fredag den 5. juni 2009

Det der med rugbrød

Sønnen har aldrig været vild med rugbrød - det gav visse "episoder" i børnehaven - men jeg gider ikke købe noget brød hvor han spiser det hele dag 1, det halve dag 2 og kun pålæget resten af ugen. Når jeg køber fx speltboller så kører han stortset altid det hele ned, og det er i hvert tilfælde ikke brødet der stopper ham.

Sidste lørdag havde vi en kammerat på besøg - han fik sådan en bolle med kylling, da jeg aflevere drengen om eftermiddagen sprøger hans far om han har spist (og hvad) - de er fra Libanon og jeg mistænker lidt at han bare høfligt checker at jeg ikke har givet ham noget "forkert" - eller også er han bare almindelig nysgerrig - han gør det i hvert tilfælde elegant. Forklarer at de har spist speltboller med kylling - og siger i en bisætning at vi ikke har rugbrød. Primært fordi sønnen ikke spiser det, og det gør han nok ikke fordi jeg ikke bryder mig om det. Jamen dét skal han da siger faren....det skal alle - hey du, du er første gen. invandrer - jeg er 2. gen - og så skal du lærer mig om rugbrød!! - sjovt. Konen skynder sig at støtte mig og siger at hun heller ikke bryder sig om det. Tak - smiler jeg. Rigtig søde mennekser, ved egentlig ikke hvor meget de to unger får ud af at lege sammen, sønnen er egentlig ret glad for inde leg og den anden dreng foretrækker ude leg - men forældrene er flinke mennesker så vi må forsøge at få det til at fungere.

Men jeg morer mig stadig over at han synes han skal "opdrage" på mig mht vores manglende rugbrødsspiseri :-)

3 kommentarer:

Annette i Barcelona sagde ...

...Og jeg savner bare RIGTIGT rugbrød. ;-)

Deb sagde ...

Jeg spiser det også kun sjældent. Ligeså hvad den lille angår. Jeg forstår ikke helt den der mani med at man skal have rugbrød tvunget i halsen.
Men han er da sød, ham faderen. "En rigtig dansker" - deraf kan du så udlede, at det er vi vist ikke helt ;-)

Har du set "Rejsen til Saturn"? Lidt latrinær og plat, men der er en med som din nye ven ;-)

Mille sagde ...

Den eneste der spiser rugbrød her i huset er den mindste.
Vi andre kan ikke lide det.

Forstår ikke lige hvorfor man "skal", for man kan da sagtens få andet groft...

Jeg har set Rejsen til Saturn, meget latrinær og plat, men yderst morsom:D