tirsdag den 9. september 2008

Udfordringer

Jeg har længe vrøvlet med et problem på arbejdet. Jeg troede, måske lidt naivt, da det opstod at jeg selv ville kunne løse det - måske troede jeg i virkeligheden, at det ville løse sig selv, at det kunne "ignoreres væk".
Dumt og naivt. Jeg forsøgte at være åbnen om det, men samtidig frabad jeg mig hjælp - troede at det ville gøre ondt værre. Det er nemt at være bagklog! Jeg er nu stadig sikker på at det ville have gjort ondt værre, med indblanding. Men samtidig ville det nu nok også være blevet løst for længst, hvis jeg havde været klogere den gang. Det jeg er mest ked af lige nu, det er at en anden har fået skyld for at mangle hår på brystet - det er fandemig ikke retfærdigt! - det er ene og alene MIN beslutning, eller MIN skyld at det fik ov at komme så vidt som det er.
Jeg har tænkt og diskuteret og tænkt igen, de sidste uger. Jeg har nok længe vist hvad der måtte blive løsningen på det her "problem". Og jeg burde nok "bare" se at føre det ud i livet. Det er bare i den grad udfordrende for mig - en kæmpe opgave. Jeg har det sidste halve år flyttet mig flere mil mentalt. Nu skal jeg så lige flytte mig et kæmpe langt skridt igen - og jeg skal acceptere, at det er MIG der skal flytte mig, den anden part kan (og vil) ikke. Jeg skal lære at at acceptere, at jeg ikke altid kan forvente at blive behandlet som jeg mener er rimeligt - som jeg mener det er rimeligt at alle bliver behandlet. Jeg skal lære ikke at lade mig gå på, ikke at føle mig angrebet (selvom det virker sådan). Det virker ikke at sige fra, det eneste der virker det er at ryste på hovedet så ord og handlinger rystes af som regndråber.

Jeg har begået mange fejl i det her forløb. Den første at tro på at vi kunne løse det selv. Den næste at "spille med", at vise at jeg lod mig gå på at skæld ud og mistillid. Og det er kun mig der kan rette op på det hele nu. Tror jeg kommer til at ryste en hel del på hovedet det næste stykke tid - nærmest som en våd hund.

Ingen kommentarer: