fredag den 21. november 2008

Elektronisk udfordret

Det synes jeg ofte vi er her i hytten.
Da jeg kom hjem fra det kæmpe store udland i onsdags konstaterede jeg at min stationære pc er "svær at tænde" - det virker som der er en løs forbindelse i tænde knappen - så nu har jeg kopieret alle dokumenter over på mit eksterne drev - godt der er 800 mb at gøre godt med;-). Forudser dog en del bøvl med at skulle flytte tv og trådløst til den bærbare. Så skulle man måske ha købt en anden bærbar end en lille pink frækkert. På den anden side, krascher den stationære, så er det sikkert og vist at vi bare skal ha en bærbar der ovre - så kan det jo blive sønnens. Men så skal den have grafik der er god nok til at spille spil på - hmmm. Den tid, den sorg.

I går aftes stod min abejdsbærbare af - for good - måske, i hvert tilfælde for et stykke tid, den jeg har lånt af en venligsindet kollega har ikke trådløs forbindelse og er i det hele taget ikke noget videre opdateret - så jeg kan ikke arbejde hjemme. Både godt og skidt, men lige nu mest skidt.

Til aften skulle vi så se den nyindkøbte dvd - Tornerose - men ak og ve, dvd maksinen er syg og skidt sengen, der er en meget underlig forbindelse mellem den og fjernbetjeningen og kun visse film gider den vise når man betjener den "manuelt" - til gengæld fik vi så lavet orden i filmene, sønnen har en skidt tendens til ikke at lægge film på plads når han ha set dem - men bare stable dem i en bunke og deres tilhørende æske i en anden bunke. DVD'en har truet med at stå af tidligere - skuffen er ikke altid lige villig til at "komme ud", måske er det en relateret fejl. Men det ser alvorligt ud til at vi må ud og købe os en ny en af de nærmeste dage.

Spændt på om det er "alle gode gange 3" eller om noget nyt og spændende viser sig i morgen - her er jo masser af muligheder med elvarm, elvarmet vand osv.....

Blå skærm

Sad lige så stille og roligt i går aftes - og arbejdede lidt - læst lidt mails og begyndte på en opgave jeg skal lave som indledning til et kursus jeg skal på i begyndelsen af december. Pludselig kommer explorer med en fejl - og lukker åbne vinduer "Hill Bill" tænker man så - prøver at starte en ny explorer, men istedet får jeg "Blue screen" - må indrømme at jeg bliver lidt koldsvedt - det er lige som min personlige arbejdscomputer - har jeg ikke den, så kan jeg i teorien ikke lave dagens gerning, og heller ikke afslutte opgaven til kurset.

Forsøger at genstarte et par gange - men nix bix, ingen ting sker:( - får overtalt mig selv til at både computer og jeg vil ha godt af en god nats søvn - hvem narre jeg?

Da jeg kommer på job er det hverken mere eller mindre liv i bassen end der var i går. Ringer til helpdesk nr 7 i køen. Mens jeg venter trasker jeg over til en kollega som rygtet siger er i besiddelse af en udslidt bærbar man måske kan låne. Ekspeditionen lykkes, selvom han siger at det er et gammel hakkebrædt som også havde lavet blå skærm i går - så mener han dog den vil kunne stille mine mest basale behov. Samtidig kommer jeg igennem til driften, de har 5 dage til at hente min pc bliver jeg informeret om - kollega der oprindelig har arbejdet i driften informere mig om at det faktisk ikke er nok, de har 5 dage til at hente den, 5 dage til at kigge på den i og når de så opdager at den faktisk er kaputski som jeg har fortalt - så kan de bruge yderligere 5 dage på at sende den tilbage til leverandøren som så har 5 dage til at få den fikset. Altså alt i alt op til 4 uger før jeg får min (eller en ny) PC igen....gad vide om business casen holder på det? - uden at røbe min løn tror jeg faktisk godt at man kan regne ud at kolbøttefabrikken vil kunne tjene et par ører på at sende mig over i El giganten efter en ny PC og sætte den op til mig... Men sådan virker det ikke.
Nu hører jeg så til kategorien heldig, jeg har venner der har venner - så jeg overlever. Selvfølgelig havde jeglige arkiveret al post i underfoldere til indbakken - dem får jeg så ikke lige fat i nu - og selvfølgelig var der nogen af disse arkiverede mails som jeg virkelig behøver - men det kan vel genskabes på en eller anden måde. Jeg er online, jeg kan modtage mails - (og sende mails) - jeg overlever.

Men føj for en fæl torsdagaften oplevelse!!

Moralen må være at man ikke skal arbejde hjemme - men jeg har nu alligevel det gamle hakkebrædt med hjem (med eksternt tastatur fordi det indbyggede ikke virker:o) )

torsdag den 20. november 2008

Hvordan gik det så?

Det aner jeg faktisk ikke.

Jeg er virkelig en tilhænger af klare svar og klare udmeldinger - sådan a la "Jamen, så er det din opgave - dit ansvar - din rolle" what ever - bare det er en klar udmelding. Og den fik jeg ikke.

Men måske jeg skal undlade at tolke og frem for alt mistolke - måske skal jeg tro på at spørgsmålet "Det er så xx du vil have ansvaret for, men hvad er xx så egentlig?" betyder det er din! - vær så god!.... personligt synes jeg jo det er lidt oplagt at ejeren af opgave og ansvar er den der ved hvad det drejer sig om, og det var så tydelivis mig den her gang.

Havde en god eller rettere flere gode snakke med 3 part i løbet af de sidste to dage, hvor vi befandt os i det større udland - han mener bestemt at det skal være mig der er kontaktperson, det samarbejde vi har haft tidligere og indtil nu er intet mindre end fantastisk - han var til med så våget at give mig ansvaret for at stemningen er så god - det er jo noget af en fjer i hatten. Om det så er salgs gas eller hvad, men han påstår at min fremtræden og attitude er den der gør at ting fungerer så enkelt og let - og samtidig med en god atmosfære - det ansvar kan jeg da godt tage på mine vigende skuldre, hvis det betyder noget;-)

fredag den 14. november 2008

Man kan ikke flyve når vingerne er stækket

Nå, ja - den såkaldet havde heldigvis ikke ret. SÅ det kunne være gået langt værre i dag. Og rent faktisk så endte jeg med at vide hvem stedfortræder var før mødet - kun 5 min før, og kun fordi jeg mødte ham og han vist troede jeg viste:-) men lidt har også ret. Desværre ved jeg ikke helt om chef og jeg er enige om min ekstra rolle og den måde den skal "fordeles" på - men da resten er uddelegeret til stedfortræder er det nu ham jeg skal diskutere med. Han nåede så lige at forstå min frustration, så da jeg efterfølgende bad ham om et møde i næste uge har han indkalt mig til to timer - så kan vi vist komme rundt om det hele incl frustrationer:-). Han ønskede noget input til mødet, det har jeg lige samlet og skrevet til ham. Og her skræmmer jeg mig så lidt, for hulen hvor virker jeg struktureret - hvis man ikke kender mig som jeg gør, så kan man faktisk lade sig forlede til at tro at jeg virkelig ER struktureret. Kunne hive en hel bunke dokumenter frem som underlag for en lang mail om hvad jeg har bedrevet inden for området de sidste 7-8 måneder. Mon ikke det skulle kunne gøre suset? Satser på at jeg er mere fortrøstningsfuld torsdag efter kl 11. Det håber jeg virkelig, for jeg kan ikke flyve når mine vinger er stækket - og jeg frygter lidt at nogen af vanvare kan komme til at stække Fru K's vinger:(.

At jeg så stadig ikke er "klædt på" til at undervise tirsdag morgen, det er så en helt helt anden historie.

torsdag den 13. november 2008

Reality check

Viste godt at det ville være rent til rotterne at "miste" den tidligere chef. Af flere forskellige grunde.

Han er god til at lade medarbejderne udvikles og modnes i deres roller. Han var modig, på den måde forstået at vi fik frie hænder til at gøre det vi var ansat til - han stolede på at vi gjorde det godt. Ved så ikke hvad han ville have gjort hvis nogen fejlede - tror faktisk ikke at nogen af os gjorde, vi viste ham tilliden værdig. Han er en meget konsekvent mand - har han taget en beslutning, så har han taget den. Det er vel så også en af anledningerne til at man ikke kunne overtale ham til at blive:/ (der er vel altid en bagside af medaljen). Jeg kunne blive ved at remse op.
Men lige nu sidder jeg med en klump i brystet og en knude i maven. Savner ham i den grad, han brugte mig nemlig, han diskuterede ting med mig, muligvis havde han taget sine beslutninger, men han brugte mig til at vende dem - lod mig føle, at min mening havde betydning. Jeg var altid ½ skridt foran, viste altid hvad der var ved at ske i teamet og hvorfor. Viste hvem der blev inviteret til hvad, hvem der blev bedt om at løse hvilke opgaver (og jeg blev spurgt om jeg mente det var fornuftigt). Jeg er ikke i tvivl om at mange af disse ting også blev "vendt" med andre kolleger (nok fortinsvis dem han delte kontor med). Men han formåede alligevel at få mig til at føle mig "speciel" - mange samtaler blev afsluttet med "Jeg skal lige spørge dig om en ting....."

Jeg har lige checket min mail, det ugentlige afdelingsmøde er i morgen, og chefen har udsendt agendaen - hvor hun bla vil annoncere en ny medarbejder i teamet - og hvem hun har udpeget til sin stedfortræder. Og jeg ved INTET, nada - ingen ting over hovedet. Og jeg HADER det!!
Nå ja, muligvis har jeg en idé om hvem ny medarbejder er...vi diskuterede faktisk et emne, men fik opfattelsen af at han ikke skulle være en del af teamet lige nu. Og den såkaldte har lige foreslået hvem han tror stedfortræder bliver. Desværre kan han have ramt utrolig godt plet - viser i det mindste at han hører efter hvad jeg fortæller. Men jeg tudede næsten da jeg fortalte ham om min følelse af afmagt.


Okay - okay - okay, indrømmer at jeg savner ham også "bare fordi han er ham" - men lige nu er det alle de andre kvaliteter jeg pludselig ser så tydeligt. Viste de var der og nød dem, viste det ville blive skidt - men nu er jeg så ramt af det..

onsdag den 12. november 2008

Har du et mål?

En gang i forsommeren spurgte chefen til min udviklingssamtale "Hvad er dine fremtidsplaner?" jeg gloede tomt på ham. Han spurgte igen - jeg mumlede et eller andet. "Jamen hvad vil du selv?" var hans modspørgsmål "Er det det du vil?" jeg mumlede lidt mere - og han gentog "Er det det du vil?" ca 5 gange i alt - til sidst kom jeg til at grine, og så var det ligesom dét. Det var ikke meningen jeg skulle grine, men det er svært at lade være når man godt ved hvad han vil. Fik faktisk sagt en enkelt ting som jeg gerne vil - som jeg virkelig ønsker/de. Lige det kunne han så slet ikke følge, hvorfor vil du det? - mine mere spage argumenter holdt ikke, til sidst kom jeg med mit "trumfkort" - det som plejer at få folk til at gå helt fra den... Men som altid, så accepterede han hvad jeg sagde, accepterede at det er det jeg føler lige nu, og intet fornuftigt han siger kan ændre på det, så hellere "spille med" end mod. Hvilket vel er en af anledningerne til at han nogen sinde "slap ind" bag mit skjold. Spurgte så i stedet ham, hvad han har af planer? om han da virkelig ved hvad han vil. Han svarede så ikke direkte, men ja - han har planer, kortsigtede mål og langsigtede mål, de korsigtede revideres og opdateres jævnligt. (Gad vide om man bliver mere lykkelig af det?) - Prøvede at forklare at jeg har haft planer, har haft mål - men de er ind til flere gange blevet knust, kastet omkuld - og så giver i hvert tilfælde jeg op. Vi havde ikke flere dage til samtalen, så "vi" bestemte at mit mål var/er at udvikles i mit nuværende job - det var hvad vi kunne komme overens om, eller egentlig hvad han kunne komme overens om:-) men jeg accepterede.

I går sad jeg med en kollega på msn - hun så "nogen muligheder", mente at jeg viste interesse for om ikke noget, så nogen - en interesse andre også har set. Afviste det med, at lige meget hvor tiltrækkende jeg måtte finde "emnet" - så har vi ikke samme mål med vores tilværelse. Min kollega var ikke helt tilfreds med det - mon hun gerne vil ha mig afsat? Men pludselig spørger hun - "Jamen hvad er dit mål?, hvad vil du?" - tja, det ved jeg faktisk stadig ikke. Eller, jeg har faktisk nogen arbejdsmæssige mål nu, nogen jeg slet ikke havde den gang i slutningen af maj. Der er nogen opgaver som jeg helt klart "går efter" nogen af dem findes, og dem har jeg fået lovning på - så må vi se om det holder. Men jeg har også et enkelt uofficielt mål - noget jeg faktisk godt kunne tænke mig. Som den nuværende arbejdsmæssige situation er, tror jeg egentlig det skulle kunne give visse problemer - men er problemer ikke til for at løses? vi må se hvad der sker, det er en rolle der ikke findes lige nu - jeg vil tro den med tiden kan dukke op - og egentlig ville det være fint hvis det ikke sker lige nu - skal lige nå at "markere mig" lidt mere inden. Men mål på det private hold - det har jeg ikke, ikke det der ligner. Ehm, jo, vi skal da på sommerferie til næste år. Den deltid jeg har pt, som udløber i april, og som jeg egentlig troede, da jeg fik den skulle forlænges, det skal den ikke - ikke som tingene er nu. Jeg arbejder alt for meget til det kan give fornuft. Men det er så, ud over at udsalgs shoppe på http://www.marengs.com/ ved først mulige lejlighed, hvad jeg har af mål - langsigtede som kortsigtede.

For noget tid siden meldte jeg mig til et kursus i "mind mapping" - dagsorden og den officielle indbydelse kom i dag. Der er tre opgaver der skal løses inden. Den ene er at læse et dokument igennem - check, nr 2 er at finde en svært overskuelig opgave at tage med - det skal jeg nok klare, der er flere muligheder check, den sidste er at komme op med nogen mål - "hvor er du om 5 år? - hvad er dine mål?

Jeg tror sku jeg melder fra til det kursus igen!!

Strithår

Sønnen blev klippet i mandags. Det har, ærligt indrømmet, været ret tiltrængt i et stykke tid - men vi har jo masser vi skal nå og den ene dag tager den anden.

Lige indtil nu har han været "vidt skræmt" for at blive "korthåret" - "Nej mor, jeg vil ikke klippes som Muhamed" - en kammerat fra børnehaven med ultra kort hår.

Denne gang proklamerede han at det kun var pandehåret der skulle klippes - og jeg så for mig hvordan han ville få en rigtig ABBA - svensker fritz. Pandehår, klippet ind ved ørerne og så alen langt i nakken:o) - men vi har hele tiden ment at håret måtte han selv styre - sådan nogen lunde. Altså, man skal kunne se ud af øjnene - og det skal være rent og børstet, men ellers! Det fædrende ophav var udstyret med en frisør mor der klippede efter hans forskrifter, og den "gave" ville han godt give videre til sønnen - altså med den forskel at vi betaler os fra det;-).

Men jeg blev dog noget overrasket da jeg henter drengen i SFO og han siger "ååå mor, må jeg ikke nok blive klippet som A - hva? Be Be!" - A har "kam" og er trimmet i siderne. Nu blev han så ikke trimmet i siderne. Men klippet generelt kort - og lidt længere oven på hovedet, således at vi med voks kan få det "op at stå" - altså blev det langt fra samme frisure som A -men "kammen" kan vi lave, og det er det vigtigste. A's er blå, det var så også hvad sønnen ønskede, men vi har nu forhandlet os frem til rødt -det er så hvad vi skal i weekenden, finde rød farve og se om vi kan få den kam rød. Spændende!!

Han har stadig til dels sit "babyfjæs" så det der "look" han nok er gået lidt efter, det kommer til at vente nogen år - ind til nu, synes jeg faktisk bare han ser nuttet ud.

mandag den 10. november 2008

Gode sms'er

Der kommer stadig positive sms'er fra vennen - og jeg bliver stadig overstadig af glæde - også selvom det jo egentlig bare er en bekræftelse af hvad jeg "ved" - som jeg også skrev til ham . Men det er nu godt at få hvad man allerede ved, bekræftet!

I am in låååååååvvvvvvveeeeeeee

Det er vist ikke noget nyt:-) men indtil nu har jeg ikke vist et billede af min udkårne, det vil jeg så gøre nu.
Og så med et lille frækt 5'tal på kølerhjelmen - prøv at se det for dig:-)



søndag den 9. november 2008

Selvtillids boost

Der er altså et eller andet over et annerkendende blik fra en "tilfældig fyr" i trænings centeret. Jeg er absolut ikke så stærk som jeg har været, og det kommer jeg nok aldrig til at blive, jeg er heller ikke særlig stærk i betragtning af hvor længe jeg har trænet. Men det har så også været med afstikkere til andre mindre styrkeprægede ting.

Men det kan jeg sagtens abstarhere fra når jeg ud af øjenkrogen - mens jeg fægter med en 50 kg tung vægtstang ser en fyr kaste et blik over på mig - og da jeg så får lagt stangen på plads og rejst mig op fanger vores øjne hinanden og han giver mig et svagt "nik".

Men jeg ved så også at hvis jeg vælger træningscenteret 1 km i den anden retning, så vil fyrene ikke kigge det mindste - bare "forvente" at det der helt sikkert nok kommer til at gå fint:-))

Heldigvis er der ikke børnepasning i det center - så jeg slipper for dårlige undskyldninger for hvorfor jeg akkurat må træne der hvor jeg nu gør:o))

lørdag den 8. november 2008

Så er man vist kedelig

Vågnede i morges med en drønende hovedpine - det er så straffen for at indhalere 1½ glas rødvin - eller måske det virkelig blev til 2? - havde en af de der små"portions flasker" med hjem fra flyturen i onsdags - og i betragtning af den gode start på weekenden, mente jeg at det var en god idé at drikke den. Men det skulle jeg så aldrig have gjort. Spørgsmålet er så hvordan jeg overlevede "Noors slot" for et par uger siden. En begivenhed fik mig til at undersøge muligheden for at tørlægge Stockholms området - og spille pool:-), til trods for at jeg virkelig ikke bør drikke mere end ca to glas - det blev vist den aften omformuleret til to flasker...Alligevel havde jeg det bedre i hovedet dagen efter, end i morges - sært, meget sært! - men sådan set ret heldigt i og med jeg befandt mig på seminar med mine kolleger...Til gengæld tales der stadig i afdelingen om mine sære stillinger på og omkring pool bordet - men altså, når man ikke er så høj og har korte arme, så ER det nemmere lige at smække den ene stang op på kanten når man skyder. Sjovt nok er der ingen der nævner hvordan jeg prøvede at forvirre mine mandlige modstandere ved at trække ned i toppen og lige akkurat ikke blotte babberne ;-) og der er slet ingen der taler om hvordan min ene danske kollega forsøgte at forvirre min med spiller ved at trække ned i min top - så han næsten blottede mine babber.... Men der er åbenbart ting man ikke taler om efter sådan en tur:o))

Da jeg endelig fik slæbt mig op og hældt noget morgen mad i os, begav vi os mod byen hvor vi skulle indhandle te - skabet var tomt, det er det så ikke længere - 4 forskellige slags te, samt en pakke honningbomber til en kollega - og så var det jeg havde konstateret at mine boots ikke ligefrem er til pænt brug længere - 4 år med sandfarvet rusikind er ikke ligefrem positivt, ikke hvis det er mig der er ejerinden i hvert tilfælde. Nu var det så sådan, at dem jeg den gang købte for ca 1300,- nu pludselig kostede 500...Sønnen undrede sig godt nok over at jeg købte noget jeg allerede har....men altså, hvordan forklare man det for en "mandsling"?

På vejen hjem var vi som sædvanlig på Baresso over Busck - i dag var det så kun mig der læste bog, sønnen havde medtaget sin Nintendo og det nye Batman spil som jeg vandt til ham for noget tid siden - det ankom meget passende med posten fredag.

SÅ alt i alt - kedelig er vist kodeordet for i dag:-)

fredag den 7. november 2008

God weekend

Frustrationen fra i går, er pt som blæst væk. Fik en dejlig sms, positiv og glad. Min gode ven kommer hjem i morgen. Den tristhed jeg sporede (kvinden som overanalysere alt strikes again) i gårsdagens sms var væk - og erstattet af glæde og forventning. Det smitter.

Jeg startede dagen med et møde. Et møde som ikke helt handlede om det jeg forventede - men alligevel var jeg den rigtige person der dukkede op - nogen gange godt med flere kasketter at jonglere rundt med:o) - Jeg mærkede hvordan jeg er vokset de sidste måneder. For ikke så lang tid siden ville jeg sikkert have været skræmt fra vid og sans - nu formåde jeg at "komme ind i kampen" vise at det ikke bare var den anden part der "havde bukserne på" - det lykedes for mig at få hans parader ned og det lykkedes for mig at få ham til, da vi skiltes at vende sig mod mig og takke for at jeg var kommet! - GODT. Samtidig gav han mig maveonde - der er opgaver der bare SKAL gå godt, VI skal bare "ro den her hjem" mit team og jeg. Og jeg skal "stå selv", jeg skal vise både over for mig selv, men også over for min nye chef at jeg har det i mig. At det er mig der tager den her bold, og at jeg gør det på min måde - ikke på hendes.

Og så får jeg SÅ meget behov for at spille bold på min mentor - lade ham sidde med sit skæve smil og lade mig vrøvle løs og finde ud af løsningerne selv, bare ved at komme med et lille "pip" ind i mellem - elegant guide mig i den rigtige retning, den retning jeg egentlig godt kender, men bare ikke lige kan overskue fordi tankerne og informationerne myldre rundt i skallen på mig. Men alt andet lige, så er han nok ikke rigtig klar til at lege plankeværk for mig endnu.

Jeg fik mig et URL kram og det var tiltrængt. Det gode ved sådan et er at det kan genbruges - igen og igen og igen. Og det varmer lige meget HVER gang:o))

torsdag den 6. november 2008

Frustreret

Jeg er ikke der hvor jeg ønsker at være. Men der hvor jeg ønsker at være er der ikke "rum for mig" - jeg kan ikke yde det jeg vil, det er ikke en gang sikkert der er brug for det jeg vil - måske er det kun mit behov!
Jeg ville ønske jeg kunne give noget af det jeg har fået tilbage. Det kan jeg så, altså give noget tilbage - bare slet ikke så meget som jeg har lyst til - men igen, er det måske MIT behov.

På et hospital i et land nær os, ligger en mand som jeg i den grad skylder "noget" - ville ønske at jeg kunne sidde ved hans side bare ind i mellem - bare en halv timer hist og pist. Og bare være der. Men det kan jeg ikke - og jeg er ikke en gang sikker på at han har lyst til at jeg sidder der, der er så mange andre der "høre til" som helt sikkert er der og gør det de skal.

Jeg kan sende en sms - eller jeg kan sende mange:o) - men jeg ved ikke hvis behov det egentlig er - er det mit eller hans - eller vores?
En af vores kolleger spurgte i dag om jeg havde været i kontakt - siden i går morges altså;-). "lovede" hende at skrive til ham her i aften, men det blev så allerede i tidligt på eftermiddagen - kom i tanke om noget jeg ville fortælle - forsøger at fokusere på andet end blot sygdom - tror jeg han har brug for, som jeg forstod var dem tættere på meget fokuseret - hvilket så ikke er så sært. Men ingen af os kan gøre hverken fra eller til. Det hjælper ikke at bekymrer sig over ting man ikke kan styre. Og jeg mener stadig at min "antagelse" om at det kommer til at gå godt holder - så det er det vi fokusere på. Og så på at "små snakke" være som jeg plejer. Han virker træt af situationen - tror også han er frustreret, frustreret over at være "låst fast" og det forstår jeg så sandelig godt - det er aldrig lykkedes for et hospital at holde mig mere end halvt så lang tid som de havde tænkt sig - og de har så aldrig tænkt sig at holde mig mere end max en dag. Ham her har de planer om at holde på i 4-5 dage (om det så er korrigeret for hvad han selv tror, eller om det var havd de havde sagt - det vides ikke) - så det er klart at det er frustrerende at være "bundet". Sikkert også irriterende at det ikke rykker hurtigt nok - selvom jeg sådan set tror at det går helt efter bogen.


Det er bare SÅ frustrerende ikke at kunne gøre det man helst vil. Frustrerende at være "tæt på" og samtidig så langt væk som det næsten er muligt.

FRUSTRERENDE!!!

onsdag den 5. november 2008

En god sms

Jeg fik en god sms i dag. Jeg viste den ville komme, og viste den ville være god - men nogen gange er det nu ret godt at blive bekræftet i sine antagelser!

Min mentor - eller terapeut, som han selv kalder det;-) min gode ven, som jeg selv "foretrækker" at kalde ham:-) har gennemgået en stor operation. Og det er (selvfølgelig) gået godt. Det kommer alvorligtalt ikke bag på mig, jeg viste det jo!! - men alligevel havde jeg det ikke rigtig godt i går mens det stod på. Jeg kunne mærke at det var gået som forventet da jeg kom hjem - roen faldt på mig. Viste jo også at han under igen omstændigheder ville kunne svare på min sms allerede i går aftes - men han tog mig nu lidt på rumpetten ved at svare allerede i morges - han er sej er han;-).

Nu er det "bare" frem ad her fra........

Og jeg er glad - lettet - fortrøstningsfuld.

mandag den 3. november 2008

Min mave snurrer og jeg er små irritabel. I morgen kommer trutten, og jeg har glemt at hæve penge til hende, hun må få en seddel med undskyldning og lovning om dobbelt betaling næste uge. Huset roder og sønnemand bliver om få sekunder skudt igang med oprydning. Jeg har arbejde der skal laves - men mest af alt har jeg lyst til at gå i hi og ikke komme frem før "det" er overstået - problemet er bare at jeg ikke aner hvornår "det" er overstået. En god ven skal under kniven i morgen. Men det er ikke overstået med det, der er efterbehandling som strækker sig til ind i det nye år - ville bare ønske, at vi var et stykke ind i det nye år nu....Det skal nok gå alt sammen, det er jeg ikke i tvivl om. Problemet er tiden. Men lad os nu får i morgen klaret først, en dag ad gangen. Så kommer tiden nok til at gå hurtigt igen - ellers må jeg jo hjælpe den på vej :-)

Og det værste er nok at jeg bekymrer mig langt mere end han gør.. Men er det ikke sådan kvinder er, de tænker for meget og bekymrer sig for meget. Men vi mener det jo godt, gør vi ikke?

lørdag den 1. november 2008

Hygge

Jeg ligger i sofaen, omgivet at tændte stearin lys - på handleturen i formiddag måtte jeg købe en lille bakke med spejlbund, en bunke små røde hjerter samt masser af små røde bloklys - der er handlet ekstra lys til mine holmegård hjerte stager. Og jeg tror turen går til Ikea i morgen, efter fyrfadlys - der er dømt hygge. I lyset af visse omstændigheder behøver jeg lige pludselig masser af hygge i mit hjem. Varme tæpper, te og blafrende stearinlys - Der er stadig en sær snurren i maven, den bare ikke få overtaget.

Think positive, positive thoughts create postive energy!!

En tidlig gæst

Sønnen stod op i morges et sted mellem 8 og 8.30 - tror han trods alt var lidt træt oven på den foregående dags halloween fest i skolen, for han lå længe bare og puttede:-) Men til sidst traskede han ned for at tænde computeren - men kom hurtigt op igen, og vrøvlede løs om at han ikke kunne åbne døren. Det var lige før jeg troede han havde fået en hjerne blødning, for hvilken dør. der er ikke mange døre i vores hus, og de færreste er lukkede - og kun en af dem låst - nemlig den til gaden (hvis jeg da ellers har husket det..). Endelig gik det op for mig at det var selv samme gade dør han havde kæmpet med, og endelig gik det op for mig at der rent faktisk var nogen der ville ind ad den. Min første indskydelse var at de bare kunne rende og hoppe - og komme igen på en fornuftigt tidspunkt, hvis de absolut ville os noget. Men sønnen insisterede, og godt var det - for uden for stod min lille nevø og sagde han havde mistet sine nøgler (og sin telefon, og sikkert mange andre ting også) eller mistet er nok så meget sagt - snarere glemt... og han var ikke 100% sikker på hvor. Grow up... for hulen :-) heldigvis havde jeg hans reserve nøgle (og heldigvis havde han indset at det ikke var mig han skulle banke på hos i nat da han opdagede at han ingen nøgle havde - men en overbo der måtte tage i mod ham).

Men godt at hans lille fætter er så insisterende - ellers havde han nok ikke fået sine nøgler de første timer:o)