lørdag den 5. september 2009

Jeg er blevet overfaldet

Af flere ting, en wii som insisterer på at jeg løber med den hver aften - et par løbesko som insisterede på at jeg løb med dem to gange om ugen - og sidst men ikke mindst en symaskine. Wii-fætteren er egentlig ok flink, bortset fra at den er en tudefrans hvis man disser den en dag - må være kvindelige hormener der raser i dens lille plastikkrop. Løbeskoene var somsådan også flinke nok - men åbenbart kravler hjernen ned ad når man begynder at løbe - løbetur nr 5 fik jeg en ulidelig og grim smerte i venstre læg - jeg fortsatte selvfølgelig med at løbe til benet slog fra.... Strakte ud, bildte mig selv ind at det bare var krampe - og tilsidst humpeløb jeg det sidste lange stykke. Var totalt til grin på jobbet dagen efter, et par søde svenskere mente at det enste der var at gøre var at bytte skoene med en rullator. Efter at have humpet rundt i godt en uge - tog jeg en tur til for at mærke om det stadig gjorde rigtig ondt eller bare sådan ca ondt. Denne gang stoppede jeg så nogen meter FØR benet slog fra og nu humper jeg så værre end nogensinde ømt og kønt er det at se på.

Symaskinen har indtil nu produceret to par bukser til sønnemand, et par bukser til mormand, en nederdel til mormand og lige nu ligger der et par bukser til mormand det bare lige mangler linning og elastik i anklerne. Der er planer om puder i marimekko stof både til os selv, men også til gave. Der er planer om brødkurve også som både og. Og der ligger stof til to par drenge bukser i kurven - og faktisk også noget stof der oprindeligt blev købt som bukser til mormand - men lad os se hvor det ender. Og så er der lovning på et par tøsebukser til en kær venindes datter.

Ind i mellem er der også lige lidt overarbejde der banker HÅRDT på døren og ser virssent ud når jeg åbner..... Og Ja fætterwii bliver misvedligeholdt i den grad - men jeg tror ikke lige løberi på stedet er opskriften på et raskt ben.

En dag skal jeg fortælle om den gang jeg stod på ski med brækket ben - jeg var bare nødt til at teste om det var rigtigt det gjorde sådan virkelig ondt (det gjorde det)

mandag den 10. august 2009

Det var så det

Sønnen startede i 1 klasse i dag - så nu er det slut på ferie. Han skulle heldigvis møde sent og jeg hentede ham tidligt. Vi skulle egentlig have været i zoo, men han gad ikke alligevel og helt ærligt, så gad jeg heller ikke. Men senere skal vi ud og spise, først en tur i Stof2000 og se os om, min nye symaskine står nemlig og tramper utålmodigt med foden og venter på at komme rigtigt i brug. Derefter går turen til Sticks and sushi for at fejre første skoledag.

Mens han var i skole jagtede jeg cykelhjelme i Netto- det var ikke nogen nem match, første sted var de totalt udsolg selvom kl knapt var 9.30 - i nr 2 var der 6-8 stykker tilbage og heldigvis var der lige sådan en jeg gerne ville have - en stribet Molo. Sønnen fnisede godt nok noget da han så den - han mente definitivt at det var for børn :o). Et par løbesko blev det også til, Nike.... det eneste der duer - måske man burde blive testet så man får de helt rigtige, men til 299,- må de ski briste eller bære. De er allerede testet - og jeg hader stadig at løbe. Gad vide hvorfor man udsætter sig for sådanne pinsler? - man skulle tro at 3 gange i FitnessDK og 5-6-7 aftner i selskab med fætter Wii skulle gøre det, men åbenbart får jeg ikke nok. Jeg er yderligere ganske øm i lårbasserne allerede, så gad lige vide hvordan jeg har det i morgen!! Oh we og Klage....

mandag den 3. august 2009

Panik

I stille øjeblikke kan jeg mærke rebet strammes, panikken brede sig - kun 6 SEKS dage tilbage.... Hvor HULEN er de 3 uger og 3 dage blevet af? - OM jeg fatter det. De er simpelthen fløjet deres vej. Heldigvis er der pt kun få rolige øjeblikke, vi nyder for fuldt. Rutsjer vand rutsjebane og plasker i vand, spiser henholdsvis is og drikker frappe. Om aftenen shopper vi en ganske lille bitte smule og så dinere vi på hotellet - indtil nu har vi ikke ramt hverken MC D, Burgerking eller vores "stam kebab" sted - vi kan nå det endnu, men jeg tror det næsten ikke.

Jeg VIL ikke tænke på det, det må bare komme som et chock når tid er.

fredag den 31. juli 2009

Status

Nu er ferien jo hverken slut eller noget. Men som altid kan jeg allerede nu se at vi langt fra har nået alt vi planlagde - selvom jeg synes vi har knoklet på hver evige dag.

Zoo tror jeg næppe vi når.

Helsingborg nåede vi i mandags - dejligt som altid, incl et besøg hos min gode ven med cafeen - og han var tilmed på arbejde, så kan det jo ikke blive bedre. Udsalget skuffede dog lidt, så vi brugte faktisk ikke ret mange penge - men man må vel gøre endnu et forsøg eller to en dag ved lejlighed.

Bakken nåede vi onsdag - uden at vide at "turene" faktisk er billigere der - men parkeringen, den der ikke koster satte heldigvis en stopper for udfoldelserne, vi skulle sidde i bilen på vej væk kl 16. Heldigvis var sønnemand tilfreds med to ture og en lykkepose, samt en hotdog og en lille bitte is.

Legoland og Givskud, det har vi skrevet om, der har vi været og det var selvfølgelig endnu en success.

Legeland, det blev i går - torsdag. Dagen startede med øs regn og jeg nåede at sige "L" ordet inden solen brød igennem - og så fanger bordet jo. Men vi nåede dog forbi lillesøster og checke at hun klarer sig til vi kommer hjem igen.

Stranden, næ - der har muligvis været dage hvor det ville have været "ok agtigt" men tja - der var andre ting på programmet disse dage - så det blev heller ikke i år, måske vejret arter sig i august - så forsøger vi der.

Rulleskøjteturen har vi endnu ikke nået - og det samme gælder for Marionetteateret. Til gengæld har vi cyklet en lang tur til RC og en anden lang tur til mormor, vi har besøgt en kollega for at hente min fødselsdagsgave fra børnenes far - en fin troldekugle - og så har vi haft gæster op til flere gange endda. Søde veninder både med og uden børn og morbror.

Vi har stadig Tyrkiet til gode - og lur mig om ikke lige net op dét ikke er en af de ting vi nok skal få fikset!!!

Men jeg ville nu alligevel ønske at i dag var dagen før ferien - og ikke dagen på den gale side af halvdelen af ferien er overstået :( har ikke den store lyst til at starte jobberiet igen - det her er faktisk ganske dejligt. Selv om sønnen fortrydeligt spurgte i morges "Synes du virkelig det er så sjovt at sidde med den arbejdscomputer?" - men jeg var lige nødt til at checke nogen leverancer, og bare rolig - jeg skriver timerne op, vi skal NOK få gælde af dem en anden gang. Det lover jeg 100% sikker!!

fredag den 24. juli 2009

Cykelmyg * 2

Vi cykler rundt, gør vi. I dag tog vi den grønne sti der passerer lige foran vores hus - og sandelig om den ikke tog os hele vejen til Nørrebrogade (og længere, men det kan vi ikke lige bruge til noget nu!). Vi besøgte mormor, kom lige til frokost - så vi måtte lige vente på at hun fik guflet 2 halve med klam mayo...Nå men hun spiser jo fint, så må vi håbe at hun ikke pludselig ender med at blive tyk - hun bevæger sig jo lige som ikke noget. Undrer mig stadig over hvor meget forståelse hun egentlig har for sin sygdom - spurgte om vi skulle gå ned til Sct Hans Torv - altså jeg mente jo ikke gå som i GÅ, vel! - men som i sønne mand og jeg går og triller dig i rullestolen. Her til svarer hun at det vil hun gerne, men at hun jo ikke går så godt - hey moster du går overhovedet ikke - du kan ikke en gang stå kan du ikke.... ja, det sagde jeg selvfølgelig ikke.... men altså. Nå men vi gjorde det så - gik/trillede og spiste is i solen på torvet. Derefter trillede vi hjem og skiftede betræk på den pude hun har sin dårlige arm liggende på - burde nok også ha skiftet kjole, rullestol og alt andet der var klistret ind i is - men det gjorde vi altså ikke. Vi talte lidt med en dame som mormor sagde hun kendte - det var så ikke gensidigt, men det var ikke mormors skyld - men damen - de bor på samme etage og spiser sammen ca to gange om dagen, men damen kan vist ikke huske fra næse til mund :( ellers var hun frisk nok og tog sønnemand med på spadseretur hen til søen foran huset. Hun beklagede at hendes børn havde tvunget hende til at bo dér fordi de var bange for at hun ville "falde i fælden" med tricktyverier hos ældre mennesker - gadvide om det var eneste grund?! Nå men tragisk at hun skal være der, mod sit ønske - lige meget hvor fornuftigt det så måtte være. Da mormor var parkeret i sin egen lille lejlighed hoppede vi på cyklerne og kørte hjemad - vi var jo ikke kommet noget videre langt før solen, der havde skinnet upåklageligt ind til da, forsvandt og det blæste op - derefter kørte vi stortset hele vejen hjem i øs pøse plaske regnvejr - incl et stop på en lille legeplads, hvor undertegnede stod under et træ og sønnemand sølede sig i vådt sand:-)- så såre vi var hjemme og skulle af sted på weekend handle tur brød solen igennem igen - og den skinnede så lystigt til for 1 lille time siden. Hvor typisk er det så lige?

torsdag den 23. juli 2009

Heller ikke i dag

Blev det til en strandtur.
Det regnede simpelthen i lårtykke stråler hele morgenen. Sønnen stod op omkring kl 8 og jeg puttede lidt længere, der lød jordens største KNALD af et tordenbrag, lå egentlig og ventede på sønnen kom springende, men det gjorde han ikke - senere konstaterede han bare at han var blevet helt forskrækket, men det var nok mere som i "hov hvad var det?".
Lidt op ad formiddagen så det alligevel ud til at klare lidt op så vi hoppede på cylerne og cyklede i Rødovre centrum, sønnen havde set en Bakugan æske som han virkelig gerne ville have og mente også at have penge der var ved at ætse hul i sparebøssen. Vi gik lidt rundt og kiggede, jeg fik mig en "ginger latte" hos Joe and the Juice - det er min HELT store passion lige nu, så jeg har tilmed fået klippekort til dem. Sønnen fik en slush ice og derefter cyklede vi hjemad med et stop ved Damhusengen hvor vi fik en toast til frokost - vejret var faktisk ganske godt, så det var dejligt at sidde i solen og snakke lidt. Vi havde dog ikke været hjemme i mange timer før det væltede ned med regn igen.

I morgen står den på mormor besøg - det er tæt på 2 uger siden sidst, så vi må jo hellere til det - håber at vejret holder så vi kan cykle. Og så weekend handle bagefter, det skal jo også til. Søndag kommer til at stå på træning og fødselsdag hos mit Gudbarn, så må vi se hvad vi finder på at slå lørdagen ihjel med :o)

Når lykken banker på

"Den såkaldte" har foræret mig to La Chance armbånd, det ene fik jeg sidste år til Valentines dag, det andet til min fødselsdag samme år. Desværre havde de i løbet af året tabt nogen swarovski krystaller og lidt af forgylningen var slidt af. Det ene armbånd er købt langt borte et sted - det andet på Fisketorvet, efter som det er gaver har jeg selvfølgelig ikke kvitteringer. Men i min naivitet troede jeg butikken - den tæt på altså ville være behjælpelig med at sende dem til reparation. Det ville de så kun hvis jeg havde kvitteringer der beviste at de var købt hos dem - ergo ville jeg skulle have sendt mine armbånd til rep to forskelligesteder fra. Hvis jeg altså ikke selv sendte dem. Dum som jeg er, fulgte jeg et råd om at sende dem som almindelig brev - angiveligt skulle dette være mere sikkert end forsikret pakke, fordi det ser mere "uskyldigt" ud.

Selvfølgelig kom brevet aldrig frem - jeg ringede til firmaet adeskellige gange inden vi blev enige om at det nok var tabt i posten. Må indrømme at jeg var temmelig ked af det - mine fine armbånd, forsvundet på grund af min egen dumhed. Efter weekenden bliver jeg så ringet op af M.O.S som producere disse armbånd (og altså også reparere....), de spørger mig hvilket armbånd jeg har sendt ind og jeg forklare så hvilke (2) det drejer sig om. Dagen efter ligger der to funklende nye armbånd i posten. Det kan man da kalde kundeservice af 1. klasse. Og man må da absolut kalde disse armbånd for lykkearmbånd! - næste gang tror jeg, jeg cykler hen med dem selv, i stedet for at have tillid til Post Danmark!

onsdag den 22. juli 2009

Legoland - check -

Nu er vi så 5 dage inde i vores fælles ferie. Sønnemand lagde ud med 4 dage i selskab med FDF, nogen arrangementer vi fandt i kommunes ferieunderholdningskatalog. De 4 dage formerede sig til 5 - og mor her blev totalt overtrænet i et desperat forsøg på ikke at arbejde alt for meget. Endte med 11,5 times træning på 7 dage - en hel del over normalen. Og jeg er faktisk stadig lidt øm i benene :-) Men så har vi også travet Legoland tynd i mandags, det har vi nemlig nået på vores "to do" liste. Lørdag måtte vi handle - kedeligt, men nødvendigt, samtidig købte vi en "ferie kupon" dims som sønnemand brugte lidt af. Søndag tog vi så tilbage til indkøbscenteret for at indløse bio-kuponen, som endte med at blive til "Peter Pedal på nye eventyr" og en tur hos "De gyldne måger". Det er så biotur nr 2 i denne ferie.... Mandag op tidligt som bare den, blot for at finde ud at at Legoland ikke åbner kl 9, men kl 10 - nå men så kom vi jo ind som de første - haha. Vi mødtes med kusine med familie og gennemlevede et par byger og fik prøvet en del forskelligt, ikke så vildt og voldsomt som sidste år for niecens datter er kun 2½ og ikke helt høj nok til alle forlystelserne. Til gengæld græd hun bitterligt da brandbil turen var overstået...Og desværre missede vi safaribilerne fordi vi ikke rigtig havde fattet at ikke alle forlystelser havde åbent til 21. Ved 22 tiden ankom vi til Skovdal kro - så idyllisk med kørertur på tværs af hovedvejene gennem skov og op og ned ad bakker - det var nærmest eventyrligt. Men så må jeg konstatere at jeg nok er lidt forkælet og har boet lidt for meget på Sheraton - synes ikke der var helt så rent på badeværelsesgulvet som jeg kunne have ønsket, og hvor var bademåtten? (minibaren, de 21 kanaler på tv og de tykke bløde dyner samt de scrabled æg med bacon) - nå men dejligt var det og forførende tæt på Givskud (Det ville Sheraton i Stockholm jo ikke være, vel!) - vi tilbragte en hyggelig dag i Givskud sammen med gode venner (og en million andre.....) og på vejen hjem stoppede vi lige i Jellinge, hvor vi checkede Jellingestenene ud - sønnen var mere benovet over gravhøjene end stenene. Og personligt undrede jeg mig over at den begravede præst tilsyneladende først giftede sig med storesøster, siden lillesøster - men begge døde så før ham....

Nå men i dag, da jeg egentlig havde satset på strand efter at ha hørt vejmeldingerne i radioen på vejen hjem, endte vi med at bruge kanalrundfart billetten fra feriekuponhæftet - en lang tur på 5 kvarter - hyggeligt.

Så må vi se hvad vejret byder på i morgen - turen til Avedøre holme er indstillet - tog den selv i fredags - 10 km.. havde glemt hvor mange bakker der var (op ad) og hvor meget det faktisk blæser der ude - ok for en mor, men knapt så sikkert at sønnemand vil nyde det. desuden havde de lukket halvdelen af ruten forbi Avedøreværket pga byggeri... bøller!!! Men naboen har anbefalet kirkegården, og der kommer vi jo hjævnligt forbi på lillesøster besøg - så det kan jo snilt slås sammen med en rulletur!

mandag den 13. juli 2009

To do liste

Sidder og arbejder, eller også prøver jeg desperat at planlægge vores ferie - tænk om vi "glemmer" noget af det vi har tænkt vi skal - og har vi nok til at fylde alle dagene? - hvordan bliver vejret, det er jo også lidt bestemmende for hvad og hvornår.
  • Zoo ( det er evigheder siden vi har været der, måske vi skulle prøve en aften tur!)
  • Helsingborg (har shoppet tobak til en kollega, så jeg har nogen svenske penge der brænder i pungen)
  • Bakken (gider egentlig ikke, men nu har jeg jo lovet sønnen det allerede sidste sommer....)
  • Tivoli (var der igår, men mon ikke en enkelt tur til vil live modtaget positivt?)
  • Legoland og Givskud (Det er planlagt med overnatning på Skovdal kro)
  • Stranden (selvfølgelig skal vi på stranden, og holder vejret er det jo noget man godt kan gøre flere gange)
  • Legeland (ikke rigtig en sommerferie beskæftigelse, men tisser det ned så er det jo ok - og så kan jeg få mig en eftertragtet "Ginger latte")
  • Tyrkiet (rejsen er bestilt og betalt - og vi glæder os SÅ meget)
  • Marionet teater i Kgs. Have (det missede vi sidste år, tilgengæld så vi samme stykke 3-4-5 gange forige år)
  • En rulleskøjtetur ved Avedøre holme (der løb jeg meget en gang, nu er sønnen så habil at jeg tror det også er noget for ham)

Mon ikke det, med nogen indlagte "mor vil træne" eftermiddage vil få vores tid til at flyve.... bare man kunne sætte den istå, gad godt ha ferie i mange flere uger.

Ferie

Så er ferien næsten skudt igang - næsten, fordi sønnemand har meldt sig til 4 dagsudflugter med FDF (eller hvad de nu hedder *blush*). Frygter lidt at han når det er overstået også vil være spejder....Han var i hvert tilfælde svært imponeret over deres uniformer og alle de mærker man kan tage - b.la var der et "snitte mærke" "Er du så god til at snitte?" sprøger han, pigen nøler lidt og jeg hjælper hende på vej "God nok til at få et mærke" - "Ja" griner hun.... Nå men et eller andet skal han vel også ha lov at gå til, så det kan vel lige så godt være spejder som så meget andet, måske det ville være sundt for ham? - Hans far har været spejder, så vidt jeg husker - og hans morbror. Men ikke hans mor, uniformer er noget mænd har på når de skal se lækre ud, ikke noget jeg vil iføre mig hvis jeg på nogen måde kan slippe. Nå men jeg har så bestemt at jeg vil bruge de her "fridage" til at arbejde nogen timer ind, og få trænet lidt - som om jeg behøver det.... Og så må vi bare nyde de sidste uger endnu mere. Vi kan i det mindste sove en time længere end når vi skal på rigtigt arbejde/skole. Og så håber jeg den lille mand får nogen dejlige dage med gode oplevelser, det fortjener han!

torsdag den 11. juni 2009

Muffinsmonsteret

Sommerfest i klassen - havde egentlig tænkt at jeg ville melde mig frivilligt til at bage muffins, men så ombestemte jeg mig - og tilbød at bage til SFO'ens sommerfest. Skæbnen ville så at jeg blev udpeget til at lave kage sammen med et andet forældrepar - Onsdag bagte og pyntede jeg 60 muffins, to forskellige opskrifter, en med chokolade/banan og en med chokoladeknapper. Bortset fra et vist svind, sønnen skulle lige prøve smage, en kollega kom forbi efter en pc og skulle ha en muffin til vejen, en anden bekendt kom forbi efter noget hun skulle viderebefordre for mig - osv osv... alt i alt havde jeg 52 muffins med til skolefest, og havde to med hjem. Bøvs siger jeg bare.


















Til aften har jeg så bagt anden omgang, denne gang dog kun 30 muffins - Sønnens afdeling på SFO'en hedder "kvisten", så selvfølgelig er alle muffins pynted med små kviste. Jeghar gentaget successen med chokoladeknapper :-)

På mandag har jeg et møde med en ekstern leverandør, det er flinke mennesker så de får kokos muffins, sikkert pyntet med "kirsebær grene". Men så nægter jeg også at være i selskab med noget der bare tilnærmelsesvis ligner en muffin - har i øvrigt endnu ikke smagt nogen af dem - så 90 muffins på 2 dage er nok en god start på en slankekur.













fredag den 5. juni 2009

Det der med rugbrød

Sønnen har aldrig været vild med rugbrød - det gav visse "episoder" i børnehaven - men jeg gider ikke købe noget brød hvor han spiser det hele dag 1, det halve dag 2 og kun pålæget resten af ugen. Når jeg køber fx speltboller så kører han stortset altid det hele ned, og det er i hvert tilfælde ikke brødet der stopper ham.

Sidste lørdag havde vi en kammerat på besøg - han fik sådan en bolle med kylling, da jeg aflevere drengen om eftermiddagen sprøger hans far om han har spist (og hvad) - de er fra Libanon og jeg mistænker lidt at han bare høfligt checker at jeg ikke har givet ham noget "forkert" - eller også er han bare almindelig nysgerrig - han gør det i hvert tilfælde elegant. Forklarer at de har spist speltboller med kylling - og siger i en bisætning at vi ikke har rugbrød. Primært fordi sønnen ikke spiser det, og det gør han nok ikke fordi jeg ikke bryder mig om det. Jamen dét skal han da siger faren....det skal alle - hey du, du er første gen. invandrer - jeg er 2. gen - og så skal du lærer mig om rugbrød!! - sjovt. Konen skynder sig at støtte mig og siger at hun heller ikke bryder sig om det. Tak - smiler jeg. Rigtig søde mennekser, ved egentlig ikke hvor meget de to unger får ud af at lege sammen, sønnen er egentlig ret glad for inde leg og den anden dreng foretrækker ude leg - men forældrene er flinke mennesker så vi må forsøge at få det til at fungere.

Men jeg morer mig stadig over at han synes han skal "opdrage" på mig mht vores manglende rugbrødsspiseri :-)

En sørgelig dag

Før sønnen - ret lang tid før sønnen trænede jeg boksning i nogen år. Startede da jeg boede i Helsingborg og det lige var blevet hipt med motionsboksning i fitness centrene. Min veninde var ansvarlig for aerobic i det center jeg trænede og jeg lokkede hende til at indføre boksning. Det gik faktisk meget godt, men så havde de instruktører ikke tid til at undervise og "forsøget" stoppede igen. Jeg fulgte dem så til idrætshallen hvor deres far havde træning - fik mig et ordentlig sæbeøje fordi ingen havde lært mig noget om parader og et kæmpe blåt mærke på hagen fordi jeg troede at jeg var i stand til at lave armstrækninger med klap bag ryggen i første forsøg :o)). Da jeg forlod Helsingborg anbefalede træneren mig at jeg kontaktede Keld Krogh og "hilste fra ham" så kunne jeg nok få lov at træne dér. det gjorde jeg så i fem år. Lagde helt styrketræningen på hylden til fordel for boksning - ind til jeg fik ondt i skulderen af alle de armstrækninger, lidt for ensidigt var det - så supplerede jeg igen med lidt styrke. Så fik jeg jäkla ondt i knæene - det lød som nogen der trådte på æggeskaller når jeg satte mig på hug og så måtte jeg til sidst indse at boksningen var for hård ved mine knæ. Det var trist, meget trist. Den gode Keld og jeg havde mave bøjningskonkurrencer - han elskede at presse mig, de øvrige trænende havde forlængst smidt sig pibende på gulvet men jeg fortsatte smilende - til Keld måtte stoppe fordi de andre begyndte at kede sig. Da sønnen var nogen måneder gammel var jeg nede for at præsentere ham. Et lille år senere ringer Kelds kone og sprøger hvordan det går, jeg fortæller hende at jeg er gravid igen - det havde hun næsten regnet ud:-) og jeg lover at komme ned når baby er kommet ud - tingene gik som de gik og jeg kom ikke, en af mange "fobier" der opstod efter Edels død. Så finder jeg for nogen måneder siden Keld på fjæset og tilføjer ham som ven - han er ikke itvivl om hvem jeg er og jeg lover at besøge ham igen - tiden går og i sidste uge opdager jeg pludselig at han annoncere sin pensionering:( Så fik jeg fart på - i går var vi forbi, bortset fra at det er dejligt at se både ham og konen - og konens bror, så er der mindst 5 på holdet der også gik der da jeg trænede sidst - for ca 8 år siden VILDT og endnu mere vildt at de kunne kende mig... Nå men sønnen hyggede sig, fik lov at prøve at bokse på sæk og jeg boksede lidt med ham - jeg fik bokset lidt på sæk (og fik ros :-) på trods af at jeg gjorde det i høje hæle). Vi var med til lidt af opvarmningen. 3 uger er der tilbage, må se om jeg ikke kan få det arrangeret så jeg kan få en sidste træning - fik en invitation. Og så dukker vi op til receptionen. Ikke fordi jeg har overrendt ham, men han har været der og "muligheden" har været der - men nu er det snart slut, instituttet lukker helt - han vil ikke sælge det er "hans" og det vil ingen andre kunne viderefører.

mandag den 1. juni 2009

Troldekugle konkurrence

Troldekugler havde udskrevet en konkurrence og sønnen og jeg har deltaget. Min kugle skulle symbolisere "The lost child" en stjerne med en rød eller blå koral for pige eller dreng.




Sønnens forestiller månen med en stor rød næse, solen har nemlig slået på den med sin hammer :) - formoder at det røde skulle være emalje. Og da han er vild med guld er det så materialet.

I dag har de præsenteret de 10 finalister og vi er ikke med - øv- Må så indrømme at det langt fra er alle 10 der i mine øjne er særlig originale. I det oprindelige "sæt up" lovede de en sølv udgave af vinderkuglen til alle der havde indsendt et orginalt foreslag - den del af teksten er nu væk, men med over 8000 deltagere ville dette jo også blive noget af en udskrivning.
Så er spørgsmålet bare hvad vi skal stemme på sønnen og jeg - hvis du vil stemme, kan du gøre det her

lørdag den 30. maj 2009

Nu med springvand

Inspireret af hende her og en tur her, er min have nu udstyret med - tataaaaaa et springvand!Der er regulerbar højde på på "springet" og nogenlunde i midten virker ikke til at genere naboerne. Synes det er rigtig fint og så var det endda ikke særlig dyrt!

lørdag den 23. maj 2009

For 5 år siden

Blev en lille pige født, sund og rask - men blot havde hendes hjerte glemt at slå.

Tænk hvor tiden går - man tror at den går istå, men det gør den ikke - livet går videre på sær vis.

Der er bagt chokolade muffins, i morgen skal de pyntes med pink glasur og sølvkugler - dvs sønnen har sagt at han vil pynte en til mig med et hjerte - han ville også ha lavet en til lillesøster men den kan hun jo ikke spise.

Vi skal hente de traditionelle balloner hos Jensens bøfhus (håber jeg) og et forhåbentlig smukt blomster hjerte hos blomsterhandleren.

Siden skal vi også besøge mormor, det jo ligger og laver ingen ting - og mon ikke dagen traditionsrigt ender på "De gyldne måger" - det er jo lige som blevet tradition.

Er sær tom inden i.

søndag den 17. maj 2009

Tænk at det kan føles naturligt

At gå ind til en blomsterhandler og sige "god dag, jeg vil gerne bestille et hjerte med hvide blomster og lyserøde rosenknopper!" - "Jeg skal bruge den på lørdag" - forklarede at jeg fik noget lignende sidste år - og det mente hun godt at kunne huske.

Dagen har sneget sig ind på mig, lige så stille.

Vi besøgte mormor i dag, fortalte hende at på lørdag er det Edels fødselsdag, det kunne hun godt huske - sagde hun. Og jeg som troede at hun var løbet helt rundt i dage og måneder. Men måske mente hun i virkeligheden også bare at hun godt viste at det nærmede sig - årstiden er der jo.

Nå men mormor kan jo ligesom ikke komme med, lovede at vi ville sende en ballon op til Edel på hendes vegne, og at vi ville komme forbi bagefter med chokolade muffins - hun fik valget mellem forskellige slags og valgte dem med chokolade, det er også de bedste :o)

lørdag den 16. maj 2009

jeg er ikke tilfreds

Jeg er så træt af de her møder - og egentlig har jeg hele tiden haft en følese af at "deputy" var den gale mand til at holde dem - fordi han er sådan en der gerne vil have at alle er glade. Det sidste er jeg så nu voldsomt i tvivl om. Jeg er i hvert tilfælde ikke glad. Nu kan jeg jo tage fejl - selvom jeg desværre tvivler. Men jeg tror sku jeg kom ud fra det her "sidste" møde med besked om at tage et udvidet hensyn til kollega - fordi hun jo er skrøbelig og fordi det er så synd for hende, hun er jo syg og alt muligt.... Tja, hun er blevet ansat på samme vilkår som os andre - på et tidspunkt hvor alle viste at hun havde den sygdom hun har - og så vidt jeg kan se er den ikke forværret som sådan. Nå ja, det vil vel ganske stille og roligt i et eller andet udefinerbart tempo gå "ned ad bakke" - men hun kan da stadig melde sig til fx DHL stafet - så så galt ser det jo ikke ud!! Men altså skrøbelig ja, det må vi sætte hak ved. Nu er det så bare at jeg har kæmpet med mig selv hele sidste forår, og færdig er jeg knapt - for at komme op, for at få det bedre - og hun og hendes opførsel har virkelig ikke hjulpet mig på vej. Nu skal jeg så pludselig tage hensyn - fortsætte med at tænke "har denne opgave noget med hende at gøre, bare det mindste?" kan jeg sætte kryds der, så skal jeg - som jeg har gjort længe - og faktisk er pænt træt af - tænke hvordan løser jeg den så det påvirker hende mindst muligt, ikke som jeg finder det naturligt - hvad er bedst for kolbøttefabrikken... Det mindre sjove er jo at lige meget hvor meget jeg tænker, ender det jo tit galt - ender det tit med at hun blievr sur - så hvorfor fortsætte - jo, for det skal jeg så. Jeg skal "give hende plads" tage hensyn...hun har det jo skidt.

Så så man lige mig rette mig op i stolen - vil ikke påstå at mine øjne ikke lynede - tror jeg, jeg er ikke rigtig herre over dem nemlig, og jeg vil næsten tro de skød flammer. JEG har kæmpet med mig, hun ville ikke - vi fik det samme tilbud, hun takkede nej (eller så vidt jeg husker - råbte nej) Jeg kæmpede - hun gjorde ingen ting. I den tid jeg var nede og skidt har jeg aldrig bedt om særbehandling, var jeg ked trak jeg mig fra de øvrige kolleger - holdt mig væk. Det kan som sådan have påvirket stemningen, fordi jeg normalt er hende med hygge genet - men hey, andre kan jo tage det job ikke? - jeg har ikke råbt og skældt ud, jeg har ikke forlangt at der skulle tages specielle hensyn. Og nu vil man mere eller mindre direkte sige til mig "vi synes hende sorg er større end din" - fik aldrig fortalt dem at sorg ikke er målbar - men fik fortalt dem at jeg ikke synes det er retfærdigt - HR damen spurgte om mine kolleger kendte til mit "problem" - tror ikke hun ved hvad det er - deputy "burde vide" - men han er jo en mand, så måske har han glemt, måske tænker han ikke på det - netop fordi jeg aldrig taler om det med mine kolleger - fordi det er mit privatliv - fordi mit privatliv ikke hører til mit job. Jeg er kommet til at åbne mig for nogen, skulle jeg ikke have gjort, kan jeg godt se i bagspejlet, men heldigvis ikke for ret mange - og heldigvis er jeg klogere nu. Mine følelser rager dem - hvilket jeg også fortalte HR damen - men derfor vil jeg nu alligevel ikke rigtig finde mig i at få at vide at hendes sorg er mere værd end min, især fordi jeg ved hun ikke tog mod tilbudet den gang for et år siden. HR damen spørger om jeg ved hun ingen ting gør - det ved jeg jo selvfølgelig ikke - men det virker så sandelig ikke sådan, så meget kan jeg dog sige!!!

Jeg er ikke tilfreds.

Jeg skal have udviklingssamtale med chefen - hun prøvede at out source den til deputy, men det fik min søde svenske kollega fikset for os. Og der må jeg på en eller anden elegant måde for formidlet at jeg ikke er tilfreds - jeg ved helt tilfældigt at chefen har et "problem" der ligner mit på mange måder - og jeg ved at hun stadig inderst inde har et savn - selvom hendes er betydelig ældre end mit. Så jeg tror hun vil forstå - men om hun så vil støtte mig, det er en anden sag - vi får se.

lørdag den 9. maj 2009

Kære kollega

Jeg bruger desværre for meget krudt på disse konstante samtaler - de dræner mig totalt. Jeg ville virkelig ønske at jeg kunne få lov til "bare" at passe mit arbejde. Overvejer stadig om den eneste måde dette vil kunne lade sig gøre på - er at skifte job - Nu ved jeg jo definitivt INTET om hvad der foregår i dit hoved, men jeg har en sær følelse af at du slet ikke vil synes at det er "din skyld" hvis jeg forlader jobbet - Men jeg ved heller ikke hvad det er du vil have fra mig, og egentlig tror jeg ikke du ved det selv heller - jeg tror faktisk ikke vi nogensinde vil komme til et punkt hvor du er "tilfreds" hvor du vil holde op med at fistre ind til cheferne og klage over at jeg har gjort eller sagt det ene eller det andet - du har efterhånden lært at det ikke er smart at skælde ud på mig.
Men det var egentlig ikke det jeg ville i dag - jeg ville sådanset bare spørge dig om hvordan det kan være at du mener at du er berettiget til hele tidenat blande dig i mit job, når hele denne ballade angiveligt er startet fordi du troede at jeg ville stjæle en af dine opgaver - fordi jeg spurgte hvor langt du var kommet - og hvornår jeg skulle til at hjælpe til, som du jo havde aftalt med vores daværende chef at jeg skulle....Så undrer det mig egentlig temmelig meget at lige netop du mener at det er ok konstant at blande dig i mit job - hvor spændende du end måtte synes det er... Kan du forklare mig det?

fredag den 8. maj 2009

En gyser

Vi havde svømmet og badet og var nu klar til at hoppe i tøjet og komme ud og spise i DGI's kaffeterie - noget sønnemand virkelig gerne vil prøve, men det kræver at dagen efter svømmedag ikke er en arbejdsdag - for vi vil jo nok komme lidt sent hjem. Jeg skal tage mine smykker der ligger i mine sko - men HVOR er mine lykkearmbånd? - i ved de der La Chance til en mindre bondegård pr styk (faktisk spurgte drengens morbror forleden om det var sønnen der havde lavet det ene - det med alle dyrene.....) Nå men skabet havde stået åbent nogen minuter - jeg havde stået foran det stort set hele tiden, og ingen var gået så tæt forbi at de kunne få fat i noget i bunden af skabet - så mon jeg havde tabt dem i vandet? glemt dem på arbejdet? (nogen gange tager jeg en ring af og leger med den når jeg forsøger at tænke....måske havde jeg gjort det samme med armbåndet) - eller måske havde jeg glemt at tage dem på om morgenen - det sidste virkede bare alt for utroligt til at være sandt. Var allerede i fuld gang med at overveje hvor mange aktier jeg måtte sælge for at kunne genkøbe dem - men de ville jo ikke være dem, dem jeg har har jeg fået af den såkaldte i henholdsvis "undskyld jeg er et fjols" og valentines gave og "undskyld jeg er et fjols" og fødselsdagsgave.
Kaffeteriet var selvfølgelig lukket en time for tidligt (lige som sidst vi prøvede at spise der...sikkert for et år siden) - så vi endte med at tage Mc D med hjem - og jeg styrtede op i badeværelset - og dér lå de to stakkels armbånd og ventede på mig - PFEUUUUUUUUUUUU - turde næsten ikke åbne døren der ind til af skræk for at de ikke var der!!!

søndag den 3. maj 2009

Åbent brev til en kollega

Kære du,

Hvad er det egentlig du vil? - Er din dagsorden at få mig til at forlade mit job (på den ene eller anden måde)? - jeg tror det egentlig ikke. Mest fordi du i fredags udtrykte oprigtig nervøsitet for at jeg skulle sætte mig på et andet kontor - og man ikke skulle få de øvrige kolleger informeret om at det ikke var dig der havde bedt mig gøre det. Men hvad tror du så der vil ske hvis jeg på den ene eller anden måde ender med at forlade det job, som jeg faktisk er rigtig glad for...forventer du at jeg vil lade som om det overhovedet intet med konflikten, eller din opførsel har at gøre? - det kan jeg så ikke love dig!!

Jeg forstår virkelig ikke hvad der foregår i dit hoved. I et halvt år havde du tilladelse til at ringe til mig 24/7 hvis der var "noget" - du ringede godt nok aldrig om natten, men enkelte gange ganske sent om aftenen - altid stor tudende så jeg ikke fattede en bjælle af hvad du sagde. Min "opgave" var så at få dig beroliget, talt ned... En gang ringede du tilmed fra Brønby havn - hvor du stod stor tudende i buller mørke - kæresten havde igen enten misforstået eller givet fanden i dit hysteriske udbrud over at han ikke ville gøre som du ville ha - og at han ikke var i stand til at læse mellem linierne og gætte hvad du ville ha ham til. Jeg var så tæt på at rive en sovende dreng op af sengen og smide ham i bilen for at køre ud og lede efter dig, men så dukkede din kæreste op og så var det jo under kontrol. Eller den gang du ringede fra kærestens entre hvor du sad (eller var det trappesten) han havde smidt dig ud fordi du var komplet hysterisk og han ikke viste hvad han skulle stille op med dig - han blev ikke videre glad over at opdage du sad og snakkede med mig og fik råbt en to tre ting inden du lagde på igen. Det er jo ikke fordi jeg forlanger evig hengivenhed for det jeg har givet/ydet - det eneste jeg ønsker er at blive behandlet med ganske almindelig medmenneskelig respekt. Og nu vil du sikkert sige at jeg ikke respektere dig eller behandler dig sådan - og det gør jeg muligvis ikke. Men som den venlige HR dame sagde - så avler tryk modtryk - og det var dig der blev "grim" først. Det var dig der ringede og hylede og skreg af mig og skældte og smeldte og lagde semi truede besked på min telefon svarer - og sendte en mail der bestemt også kunne opfattes truende hvis det var med de briller man læste den. Den gang påstod du at det var fordi du troede jeg ville stjæle en opgave fra dig - lige meget hvor meget jeg efterfølgende forklarede og gjorde ved - tilmed undskyldte - ikke fordi jeg nogen sinde ville stjæle den opgave - jeg havde nemlig, og har stadig rigeligt af mit eget.

Jeg VED du var taknemmelig for min hjælp - du skrev en virkelig sød nytårshilsen til mig det år - og sagde også ved et par lejligheder at du håbede jeg viste hvor taknemmlig du var for min hjælp - men det var den gang.

Ved første møde med HR refererede du til vores tidligere kontakt ved at sige at vi jo ikke behøvede sende private sms længere - det synes jeg er noget af en nedvurdering af det der foregik - men ok, er det sådan du helst vil huske det - så ok med mig. Ingen grund til at vade i det heller. Ved det første møde gik mange af dine "anklager" på at jeg ignorerer dig - men igen, det gør jeg kun når du taler grimt til mig - eller tilmed råber og skælder ud - hvis du taler normalt, så er jeg også høflig - men ærligt må jeg indrømme - jeg ser ikke på dig med glæde i øjnene når du kommer mod mit bord - jeg ved jo aldrig rigtig hvad der er i vente - en almindelig forespørgsel eller et rap over fingrene for at have udført mit job - uden at cleare med dig at det er ok - og det er jo ikke som om du er min chef eller noget, jeg behøver virkelig ikke cleare noget som helst med dig - det er kun dit kontrolgen der går helt amok. Du mener så at du slet ikke råber og skriger, bare er engageret - nu ved jeg så at du i en anden sammenhæng har udtalt at du godt viste når det gik galt - du kunne bare ikke kontrollere det, og bagefter kunne du ikke finde ud af at "komme tilbage" på en ordentlig måde - men den forklaring, den er pist væk nu.

Men du har altså et lille problem der, du har ingen videre situationsfornemmelse, du skælder ud på hvem som helst, ikke bare jeg - og ind i mellem tror jeg desværre du rammer en der ikke er sådan videre smart at skælde ud på:( på sigt sker der næppe det store af at råbe af mig, men chefen er nok ikke den jeg personligt ville vælge at råbe af, hvis trangen kom over mig.

Men du mener angiveligt - det sagde du i hvert tilfælde der for knapt et år siden, at den mistillid jeg havde skabt ved at virke som om jeg ville stjæle din opgave - den gjorde at du nu måtte kontrollere mig og "holde øje" - måske ikke lige sådan udtrykt - men noget i den stil, noget med at hvis vi skulle lave noget sammen skulle retningslinierne skrives helt klart ned - nu har vi så bare ikke skulle lave noget sammen, ikke på den måde i hvert tilfælde - men på en eller anden måde går det ofte galt når jeg laver noget der bare er i nærheden af en grænseflade til dig. Du får mig næsten til at reagere som en mand på det punkt, hvis jeg på nogen måde tror at noget jeg laver kan gøre dig sur - så siger jeg helt sikkert intet før det er så tæt på at jeg ikke kan undgå det længere - jeg ved jo det vil komme, men så hellere vente til sidste øjeblik. Men mest er det nu en overraskelse at netop den opgave vil udløse vrede - for jeg er faktisk ikke et ondt menneske, ikke noget af det jeg laver er gjort for at hverken såre dig eller gøre dig vred.

Men her i fredags - på andet møde, der var det pludselig fordi du føler dig udenfor på kontoret, du er der kun halv tid og dette gør det selvfølgelig sværere at falde ind. Men HEY, hvornår er det blevet MIN opgave at sørge for at mine kolleger er med i det sociale. Jeg er muligvis hende der laver mest sjov - hygge - hvad ved jeg, men det sjove er altid meget spontant - en der siger et galt ord og så fnise alle andre rødmende, nå ja alle andre end dig - tror nu mere det er fordi vores virkelig platte humor slet ikke er dig - og det fortænker jeg dig sommænd ikke i - for det er virkelig plat, niveauet under værkstedshumor. Men en af tingene ved den slags humor er at det aldrig er sjovt hvis man skal invitere andre til det - det er kun sjovt, hvis det overhovedet er - i øjeblikket.

Jeg må ærligt indrømme at jeg virkelig tit tænker "Hvorfor mig? hvad jeg har lige jeg gjort for at skulle rammes af dette?" - jeg er sådan set ikke i tvivl om at du er misundelig på mig - og tja, det er der måske en god grund til, måske ikke - vi er forskellige steder i vores liv - vi har hver især gjort nogen valg der gør at vi er der hvor vi er og frem for alt er der på den måde som vi nu en gang er.

Helt ærligt så ved jeg ikke hvad jeg skal stille op - jeg nægter simpelthen at være ansvarlig for din trivsel i afdelingen, det må være din egen opgave - de andre i afdelingen klare det fint!! - Du har også lavet en plan til ommøblering i kontoret - så du kommer til at sidde mere centralt - men helt ærligt, du kan bare flytte plads - der er 3 ledige pladser du kan sætte dig på hvis du vil - hvorfor ikke bare flytte - det er der ingen der vil gø over, der i mod tror jeg der er nogen der vil gø hvis de skal flyttes til en anden plads fordi du synes det....du sidder præcis der hvor du selv ønskede at sidde da vi skiftede kontor for knapt et år siden - men selvføleglig har du lov at flytte - bare du gør det uden at insistere på at vi andre skal gøre det også! der er lavet tiltag for at vi skal have endnu mindre grænseflade end vi har haft tidligere, det tror jeg sådanset er fint nok - men lige nu virker det som om det er mere min tilstedevæerlse på kontoret der er et problem end sammenfaldende opgaver. Du har ved begge møder med HR talt om at jeg er "højlydt" - men her sidst var det så også et problem at jeg havde talt lavmeldt - hvad vil du egentlig ha? Du påstår at du ikke kan følge med i hvad der sker på kontoret, men ikke destro mindre kommentere du på ALT både ting der rager dig og ting der ikke gør - og du har ganske ofte en mening, så helt uden for kan du da ikke være.

Det eneste jeg vil bede dig om, kære kollega, er at lade være at bestemme hvordan jeg har det - bestemme at eller om jeg har problemer eller er sur - forhold dig til hvad du kan se - ser jeg sur ud, ok - måske har jeg migræne, måske er jeg træt af at DU ser sur ud igen - sur på den måde at du nægter at sige god morgen når jeg kommer og sidder med en stiv "vred" ryg vendt i min retning - måske er det bare det der påvirker mig? Måske prøver jeg desperat at lade være at være "sjov" så du ikke skal føle dig uden for igen - du ved det ikke, lad være at fortælle hvad jeg tænker og føler, please!! Og nøjes med at forholde dig til fakta! Og så lad være at blande dig i ALT jeg lave, jeg har den instilling at du er i det job du har, fordi du er den rigtige til det - jeg behøver ikke bekymre mig om dit område - det gør du - og skulle jeg en enkelt gang overveje om du gør det godt nok, så vælger jeg at være lige glad - det er nemlig heldigvis ikke min opgave at overvåge dig, det har vi chefer til - det er også dem der beslutter hvem der laver hvad og noget skal de jo gøre for deres løn ikke!? - kan du så ikke vise den samme tillid til mig? - du sender jo heller ikke mails til vores direktør og foreslår ham at løse opgaverne på en anden måde, vel?
Og så lige en sidste lille bitte bøn! - tal pænt til mig, så skal jeg love ikke at ignorere dig - jeg kan ikke love, at det ikke lige tager et stykke tid at vende mig til at du ikke har "ond hensigt" når du kommer hen til mit bord - men jeg er sikker på at det stykke tid ikke behøver være mere end 1-1½ uge - så har jeg opdaget at du kan være høflig - og så kan jeg også være det med et venligt tonefald og ikke høflig med et forsvarsberedt tonefald.

De venligste hilsner
Kristina

mandag den 13. april 2009

Skal / Skal ikke

Har lige oversat mit CV til dansk...Nu er sprøgsmålet så om jeg skal sende det, eller lade være.... det er ikke nemt!!

