fredag den 7. november 2008

God weekend

Frustrationen fra i går, er pt som blæst væk. Fik en dejlig sms, positiv og glad. Min gode ven kommer hjem i morgen. Den tristhed jeg sporede (kvinden som overanalysere alt strikes again) i gårsdagens sms var væk - og erstattet af glæde og forventning. Det smitter.

Jeg startede dagen med et møde. Et møde som ikke helt handlede om det jeg forventede - men alligevel var jeg den rigtige person der dukkede op - nogen gange godt med flere kasketter at jonglere rundt med:o) - Jeg mærkede hvordan jeg er vokset de sidste måneder. For ikke så lang tid siden ville jeg sikkert have været skræmt fra vid og sans - nu formåde jeg at "komme ind i kampen" vise at det ikke bare var den anden part der "havde bukserne på" - det lykedes for mig at få hans parader ned og det lykkedes for mig at få ham til, da vi skiltes at vende sig mod mig og takke for at jeg var kommet! - GODT. Samtidig gav han mig maveonde - der er opgaver der bare SKAL gå godt, VI skal bare "ro den her hjem" mit team og jeg. Og jeg skal "stå selv", jeg skal vise både over for mig selv, men også over for min nye chef at jeg har det i mig. At det er mig der tager den her bold, og at jeg gør det på min måde - ikke på hendes.

Og så får jeg SÅ meget behov for at spille bold på min mentor - lade ham sidde med sit skæve smil og lade mig vrøvle løs og finde ud af løsningerne selv, bare ved at komme med et lille "pip" ind i mellem - elegant guide mig i den rigtige retning, den retning jeg egentlig godt kender, men bare ikke lige kan overskue fordi tankerne og informationerne myldre rundt i skallen på mig. Men alt andet lige, så er han nok ikke rigtig klar til at lege plankeværk for mig endnu.

Jeg fik mig et URL kram og det var tiltrængt. Det gode ved sådan et er at det kan genbruges - igen og igen og igen. Og det varmer lige meget HVER gang:o))

Ingen kommentarer: