torsdag den 13. november 2008

Reality check

Viste godt at det ville være rent til rotterne at "miste" den tidligere chef. Af flere forskellige grunde.

Han er god til at lade medarbejderne udvikles og modnes i deres roller. Han var modig, på den måde forstået at vi fik frie hænder til at gøre det vi var ansat til - han stolede på at vi gjorde det godt. Ved så ikke hvad han ville have gjort hvis nogen fejlede - tror faktisk ikke at nogen af os gjorde, vi viste ham tilliden værdig. Han er en meget konsekvent mand - har han taget en beslutning, så har han taget den. Det er vel så også en af anledningerne til at man ikke kunne overtale ham til at blive:/ (der er vel altid en bagside af medaljen). Jeg kunne blive ved at remse op.
Men lige nu sidder jeg med en klump i brystet og en knude i maven. Savner ham i den grad, han brugte mig nemlig, han diskuterede ting med mig, muligvis havde han taget sine beslutninger, men han brugte mig til at vende dem - lod mig føle, at min mening havde betydning. Jeg var altid ½ skridt foran, viste altid hvad der var ved at ske i teamet og hvorfor. Viste hvem der blev inviteret til hvad, hvem der blev bedt om at løse hvilke opgaver (og jeg blev spurgt om jeg mente det var fornuftigt). Jeg er ikke i tvivl om at mange af disse ting også blev "vendt" med andre kolleger (nok fortinsvis dem han delte kontor med). Men han formåede alligevel at få mig til at føle mig "speciel" - mange samtaler blev afsluttet med "Jeg skal lige spørge dig om en ting....."

Jeg har lige checket min mail, det ugentlige afdelingsmøde er i morgen, og chefen har udsendt agendaen - hvor hun bla vil annoncere en ny medarbejder i teamet - og hvem hun har udpeget til sin stedfortræder. Og jeg ved INTET, nada - ingen ting over hovedet. Og jeg HADER det!!
Nå ja, muligvis har jeg en idé om hvem ny medarbejder er...vi diskuterede faktisk et emne, men fik opfattelsen af at han ikke skulle være en del af teamet lige nu. Og den såkaldte har lige foreslået hvem han tror stedfortræder bliver. Desværre kan han have ramt utrolig godt plet - viser i det mindste at han hører efter hvad jeg fortæller. Men jeg tudede næsten da jeg fortalte ham om min følelse af afmagt.


Okay - okay - okay, indrømmer at jeg savner ham også "bare fordi han er ham" - men lige nu er det alle de andre kvaliteter jeg pludselig ser så tydeligt. Viste de var der og nød dem, viste det ville blive skidt - men nu er jeg så ramt af det..

Ingen kommentarer: