mandag den 3. november 2008

Min mave snurrer og jeg er små irritabel. I morgen kommer trutten, og jeg har glemt at hæve penge til hende, hun må få en seddel med undskyldning og lovning om dobbelt betaling næste uge. Huset roder og sønnemand bliver om få sekunder skudt igang med oprydning. Jeg har arbejde der skal laves - men mest af alt har jeg lyst til at gå i hi og ikke komme frem før "det" er overstået - problemet er bare at jeg ikke aner hvornår "det" er overstået. En god ven skal under kniven i morgen. Men det er ikke overstået med det, der er efterbehandling som strækker sig til ind i det nye år - ville bare ønske, at vi var et stykke ind i det nye år nu....Det skal nok gå alt sammen, det er jeg ikke i tvivl om. Problemet er tiden. Men lad os nu får i morgen klaret først, en dag ad gangen. Så kommer tiden nok til at gå hurtigt igen - ellers må jeg jo hjælpe den på vej :-)

Og det værste er nok at jeg bekymrer mig langt mere end han gør.. Men er det ikke sådan kvinder er, de tænker for meget og bekymrer sig for meget. Men vi mener det jo godt, gør vi ikke?

Ingen kommentarer: