torsdag den 11. juni 2009

Muffinsmonsteret

Sommerfest i klassen - havde egentlig tænkt at jeg ville melde mig frivilligt til at bage muffins, men så ombestemte jeg mig - og tilbød at bage til SFO'ens sommerfest. Skæbnen ville så at jeg blev udpeget til at lave kage sammen med et andet forældrepar - Onsdag bagte og pyntede jeg 60 muffins, to forskellige opskrifter, en med chokolade/banan og en med chokoladeknapper. Bortset fra et vist svind, sønnen skulle lige prøve smage, en kollega kom forbi efter en pc og skulle ha en muffin til vejen, en anden bekendt kom forbi efter noget hun skulle viderebefordre for mig - osv osv... alt i alt havde jeg 52 muffins med til skolefest, og havde to med hjem. Bøvs siger jeg bare.


















Til aften har jeg så bagt anden omgang, denne gang dog kun 30 muffins - Sønnens afdeling på SFO'en hedder "kvisten", så selvfølgelig er alle muffins pynted med små kviste. Jeghar gentaget successen med chokoladeknapper :-)

På mandag har jeg et møde med en ekstern leverandør, det er flinke mennesker så de får kokos muffins, sikkert pyntet med "kirsebær grene". Men så nægter jeg også at være i selskab med noget der bare tilnærmelsesvis ligner en muffin - har i øvrigt endnu ikke smagt nogen af dem - så 90 muffins på 2 dage er nok en god start på en slankekur.













fredag den 5. juni 2009

Det der med rugbrød

Sønnen har aldrig været vild med rugbrød - det gav visse "episoder" i børnehaven - men jeg gider ikke købe noget brød hvor han spiser det hele dag 1, det halve dag 2 og kun pålæget resten af ugen. Når jeg køber fx speltboller så kører han stortset altid det hele ned, og det er i hvert tilfælde ikke brødet der stopper ham.

Sidste lørdag havde vi en kammerat på besøg - han fik sådan en bolle med kylling, da jeg aflevere drengen om eftermiddagen sprøger hans far om han har spist (og hvad) - de er fra Libanon og jeg mistænker lidt at han bare høfligt checker at jeg ikke har givet ham noget "forkert" - eller også er han bare almindelig nysgerrig - han gør det i hvert tilfælde elegant. Forklarer at de har spist speltboller med kylling - og siger i en bisætning at vi ikke har rugbrød. Primært fordi sønnen ikke spiser det, og det gør han nok ikke fordi jeg ikke bryder mig om det. Jamen dét skal han da siger faren....det skal alle - hey du, du er første gen. invandrer - jeg er 2. gen - og så skal du lærer mig om rugbrød!! - sjovt. Konen skynder sig at støtte mig og siger at hun heller ikke bryder sig om det. Tak - smiler jeg. Rigtig søde mennekser, ved egentlig ikke hvor meget de to unger får ud af at lege sammen, sønnen er egentlig ret glad for inde leg og den anden dreng foretrækker ude leg - men forældrene er flinke mennesker så vi må forsøge at få det til at fungere.

Men jeg morer mig stadig over at han synes han skal "opdrage" på mig mht vores manglende rugbrødsspiseri :-)

En sørgelig dag

Før sønnen - ret lang tid før sønnen trænede jeg boksning i nogen år. Startede da jeg boede i Helsingborg og det lige var blevet hipt med motionsboksning i fitness centrene. Min veninde var ansvarlig for aerobic i det center jeg trænede og jeg lokkede hende til at indføre boksning. Det gik faktisk meget godt, men så havde de instruktører ikke tid til at undervise og "forsøget" stoppede igen. Jeg fulgte dem så til idrætshallen hvor deres far havde træning - fik mig et ordentlig sæbeøje fordi ingen havde lært mig noget om parader og et kæmpe blåt mærke på hagen fordi jeg troede at jeg var i stand til at lave armstrækninger med klap bag ryggen i første forsøg :o)). Da jeg forlod Helsingborg anbefalede træneren mig at jeg kontaktede Keld Krogh og "hilste fra ham" så kunne jeg nok få lov at træne dér. det gjorde jeg så i fem år. Lagde helt styrketræningen på hylden til fordel for boksning - ind til jeg fik ondt i skulderen af alle de armstrækninger, lidt for ensidigt var det - så supplerede jeg igen med lidt styrke. Så fik jeg jäkla ondt i knæene - det lød som nogen der trådte på æggeskaller når jeg satte mig på hug og så måtte jeg til sidst indse at boksningen var for hård ved mine knæ. Det var trist, meget trist. Den gode Keld og jeg havde mave bøjningskonkurrencer - han elskede at presse mig, de øvrige trænende havde forlængst smidt sig pibende på gulvet men jeg fortsatte smilende - til Keld måtte stoppe fordi de andre begyndte at kede sig. Da sønnen var nogen måneder gammel var jeg nede for at præsentere ham. Et lille år senere ringer Kelds kone og sprøger hvordan det går, jeg fortæller hende at jeg er gravid igen - det havde hun næsten regnet ud:-) og jeg lover at komme ned når baby er kommet ud - tingene gik som de gik og jeg kom ikke, en af mange "fobier" der opstod efter Edels død. Så finder jeg for nogen måneder siden Keld på fjæset og tilføjer ham som ven - han er ikke itvivl om hvem jeg er og jeg lover at besøge ham igen - tiden går og i sidste uge opdager jeg pludselig at han annoncere sin pensionering:( Så fik jeg fart på - i går var vi forbi, bortset fra at det er dejligt at se både ham og konen - og konens bror, så er der mindst 5 på holdet der også gik der da jeg trænede sidst - for ca 8 år siden VILDT og endnu mere vildt at de kunne kende mig... Nå men sønnen hyggede sig, fik lov at prøve at bokse på sæk og jeg boksede lidt med ham - jeg fik bokset lidt på sæk (og fik ros :-) på trods af at jeg gjorde det i høje hæle). Vi var med til lidt af opvarmningen. 3 uger er der tilbage, må se om jeg ikke kan få det arrangeret så jeg kan få en sidste træning - fik en invitation. Og så dukker vi op til receptionen. Ikke fordi jeg har overrendt ham, men han har været der og "muligheden" har været der - men nu er det snart slut, instituttet lukker helt - han vil ikke sælge det er "hans" og det vil ingen andre kunne viderefører.

mandag den 1. juni 2009

Troldekugle konkurrence

Troldekugler havde udskrevet en konkurrence og sønnen og jeg har deltaget. Min kugle skulle symbolisere "The lost child" en stjerne med en rød eller blå koral for pige eller dreng.




Sønnens forestiller månen med en stor rød næse, solen har nemlig slået på den med sin hammer :) - formoder at det røde skulle være emalje. Og da han er vild med guld er det så materialet.

I dag har de præsenteret de 10 finalister og vi er ikke med - øv- Må så indrømme at det langt fra er alle 10 der i mine øjne er særlig originale. I det oprindelige "sæt up" lovede de en sølv udgave af vinderkuglen til alle der havde indsendt et orginalt foreslag - den del af teksten er nu væk, men med over 8000 deltagere ville dette jo også blive noget af en udskrivning.
Så er spørgsmålet bare hvad vi skal stemme på sønnen og jeg - hvis du vil stemme, kan du gøre det her