onsdag den 31. december 2008

Happy new year

Godt nyt år ønsker jeg til alle jer!

Jeg vil forsøge at fortsætte mit "arbejde" med ikke at tage ilde op når nogen ikke opfører sig ordentligt over for mig, det er ikke mig, men dem der er galt på den! - jeg vil forsøge ikke at lade mig gå på af ting jeg ikke kan gøre noget ved - det er spild af krudt.

Det må være mit nytårs fortsæt.

tirsdag den 30. december 2008

En lille verden

For mange år siden - ca 10 - havde jeg en god veninde. Vi var mødtes til træning og hang så ud sammen fra tid til anden. Kan ikke huske hvorfor, men pludselig mistede vi kontakten. Hende mødte jeg pludselig i dag. Vi havde været i legeland og "shoppede så lidt rundt" - lige pludselig som faldet ned fra himlen står hun dér med sine to piger - det var helt surealistisk. Ungerne var utålmodige, hendes ventede på at få lovat komme i Burger King og min havde 1000 spørgsmål - bla "Kender I hinanden?" - "næ vi fik bare lyst til at kramme" svarede jeg - den hoppede han ikke helt på ;-). Så vi fik ikke rigtig talt andet end kort fortalt hvor vi var i livet hver især. Hun er flytet langt væk og var bare hjemme på juleferie - håber hun ringer så vi kan genoptage kontakten - ville være fedt. Da vi var sammen sidst var hun overbevist om at jeg med min baggrund måtte have "evner" - måske var det hende der havde "evner" - for mine dukkede først op flere år efter vi "blev væk fra hinanden".

Tivoli

Så fik vi, næsten lukket Tivoli også - syntes ellers jeg var klædt varmt på, men det var jo isnende koldt. Til sidst frøs min hjerne også til og vi snuppede ti ture i veteranbilerne. Det var ganske nostalgisk - det er en hel del år siden jeg køte i dem første gang. På et tidspunkt var man virkelig for stor, så fik man børn og tog turen med dem - nu er børnene så for store til at køre med mor (eller vi tog faktis ktre ture sammen) og så må jeg igen kører selv. Om ikke andet fik dem der passede forlystelsen noget at fortælle om til nytårsfesten "Der var en totalt skør kvinde der bare kørte rundt og rundt!"

lørdag den 27. december 2008

Mørbanket

Sønnen og jeg fik Wii i julegave af faderdyret. Og vi træner så det står ud af ørerne på os. Passer sønnen vældigt at mor endelig gider "spille" med ham, så hans DS er helt forsmået i disse dage - men den skal nok komme til nåde igen, det er jeg ikke i tvivl om.
Til gengæld så kæmper jeg en brav kamp for at få knock outet samtlige figurer boksespillet - og mine skuldre brænder, på en eller anden måde bliver man også øm i rumpetten:o). Tror snart jeg må skaffe os et "rigtigt" fitness spil. Sønnen tævede mig i både bowling og tennis i går, men nu har jeg smugtrænet og også stillet lidt på opsætningen, modtageren stod lidt sært hvilket i sær gjorde boksekampene til lidt af en udfordring, men nu går det bedre igen.

Til gengæld opdagede sønnemand så i dag, sådan for alvor at hans Vsmile er solgt:( ved ikke helt hvad jeg tænkte da jeg gjorde dette uden at "få lov" - Da han stillede Wii'en op 1. jule dag konstaterede han at vi bare kunne bruge stikket fra Vsmilen til tv'et - for det var den samme "Og hov, hvor er min Vsmile?" men så blev han så optaget af arbejdet med Wii'en at han glemte at opdage at jeg ikke svarede.... Da vi var ude at handle i dag dukkede spørgsmålet op igen, og han grænd som pisket - pludselig var Peter Plys og Scooby doo de bedste spil i hele den store verden. Så nu har jeg lovet et Scooby doo spil til hans nintendo som kompensation, selvom jeg egentlig synes at en wii er ret god kompensation. Men jeg skylder vel noget for at handle på egen hånd uden lov.

torsdag den 25. december 2008

Plads til dybde

Det er virkelig skønt at have ferie. Juleaften var lidt en oplevelse for sig selv. Mormor havde egentlig sagt hun ville komme ind med tog/bus - lige da jeg begyndte at stresse over at hun stadig ikke var dukket op ringede hun, hun havde enten rodet rundt i det eller også er hun virkelig ved at være seriøst gammel - hun var i hvert tilfælde stadig hjemme. Med en hævet fod. Måske foden havde forvirret hende? I hvert til fældt måtte vi hoppe i bilen i en rygende fart og suse op og hente hende - 25 km hver vej. det lavede lige som en hel del om på planerne om en nogenlunde afslappet aften. Maden var fin og vi hyggede os, men mormor skulle jo også køres hjem, så det blev vældig megen tid i bilen på en eller anden måde.
I dag har vi nulret rundt og hygget os - set lidt tegnefilm, leget lidt, spillet en hulens masse WII - det er ikke det mindst underholdende vi har prøvet til dato. Endte med den sære løsning på aftensmaden - "Vi går ned til Mc D - så får vi noget motion udendørs og noget "frisk" luft" men spørgsmålet er om ikke den motion blev sat tifold til??? - nå men det var nu rart nok lige at komme ud, selvom det var mørkt, koldt og fugtigt. I morgen går vi ned i biffen og ser en film.

Men når sønnen sover og roen falder på - så roder tankerne rundt. SÅ får jeg den der fandens lyst til at stike hovedet i busken og ikke komme frem før det hele er "overstået" - men spørgsmålet er om det hele nogen sinde bliver overstået. Den ene udfordring synes at afløse den anden, det ene svigt synes at afløse det andet. Man bliver klogere hele tiden! Også selvom man ikke altid forstår hvad og hvorfor det går som det går. En ting er sikkert, der er kun en man virkelig kan stole 100% på og man skal aldrig bryde egne principper. Heller ikke selvom det virker rigtig at gøre det lige på det tidspunkt hvor man gør det. I boksning gælder det altid om at holde paraderne oppe - og sådan er det også i det virkelige liv! lad aldrig paraderne falde, så bliver du bare ramt.

Man er sin egen lykkes smed!!!

tirsdag den 23. december 2008

Juletræet i sin fod

Eller pynt eller hvad det nu hedder. Vi har købt det her hudløst dyre juletræ og det skulle jo så gerne forenes med vores TripTrap juletræsfod - det er bare sådan at stammen på træet er vældig tyk og hullet i foden en hel del smallere. Og så er det jo at man er en rigtig "City-girl" og derfor ikke ejer et ærligt stykke værktøj, ud over en trådløs borermaskine der langt fra har power nok til at bore i betonvæggene i mit hus, en hammer med et skaft min farfar selv har lavet og så lidt andre sære småting. I vores fælles skur er der en ynkelig sav, den hentede jeg. Men ret hurtigt indså jeg at det slet slet ikk var det rigtige til formålet. Et kort øjeblik overvejede jeg at kører hjem til moa og gå i fars værksted -det fandtes en gang nogen mejsler, men jeg tvivler stærkt på at de er der endnu og så er 2*25 km lige i overkanten når man i forvejen er tidsmæssigt presset fordi man er vågnet med en giga migræne som har "afkortet" den effektive del af dagen væsentligt.
Men som en hver god city-girl er man så også god til at "tænke ud af boxen", så jeg fatter min spatel og den før omtalte hammer og bilder spatlen ind at den i virkeligheden er en forsmået mejsel.

45 min senere passer juletræet ret godt ned i foden. (Knasterne var de sværeste!!!)

mandag den 22. december 2008

Chokoladebrud

Første del af opskriften fik jeg på et kursus - sådan et af de her "personlig udviklings kurser" hvor man bliver heglet igenne. Jeg var så meget på vej hjem igen allerede inden jeg landede på kursusstedet - hvor meget jeg end var klar da jeg meldte mig til, så var jeg aldeles totalt "uklar" da dagen oprandt:( dette endte så også med at jeg, da vi skulle give hinanden feedback den sidste dag, fik at vide at jeg havde været så meget "Ritt Bjerregaard" den første dag. Men jeg affandt mig med min skæbne og forsøgte at "leve med" - selv om læreren kaldte mig "lyserød" - Vi blev præsenteret for 4 forskellige stilarter - typisk ville man være mest en stilart. Jeg faldt uden for kategori og var "lyserød" - nå men i en pause snakkede vi mad, desserter og hvad der ellers kan stoppes i hovedet og en anden deltager fortalte om det her chokoladebrud som hun havde fået på et kursus en gang - det smagte så fantastisk og var så simpelt at lave. da jeg dagen efter sad i Arlanda med en kollega lavede vi lidt produktudvikling og kom frem til denne opskrift:

En god håndfuld eller 2 hasselnødder "bages" i ovnen på ca 100 grader i 15-20 min, når de er færdige nulres hinderne af.
Nogenlunde samme mængde mandler smuttes og ristes let på en pande
Nødder og mandler hakkes
50/50 god chokolade (den med højt cacao indhold) og nougat smeltes, gerne i micorovn på ca 600 vat i 1½ min - der røres lidt i det og det får måske lige 30 sekunder mere
Mandler, nødder og chokolade/nougat blandes og fyldes forsigtigt i små sølvpapirforme (dem der kommer i pakker af 20 stk i forskellige farver, til 300 g chokolade/nougat går der ca 40 små forme)

Det er ret godt:o)

lørdag den 20. december 2008

Så er julen skudt i gang. Dejen til honningkager er lavet - så kan vi stikke kager ud senere. Det er nok lidt sent, men så har vi tilgengæld julekager når alle andre har spist deres o:). Morbror og tante har været forbi og afleveret + hentet gaver - nu er de skibbet videre til mormor og vi slapper af med "Alvin og de skøre jordegern" som nissen havde lagt i sokken i nat. I nat fik jeg i øvrigt lavet en omgang nødde/nougat/mandel/chokolade brud - de første to omgange tog mine kolleger sig kærligt af;-)
Jeg har fået pakket de fleste gaver ind og andebrysterne ligger i fryseren (så skal jeg bare huske at tage dem ud i tide).

Så er der vel ikke så meget der kan gå galt!

torsdag den 18. december 2008

FERIE

Den har stået på nedtælling de sidste par uger - vi er i den grad værdigt trængende!! - synes der det sidste stykke tid har været en lille smule for mange "udfordringer" til at det er rigtig sjovt, og hver gang man tror at NU må det være nok - så dukker der lige en lille en til op - eller en af de allerede eksisterende får "et twist".
Ferien fjerner ikke så meget som en eneste af dem - men vi kan da i det mindste tillade os at lade som om de er på stand by for en stund!!

Men nu skal vi HYGGE på godt gammeldags dansk, bage julesmåkager (muligvis lidt vel sent, men så har vi nogen tilbage når alle andre har spist deres op;-) ). Vi skal i juleTivoli - igen - vi skal se tegnefilm og julefilm, vi skal nok i biografen og i legeland, vi skal skøjte (og træne). Vi skal sove længere, og frem for alt, så skal vi ikke på arbejde og ikke i skole - ikke have noget pres og ikke have noget "ansvar". Vi skal spise ude og spise hjemme, spise noget sundt og noget usundt.

Vi glæder os!!!

fredag den 12. december 2008

Et underligt optog

Blev overfaldet af Lucia optog i sønnens skole til morgen. Det var en meget meget sær og underlig oplevelse. Øverst på en balkon stod en(?) pige og sang - på balkonnen en etage længere nede kom optoget så ud - to og to, og gik langs balkonnen - uden at sige ét ord, endsige synge... meget meget sær butik!! - og så havde de lila silkebånd om deres maver!

Næ nej, i de gode gamle dage var silkebåndet rødt - julerødt, lige som!! - og man sang!!!

Men det fik mig så til at huske på det sidste år i gymnasiet - det var musik klassen der var optog, og kun pigerne. Det her sidste år blev drengene rigtig fornærmede, de besluttede at finde på noget selv - og det gjorde de så! - en af drengene lånte en flok kitler af en lægefar, med lidt blod på:o) og udstyret med nefalygter i bananskraller gik de baglæns ind i salen mens de sang en hjemme komponeret sangtekst på melodien "Santa Lucia", det var jo ikke musikklasse for ingen ting, vel!! - smukt var det, rektor var ved at få en kombineret hjerne blødning og blodprop - han var RASENDE. Vores musiklærer var såååå uskyldig han viste ingen ting. (næsten). Men sjovt var det, meget sjovt!