fredag den 12. december 2008

Et underligt optog

Blev overfaldet af Lucia optog i sønnens skole til morgen. Det var en meget meget sær og underlig oplevelse. Øverst på en balkon stod en(?) pige og sang - på balkonnen en etage længere nede kom optoget så ud - to og to, og gik langs balkonnen - uden at sige ét ord, endsige synge... meget meget sær butik!! - og så havde de lila silkebånd om deres maver!

Næ nej, i de gode gamle dage var silkebåndet rødt - julerødt, lige som!! - og man sang!!!

Men det fik mig så til at huske på det sidste år i gymnasiet - det var musik klassen der var optog, og kun pigerne. Det her sidste år blev drengene rigtig fornærmede, de besluttede at finde på noget selv - og det gjorde de så! - en af drengene lånte en flok kitler af en lægefar, med lidt blod på:o) og udstyret med nefalygter i bananskraller gik de baglæns ind i salen mens de sang en hjemme komponeret sangtekst på melodien "Santa Lucia", det var jo ikke musikklasse for ingen ting, vel!! - smukt var det, rektor var ved at få en kombineret hjerne blødning og blodprop - han var RASENDE. Vores musiklærer var såååå uskyldig han viste ingen ting. (næsten). Men sjovt var det, meget sjovt!

2 kommentarer:

MetteH sagde ...

Jeg er ked af at sige det - men lilla er faktisk adventsfarven - rød er julefarve og hører sig først til fra d. 24. december!
Vi havde nu hverken røde eller lillabånd - men sølv eller guldbånd da jeg var på Luciaalderen!

Kristina sagde ...

Hm, vil sværge på at svenskerne bruger rød - men måske jeg tager fejl