Jeg er jo på mange måder virkelig glad for mit job, det er spændende og udfordrende - jeg har gode kolleger, eller i hvert tilfælde de fleste af dem. Nogen stykker neutrale, resten rigtig gode - og én eneste en som bare slet slet ikke spiller. Hun er så vred på mig, taler grimt, råber og skælder ud - nu påstår hun så pludselig at hun "bare er engageret i sit job" (og åbenbart også i mit.....) Jeg kan bare slet ikke rumme hende. Min strategi med at afvise hende når hun gik overstregen fungerede helt fint for mig, når det nu ikke kunne være annerledes - men tydeligvis ikke for hende - cheferne var vist trætte af at hun hele tiden kom rendende og skældte ud over mig, så vi blev sat stævne med HR og chefens stedfortræder - man kunne jo godt ønske at chefen selv havde trådt i karrakter her - men det blev så ikke sådan.
Lige efter mødet syntes jeg det var HELT ad H til... vi skal give hinanden time outs - jeg hvis jeg synes hun skriger og skælder, hun hvis hun synes jeg ignorere hende (som følge af det første). Efter sådan en "timeout" skal vi - inden dagens slut, hvilket for hende er kl ca 12 - gå afsides 8sammen) og finde ud af hvad der gik galt...... Hey grøn stue.....(eller pink måske???) I tilgift havde hun så en lille ting hun godt ville lægge til - hun føler selv at hun hele tiden gentager sig selv - fordi hun frygter at vi andre ikke forstår hvad hun mener, dette irriterer hende tilsyneladende - og andre kolleger, kan jeg så tilføje, jeg er som sådan ret lige glad - lukker ørerne gang nr 2 (og nogen gange allerede gang nr 1) - men for at undgå dette vil hun, at vi andre "med egne ord gentager hvad hun lige har sagt" - så hun kan sikre at vi har forstået.

Tænk, jeg som troede at det var en arbejdsplads og ikke en børnehave....men nej.

Jeg har så fundet dette tilsyneladende interessante job - det ligger bare dårligt i forhold til bopæl - og min kontakt til min levendør som blandt andet er det udfordrende vil jeg miste, de gode kolleger kan man jo risikere at få nye af - men hvad filen skal en klog gøre - jeg kan jo søge, ingen siger at jeg bliver kaldt til samtale, og bliver jeg det er der jo ingen der siger jeg får det - men jeg hader at virke useriøs - og søge noget bare for at slippe væk fra en kegle - det er ikke den rigtige grund:( men desværre ser det ud som det er den eneste måde at slippe væk på. Alternativt er at bede om at sidde på et andet kontor end hende - så vi ikke "går op og ned af hinanden" hele tiden - men så mister jeg jo de 2-3 søde kolleger der også sidder på kontoret...........


Hvorfor pokker er der ingen der har kugler til at gøre noget i denne situation????? pisos:(

torsdag den 9. april 2009

Det går vist ikke

Min mor bliver vist ikke god igen... sprøgsmålet er så hvor hurtigt det går den anden vej. Et eller andet sted er jeg kynisk - hun er gammel, hun har levet et spændende og godt liv. Og forældre dør før deres børn ikke omvendt! - Jeg ønsker ikke at hun skal ligge hen længere end absolut højest nødvendigt Og et eller andet sted så er hun væk - det jeg savner mest er at jeg ikke lige kan ringe og få hendes syn på vores nye statsminister og sådan nogen ting. Og det kan jeg ikke - at jeg ikke få lov at vise hende den næsten tosiders artikel som vores kursus leverandør har skrevet om vores samarbejde - tilplastret med billeder af MOI :-) det gad jeg virkelig godt at hun så! - men selvom jeg prøvede at printe billederne ud nu, så tror jeg slet ikke hun vil kunne fokusere.

Tirsdag sendte hospitalet hende til genoptræning, tirsdag aften blev hun sendt retur fordi de mente at hun var blevet dårligere - hospitalet vurderede hende og returnerede hende igen - lørdag holdt de "foredrag" for os om at hun rekreerede bedst hvis hun ikke fik for mange indtryk og fik lov at hvile og sove - hvor er lige tre køreture på et døgn i den sammenhæng? - Men genoptræning er udelukket og så er der jo kun en vej. Det jeg frygter mest er at vi skal tømme ud i hendes hus - der er milliarder ting, det meste skal nok kastes - noget kan måske sælges, men det er jo også et kæmpe arbejde og om det betaler sig er et spørgsmål. Så er der de ting der skal deles - det gruer jeg også for. Der er nogen få ting som jeg ved at der "står" mit navn på - nogen af dem har egentlig bare været "på opbevaring" hos far og mor, så dem er der ingen diskussion om. Men der er to ringe som min far har designet til min mor, det er faktisk de eneste jeg virkelig gerne vil ha - min mor har sagt det er mine, men jeg er næsten 100% sikker på at det giver problemer. Men måske man ikke skal tage sorgerne på forskud - måske er vi den eneste familie i verden der ikke blvier uvenner over arven.... as if!!

Min bror synes ikke at sønnen min skulle se sin mormor "sådan" - eller faktisk så prøvede han at nedlægge forbud - men nu er det jo ligesom min søn, ikke :-) I går var hans egen holdning at han ville kramme sin mormor og sige at han elsker hende - i morges var han lidt i tvivl - men vi får se når vi kommer forbi hende senere i dag, hvad han så vil - egentlig vil jeg gerne at han får taget afsked, men han skal jo heller ikke tvinges til noget han ikke har lyst til - han er jo kun 6 år.

fredag den 3. april 2009

Alle gode gange ....

I dag skulle vi har stormøde på jobbet "samarbejdsrelation" mellem undertegnede og en kollega. Var virkelig ikke det mindste motiveret - har diskuteret det til hudløshed med forskellige for at forberede mig bedst muligt. Mit eneste virkelige behov at at få lov at passe mit arbejde, uden at blive skreget og hylet af. Punktum. Slut. Med den lille "krølle" at jeg har følt mig terroriseret på jobbet i 9½ måned. I sommer var jeg ved at søge jobbet som assistent for fyren kolbøttefabrikkens mest kedelige job - men kom til fornuft. Da denne samtale kom på kalenderen snublede jeg over en stilling i et større firma i Nordsjælland - ansøgningsfristen udløber først efter påske, så der er en risiko endnu.... Men dybest set er jeg glad for mit job, synes det er spændende og der er jo en masse søde og rare kolleger ud over den ene.

Faktisk var det sådan at en kollega jeg sjældent kommunikere med i en anden mail til mig ønskede mig held og lykke med mødet - det var lige på grænsen til at trække tårer. En anden ringede så da jeg var på vej videre for at høre hvordan det var gådt. Dette var nu mere ventet end uventet - men stadig rigtig rigtig rart.

Men lige inden mødet ringer brormand - mormand er indlagt med stroke....vi kunne jo ikke gøre så meget, andet end at lade dem undersøge hende og ja, så sende hende videre til Hillerød - hvad sker der med hospitalerne i byen, det ville være så meget lettere for alle parter at besøge hende - men næ nej, sådan skal det ikke være.

Hun er heldigvis ikke så slemt tilredt som hun kunne, fik besøgt hende efter møde og før afhentning af lillemand. Nedsat styrke i den ene side, og afasi - men klar i hovedet - ved når hun bruger et forkert ord, ved når hun ikke kan udtale ordene - og træt som bare den. Det sidste er jo knapt en overraskelse. I morgen kommer brormand så forbi slottet her og vi drager tilsammans med sønnemand på besøg hos mormand - og så må vi se hvad resten af påskeferien kommer til at gå med. Håber bare nogen af vores planer kommer til at holde stik.

I første omgang fik sønnemand et løbehjul - en påskegave jeg egentlig planlagde i onsdags, men den faldt på et rigtig tørt sted her i eftermiddag.

søndag den 29. marts 2009

Host, host

Så blev det min tur - eller snarere utur.... Startede sidste weekend med ondt i halsen. Tirsdag&onsdag holdt vi kursus i Helsinki - jeg på iprehn og næsespray. Men det gik godt. Vi er vist kommet frem til at vi kun gider undervise i Finland - de er så nemme at få til at grine og den gode stemning spreder sig hurtigt. Vi glæder os faktisk til slutningen af april, hvor vi har en tur til.
Burde nok ha ligget i sengen resten af ugen, men torsdag var der reception i anledningen af chefens fødselsdag - og når jeg alligevel skal op og i tøjet for at få sønnemand i skole, så er jeg jo næsten halvt på arbejde. Så lige nu trives mine lunger bedst uden på kroppen.
Sønnen havde mad dag i går, egentlig havde jeg ikke rigtig appetit - men alligevel sulten - men sådan en gang sushi er jo svær at gå uden om.

lørdag den 14. marts 2009

Nedlagt

For første gang i mindst 1½ år er sønnen nedlagt med feber. det kunne selvfølgelig ikke blive ved at gå. Naivt at tro at han ville gå ram forbi når alle andre lægger sig på stribe - men når det endelig skal være, så er det praktisk at det er nu - den kommende uge på arbejde er forholdsvis stille, ingen kurser, ind til nu ingen virkelig vigtige møder hvor jeg bør være til stede - faktisk er det mere eller mindre ok at deltage på telefon - selv om mødet er i landet. Ret behageligt.

Men det værste er næsten at jeg nok misser min træning i morgen OG at der er emne uge i 0. i uge 13 :( er det ikke lidt typisk - pirat tema... nå men måske er den en hurtig omgang - lad os håbe det, han gik i seng med 39.6 og en meget ringe appetit i løbet af dagen.

torsdag den 12. marts 2009

Træt og ked

Nu har jeg lige haft to forrugende dage - nogen af dem hvor man hvisker stille for sig selv "Jobbet bærer lønnen i sig selv!" - men meget meget stille, tænk hvis nogen hørte det. I dag har jeg så haft en af de dage hvor jeg virkelig behøver den ekstra løn de sparede tirsdag og onsdag. Et heldags afdelingsmøde - "nogen", sjovt nok lige netop den "nogen" der er s totalt asocial og komplet umulig at have med at gøre - den nogen der tror det er ok at råbe af folk der har en anden mening end vedkommende selv - den nogen der tror det er ok at skælde ud på kolleger der i virkeligheden bare prøver at passe deres job. den nogen der konstant insistere på at lave om på "rollefordelinger" hver gang det viser sig at de ikke stemmer over ens med lige netop hendes verdens billede. HUN af alle snakker om (igen) at vi ikke er sociale nok i teamet. Hey, ved i hvad - jeg gider faktisk ikke være social når det skal være på den måde. Også den nogen der konstant skal lade sin røst høre, konstant lige skal ændre på en tekst, et punktum, et forholdsord, i noget andre har lavet - bare for at sikre sig at fingeraftrykket kommer med.

Tro fandemig jeg har tabt gnisten (igen) - gider ikke. Ville virkelig ønske - at ønskejob nr to hang og dinglede på et træ lige foran min næse. Men sjovt nok, så gør det aldrig det, når man har brug for det. Kan bare mærke at min tålmodighed er opbrugt. Behøver at nogen - andre end mine nordiske kolleger - og "min" leverandør fortæller mig at jeg gør et godt stykke arbejde - men det må jeg vist se i vejviseren efter. Det er bare ikke altid nok at man selv ved det er mere end godt det man gør.

Skal vi satse på at det ser lysere ud i morgen? - to vældig lange dage med kursus og væren på 10% i ganske mange tiner, nætter med skidt søvn og så et heldags afdelingsmøde - mon ikke en god nats søvn vil gøre det hele bedre? håber jeg sku.

onsdag den 11. marts 2009

Træt men tilfreds

Vi har gjort det igen - min lærer og jeg - holdt et kursus der er en succes - ikke en bragende succes, som det plejer - men en succes. At bragende mangler er primært fordi dem der dukkede op ikke er den primære målgruppe så jeg kan godt leve med at de ikke mener at kurset var præcis det rigtige for dem. De kunne have læst målet med kurset - men problemeter nok at det er det eneste kursus i det område, så de var nok kommet alligevel :o) og de var faktisk ganske tilfredse.

En mener at det ikke behøver blive holdt med ekstrn lære - er det så en ros til mig, at han mener jeg kan klare det alene... det vælger jeg at tro. Der er så flere anledninger til at det ikke bliver sådan. Både nogen kontraktmæssige som vedr ejerskab til materialet - men også at jeg bestemt ikke føler mig kompetent til at have alle kapitlerne.

Men jeg er godt nok brugt to rigtig lange dage hvor man er på hele tiden. Men så længe det er sjovt, og det er det - vi har et rigtig godt samarbejde læreren og jeg - og skaber en rigtig god stemning i undervisningssituationen.

lørdag den 7. marts 2009

total deroute

Har altid foragted "chateaux au pap", da min mor pludselig havde sådan en pap kasse stående på trappen rullede jeg med øjnene i forargelse, "det var aldrig gået hvis min far havde levet", "Det er garanteret min søsters idé" var tanker der fløj gennem mit hoved. Gæt hvad der nu står i rummet under min trapppe....

Altså, jeg kan godt lide et, højest to glas vin på en fridag - men jeg åbner ikke en flaske for den fornøjelses skyld - selvom jeg har en vacuum prop der fungerer helt fantastisk - det er "fråds" - når jeg så, en sjælden gang i mellem har gæster, så er der jo som ofte en slat eller to tilbage, de bliver så nydt på først kommende fridags aften - hvis jeg ellers husker det. Men nu har jeg i flere uger/måneder gået rundt om kasserne med vin i Føjtext - for det går jo at få nogen nogenlunde okagtige dråber i sådan en kasse...Og det er jo en smart måde at få det der ene glas på, uden at skulle bryde mod min sædvanlige nærrighed - og 1000 andre halvdårlige undskyldninger.

Kassen har ikke stået der så længe, men jeg har faktisk fået mig et lille glas de sidste to aftner - så mon den ikke er kommet for at blive? - måske ikke lige den kasse, den vil vel blive tom på et tidspunkt 1½ dl op i 3 l.... jeg er musiksproglig, så ingen idé overhovedet, det vil givetvis komme som en kæmpe overraskelse for mig når der sprutter fire fattige dråber ud af kassen - men den tid, den sorg.

torsdag den 5. marts 2009

40 minuts of fame

Jeg har været til fotograf - eller dvs jeg gik faktisk bare en etage op og to "gange" hen - bankede på en dør og gik ind til en kollega. Haner en gudsbenået powerpoint haj og fotograf i sin fritid.

Jeg skulle bruge et par billeder til et interview vores kursus leverandør har lavet med mig - og så vil man jo godt tage sig pæn ud... de billeder jeg havde liggende var for det første taget med kameraet i strakt arm og enten så jeg eddike sur ud, eller også var der et drengefjæs mast ind på billedet også - lige i denne arbejdssammenhæng synes jeg ikke han passer 100% om end han er nuttet.

den her kollega skød en bunke billeder af mig, vi sorterede og valgte og kom ned på 4 stykker som han så redigerede - og legede med til den HELT store guldmedalje. De er blevet eminente, aldrig har jeg set så knaldhamrende godt ud - så om ikke andet så har det været det største selvtillids boost i umindelige tider. Jeg har fået rigeligt materiale til interviewet - men alligevel søkd han lige lidt ekstra billeder i dag - med andre farver tøj på - startede dagen i en blå bluse og endte i en pink - sjovt nok opdagede dem jeg arbejde sammen med ikke at jeg skiftede tøj - pudsigt...desværre var jeg ikke rigtig oplagt i dag, men nu får vi se. Har stor tillid til ham, så mon ikke han tryller.

det er helt klart noget man burde onde sig selv en gang i mellem - sådan en hurtig tur til fotografen.

fredag den 20. februar 2009

Fastelvns weekend

Vi skød fastelavn i gang allerede i mandags. Og fortsatte så i dag med at tæve en tønde på skolen. Først måtte jeg dog en tur på jobbet og vise min indre heks frem:-) Heldivis var der ingen af de "høje" herrer der var på job - en svær balance gang at være "mig" og samtidig også gerne ville være bare en anelse troværdig!!
På en eller anden vis havde klassen fået en tønde der ikke bare lod sig tæve ned - så på trods af at læreren, to fædre, et par 7 klasser og så jeg (i særdeleshed, så før nævnte 7 klasser råbte "kom så heks") tævede løs på tønden, så blev den bare hængende..... Ja-ja, ungerne fik jo også lov (lidt) så endte læreren med at klippe tøndebåndende over - og så ramlede den som et korthus. Ergo, ingen hverken katte konge eller dronning.... bagefter var der trylleshow, så jeg håber at ungerne glemte at de blev "syndt". Jeg tillod mig at stikke af - lige hjem og arbejde lidt og så træne inden barnet hentedes hjem igen.
I morgen går det så løs på rådhuset, har vist overtalt barnet til at prøve en anden af hans millioner udklædningsdragter - synes et er kedeligt at ha den samme på 3 dage i træk, når man nu har så meget at vælge i mellem - hvis jeg nu havde været kvik og købt en af Odd Mollys smukke broderede bluser, så havde jeg nok kunnet agere "Ungarsk bondepige" sådan som jeg gjorde de fleste år i folkeskolen, lige bortset fra det år hvor jeg var indianer - en aflagt dragt fra min bror. Men det har jeg ikke, så den står nok på heks igen - men det er så også ok! Og søndag skal en mindre skare fra klassen mødes hos en klassekammerat og tæve en tønd ned. Og det var så den weekend.... tiden flyver bare afsted - smulrer som knust havrefras mellem mine fingre ;(

lørdag den 14. februar 2009

Iiii hvor vi kan

Var jo i biografen sidste lørdag og så Bolt - rigtig god og sød film - jo det var !!
havde egentlig "bort dømt" Hundehotellet, troede ikke at det var noget for sønnen. Men så blankede han mig for et ferie pas til Fisketorvet, og det includere som regel en børnesodavand og og ditto popcorn. Og hvad er sådan en lige værd hvis man ikke ser film?

Så i dag smuttede vi altså i biograf for 2. gang i vores ferie - og så Hundehotellet. Og den viste sig at være helt fantastisk god - selvom jeg måtte holde sønnen i hånde flere gange, fordi jeg blev blev bange :-) Men den endte godt - lige som han lovede mig, og det var lige på grænsen til man måtte knibe en tåre.

Dagen sluttede af på bedste vis ved at sønnen lavede sin berømte pasta med kødsovs og reven parmasan og bankede mig i tennis på wii - og jeg bankede ham i base ball.

Kun en dag til bage - vill ski ønske at job var noget man passede hjemmefra. Men sådan er virkeligheden desværre ikke:(

fredag den 13. februar 2009

Vi har impulsshoppet

Det sker fra tid til anden, heldigvis ikke alt for tit - i hver tilfælde ikke i den prisklasse :-)
"Vi" har byttet bil - fra en efterhånden ret snavset sort Peugeot 1007, til en hvid - ren og nypudset Citroen C1 - sønnen er tilfreds fordi der er 5 dører mod 3 og åbenbare vinduer også på bagsædet. Vi "får" den på torsdag - og vi glæder os til torsdag:-)

Ferien går på held, og det bryder jeg mig virkelig ikke om at tænke på - påskeferien ligger alt for langt ude i fremtiden til at jeg kan hitte ud af at tælle ned allerede - hele 7 uge, det er længe... Der ligger en hel del kursus aktivitet inden - to omgange i Kbh, der betyder nogen meget tidlige morgner og halvsene aftner og en tur til Helsinki der betyder to overnatninger ude :(. Men samtidig er de kurser virkelig noget der tænder og gør jobbet værd at gøre - man kan ikke både blæse og ha mel i munden og man kan ikke gå over åen uden at få våde fødder, eller noget!!

Men vi må erkende at flade ud og hygge virkelig er en af vores spids kompetancer :-)

onsdag den 11. februar 2009

En tur på systemet:-)

Det virker som sønnen deler min passion for Helsingbog. Godt nok er det der trækker for ham at det er sjovt at sejle der over, pølserne ved pølse"vognen" smager såååååå godt og det er sjovt at gå langs og på molen. Så da jeg ikke kunne love ham at de par cm sne der var faldet var til noget særligt syntes han det var bedre at holde os til det sikre - en tur til de skånske. Vi fik ordnet pølse tingen, kigget lidt butikker, besøgt min vens cafe og spist en skrækkelig lækker sandwich med et glas mælk og en café latte til - det sidste smager også meget bedre end alle andre steder :o)) vindues shoppet lidt mere, og også købt et sæt tøj til sønnen, som om han mangler ha ha!! Så fik jeg lige lyst til at kigge ind på Systembolaget, de har så mange gode vine til en fornuftig penge fordi de handler stort ind. Jeg kan godt lide et enkelt glas vin i ny og næ, men er for "nærrig" eller måske bare sløv til at åbne en hel flaske - så det er oftest kun når der har været gæster - der har levnet, vel og mærke!! at jeg har til et lille glas for mig selv. Derfor fik jegden spontane lyst til at købe "portionsflasker" - og prøve et helt ukendt og lidt foragtet (for min del) område "pap vin" - købte 5 miniature kartonner med Merlot, så må vi se. Har testet én og kan konstatere at den let flyder over når man åbner den OG er pænt svær at helde af - længere er jeg ikke kommet.

Nå men nu til det "sjove" - vi står på Systemet og kigger, en "midaldrende herre" står lige i nærheden, hans mobil ringer og han svarer - hører ikke så meget af samtalen ud over at han siger "Hej, ja der fangede du mit på Systemet - det er ellers ikke et sted jeg er så tit!" - jeg var ved at trille omkuld af grin, "ikke så tit" min bare..... Hvordan er det lige lykkedes for svensken at få mange til at handle i en shop hvor det er pinligt at blive opdaget? - husker stadig min gamle overbo, en temmelig aldrende læge - med en portvinstud der ville ha gjort Rudolf syg af misundelse. Når man mødte ham humpende mod byen var han altid på vej til apoteket - som sjovt nok ligger dør om dør med System bolaget!

Nå men efterfølgende lod vi os blæse igennem på og langs molen for derefter at hoppe ombord på en Sundbus og rejse hjem igen - måtte love at vi tager af sted igen til påskeferien - måske vi skal udnytte at svenskerne ikke har lukket på Skærtorsdag

søndag den 8. februar 2009

Hey, her er jo en blog

Ikke glemt, men heller ikke overrendt :-)
Og hvad sker der så i vores liv? ingen forandringer "just nu". Moderen arbejder, har lidt skidt samvittighed over at måtte lade sønnen passes mere end - moderen synes -

Men nu har vi ferie - og det skal voldnydes. Vi er allerede igang med at nyde, og tiden kommer ganske sikkert til at gå alt alt for hurtigt, lige som den plejer.

Har tænkt at vi skal til Sverige og handle lidt, har nogen svenske penge der brænder i min lomme - de ender nok med at brænde mere i sønnens lomme kan jeg tænke og så er der jo Legoworld som vi også skal lure lidt på.

Så har sønnen og jeg aftalt at vi skal rydde op i hans legetøj - der er massevis af forskellige figurer som han aldrig kan finde når han skal bruge dem - det må vi jo få styr på.

Men mest af alt skal vi altså hygge os en hel masse, det er helt klart en af vores spidskompetancer!

lørdag den 17. januar 2009

Og HVEM

Er der der smider sine underbukser og tennissokker med to striber i min have? - ved det ikke, men kan have relation til bankeriet tidligt torsdag morgen - det har jo været bulder mørkt når vi har været hjemme, så det var først i dag jeg pludselig opdagede at der lå disse tilbehør og flød der ude. Det mest sære er jo at haven ikke støder op til offetlig vej - men er omgivet af mine rækkehusnaboer på begge sider og en andelsforening på den 3 side af stakittet.

Synes faktisk det er klamt, men så er jeg jo også en sippe :-) I morgen vil jeg stikke hånden i en plastikpose og samle tilbehøret op - og så smide både pose og indhold i containeren. YRDK...

Så får i historien om min ømme kvæstede venstre triceps en anden dag - for armen er faktisk ikke glad for at skrive lange historier kan jeg mærke.

fredag den 16. januar 2009

Hvem er det der banker?

I morges kl alt alt for tidligt bankede det hårdt på døren "Bank-bank-bank" - tidspunktet taget i betragtning sov jeg. Men det holdt jeg så ganske hurtigt op med. Blev faktisk en kende forskrækket - gad vide hvem der bankede? - det virkede meget "bevist" den måde der blev banket, ikke bare en fulderik der kom forbi på vejen fra byen som fik lyst lige at banke lidt på en dør.

Men jeg får det næppe at vide.

fredag den 9. januar 2009

En rigtig forundring

Noget der virkelig kan undrer mig, det er når voksne mennesker opfører sig mere som 6 årige, end 6 årige...at et voksent menneske kan tro at det er totalt i orden at skælde, smælde og råbe af andre voksne, det er virkelig noget jeg ikke forstår - og selv at lære det uden ad falder mig seriøst svært.
Selv om man er uenig i ting, selvom man føler at nogen "træder en over tæerene" (hvilket de faktisk ikke gør) så er der altså andre tilgangsvinkler end at gribe knoglen og skælde og smælde.

Jeg står af - gør jeg sku. Nu har jeg den onde lyne mig fået NOK :(

tirsdag den 6. januar 2009

Tillykke far!

I dag er det min fars fødselsdag - selvom han er død :-) vi fejre jo også lillesøster.

Det er lidt sært, for jeg tror virkelig ikke på et liv efter døden, og alligevel giver det en slags trøst at tro på at han tager sig af min lille pige - han ville i hvert tilfæld være god til det, hvis det er sådan. Den bedste morfar/farfar der findes!

Nå men det var et sidespring, det er jo ikke hende det handler om men ham. 12 år siden han døde - om 2 måneder. Underligt som tiden bare går og går!

Burde køre op til ham og gi ham et lys og en lille blomst - men det bliver nok ikke, desværre. Dagene er lange nok som de er for små drenge på 6 år (og deres mor) for tiden. Men vi tænker på ham i stedet, sønnen omtalte ham i går som "Hvem er det nu mor, ham i vores familie der ligner en klovn.... med det der hår?" - stort hvidt hår der stritter lidt ud over det hele - min veninde sagde altid at han lignede en komponist.

mandag den 5. januar 2009

Om at holde fast

Nogen mener jeg skal kridte skoene, andre at jeg skal finde min sprudlende energi frem igen. Jeg ved jo godt hvad det handler om. Det handler om at holde fast - holde fast i min plan. Men det kan godt virke svært og utilgængeligt når "gnisten" er gået sin vej. Det tilsyneladende enkle "At tænke positivt fordi positive tanker skaber positiv energi", det er ikke så simpelt som det måtte lyde når man "står midt i det hele". Men det gælder om at holde fokus...

Dagen i dag har sådan set været ok - "Den dårlige stemning" holder ferie, så der har været plads til at holde humøret på kontoret højt -vi har svinet hinanden til så det har været en lyst, nå ja - i virkeligheden er det mine kolleger der har svinet mig til så det er en lyst, men skidt pyt... vi har det sjovt, det er vel det vigtigste - og de gør det jo kun fordi de kan li mig, tro det eller ej :o))

Dog har de faktisk ærligt rost mit hår - men det var vist tidligt i morges inden vi var varmet rigtig op..

Sønnen var faldet i SFO og havde stødt den i forvejen løse fortand - vi købte en is(vaffel) på vejen hjem - havde glemt at vi stadig har champange sorbet og chokolade is i fryseren - eller havde *blush*, nå ja lidt er der stadig.. Mens han sidder og guffer is siger han pludselig "Mor, det er ikke rart med den tand!" jeg kigger på ham "Hvilken tand?" - så har han sku spist tanden også - stakkels sultne unge:o) Tandfeen må improvisere og nøjes med at kigge i munden på ham for at se at det er virkelig sandt med den tand.

Og jeg må holde fokus - bide tænderne sammen og huske mit "mantra" : "Think positive – because positive thoughts create positive energy. With the right attitude you will, without a doubt, reach your dreams and goals" Gnist eller ej -

søndag den 4. januar 2009

Det var så det!

Vi har haft en fantastisk ferie. Vi har bagt honningkager, har skøjtet, været i legeland, været i biografen hele to gange, været i Tivoli, set dino film i Planetariet, holdt jul og nytår :-), besøgt mormor, haft besøg af morbror og tante, haft besøg af nevø, passet skolens kaniner to dage, mor har trænet - ikke helt så meget som ønsket, men lidt har jo også ret. Lillesøster er blevet besøgt og har fået blomster og lys. Vi har været på de gyldne måger hele to gange.. Spillet wii til den helt store guld medalje. Sønnen har haft en enkelt legeaftale som moderdyret udnyttede til at tabe ca 1 kg på en ganske simpel måde - hun blev klippet :-). Der er blevet strikket vanter, halsedisse og pandebånd til sønnen. Vi har hygget os - og skændtes lidt ind i mellem, men det skal man ellers er det jo det rene glansbillede :o)

Men nu er det slut :( nu venter virkeligheden, den grumme virkelighed - har virkelig lyst til at stikke af fra det hele - bare forsvnde "pist" - men det løser jo lige som ingen ting har vi lært. Burde nok gå i seng - prøver bare at trække den lidt, bare en lille smule, som om det hjælper :(

Der er 6 uger til vinterferie - men inden da skal mindst en endages tur og en todages tur til det store broderland overstås. Men mest af alt er der 6 uger der skal overstås.....