aldrig frem - jeg ringede til firmaet adeskellige gange inden vi blev enige om at det nok var tabt i posten. Må indrømme at jeg var temmelig ked af det - mine fine armbånd, forsvundet på grund af min egen dumhed. Efter weekenden bliver jeg så ringet op af M.O.S som producere disse armbånd (og altså også reparere....), de spørger mig hvilket armbånd jeg har sendt ind og jeg forklare så hvilke (2) det drejer sig om. Dagen efter ligger der to funklende nye armbånd i posten. Det kan man da kalde kundeservice af 1. klasse. Og man må da absolut kalde disse armbånd for lykkearmbånd! - næste gang tror jeg, jeg cykler hen med dem selv, i stedet for at have tillid til Post Danmark!

1 kommentar:

Mette sagde ...

Det var da service uden lige!!! Tillykke med dine nye gamle armbånd!