onsdag den 12. november 2008

Har du et mål?

En gang i forsommeren spurgte chefen til min udviklingssamtale "Hvad er dine fremtidsplaner?" jeg gloede tomt på ham. Han spurgte igen - jeg mumlede et eller andet. "Jamen hvad vil du selv?" var hans modspørgsmål "Er det det du vil?" jeg mumlede lidt mere - og han gentog "Er det det du vil?" ca 5 gange i alt - til sidst kom jeg til at grine, og så var det ligesom dét. Det var ikke meningen jeg skulle grine, men det er svært at lade være når man godt ved hvad han vil. Fik faktisk sagt en enkelt ting som jeg gerne vil - som jeg virkelig ønsker/de. Lige det kunne han så slet ikke følge, hvorfor vil du det? - mine mere spage argumenter holdt ikke, til sidst kom jeg med mit "trumfkort" - det som plejer at få folk til at gå helt fra den... Men som altid, så accepterede han hvad jeg sagde, accepterede at det er det jeg føler lige nu, og intet fornuftigt han siger kan ændre på det, så hellere "spille med" end mod. Hvilket vel er en af anledningerne til at han nogen sinde "slap ind" bag mit skjold. Spurgte så i stedet ham, hvad han har af planer? om han da virkelig ved hvad han vil. Han svarede så ikke direkte, men ja - han har planer, kortsigtede mål og langsigtede mål, de korsigtede revideres og opdateres jævnligt. (Gad vide om man bliver mere lykkelig af det?) - Prøvede at forklare at jeg har haft planer, har haft mål - men de er ind til flere gange blevet knust, kastet omkuld - og så giver i hvert tilfælde jeg op. Vi havde ikke flere dage til samtalen, så "vi" bestemte at mit mål var/er at udvikles i mit nuværende job - det var hvad vi kunne komme overens om, eller egentlig hvad han kunne komme overens om:-) men jeg accepterede.

I går sad jeg med en kollega på msn - hun så "nogen muligheder", mente at jeg viste interesse for om ikke noget, så nogen - en interesse andre også har set. Afviste det med, at lige meget hvor tiltrækkende jeg måtte finde "emnet" - så har vi ikke samme mål med vores tilværelse. Min kollega var ikke helt tilfreds med det - mon hun gerne vil ha mig afsat? Men pludselig spørger hun - "Jamen hvad er dit mål?, hvad vil du?" - tja, det ved jeg faktisk stadig ikke. Eller, jeg har faktisk nogen arbejdsmæssige mål nu, nogen jeg slet ikke havde den gang i slutningen af maj. Der er nogen opgaver som jeg helt klart "går efter" nogen af dem findes, og dem har jeg fået lovning på - så må vi se om det holder. Men jeg har også et enkelt uofficielt mål - noget jeg faktisk godt kunne tænke mig. Som den nuværende arbejdsmæssige situation er, tror jeg egentlig det skulle kunne give visse problemer - men er problemer ikke til for at løses? vi må se hvad der sker, det er en rolle der ikke findes lige nu - jeg vil tro den med tiden kan dukke op - og egentlig ville det være fint hvis det ikke sker lige nu - skal lige nå at "markere mig" lidt mere inden. Men mål på det private hold - det har jeg ikke, ikke det der ligner. Ehm, jo, vi skal da på sommerferie til næste år. Den deltid jeg har pt, som udløber i april, og som jeg egentlig troede, da jeg fik den skulle forlænges, det skal den ikke - ikke som tingene er nu. Jeg arbejder alt for meget til det kan give fornuft. Men det er så, ud over at udsalgs shoppe på http://www.marengs.com/ ved først mulige lejlighed, hvad jeg har af mål - langsigtede som kortsigtede.

For noget tid siden meldte jeg mig til et kursus i "mind mapping" - dagsorden og den officielle indbydelse kom i dag. Der er tre opgaver der skal løses inden. Den ene er at læse et dokument igennem - check, nr 2 er at finde en svært overskuelig opgave at tage med - det skal jeg nok klare, der er flere muligheder check, den sidste er at komme op med nogen mål - "hvor er du om 5 år? - hvad er dine mål?

Jeg tror sku jeg melder fra til det kursus igen!!

4 kommentarer:

carina sagde ...

Når man som jeg er et mål-menneske så er det irriterende ikke at kunne sætte sig mål.
Men altså selv om jeg har mål så ændrer de sig hele tiden ;-)
men altså hvor svært kan det være at "opfinde" nogen (gider man overhovedet fortælle de andre kursusdeltagere om ens reelle mål?)

Kristina sagde ...

Hm... interessant vinkel - jeg er jo så pokkers "ærlig" at det slet ikke faldt mig ind:o)). Jeg digter straks et eller andet sammen. Det eneste er jo at det er kolleger, så jeg skal nok være lidt forsigtig med at sige "holde 1½ års orlov og rejse jorden rundt" - det kunne nemlig være lidt skidt for det mål jeg rent faktisk HAR:-) hvis det rygtredes efter kurset, altså!

carina sagde ...

Det kunne jo også være noget mindre; lære mere om et område du er i periferien af, rette op på en personlig "brist", eller lære at hækle grydelapper ;-)

carina sagde ...

PS. netop; man har ikke lyst til at braldre ud om ens reelle mål, hvem gidder fortælle at ens mål er at komme væk så nedprioriteres man jo. Måske du endda kan bruge det konstruktivt til at skabe et rygte om positivt?