lørdag den 20. september 2008

Mavefornemmelsen

Den der mavefornemmelse - for et par uger siden besluttede jeg, ikke at lade mig gå på af et stks kollega - hun fyld(t)e(r) for meget og gav mig for ondt i maven.
Efter sommerferien havde jeg mest lyst til bare at sygemelde mig, men selvfølgelig gør man ikke sådan noget, man "hænger i".
For at gøre noget fortalte jeg chefen hvor "slemt" det var, at jeg havde søgt et job der nok er at betragte som mere end det kedeligste i hele kolbøttefabrikken, i frustration over nævnte kollega.
Disse ting gjorde at chefen mente at JEG burde have noget mere kvalificeret hjælp end han selv føler han kan yde. For jeg MÅ ikke have ondt i maven og må ikke have lyst til at sygemelde mig. med den trussel over hovedet tog jeg mig selv voldsomt i nakken og meddelte, at jeg fra nu af ville ændre på MIG, idet jeg længe har indset at hende kan man ikke ændre på - det hverken vil eller kan hun. Hvilken mulighed er der så?
Men når jeg skal være sådan virkelig ærlig, så går det ikke rigtig godt med den her beslutning. Jeg får mavesmerter bare jeg tænke på at checke min arbejdsmail. Lige nu har jeg en mail liggende fra hende som der skal svares på - hun overskrider (igen) mine grænser, blander sig igen overdrevent i mit område - man skulle ellers tro hun havde rigeligt at gøre i sit eget, men det er tilsyneladende ikke tilfældet.
Jeg har allerede brugt en del tid i denne halvbrugte weekend på at tænke på hvad jeg skal svare, hvordan jeg får formidlet at denne sag er lukket. Jeg har besluttet hvem der skal have svaret ud over hende, og hvem der skal på som cc - alligevel giver det ondt i maven - for jeg ved eller tror, at det vil give unødig uro i rækkerne når hun læser mit svar. Fordi hun så ikke vil få "sin vilje"- og SÅ er det jeg skal vise at jeg kan holde hvad jeg "lovede" - ikke at lade mig knække. På en eller anden måde ville det være så enkelt bare at lade hende få sin vilje, som en anden 5-årig. Men vi ved jo alle at det ikke er vejen frem at lade en 5-årig få sin vilje i et og alt - det giver sure og utrygge børn der ikke kender til grænser. Man må og skal sige NEJ, og så være i stand til at holde ved når de bliver skuffede, vrede og sure - og sådan må det også være med denne kollega. Men for pokker hvor er det ikke en optimal situation!!

1 kommentar:

H sagde ...
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.