fredag den 3. april 2009

Alle gode gange ....

I dag skulle vi har stormøde på jobbet "samarbejdsrelation" mellem undertegnede og en kollega. Var virkelig ikke det mindste motiveret - har diskuteret det til hudløshed med forskellige for at forberede mig bedst muligt. Mit eneste virkelige behov at at få lov at passe mit arbejde, uden at blive skreget og hylet af. Punktum. Slut. Med den lille "krølle" at jeg har følt mig terroriseret på jobbet i 9½ måned. I sommer var jeg ved at søge jobbet som assistent for fyren kolbøttefabrikkens mest kedelige job - men kom til fornuft. Da denne samtale kom på kalenderen snublede jeg over en stilling i et større firma i Nordsjælland - ansøgningsfristen udløber først efter påske, så der er en risiko endnu.... Men dybest set er jeg glad for mit job, synes det er spændende og der er jo en masse søde og rare kolleger ud over den ene.

Faktisk var det sådan at en kollega jeg sjældent kommunikere med i en anden mail til mig ønskede mig held og lykke med mødet - det var lige på grænsen til at trække tårer. En anden ringede så da jeg var på vej videre for at høre hvordan det var gådt. Dette var nu mere ventet end uventet - men stadig rigtig rigtig rart.

Men lige inden mødet ringer brormand - mormand er indlagt med stroke....vi kunne jo ikke gøre så meget, andet end at lade dem undersøge hende og ja, så sende hende videre til Hillerød - hvad sker der med hospitalerne i byen, det ville være så meget lettere for alle parter at besøge hende - men næ nej, sådan skal det ikke være.

Hun er heldigvis ikke så slemt tilredt som hun kunne, fik besøgt hende efter møde og før afhentning af lillemand. Nedsat styrke i den ene side, og afasi - men klar i hovedet - ved når hun bruger et forkert ord, ved når hun ikke kan udtale ordene - og træt som bare den. Det sidste er jo knapt en overraskelse. I morgen kommer brormand så forbi slottet her og vi drager tilsammans med sønnemand på besøg hos mormand - og så må vi se hvad resten af påskeferien kommer til at gå med. Håber bare nogen af vores planer kommer til at holde stik.

I første omgang fik sønnemand et løbehjul - en påskegave jeg egentlig planlagde i onsdags, men den faldt på et rigtig tørt sted her i eftermiddag.

4 kommentarer:

carina sagde ...

jeg sender gode tanker til dig, det trænger du vist til.
Var du til mødet? Gik det? Eller vil du videre?
Det er så frygteligt at have en kollega som er så frygtelig!

MrsBaloui sagde ...

Sender mange tanker til dig. Det er ikke just en dans på roser, når forældrene bliver ældre og pludselig også syge.

Jeg er også spændt på at høre mere, om I fik "løst" situationen med din ulidelige kollega eller om Påsken også skal bruges på ansøgninger til nyt job. Har selv været i situationen et par gange, men er aldrig blevet taget seriøst i den henseende - needless to say, at jeg ikke er blevet gammel i nogen af jobbene.
Livet er for kort til åndssvage kollegaer! Flot at du engeligt har fået taget det op. Håber rigtig meget, at der kommer noget konstruktivt og positivt ud af mødet.

Kristina sagde ...

Jeg var tvungen til at gå til mødet - gad ikke, fordi jeg ikke tror på at det kan ændre noget. Gik ind til chefen for at høre om hun supporterede at deputy havde indkaldt os - deputy er mere til den bløde side end chef nemlig (sådan vi sidder i rundkreds uden tøj på og fyrer en fed mens vi blvier gode venner-agtig) - chef havde så bedt deputy om at tage sig af sagen for hun var træt af beskyuldninger (tilsyneladende fiser kollega ind til både chef og deputy og "sladrer om mig" :o) når jeg har været ond) - jeg har stadig svært ved at forholde mig til havd der kom ud af det - lieg efter var jeg overbevist om at det var spildte timer, 30 min snak med sød svensk kollega gav mig lidt tillid til at det nok kunne hjælpe - men her efter nogen dage hvor jeg lige som har "sunket" alt det sludder hun har sagt så må jeg indrømme at jeg tvivler. Mit store problem er at jeg i mit job har et samarbejde med en ekstern kursusleverandør - svensk - som er helt KANON både på den sjove og den lærerrige måde - det har jeg seriøst ikke lyst at miste. Samtidig har jeg jo 5 kolleger i sverige der vil mig - de 3 af dem har direkte sagt at de støtter mig og vil mig - en rigtig god norsk kollega´og 3 kolleger i DK som er søde på hver deres måde. Tilmed tror jeg chef er på min side, men hun gider jo selvfølgelig ikke høre på at jeg er træt af kollega - så på det punkt må jeg holde lav profil. Helt ærligt, så håber jeg lidt at hun sygemelder sig efter påske..... men det er nok for meget at bede om. desværre er jeg ikke så stort et menneske at jeg kan lade som om jeg er lige glad med hende - kan ikke tåle synet af hende lige nu :(ikke særlig konstruktivt)

Mette sagde ...

Det lyder ikke nemt - hverken på arbejdet eller hjemme.
Mange tanker til at det hele går godt.
Knus Mette