lørdag den 18. oktober 2008

100 skridt frem er lige langt

Eller noget i den stil:-)
Det er noget jeg har "gået og puslet med" et stykke tid, noget jeg har lyst at teste. Når dette "noget" involvere andre må man jo fortælle hvad det er man vil, det er jo ikke altid, at alt bare er skåret i neon (eller bøjet i pap:-)). På en eller anden måde har det været ret grænseoverskridende at skulle "melde klart ud", eller måske er grænsoverskridende ikke det rette ord, men snarere risikablet.

I sidste uge var stemningen der pludselig og så tog jeg chancen. Et eller andet sted var reaktionen ikke sådan helt, som forvente, den var overraskende, på den gode måde - og alligevel... Første reaktion var latter, sådan kluk-agtig, om det så var for at skjule chocket, eller fordi jeg var så direkte og umidelbar, det ved jeg så ikke - svært at se i en telefon:-) næste reaktion var også totalt uventet, men for en gang skyld tænkte jeg lynhurtigt og svarede "rigtigt" - dvs, mit svar var så godt som det nu nogen sinde kan blive til lige det sprøgsmål. Så kom der et kluklatterbrøl til. Var i usædvanligt godt humør bagefter, rart at få det overstået og so far var resultatet også positivt. Fredag havde vi en "brush up" på msn. Som regel er jeg en glimrende multi tasker, men i fredags gik det helt galt, forsøgte at holde gang i både ne IRL samtale med en kollega og så denne msn samtale - har en sær fornemmelse af at jeg virkede noget fjern, og et eller andet sted venter jeg bare at kollega fra IRL samtalen kommer og stiller nogen nærgående spørgsmål - har en fornemmelse af at hun har lugtet lunten, for det jeg har gang i er nok noget der ikke ligger hende milevidt fjernt selv, hun vil i hvert tilfælde ikke synes at det er spor sært det jeg arbejde på:-). Nå men denne msn samtale, den var egentlig også lidt sær. Det er ret tydelig for mig, at personen i den anden ende absolut ikke er fjern for at "lege med" og på den måde er vi mindst 100 skridt, måske snarere 1000 tættere på end vi har været nogen sinde før. Og så alligevel har vi ikke rykket os så meget som én lille sølle cm - "jeg har ikke besluttet mig... endnu" - altså hvor svært er det egentlig?? - hvad er der blevet af "Ok, vi gør det!" eller "Nej, du jeg kan ikke/vil ikke/tør ikke/har ikke lyst/......!"

- i virkeligheden er det jo meget nemmere at sige fra på et medie som msn, frem for "irl".

Sidste gang vedkommende sagde "Jeg har ikke besluttet mig!" betød det, eller endte det med at betyde "jeg gør det ikke!" - lige nu er jeg bange for at mit ønske slører mit syn, får mig til at tro på noget der ikke kommer til at ske. Og lige i denne sag, så gælder det 100% om at "spille med" og ikke udvise skuffelse, "bare smile og være glad".

Hvo intet våger, intet vinder - og jeg tror definitivt ikke jeg har mistet noget, det må jeg så bare holde fast i - er det ikke nu, så er det måske en anden gang!!

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Nogen gange tænker jeg på, om du selv forstår dine kriglede historier ;)

Kommer der en fortsættelse?

Knus
*L

Kristina sagde ...

HaHa. nej, det kommer der nok desværre ikke:( - og gør der, så tør jeg nok ikke blogge om det *blush*