fredag den 5. juni 2009

En sørgelig dag

Før sønnen - ret lang tid før sønnen trænede jeg boksning i nogen år. Startede da jeg boede i Helsingborg og det lige var blevet hipt med motionsboksning i fitness centrene. Min veninde var ansvarlig for aerobic i det center jeg trænede og jeg lokkede hende til at indføre boksning. Det gik faktisk meget godt, men så havde de instruktører ikke tid til at undervise og "forsøget" stoppede igen. Jeg fulgte dem så til idrætshallen hvor deres far havde træning - fik mig et ordentlig sæbeøje fordi ingen havde lært mig noget om parader og et kæmpe blåt mærke på hagen fordi jeg troede at jeg var i stand til at lave armstrækninger med klap bag ryggen i første forsøg :o)). Da jeg forlod Helsingborg anbefalede træneren mig at jeg kontaktede Keld Krogh og "hilste fra ham" så kunne jeg nok få lov at træne dér. det gjorde jeg så i fem år. Lagde helt styrketræningen på hylden til fordel for boksning - ind til jeg fik ondt i skulderen af alle de armstrækninger, lidt for ensidigt var det - så supplerede jeg igen med lidt styrke. Så fik jeg jäkla ondt i knæene - det lød som nogen der trådte på æggeskaller når jeg satte mig på hug og så måtte jeg til sidst indse at boksningen var for hård ved mine knæ. Det var trist, meget trist. Den gode Keld og jeg havde mave bøjningskonkurrencer - han elskede at presse mig, de øvrige trænende havde forlængst smidt sig pibende på gulvet men jeg fortsatte smilende - til Keld måtte stoppe fordi de andre begyndte at kede sig. Da sønnen var nogen måneder gammel var jeg nede for at præsentere ham. Et lille år senere ringer Kelds kone og sprøger hvordan det går, jeg fortæller hende at jeg er gravid igen - det havde hun næsten regnet ud:-) og jeg lover at komme ned når baby er kommet ud - tingene gik som de gik og jeg kom ikke, en af mange "fobier" der opstod efter Edels død. Så finder jeg for nogen måneder siden Keld på fjæset og tilføjer ham som ven - han er ikke itvivl om hvem jeg er og jeg lover at besøge ham igen - tiden går og i sidste uge opdager jeg pludselig at han annoncere sin pensionering:( Så fik jeg fart på - i går var vi forbi, bortset fra at det er dejligt at se både ham og konen - og konens bror, så er der mindst 5 på holdet der også gik der da jeg trænede sidst - for ca 8 år siden VILDT og endnu mere vildt at de kunne kende mig... Nå men sønnen hyggede sig, fik lov at prøve at bokse på sæk og jeg boksede lidt med ham - jeg fik bokset lidt på sæk (og fik ros :-) på trods af at jeg gjorde det i høje hæle). Vi var med til lidt af opvarmningen. 3 uger er der tilbage, må se om jeg ikke kan få det arrangeret så jeg kan få en sidste træning - fik en invitation. Og så dukker vi op til receptionen. Ikke fordi jeg har overrendt ham, men han har været der og "muligheden" har været der - men nu er det snart slut, instituttet lukker helt - han vil ikke sælge det er "hans" og det vil ingen andre kunne viderefører.

1 kommentar:

Deb sagde ...

Hej heks
Jeg er nysgerrig, link?

Men, held i uheld, du når trods alt derned i stedet for først for sent at opdage, at din boksementor var gået på pension.

Knus