torsdag den 6. november 2008

Frustreret

Jeg er ikke der hvor jeg ønsker at være. Men der hvor jeg ønsker at være er der ikke "rum for mig" - jeg kan ikke yde det jeg vil, det er ikke en gang sikkert der er brug for det jeg vil - måske er det kun mit behov!
Jeg ville ønske jeg kunne give noget af det jeg har fået tilbage. Det kan jeg så, altså give noget tilbage - bare slet ikke så meget som jeg har lyst til - men igen, er det måske MIT behov.

På et hospital i et land nær os, ligger en mand som jeg i den grad skylder "noget" - ville ønske at jeg kunne sidde ved hans side bare ind i mellem - bare en halv timer hist og pist. Og bare være der. Men det kan jeg ikke - og jeg er ikke en gang sikker på at han har lyst til at jeg sidder der, der er så mange andre der "høre til" som helt sikkert er der og gør det de skal.

Jeg kan sende en sms - eller jeg kan sende mange:o) - men jeg ved ikke hvis behov det egentlig er - er det mit eller hans - eller vores?
En af vores kolleger spurgte i dag om jeg havde været i kontakt - siden i går morges altså;-). "lovede" hende at skrive til ham her i aften, men det blev så allerede i tidligt på eftermiddagen - kom i tanke om noget jeg ville fortælle - forsøger at fokusere på andet end blot sygdom - tror jeg han har brug for, som jeg forstod var dem tættere på meget fokuseret - hvilket så ikke er så sært. Men ingen af os kan gøre hverken fra eller til. Det hjælper ikke at bekymrer sig over ting man ikke kan styre. Og jeg mener stadig at min "antagelse" om at det kommer til at gå godt holder - så det er det vi fokusere på. Og så på at "små snakke" være som jeg plejer. Han virker træt af situationen - tror også han er frustreret, frustreret over at være "låst fast" og det forstår jeg så sandelig godt - det er aldrig lykkedes for et hospital at holde mig mere end halvt så lang tid som de havde tænkt sig - og de har så aldrig tænkt sig at holde mig mere end max en dag. Ham her har de planer om at holde på i 4-5 dage (om det så er korrigeret for hvad han selv tror, eller om det var havd de havde sagt - det vides ikke) - så det er klart at det er frustrerende at være "bundet". Sikkert også irriterende at det ikke rykker hurtigt nok - selvom jeg sådan set tror at det går helt efter bogen.


Det er bare SÅ frustrerende ikke at kunne gøre det man helst vil. Frustrerende at være "tæt på" og samtidig så langt væk som det næsten er muligt.

FRUSTRERENDE!!!

Ingen kommentarer: