søndag den 29. marts 2009

Host, host

Så blev det min tur - eller snarere utur.... Startede sidste weekend med ondt i halsen. Tirsdag&onsdag holdt vi kursus i Helsinki - jeg på iprehn og næsespray. Men det gik godt. Vi er vist kommet frem til at vi kun gider undervise i Finland - de er så nemme at få til at grine og den gode stemning spreder sig hurtigt. Vi glæder os faktisk til slutningen af april, hvor vi har en tur til.
Burde nok ha ligget i sengen resten af ugen, men torsdag var der reception i anledningen af chefens fødselsdag - og når jeg alligevel skal op og i tøjet for at få sønnemand i skole, så er jeg jo næsten halvt på arbejde. Så lige nu trives mine lunger bedst uden på kroppen.
Sønnen havde mad dag i går, egentlig havde jeg ikke rigtig appetit - men alligevel sulten - men sådan en gang sushi er jo svær at gå uden om.

lørdag den 14. marts 2009

Nedlagt

For første gang i mindst 1½ år er sønnen nedlagt med feber. det kunne selvfølgelig ikke blive ved at gå. Naivt at tro at han ville gå ram forbi når alle andre lægger sig på stribe - men når det endelig skal være, så er det praktisk at det er nu - den kommende uge på arbejde er forholdsvis stille, ingen kurser, ind til nu ingen virkelig vigtige møder hvor jeg bør være til stede - faktisk er det mere eller mindre ok at deltage på telefon - selv om mødet er i landet. Ret behageligt.

Men det værste er næsten at jeg nok misser min træning i morgen OG at der er emne uge i 0. i uge 13 :( er det ikke lidt typisk - pirat tema... nå men måske er den en hurtig omgang - lad os håbe det, han gik i seng med 39.6 og en meget ringe appetit i løbet af dagen.

torsdag den 12. marts 2009

Træt og ked

Nu har jeg lige haft to forrugende dage - nogen af dem hvor man hvisker stille for sig selv "Jobbet bærer lønnen i sig selv!" - men meget meget stille, tænk hvis nogen hørte det. I dag har jeg så haft en af de dage hvor jeg virkelig behøver den ekstra løn de sparede tirsdag og onsdag. Et heldags afdelingsmøde - "nogen", sjovt nok lige netop den "nogen" der er s totalt asocial og komplet umulig at have med at gøre - den nogen der tror det er ok at råbe af folk der har en anden mening end vedkommende selv - den nogen der tror det er ok at skælde ud på kolleger der i virkeligheden bare prøver at passe deres job. den nogen der konstant insistere på at lave om på "rollefordelinger" hver gang det viser sig at de ikke stemmer over ens med lige netop hendes verdens billede. HUN af alle snakker om (igen) at vi ikke er sociale nok i teamet. Hey, ved i hvad - jeg gider faktisk ikke være social når det skal være på den måde. Også den nogen der konstant skal lade sin røst høre, konstant lige skal ændre på en tekst, et punktum, et forholdsord, i noget andre har lavet - bare for at sikre sig at fingeraftrykket kommer med.

Tro fandemig jeg har tabt gnisten (igen) - gider ikke. Ville virkelig ønske - at ønskejob nr to hang og dinglede på et træ lige foran min næse. Men sjovt nok, så gør det aldrig det, når man har brug for det. Kan bare mærke at min tålmodighed er opbrugt. Behøver at nogen - andre end mine nordiske kolleger - og "min" leverandør fortæller mig at jeg gør et godt stykke arbejde - men det må jeg vist se i vejviseren efter. Det er bare ikke altid nok at man selv ved det er mere end godt det man gør.

Skal vi satse på at det ser lysere ud i morgen? - to vældig lange dage med kursus og væren på 10% i ganske mange tiner, nætter med skidt søvn og så et heldags afdelingsmøde - mon ikke en god nats søvn vil gøre det hele bedre? håber jeg sku.

onsdag den 11. marts 2009

Træt men tilfreds

Vi har gjort det igen - min lærer og jeg - holdt et kursus der er en succes - ikke en bragende succes, som det plejer - men en succes. At bragende mangler er primært fordi dem der dukkede op ikke er den primære målgruppe så jeg kan godt leve med at de ikke mener at kurset var præcis det rigtige for dem. De kunne have læst målet med kurset - men problemeter nok at det er det eneste kursus i det område, så de var nok kommet alligevel :o) og de var faktisk ganske tilfredse.

En mener at det ikke behøver blive holdt med ekstrn lære - er det så en ros til mig, at han mener jeg kan klare det alene... det vælger jeg at tro. Der er så flere anledninger til at det ikke bliver sådan. Både nogen kontraktmæssige som vedr ejerskab til materialet - men også at jeg bestemt ikke føler mig kompetent til at have alle kapitlerne.

Men jeg er godt nok brugt to rigtig lange dage hvor man er på hele tiden. Men så længe det er sjovt, og det er det - vi har et rigtig godt samarbejde læreren og jeg - og skaber en rigtig god stemning i undervisningssituationen.

lørdag den 7. marts 2009

total deroute

Har altid foragted "chateaux au pap", da min mor pludselig havde sådan en pap kasse stående på trappen rullede jeg med øjnene i forargelse, "det var aldrig gået hvis min far havde levet", "Det er garanteret min søsters idé" var tanker der fløj gennem mit hoved. Gæt hvad der nu står i rummet under min trapppe....

Altså, jeg kan godt lide et, højest to glas vin på en fridag - men jeg åbner ikke en flaske for den fornøjelses skyld - selvom jeg har en vacuum prop der fungerer helt fantastisk - det er "fråds" - når jeg så, en sjælden gang i mellem har gæster, så er der jo som ofte en slat eller to tilbage, de bliver så nydt på først kommende fridags aften - hvis jeg ellers husker det. Men nu har jeg i flere uger/måneder gået rundt om kasserne med vin i Føjtext - for det går jo at få nogen nogenlunde okagtige dråber i sådan en kasse...Og det er jo en smart måde at få det der ene glas på, uden at skulle bryde mod min sædvanlige nærrighed - og 1000 andre halvdårlige undskyldninger.

Kassen har ikke stået der så længe, men jeg har faktisk fået mig et lille glas de sidste to aftner - så mon den ikke er kommet for at blive? - måske ikke lige den kasse, den vil vel blive tom på et tidspunkt 1½ dl op i 3 l.... jeg er musiksproglig, så ingen idé overhovedet, det vil givetvis komme som en kæmpe overraskelse for mig når der sprutter fire fattige dråber ud af kassen - men den tid, den sorg.

torsdag den 5. marts 2009

40 minuts of fame

Jeg har været til fotograf - eller dvs jeg gik faktisk bare en etage op og to "gange" hen - bankede på en dør og gik ind til en kollega. Haner en gudsbenået powerpoint haj og fotograf i sin fritid.

Jeg skulle bruge et par billeder til et interview vores kursus leverandør har lavet med mig - og så vil man jo godt tage sig pæn ud... de billeder jeg havde liggende var for det første taget med kameraet i strakt arm og enten så jeg eddike sur ud, eller også var der et drengefjæs mast ind på billedet også - lige i denne arbejdssammenhæng synes jeg ikke han passer 100% om end han er nuttet.

den her kollega skød en bunke billeder af mig, vi sorterede og valgte og kom ned på 4 stykker som han så redigerede - og legede med til den HELT store guldmedalje. De er blevet eminente, aldrig har jeg set så knaldhamrende godt ud - så om ikke andet så har det været det største selvtillids boost i umindelige tider. Jeg har fået rigeligt materiale til interviewet - men alligevel søkd han lige lidt ekstra billeder i dag - med andre farver tøj på - startede dagen i en blå bluse og endte i en pink - sjovt nok opdagede dem jeg arbejde sammen med ikke at jeg skiftede tøj - pudsigt...desværre var jeg ikke rigtig oplagt i dag, men nu får vi se. Har stor tillid til ham, så mon ikke han tryller.

det er helt klart noget man burde onde sig selv en gang i mellem - sådan en hurtig tur til fotografen.