lørdag den 27. september 2008

I Sverige kommer vi ikke så tit

Min søde norske kollega mente vist at jeg trængte til en udflugt -så hun foreslog at sønnen og jeg tog på skovtur og grillede pølser. Umidelbart lød det jo forførende, men vi endte altså med at tage en tur til Helsingborg - mit gamle tilholdssted. Nu er det jo så sjældent jeg er i Sverige for tiden:-)). Vi sejlede af sted til stor glæde for sønnen og tilbragte nogen dejlige timer med at handle lidt, se det hus jeg flyttede fra for ca 12½ år siden. Samt indtage en sen frokost på min stam café, ejet af min gode ven i Helsingborg, desværre var han ikke på job - men det gør ikke smagen på paninien eller cafe latten dårligere. Sønnen mente tilmed at maden var så god at vi burde flytte der over!
Efter end måltid traskede vi på havnen og gik en lang forblæst tur på molen - hvorfor stormer det altid i Helsingborrg? - hvor efter vi hoppede på en Sundbus og sejlede hjem igen. Her stod sønnen for aftensmaden - han lavede de lækreste pizzaboller mens jeg hængte vasketøj op. Det var skønt at sætte sig til maden uden at have gjort den store indsats, så det får han helt klart lov til at lave igen en anden dag.

Ingen kommentarer: