onsdag den 31. december 2008

Happy new year

Godt nyt år ønsker jeg til alle jer!

Jeg vil forsøge at fortsætte mit "arbejde" med ikke at tage ilde op når nogen ikke opfører sig ordentligt over for mig, det er ikke mig, men dem der er galt på den! - jeg vil forsøge ikke at lade mig gå på af ting jeg ikke kan gøre noget ved - det er spild af krudt.

Det må være mit nytårs fortsæt.

tirsdag den 30. december 2008

En lille verden

For mange år siden - ca 10 - havde jeg en god veninde. Vi var mødtes til træning og hang så ud sammen fra tid til anden. Kan ikke huske hvorfor, men pludselig mistede vi kontakten. Hende mødte jeg pludselig i dag. Vi havde været i legeland og "shoppede så lidt rundt" - lige pludselig som faldet ned fra himlen står hun dér med sine to piger - det var helt surealistisk. Ungerne var utålmodige, hendes ventede på at få lovat komme i Burger King og min havde 1000 spørgsmål - bla "Kender I hinanden?" - "næ vi fik bare lyst til at kramme" svarede jeg - den hoppede han ikke helt på ;-). Så vi fik ikke rigtig talt andet end kort fortalt hvor vi var i livet hver især. Hun er flytet langt væk og var bare hjemme på juleferie - håber hun ringer så vi kan genoptage kontakten - ville være fedt. Da vi var sammen sidst var hun overbevist om at jeg med min baggrund måtte have "evner" - måske var det hende der havde "evner" - for mine dukkede først op flere år efter vi "blev væk fra hinanden".

Tivoli

Så fik vi, næsten lukket Tivoli også - syntes ellers jeg var klædt varmt på, men det var jo isnende koldt. Til sidst frøs min hjerne også til og vi snuppede ti ture i veteranbilerne. Det var ganske nostalgisk - det er en hel del år siden jeg køte i dem første gang. På et tidspunkt var man virkelig for stor, så fik man børn og tog turen med dem - nu er børnene så for store til at køre med mor (eller vi tog faktis ktre ture sammen) og så må jeg igen kører selv. Om ikke andet fik dem der passede forlystelsen noget at fortælle om til nytårsfesten "Der var en totalt skør kvinde der bare kørte rundt og rundt!"

lørdag den 27. december 2008

Mørbanket

Sønnen og jeg fik Wii i julegave af faderdyret. Og vi træner så det står ud af ørerne på os. Passer sønnen vældigt at mor endelig gider "spille" med ham, så hans DS er helt forsmået i disse dage - men den skal nok komme til nåde igen, det er jeg ikke i tvivl om.
Til gengæld så kæmper jeg en brav kamp for at få knock outet samtlige figurer boksespillet - og mine skuldre brænder, på en eller anden måde bliver man også øm i rumpetten:o). Tror snart jeg må skaffe os et "rigtigt" fitness spil. Sønnen tævede mig i både bowling og tennis i går, men nu har jeg smugtrænet og også stillet lidt på opsætningen, modtageren stod lidt sært hvilket i sær gjorde boksekampene til lidt af en udfordring, men nu går det bedre igen.

Til gengæld opdagede sønnemand så i dag, sådan for alvor at hans Vsmile er solgt:( ved ikke helt hvad jeg tænkte da jeg gjorde dette uden at "få lov" - Da han stillede Wii'en op 1. jule dag konstaterede han at vi bare kunne bruge stikket fra Vsmilen til tv'et - for det var den samme "Og hov, hvor er min Vsmile?" men så blev han så optaget af arbejdet med Wii'en at han glemte at opdage at jeg ikke svarede.... Da vi var ude at handle i dag dukkede spørgsmålet op igen, og han grænd som pisket - pludselig var Peter Plys og Scooby doo de bedste spil i hele den store verden. Så nu har jeg lovet et Scooby doo spil til hans nintendo som kompensation, selvom jeg egentlig synes at en wii er ret god kompensation. Men jeg skylder vel noget for at handle på egen hånd uden lov.

torsdag den 25. december 2008

Plads til dybde

Det er virkelig skønt at have ferie. Juleaften var lidt en oplevelse for sig selv. Mormor havde egentlig sagt hun ville komme ind med tog/bus - lige da jeg begyndte at stresse over at hun stadig ikke var dukket op ringede hun, hun havde enten rodet rundt i det eller også er hun virkelig ved at være seriøst gammel - hun var i hvert tilfælde stadig hjemme. Med en hævet fod. Måske foden havde forvirret hende? I hvert til fældt måtte vi hoppe i bilen i en rygende fart og suse op og hente hende - 25 km hver vej. det lavede lige som en hel del om på planerne om en nogenlunde afslappet aften. Maden var fin og vi hyggede os, men mormor skulle jo også køres hjem, så det blev vældig megen tid i bilen på en eller anden måde.
I dag har vi nulret rundt og hygget os - set lidt tegnefilm, leget lidt, spillet en hulens masse WII - det er ikke det mindst underholdende vi har prøvet til dato. Endte med den sære løsning på aftensmaden - "Vi går ned til Mc D - så får vi noget motion udendørs og noget "frisk" luft" men spørgsmålet er om ikke den motion blev sat tifold til??? - nå men det var nu rart nok lige at komme ud, selvom det var mørkt, koldt og fugtigt. I morgen går vi ned i biffen og ser en film.

Men når sønnen sover og roen falder på - så roder tankerne rundt. SÅ får jeg den der fandens lyst til at stike hovedet i busken og ikke komme frem før det hele er "overstået" - men spørgsmålet er om det hele nogen sinde bliver overstået. Den ene udfordring synes at afløse den anden, det ene svigt synes at afløse det andet. Man bliver klogere hele tiden! Også selvom man ikke altid forstår hvad og hvorfor det går som det går. En ting er sikkert, der er kun en man virkelig kan stole 100% på og man skal aldrig bryde egne principper. Heller ikke selvom det virker rigtig at gøre det lige på det tidspunkt hvor man gør det. I boksning gælder det altid om at holde paraderne oppe - og sådan er det også i det virkelige liv! lad aldrig paraderne falde, så bliver du bare ramt.

Man er sin egen lykkes smed!!!

tirsdag den 23. december 2008

Juletræet i sin fod

Eller pynt eller hvad det nu hedder. Vi har købt det her hudløst dyre juletræ og det skulle jo så gerne forenes med vores TripTrap juletræsfod - det er bare sådan at stammen på træet er vældig tyk og hullet i foden en hel del smallere. Og så er det jo at man er en rigtig "City-girl" og derfor ikke ejer et ærligt stykke værktøj, ud over en trådløs borermaskine der langt fra har power nok til at bore i betonvæggene i mit hus, en hammer med et skaft min farfar selv har lavet og så lidt andre sære småting. I vores fælles skur er der en ynkelig sav, den hentede jeg. Men ret hurtigt indså jeg at det slet slet ikk var det rigtige til formålet. Et kort øjeblik overvejede jeg at kører hjem til moa og gå i fars værksted -det fandtes en gang nogen mejsler, men jeg tvivler stærkt på at de er der endnu og så er 2*25 km lige i overkanten når man i forvejen er tidsmæssigt presset fordi man er vågnet med en giga migræne som har "afkortet" den effektive del af dagen væsentligt.
Men som en hver god city-girl er man så også god til at "tænke ud af boxen", så jeg fatter min spatel og den før omtalte hammer og bilder spatlen ind at den i virkeligheden er en forsmået mejsel.

45 min senere passer juletræet ret godt ned i foden. (Knasterne var de sværeste!!!)

mandag den 22. december 2008

Chokoladebrud

Første del af opskriften fik jeg på et kursus - sådan et af de her "personlig udviklings kurser" hvor man bliver heglet igenne. Jeg var så meget på vej hjem igen allerede inden jeg landede på kursusstedet - hvor meget jeg end var klar da jeg meldte mig til, så var jeg aldeles totalt "uklar" da dagen oprandt:( dette endte så også med at jeg, da vi skulle give hinanden feedback den sidste dag, fik at vide at jeg havde været så meget "Ritt Bjerregaard" den første dag. Men jeg affandt mig med min skæbne og forsøgte at "leve med" - selv om læreren kaldte mig "lyserød" - Vi blev præsenteret for 4 forskellige stilarter - typisk ville man være mest en stilart. Jeg faldt uden for kategori og var "lyserød" - nå men i en pause snakkede vi mad, desserter og hvad der ellers kan stoppes i hovedet og en anden deltager fortalte om det her chokoladebrud som hun havde fået på et kursus en gang - det smagte så fantastisk og var så simpelt at lave. da jeg dagen efter sad i Arlanda med en kollega lavede vi lidt produktudvikling og kom frem til denne opskrift:

En god håndfuld eller 2 hasselnødder "bages" i ovnen på ca 100 grader i 15-20 min, når de er færdige nulres hinderne af.
Nogenlunde samme mængde mandler smuttes og ristes let på en pande
Nødder og mandler hakkes
50/50 god chokolade (den med højt cacao indhold) og nougat smeltes, gerne i micorovn på ca 600 vat i 1½ min - der røres lidt i det og det får måske lige 30 sekunder mere
Mandler, nødder og chokolade/nougat blandes og fyldes forsigtigt i små sølvpapirforme (dem der kommer i pakker af 20 stk i forskellige farver, til 300 g chokolade/nougat går der ca 40 små forme)

Det er ret godt:o)

lørdag den 20. december 2008

Så er julen skudt i gang. Dejen til honningkager er lavet - så kan vi stikke kager ud senere. Det er nok lidt sent, men så har vi tilgengæld julekager når alle andre har spist deres o:). Morbror og tante har været forbi og afleveret + hentet gaver - nu er de skibbet videre til mormor og vi slapper af med "Alvin og de skøre jordegern" som nissen havde lagt i sokken i nat. I nat fik jeg i øvrigt lavet en omgang nødde/nougat/mandel/chokolade brud - de første to omgange tog mine kolleger sig kærligt af;-)
Jeg har fået pakket de fleste gaver ind og andebrysterne ligger i fryseren (så skal jeg bare huske at tage dem ud i tide).

Så er der vel ikke så meget der kan gå galt!

torsdag den 18. december 2008

FERIE

Den har stået på nedtælling de sidste par uger - vi er i den grad værdigt trængende!! - synes der det sidste stykke tid har været en lille smule for mange "udfordringer" til at det er rigtig sjovt, og hver gang man tror at NU må det være nok - så dukker der lige en lille en til op - eller en af de allerede eksisterende får "et twist".
Ferien fjerner ikke så meget som en eneste af dem - men vi kan da i det mindste tillade os at lade som om de er på stand by for en stund!!

Men nu skal vi HYGGE på godt gammeldags dansk, bage julesmåkager (muligvis lidt vel sent, men så har vi nogen tilbage når alle andre har spist deres op;-) ). Vi skal i juleTivoli - igen - vi skal se tegnefilm og julefilm, vi skal nok i biografen og i legeland, vi skal skøjte (og træne). Vi skal sove længere, og frem for alt, så skal vi ikke på arbejde og ikke i skole - ikke have noget pres og ikke have noget "ansvar". Vi skal spise ude og spise hjemme, spise noget sundt og noget usundt.

Vi glæder os!!!

fredag den 12. december 2008

Et underligt optog

Blev overfaldet af Lucia optog i sønnens skole til morgen. Det var en meget meget sær og underlig oplevelse. Øverst på en balkon stod en(?) pige og sang - på balkonnen en etage længere nede kom optoget så ud - to og to, og gik langs balkonnen - uden at sige ét ord, endsige synge... meget meget sær butik!! - og så havde de lila silkebånd om deres maver!

Næ nej, i de gode gamle dage var silkebåndet rødt - julerødt, lige som!! - og man sang!!!

Men det fik mig så til at huske på det sidste år i gymnasiet - det var musik klassen der var optog, og kun pigerne. Det her sidste år blev drengene rigtig fornærmede, de besluttede at finde på noget selv - og det gjorde de så! - en af drengene lånte en flok kitler af en lægefar, med lidt blod på:o) og udstyret med nefalygter i bananskraller gik de baglæns ind i salen mens de sang en hjemme komponeret sangtekst på melodien "Santa Lucia", det var jo ikke musikklasse for ingen ting, vel!! - smukt var det, rektor var ved at få en kombineret hjerne blødning og blodprop - han var RASENDE. Vores musiklærer var såååå uskyldig han viste ingen ting. (næsten). Men sjovt var det, meget sjovt!

fredag den 21. november 2008

Elektronisk udfordret

Det synes jeg ofte vi er her i hytten.
Da jeg kom hjem fra det kæmpe store udland i onsdags konstaterede jeg at min stationære pc er "svær at tænde" - det virker som der er en løs forbindelse i tænde knappen - så nu har jeg kopieret alle dokumenter over på mit eksterne drev - godt der er 800 mb at gøre godt med;-). Forudser dog en del bøvl med at skulle flytte tv og trådløst til den bærbare. Så skulle man måske ha købt en anden bærbar end en lille pink frækkert. På den anden side, krascher den stationære, så er det sikkert og vist at vi bare skal ha en bærbar der ovre - så kan det jo blive sønnens. Men så skal den have grafik der er god nok til at spille spil på - hmmm. Den tid, den sorg.

I går aftes stod min abejdsbærbare af - for good - måske, i hvert tilfælde for et stykke tid, den jeg har lånt af en venligsindet kollega har ikke trådløs forbindelse og er i det hele taget ikke noget videre opdateret - så jeg kan ikke arbejde hjemme. Både godt og skidt, men lige nu mest skidt.

Til aften skulle vi så se den nyindkøbte dvd - Tornerose - men ak og ve, dvd maksinen er syg og skidt sengen, der er en meget underlig forbindelse mellem den og fjernbetjeningen og kun visse film gider den vise når man betjener den "manuelt" - til gengæld fik vi så lavet orden i filmene, sønnen har en skidt tendens til ikke at lægge film på plads når han ha set dem - men bare stable dem i en bunke og deres tilhørende æske i en anden bunke. DVD'en har truet med at stå af tidligere - skuffen er ikke altid lige villig til at "komme ud", måske er det en relateret fejl. Men det ser alvorligt ud til at vi må ud og købe os en ny en af de nærmeste dage.

Spændt på om det er "alle gode gange 3" eller om noget nyt og spændende viser sig i morgen - her er jo masser af muligheder med elvarm, elvarmet vand osv.....

Blå skærm

Sad lige så stille og roligt i går aftes - og arbejdede lidt - læst lidt mails og begyndte på en opgave jeg skal lave som indledning til et kursus jeg skal på i begyndelsen af december. Pludselig kommer explorer med en fejl - og lukker åbne vinduer "Hill Bill" tænker man så - prøver at starte en ny explorer, men istedet får jeg "Blue screen" - må indrømme at jeg bliver lidt koldsvedt - det er lige som min personlige arbejdscomputer - har jeg ikke den, så kan jeg i teorien ikke lave dagens gerning, og heller ikke afslutte opgaven til kurset.

Forsøger at genstarte et par gange - men nix bix, ingen ting sker:( - får overtalt mig selv til at både computer og jeg vil ha godt af en god nats søvn - hvem narre jeg?

Da jeg kommer på job er det hverken mere eller mindre liv i bassen end der var i går. Ringer til helpdesk nr 7 i køen. Mens jeg venter trasker jeg over til en kollega som rygtet siger er i besiddelse af en udslidt bærbar man måske kan låne. Ekspeditionen lykkes, selvom han siger at det er et gammel hakkebrædt som også havde lavet blå skærm i går - så mener han dog den vil kunne stille mine mest basale behov. Samtidig kommer jeg igennem til driften, de har 5 dage til at hente min pc bliver jeg informeret om - kollega der oprindelig har arbejdet i driften informere mig om at det faktisk ikke er nok, de har 5 dage til at hente den, 5 dage til at kigge på den i og når de så opdager at den faktisk er kaputski som jeg har fortalt - så kan de bruge yderligere 5 dage på at sende den tilbage til leverandøren som så har 5 dage til at få den fikset. Altså alt i alt op til 4 uger før jeg får min (eller en ny) PC igen....gad vide om business casen holder på det? - uden at røbe min løn tror jeg faktisk godt at man kan regne ud at kolbøttefabrikken vil kunne tjene et par ører på at sende mig over i El giganten efter en ny PC og sætte den op til mig... Men sådan virker det ikke.
Nu hører jeg så til kategorien heldig, jeg har venner der har venner - så jeg overlever. Selvfølgelig havde jeglige arkiveret al post i underfoldere til indbakken - dem får jeg så ikke lige fat i nu - og selvfølgelig var der nogen af disse arkiverede mails som jeg virkelig behøver - men det kan vel genskabes på en eller anden måde. Jeg er online, jeg kan modtage mails - (og sende mails) - jeg overlever.

Men føj for en fæl torsdagaften oplevelse!!

Moralen må være at man ikke skal arbejde hjemme - men jeg har nu alligevel det gamle hakkebrædt med hjem (med eksternt tastatur fordi det indbyggede ikke virker:o) )

torsdag den 20. november 2008

Hvordan gik det så?

Det aner jeg faktisk ikke.

Jeg er virkelig en tilhænger af klare svar og klare udmeldinger - sådan a la "Jamen, så er det din opgave - dit ansvar - din rolle" what ever - bare det er en klar udmelding. Og den fik jeg ikke.

Men måske jeg skal undlade at tolke og frem for alt mistolke - måske skal jeg tro på at spørgsmålet "Det er så xx du vil have ansvaret for, men hvad er xx så egentlig?" betyder det er din! - vær så god!.... personligt synes jeg jo det er lidt oplagt at ejeren af opgave og ansvar er den der ved hvad det drejer sig om, og det var så tydelivis mig den her gang.

Havde en god eller rettere flere gode snakke med 3 part i løbet af de sidste to dage, hvor vi befandt os i det større udland - han mener bestemt at det skal være mig der er kontaktperson, det samarbejde vi har haft tidligere og indtil nu er intet mindre end fantastisk - han var til med så våget at give mig ansvaret for at stemningen er så god - det er jo noget af en fjer i hatten. Om det så er salgs gas eller hvad, men han påstår at min fremtræden og attitude er den der gør at ting fungerer så enkelt og let - og samtidig med en god atmosfære - det ansvar kan jeg da godt tage på mine vigende skuldre, hvis det betyder noget;-)

fredag den 14. november 2008

Man kan ikke flyve når vingerne er stækket

Nå, ja - den såkaldet havde heldigvis ikke ret. SÅ det kunne være gået langt værre i dag. Og rent faktisk så endte jeg med at vide hvem stedfortræder var før mødet - kun 5 min før, og kun fordi jeg mødte ham og han vist troede jeg viste:-) men lidt har også ret. Desværre ved jeg ikke helt om chef og jeg er enige om min ekstra rolle og den måde den skal "fordeles" på - men da resten er uddelegeret til stedfortræder er det nu ham jeg skal diskutere med. Han nåede så lige at forstå min frustration, så da jeg efterfølgende bad ham om et møde i næste uge har han indkalt mig til to timer - så kan vi vist komme rundt om det hele incl frustrationer:-). Han ønskede noget input til mødet, det har jeg lige samlet og skrevet til ham. Og her skræmmer jeg mig så lidt, for hulen hvor virker jeg struktureret - hvis man ikke kender mig som jeg gør, så kan man faktisk lade sig forlede til at tro at jeg virkelig ER struktureret. Kunne hive en hel bunke dokumenter frem som underlag for en lang mail om hvad jeg har bedrevet inden for området de sidste 7-8 måneder. Mon ikke det skulle kunne gøre suset? Satser på at jeg er mere fortrøstningsfuld torsdag efter kl 11. Det håber jeg virkelig, for jeg kan ikke flyve når mine vinger er stækket - og jeg frygter lidt at nogen af vanvare kan komme til at stække Fru K's vinger:(.

At jeg så stadig ikke er "klædt på" til at undervise tirsdag morgen, det er så en helt helt anden historie.

torsdag den 13. november 2008

Reality check

Viste godt at det ville være rent til rotterne at "miste" den tidligere chef. Af flere forskellige grunde.

Han er god til at lade medarbejderne udvikles og modnes i deres roller. Han var modig, på den måde forstået at vi fik frie hænder til at gøre det vi var ansat til - han stolede på at vi gjorde det godt. Ved så ikke hvad han ville have gjort hvis nogen fejlede - tror faktisk ikke at nogen af os gjorde, vi viste ham tilliden værdig. Han er en meget konsekvent mand - har han taget en beslutning, så har han taget den. Det er vel så også en af anledningerne til at man ikke kunne overtale ham til at blive:/ (der er vel altid en bagside af medaljen). Jeg kunne blive ved at remse op.
Men lige nu sidder jeg med en klump i brystet og en knude i maven. Savner ham i den grad, han brugte mig nemlig, han diskuterede ting med mig, muligvis havde han taget sine beslutninger, men han brugte mig til at vende dem - lod mig føle, at min mening havde betydning. Jeg var altid ½ skridt foran, viste altid hvad der var ved at ske i teamet og hvorfor. Viste hvem der blev inviteret til hvad, hvem der blev bedt om at løse hvilke opgaver (og jeg blev spurgt om jeg mente det var fornuftigt). Jeg er ikke i tvivl om at mange af disse ting også blev "vendt" med andre kolleger (nok fortinsvis dem han delte kontor med). Men han formåede alligevel at få mig til at føle mig "speciel" - mange samtaler blev afsluttet med "Jeg skal lige spørge dig om en ting....."

Jeg har lige checket min mail, det ugentlige afdelingsmøde er i morgen, og chefen har udsendt agendaen - hvor hun bla vil annoncere en ny medarbejder i teamet - og hvem hun har udpeget til sin stedfortræder. Og jeg ved INTET, nada - ingen ting over hovedet. Og jeg HADER det!!
Nå ja, muligvis har jeg en idé om hvem ny medarbejder er...vi diskuterede faktisk et emne, men fik opfattelsen af at han ikke skulle være en del af teamet lige nu. Og den såkaldte har lige foreslået hvem han tror stedfortræder bliver. Desværre kan han have ramt utrolig godt plet - viser i det mindste at han hører efter hvad jeg fortæller. Men jeg tudede næsten da jeg fortalte ham om min følelse af afmagt.


Okay - okay - okay, indrømmer at jeg savner ham også "bare fordi han er ham" - men lige nu er det alle de andre kvaliteter jeg pludselig ser så tydeligt. Viste de var der og nød dem, viste det ville blive skidt - men nu er jeg så ramt af det..

onsdag den 12. november 2008

Har du et mål?

En gang i forsommeren spurgte chefen til min udviklingssamtale "Hvad er dine fremtidsplaner?" jeg gloede tomt på ham. Han spurgte igen - jeg mumlede et eller andet. "Jamen hvad vil du selv?" var hans modspørgsmål "Er det det du vil?" jeg mumlede lidt mere - og han gentog "Er det det du vil?" ca 5 gange i alt - til sidst kom jeg til at grine, og så var det ligesom dét. Det var ikke meningen jeg skulle grine, men det er svært at lade være når man godt ved hvad han vil. Fik faktisk sagt en enkelt ting som jeg gerne vil - som jeg virkelig ønsker/de. Lige det kunne han så slet ikke følge, hvorfor vil du det? - mine mere spage argumenter holdt ikke, til sidst kom jeg med mit "trumfkort" - det som plejer at få folk til at gå helt fra den... Men som altid, så accepterede han hvad jeg sagde, accepterede at det er det jeg føler lige nu, og intet fornuftigt han siger kan ændre på det, så hellere "spille med" end mod. Hvilket vel er en af anledningerne til at han nogen sinde "slap ind" bag mit skjold. Spurgte så i stedet ham, hvad han har af planer? om han da virkelig ved hvad han vil. Han svarede så ikke direkte, men ja - han har planer, kortsigtede mål og langsigtede mål, de korsigtede revideres og opdateres jævnligt. (Gad vide om man bliver mere lykkelig af det?) - Prøvede at forklare at jeg har haft planer, har haft mål - men de er ind til flere gange blevet knust, kastet omkuld - og så giver i hvert tilfælde jeg op. Vi havde ikke flere dage til samtalen, så "vi" bestemte at mit mål var/er at udvikles i mit nuværende job - det var hvad vi kunne komme overens om, eller egentlig hvad han kunne komme overens om:-) men jeg accepterede.

I går sad jeg med en kollega på msn - hun så "nogen muligheder", mente at jeg viste interesse for om ikke noget, så nogen - en interesse andre også har set. Afviste det med, at lige meget hvor tiltrækkende jeg måtte finde "emnet" - så har vi ikke samme mål med vores tilværelse. Min kollega var ikke helt tilfreds med det - mon hun gerne vil ha mig afsat? Men pludselig spørger hun - "Jamen hvad er dit mål?, hvad vil du?" - tja, det ved jeg faktisk stadig ikke. Eller, jeg har faktisk nogen arbejdsmæssige mål nu, nogen jeg slet ikke havde den gang i slutningen af maj. Der er nogen opgaver som jeg helt klart "går efter" nogen af dem findes, og dem har jeg fået lovning på - så må vi se om det holder. Men jeg har også et enkelt uofficielt mål - noget jeg faktisk godt kunne tænke mig. Som den nuværende arbejdsmæssige situation er, tror jeg egentlig det skulle kunne give visse problemer - men er problemer ikke til for at løses? vi må se hvad der sker, det er en rolle der ikke findes lige nu - jeg vil tro den med tiden kan dukke op - og egentlig ville det være fint hvis det ikke sker lige nu - skal lige nå at "markere mig" lidt mere inden. Men mål på det private hold - det har jeg ikke, ikke det der ligner. Ehm, jo, vi skal da på sommerferie til næste år. Den deltid jeg har pt, som udløber i april, og som jeg egentlig troede, da jeg fik den skulle forlænges, det skal den ikke - ikke som tingene er nu. Jeg arbejder alt for meget til det kan give fornuft. Men det er så, ud over at udsalgs shoppe på http://www.marengs.com/ ved først mulige lejlighed, hvad jeg har af mål - langsigtede som kortsigtede.

For noget tid siden meldte jeg mig til et kursus i "mind mapping" - dagsorden og den officielle indbydelse kom i dag. Der er tre opgaver der skal løses inden. Den ene er at læse et dokument igennem - check, nr 2 er at finde en svært overskuelig opgave at tage med - det skal jeg nok klare, der er flere muligheder check, den sidste er at komme op med nogen mål - "hvor er du om 5 år? - hvad er dine mål?

Jeg tror sku jeg melder fra til det kursus igen!!

Strithår

Sønnen blev klippet i mandags. Det har, ærligt indrømmet, været ret tiltrængt i et stykke tid - men vi har jo masser vi skal nå og den ene dag tager den anden.

Lige indtil nu har han været "vidt skræmt" for at blive "korthåret" - "Nej mor, jeg vil ikke klippes som Muhamed" - en kammerat fra børnehaven med ultra kort hår.

Denne gang proklamerede han at det kun var pandehåret der skulle klippes - og jeg så for mig hvordan han ville få en rigtig ABBA - svensker fritz. Pandehår, klippet ind ved ørerne og så alen langt i nakken:o) - men vi har hele tiden ment at håret måtte han selv styre - sådan nogen lunde. Altså, man skal kunne se ud af øjnene - og det skal være rent og børstet, men ellers! Det fædrende ophav var udstyret med en frisør mor der klippede efter hans forskrifter, og den "gave" ville han godt give videre til sønnen - altså med den forskel at vi betaler os fra det;-).

Men jeg blev dog noget overrasket da jeg henter drengen i SFO og han siger "ååå mor, må jeg ikke nok blive klippet som A - hva? Be Be!" - A har "kam" og er trimmet i siderne. Nu blev han så ikke trimmet i siderne. Men klippet generelt kort - og lidt længere oven på hovedet, således at vi med voks kan få det "op at stå" - altså blev det langt fra samme frisure som A -men "kammen" kan vi lave, og det er det vigtigste. A's er blå, det var så også hvad sønnen ønskede, men vi har nu forhandlet os frem til rødt -det er så hvad vi skal i weekenden, finde rød farve og se om vi kan få den kam rød. Spændende!!

Han har stadig til dels sit "babyfjæs" så det der "look" han nok er gået lidt efter, det kommer til at vente nogen år - ind til nu, synes jeg faktisk bare han ser nuttet ud.

mandag den 10. november 2008

Gode sms'er

Der kommer stadig positive sms'er fra vennen - og jeg bliver stadig overstadig af glæde - også selvom det jo egentlig bare er en bekræftelse af hvad jeg "ved" - som jeg også skrev til ham . Men det er nu godt at få hvad man allerede ved, bekræftet!

I am in låååååååvvvvvvveeeeeeee

Det er vist ikke noget nyt:-) men indtil nu har jeg ikke vist et billede af min udkårne, det vil jeg så gøre nu.
Og så med et lille frækt 5'tal på kølerhjelmen - prøv at se det for dig:-)



søndag den 9. november 2008

Selvtillids boost

Der er altså et eller andet over et annerkendende blik fra en "tilfældig fyr" i trænings centeret. Jeg er absolut ikke så stærk som jeg har været, og det kommer jeg nok aldrig til at blive, jeg er heller ikke særlig stærk i betragtning af hvor længe jeg har trænet. Men det har så også været med afstikkere til andre mindre styrkeprægede ting.

Men det kan jeg sagtens abstarhere fra når jeg ud af øjenkrogen - mens jeg fægter med en 50 kg tung vægtstang ser en fyr kaste et blik over på mig - og da jeg så får lagt stangen på plads og rejst mig op fanger vores øjne hinanden og han giver mig et svagt "nik".

Men jeg ved så også at hvis jeg vælger træningscenteret 1 km i den anden retning, så vil fyrene ikke kigge det mindste - bare "forvente" at det der helt sikkert nok kommer til at gå fint:-))

Heldigvis er der ikke børnepasning i det center - så jeg slipper for dårlige undskyldninger for hvorfor jeg akkurat må træne der hvor jeg nu gør:o))

lørdag den 8. november 2008

Så er man vist kedelig

Vågnede i morges med en drønende hovedpine - det er så straffen for at indhalere 1½ glas rødvin - eller måske det virkelig blev til 2? - havde en af de der små"portions flasker" med hjem fra flyturen i onsdags - og i betragtning af den gode start på weekenden, mente jeg at det var en god idé at drikke den. Men det skulle jeg så aldrig have gjort. Spørgsmålet er så hvordan jeg overlevede "Noors slot" for et par uger siden. En begivenhed fik mig til at undersøge muligheden for at tørlægge Stockholms området - og spille pool:-), til trods for at jeg virkelig ikke bør drikke mere end ca to glas - det blev vist den aften omformuleret til to flasker...Alligevel havde jeg det bedre i hovedet dagen efter, end i morges - sært, meget sært! - men sådan set ret heldigt i og med jeg befandt mig på seminar med mine kolleger...Til gengæld tales der stadig i afdelingen om mine sære stillinger på og omkring pool bordet - men altså, når man ikke er så høj og har korte arme, så ER det nemmere lige at smække den ene stang op på kanten når man skyder. Sjovt nok er der ingen der nævner hvordan jeg prøvede at forvirre mine mandlige modstandere ved at trække ned i toppen og lige akkurat ikke blotte babberne ;-) og der er slet ingen der taler om hvordan min ene danske kollega forsøgte at forvirre min med spiller ved at trække ned i min top - så han næsten blottede mine babber.... Men der er åbenbart ting man ikke taler om efter sådan en tur:o))

Da jeg endelig fik slæbt mig op og hældt noget morgen mad i os, begav vi os mod byen hvor vi skulle indhandle te - skabet var tomt, det er det så ikke længere - 4 forskellige slags te, samt en pakke honningbomber til en kollega - og så var det jeg havde konstateret at mine boots ikke ligefrem er til pænt brug længere - 4 år med sandfarvet rusikind er ikke ligefrem positivt, ikke hvis det er mig der er ejerinden i hvert tilfælde. Nu var det så sådan, at dem jeg den gang købte for ca 1300,- nu pludselig kostede 500...Sønnen undrede sig godt nok over at jeg købte noget jeg allerede har....men altså, hvordan forklare man det for en "mandsling"?

På vejen hjem var vi som sædvanlig på Baresso over Busck - i dag var det så kun mig der læste bog, sønnen havde medtaget sin Nintendo og det nye Batman spil som jeg vandt til ham for noget tid siden - det ankom meget passende med posten fredag.

SÅ alt i alt - kedelig er vist kodeordet for i dag:-)

fredag den 7. november 2008

God weekend

Frustrationen fra i går, er pt som blæst væk. Fik en dejlig sms, positiv og glad. Min gode ven kommer hjem i morgen. Den tristhed jeg sporede (kvinden som overanalysere alt strikes again) i gårsdagens sms var væk - og erstattet af glæde og forventning. Det smitter.

Jeg startede dagen med et møde. Et møde som ikke helt handlede om det jeg forventede - men alligevel var jeg den rigtige person der dukkede op - nogen gange godt med flere kasketter at jonglere rundt med:o) - Jeg mærkede hvordan jeg er vokset de sidste måneder. For ikke så lang tid siden ville jeg sikkert have været skræmt fra vid og sans - nu formåde jeg at "komme ind i kampen" vise at det ikke bare var den anden part der "havde bukserne på" - det lykedes for mig at få hans parader ned og det lykkedes for mig at få ham til, da vi skiltes at vende sig mod mig og takke for at jeg var kommet! - GODT. Samtidig gav han mig maveonde - der er opgaver der bare SKAL gå godt, VI skal bare "ro den her hjem" mit team og jeg. Og jeg skal "stå selv", jeg skal vise både over for mig selv, men også over for min nye chef at jeg har det i mig. At det er mig der tager den her bold, og at jeg gør det på min måde - ikke på hendes.

Og så får jeg SÅ meget behov for at spille bold på min mentor - lade ham sidde med sit skæve smil og lade mig vrøvle løs og finde ud af løsningerne selv, bare ved at komme med et lille "pip" ind i mellem - elegant guide mig i den rigtige retning, den retning jeg egentlig godt kender, men bare ikke lige kan overskue fordi tankerne og informationerne myldre rundt i skallen på mig. Men alt andet lige, så er han nok ikke rigtig klar til at lege plankeværk for mig endnu.

Jeg fik mig et URL kram og det var tiltrængt. Det gode ved sådan et er at det kan genbruges - igen og igen og igen. Og det varmer lige meget HVER gang:o))

torsdag den 6. november 2008

Frustreret

Jeg er ikke der hvor jeg ønsker at være. Men der hvor jeg ønsker at være er der ikke "rum for mig" - jeg kan ikke yde det jeg vil, det er ikke en gang sikkert der er brug for det jeg vil - måske er det kun mit behov!
Jeg ville ønske jeg kunne give noget af det jeg har fået tilbage. Det kan jeg så, altså give noget tilbage - bare slet ikke så meget som jeg har lyst til - men igen, er det måske MIT behov.

På et hospital i et land nær os, ligger en mand som jeg i den grad skylder "noget" - ville ønske at jeg kunne sidde ved hans side bare ind i mellem - bare en halv timer hist og pist. Og bare være der. Men det kan jeg ikke - og jeg er ikke en gang sikker på at han har lyst til at jeg sidder der, der er så mange andre der "høre til" som helt sikkert er der og gør det de skal.

Jeg kan sende en sms - eller jeg kan sende mange:o) - men jeg ved ikke hvis behov det egentlig er - er det mit eller hans - eller vores?
En af vores kolleger spurgte i dag om jeg havde været i kontakt - siden i går morges altså;-). "lovede" hende at skrive til ham her i aften, men det blev så allerede i tidligt på eftermiddagen - kom i tanke om noget jeg ville fortælle - forsøger at fokusere på andet end blot sygdom - tror jeg han har brug for, som jeg forstod var dem tættere på meget fokuseret - hvilket så ikke er så sært. Men ingen af os kan gøre hverken fra eller til. Det hjælper ikke at bekymrer sig over ting man ikke kan styre. Og jeg mener stadig at min "antagelse" om at det kommer til at gå godt holder - så det er det vi fokusere på. Og så på at "små snakke" være som jeg plejer. Han virker træt af situationen - tror også han er frustreret, frustreret over at være "låst fast" og det forstår jeg så sandelig godt - det er aldrig lykkedes for et hospital at holde mig mere end halvt så lang tid som de havde tænkt sig - og de har så aldrig tænkt sig at holde mig mere end max en dag. Ham her har de planer om at holde på i 4-5 dage (om det så er korrigeret for hvad han selv tror, eller om det var havd de havde sagt - det vides ikke) - så det er klart at det er frustrerende at være "bundet". Sikkert også irriterende at det ikke rykker hurtigt nok - selvom jeg sådan set tror at det går helt efter bogen.


Det er bare SÅ frustrerende ikke at kunne gøre det man helst vil. Frustrerende at være "tæt på" og samtidig så langt væk som det næsten er muligt.

FRUSTRERENDE!!!

onsdag den 5. november 2008

En god sms

Jeg fik en god sms i dag. Jeg viste den ville komme, og viste den ville være god - men nogen gange er det nu ret godt at blive bekræftet i sine antagelser!

Min mentor - eller terapeut, som han selv kalder det;-) min gode ven, som jeg selv "foretrækker" at kalde ham:-) har gennemgået en stor operation. Og det er (selvfølgelig) gået godt. Det kommer alvorligtalt ikke bag på mig, jeg viste det jo!! - men alligevel havde jeg det ikke rigtig godt i går mens det stod på. Jeg kunne mærke at det var gået som forventet da jeg kom hjem - roen faldt på mig. Viste jo også at han under igen omstændigheder ville kunne svare på min sms allerede i går aftes - men han tog mig nu lidt på rumpetten ved at svare allerede i morges - han er sej er han;-).

Nu er det "bare" frem ad her fra........

Og jeg er glad - lettet - fortrøstningsfuld.

mandag den 3. november 2008

Min mave snurrer og jeg er små irritabel. I morgen kommer trutten, og jeg har glemt at hæve penge til hende, hun må få en seddel med undskyldning og lovning om dobbelt betaling næste uge. Huset roder og sønnemand bliver om få sekunder skudt igang med oprydning. Jeg har arbejde der skal laves - men mest af alt har jeg lyst til at gå i hi og ikke komme frem før "det" er overstået - problemet er bare at jeg ikke aner hvornår "det" er overstået. En god ven skal under kniven i morgen. Men det er ikke overstået med det, der er efterbehandling som strækker sig til ind i det nye år - ville bare ønske, at vi var et stykke ind i det nye år nu....Det skal nok gå alt sammen, det er jeg ikke i tvivl om. Problemet er tiden. Men lad os nu får i morgen klaret først, en dag ad gangen. Så kommer tiden nok til at gå hurtigt igen - ellers må jeg jo hjælpe den på vej :-)

Og det værste er nok at jeg bekymrer mig langt mere end han gør.. Men er det ikke sådan kvinder er, de tænker for meget og bekymrer sig for meget. Men vi mener det jo godt, gør vi ikke?

lørdag den 1. november 2008

Hygge

Jeg ligger i sofaen, omgivet at tændte stearin lys - på handleturen i formiddag måtte jeg købe en lille bakke med spejlbund, en bunke små røde hjerter samt masser af små røde bloklys - der er handlet ekstra lys til mine holmegård hjerte stager. Og jeg tror turen går til Ikea i morgen, efter fyrfadlys - der er dømt hygge. I lyset af visse omstændigheder behøver jeg lige pludselig masser af hygge i mit hjem. Varme tæpper, te og blafrende stearinlys - Der er stadig en sær snurren i maven, den bare ikke få overtaget.

Think positive, positive thoughts create postive energy!!

En tidlig gæst

Sønnen stod op i morges et sted mellem 8 og 8.30 - tror han trods alt var lidt træt oven på den foregående dags halloween fest i skolen, for han lå længe bare og puttede:-) Men til sidst traskede han ned for at tænde computeren - men kom hurtigt op igen, og vrøvlede løs om at han ikke kunne åbne døren. Det var lige før jeg troede han havde fået en hjerne blødning, for hvilken dør. der er ikke mange døre i vores hus, og de færreste er lukkede - og kun en af dem låst - nemlig den til gaden (hvis jeg da ellers har husket det..). Endelig gik det op for mig at det var selv samme gade dør han havde kæmpet med, og endelig gik det op for mig at der rent faktisk var nogen der ville ind ad den. Min første indskydelse var at de bare kunne rende og hoppe - og komme igen på en fornuftigt tidspunkt, hvis de absolut ville os noget. Men sønnen insisterede, og godt var det - for uden for stod min lille nevø og sagde han havde mistet sine nøgler (og sin telefon, og sikkert mange andre ting også) eller mistet er nok så meget sagt - snarere glemt... og han var ikke 100% sikker på hvor. Grow up... for hulen :-) heldigvis havde jeg hans reserve nøgle (og heldigvis havde han indset at det ikke var mig han skulle banke på hos i nat da han opdagede at han ingen nøgle havde - men en overbo der måtte tage i mod ham).

Men godt at hans lille fætter er så insisterende - ellers havde han nok ikke fået sine nøgler de første timer:o)

fredag den 31. oktober 2008

En begivenhedsrig uge

Ugen startede med en opføgning på udviklingssamtale - endnu en gang fik jeg revet tæppet væk under mig, på den gode måde. Ikke så meget rosen, for jeg ved jo det går godt - jeg ved jeg har udviklet mig rigtig meget på det personlige plan og jeg ved at jeg gør et godt - ok, et mere end godt, stykke arbejde. Men derfor er det jo dejligt at høre alligevel. Men da afgående chef undskyldende forklare efterfølgeren at han jo har sagt at han ikke kan være både chef og terapeut, så var jeg nødt til at pointere at det var hans valg ikke mit! - han tog selv "jobbet" - her til svarer han "Jamen, du har så mange kvaliteter at jeg syntes det var det værd!" - må man så godt få lidt tårer i øjnene? - en ting er at nogen mener sådan, men det er desværre alt for sjældent at de lige frem siger det - og så til med med vidner.
Om aftenen havde jeg igen et af mine "syn" - kald det hvad du vil, eller dvs jeg forstod ikke hvad det var, før jeg dagen efter kontakter den det handlede om - og det viser sig at han præcis på det tidspunkt jeg mærkede at nu var han hjemme, så var han rent faktisk kommet hjem ualmindelig forsinket - Jeg er sikker på at lige netop dette er for at understrege over for mig selv, at jeg nok skal kunne mærke hvad der sker med den her person - det er en god følelse. Også selvom hverken han eller jeg rigtig kan forholde os til ting der ikke kan bevises eller regnes ud.

Tirsdag og onsdag har vi gentaget vores kursus succes - det var tæt på at evalueringen slog gennem taget - og både læreren og jeg er ekstatiske - vi må have lignet flækkede træsko. Man bliver så høj af sådan en oplevelse. Og om 3 uger skal vi på den igen, denne gang i Helsinki - spændende om vi kan gøre det en 5. gang?!

Mandagen indeholdt også en afskeds frokost med en kollega, han stopper i afdelingen - ikke fordi han vil (eller det ved jeg egentlig ikke:-) ) men primært fordi han er syg. Han skal på hospitalet i næste uge. Jeg ved det kommer at gå godt alt sammen, det bliver ikke nemt, men det ender godt - alligevel svier det i maven. Hader ikke at kunne gøre noget. Han fik en miniature bamse at kramme på mens han er sygemeldt. Og jeg ved, at han ved, at han fik den for hele tiden at huske, at jeg tænker på ham. Vi holder kontakten, eller jeg holder kontakten, så må han svare når han kan overskue det - men han skal vide at jeg tænke på ham. Og mit mål er at få ham til at le mindst en gang pr samtale. Det kan jeg godt klare, og det er det bedste jeg kan gøre for ham, som situatiuonen er lige nu.

Men for pokker hvor jeg glæde mig til det er overstået og han er ude på den anden side.

fredag den 24. oktober 2008

Min taske er en drenge lomme

Jeg har lige ledt efter min øresnegl til mobilen.

I tasken fandt jeg:


  • en vissen rosenknop, sikkert fra min datters grav

  • 4 bolsjer, jeg fik i loungen på Arlanda for 1 måned siden

  • en stimmel avis papir som må være revet af et udklip jeg har haft i tasken

  • 7 vådservietter fra Stockholms flyet

  • 3 ubrugte men nussede kleenex

  • "sokken" til min private mobiltelefon

  • 3 boarding pass

  • en metalæske med pebermynte tabletter

  • mine "brilliant" besatte læsebriller (som jeg glemte at få med på seminar, så jeg måtte købe nye i Kastrup onsdag morgen)

  • en masse nullermænd

Men ingen øresnegl.



I min jakkelomme fandt jeg i går morges en lille mandelsmåkage i plastikpakning, en håndsten, en masse grus?? og en café chokolade.

torsdag den 23. oktober 2008

Jeg vil tænde et lys

For min mentor, for et af de mennesker jeg har dybest respekt for. For ham der gennem de sidste 8 ½ måned har hjulpet mig så meget at det ikke kan beskrives med ord!
Jeg holder så pokkers meget af dig!

Jeg ved det nok skal gå alt sammen!!

tirsdag den 21. oktober 2008

Vel overstået

Nu ligger sønnen og putter, efter en god dag. Han blev vækket med skønsang i morges og flåede sine gaver op. Vi spiste morgenmad og kørte over i skolen med kanelsnegle til at dele ud i klassen. Mens sønnen var i skole arbejdede jeg lidt - ganske lidt - og gjorde det sidste klar. Sammen med en venindes store søn hentede vi 6 drenge hjem til skattejagt og stikbold på den private p-plads. Naboerne havde været så venlige at fjerne deres biler så vi kunne slå os løs:-) Ungerne fik guffet en del chokolademuffins med sugar paste pynt og ganske få boller. Bagefter legede de og spillede lidt computer - virkede som de hyggede sig ganske godt. Da kammeraterne var afhentet legede sønnen med sin gave fra far & mor - som sædvanlig spiste vi aftens mad hos de gyldne måger.

Kun en irriterende hovedpine har generet mig i dag - den kan jeg så tage med til Fuckholm i morgen, måske jeg kan have held til at lade den være der oppe - har hele to dage til at få den listet fra mig, så mon ikke det går...

På søndag har sønnen "ikke fødselsdag" det meste af familien dukker op - og måske et par andre også. Så er det heldigvis overstået for i år. Fatter stadig ikke hvordan jeg holdt til at holde 1 års dagen i 5 omgange?!?

mandag den 20. oktober 2008

Note til selv

Blæs ikke 18, nej faktisk 19 (en sprang nemlig) balloner op når du har ondt i hovedet - det får du nemlig virkelig meget mere ondt af.

Nå men når der ingen er til at hjælpe og der skal laves skattejagt. Har gemt 8 dele skattekort i 8 balloner, og 8"snydt" sedler i, hvad skal vi sige? 8balloner - så må der jo være to tomme også.. Når skattekortet er klistret sammen, skal ungerne gætte en "gåde" - finde et nyt skattekort, og her er den så svær.. de skal "tyde" en tegning jeg har lavet og derefter finde ud af hvor det er, det tegningen viser - her er skatten så gemt.

Håber jeg ikke har mere ondt i morgen, så bliver det nemlig knapt så sjåv!!

lørdag den 18. oktober 2008

Jeg vil også ha!

For noget tid siden mødte jeg en tidligere kollega i lufthavnen. Han fortalte at kæresten nu er færdig med sin uddannelse som yoga instruktør. Så er det jeg siger, jeg vil OGSÅ ha!!! (ja-ja, en nærværende kæreste) men det er ikke lige det - det er min egen private yoga instruktør - hvor sejt er det ikke lige?
Jeg er bare totalt misundelig.

Men ok, så skal jeg vist til at skifte jagt marker. OG lægge min stategi om:-)

Men stadigvæk - det er bare SÅ sejt!! Og misundelsesværdigt!!

100 skridt frem er lige langt

Eller noget i den stil:-)
Det er noget jeg har "gået og puslet med" et stykke tid, noget jeg har lyst at teste. Når dette "noget" involvere andre må man jo fortælle hvad det er man vil, det er jo ikke altid, at alt bare er skåret i neon (eller bøjet i pap:-)). På en eller anden måde har det været ret grænseoverskridende at skulle "melde klart ud", eller måske er grænsoverskridende ikke det rette ord, men snarere risikablet.

I sidste uge var stemningen der pludselig og så tog jeg chancen. Et eller andet sted var reaktionen ikke sådan helt, som forvente, den var overraskende, på den gode måde - og alligevel... Første reaktion var latter, sådan kluk-agtig, om det så var for at skjule chocket, eller fordi jeg var så direkte og umidelbar, det ved jeg så ikke - svært at se i en telefon:-) næste reaktion var også totalt uventet, men for en gang skyld tænkte jeg lynhurtigt og svarede "rigtigt" - dvs, mit svar var så godt som det nu nogen sinde kan blive til lige det sprøgsmål. Så kom der et kluklatterbrøl til. Var i usædvanligt godt humør bagefter, rart at få det overstået og so far var resultatet også positivt. Fredag havde vi en "brush up" på msn. Som regel er jeg en glimrende multi tasker, men i fredags gik det helt galt, forsøgte at holde gang i både ne IRL samtale med en kollega og så denne msn samtale - har en sær fornemmelse af at jeg virkede noget fjern, og et eller andet sted venter jeg bare at kollega fra IRL samtalen kommer og stiller nogen nærgående spørgsmål - har en fornemmelse af at hun har lugtet lunten, for det jeg har gang i er nok noget der ikke ligger hende milevidt fjernt selv, hun vil i hvert tilfælde ikke synes at det er spor sært det jeg arbejde på:-). Nå men denne msn samtale, den var egentlig også lidt sær. Det er ret tydelig for mig, at personen i den anden ende absolut ikke er fjern for at "lege med" og på den måde er vi mindst 100 skridt, måske snarere 1000 tættere på end vi har været nogen sinde før. Og så alligevel har vi ikke rykket os så meget som én lille sølle cm - "jeg har ikke besluttet mig... endnu" - altså hvor svært er det egentlig?? - hvad er der blevet af "Ok, vi gør det!" eller "Nej, du jeg kan ikke/vil ikke/tør ikke/har ikke lyst/......!"

- i virkeligheden er det jo meget nemmere at sige fra på et medie som msn, frem for "irl".

Sidste gang vedkommende sagde "Jeg har ikke besluttet mig!" betød det, eller endte det med at betyde "jeg gør det ikke!" - lige nu er jeg bange for at mit ønske slører mit syn, får mig til at tro på noget der ikke kommer til at ske. Og lige i denne sag, så gælder det 100% om at "spille med" og ikke udvise skuffelse, "bare smile og være glad".

Hvo intet våger, intet vinder - og jeg tror definitivt ikke jeg har mistet noget, det må jeg så bare holde fast i - er det ikke nu, så er det måske en anden gang!!

tirsdag den 14. oktober 2008

Der kom en mail

En af disse "kæde-veninde-mails" - Har vist set den før. Essencen er vist at man får dobbelt igen når man hjælper nogen. Lige præcis det vil jeg godt stille sprøgsmålstegn ved. Nå ja, hvis det er lige meget hvad man får igen, så er det vel sandt nok:-) Men heldigvis er det ikke alle der gengælder hjælp med dårlig opførsel!

Mailen afslutter med en pep talk - du kan hvad du vil, hvis du ønsker det tilstrækkelig nok, så vil det opfyldes - og send så denne mail til dine venner og et ønske vil opfyldes.

Men hvis nu dette ønske involvere en anden person, er det så tilstrækkeligt at jeg ønsker det? - Vil det så kunne opfyldes, hvis denne person ikke ønsker det lige så inderligt? - hvis nu denne person, som sådan kan overtales, hvis denne persons underbevisthed vil det samme - men personen er stærk som bare den, og vælger at "gøre det noget andet", vil mit ønske så kunne opfyldes?

Nå mail er videre sendt, ønsket er gjort - så må vi se hvad der sker!! Hvo intet våger, intet vinder, og noget at tabe er der faktisk ikke:-))

lørdag den 11. oktober 2008

En erkendelse

Jeg tror jeg er kommet til en erkendelse, jeg tror er kommet et lille bitte skridt videre. Men jeg er ikke ganske sikker:-)
Folk kan generelt mene om mig hvad de vil! - yderst sjældent kan man alligevel ændre på deres opfattelse, så hvorfor ulejlige sig, og hvorfor bekymre sig? - så længe jeg ved hvad det handler om, så er det godt nok, så længe jeg ved de ikke har ret, så er det fint for mig.
Med den lille bitte undtagelse, hvis den person nu betyder noget for mig, så vil jeg faktisk gerne ændre på mig for at få personen til at ændre på sin opfattelse af mig.
Dette indså jeg i går, da jeg for jeg ved ikke hvilken gang misforstod en mail/en udtalelse og var nødt til at få fat i vedkommende, der kom med den. Inderst inde tror jeg egentlig godt jeg ved, det ikke var møntet på mig, men alligevel nagede tvivlen, jeg måtte bare have sikkerhed, jeg måtte bare vide. Dybest set handler det nok om manglende selv tillid - og det ved personen så også godt.
Men det var altså her jeg indså at nogen menneker kan mene og tænke hvad de vil, men det er der så bare andre der ikke kan - kald mig bare behagesyg:-)

fredag den 10. oktober 2008

Ømme lår

Kan man vist nok få på flere måder, så vidt jeg husker:-)
I dag er det så fordi jeg, for første gang siden mine knæ blev dømt ude en gang i 2001 har været ude at løbe. Sønnen havde motionsdag på skolen, og jeg ville ikke risikere at han stod dér med følelsen af at være den eneste uden deltagende forældre - så var han nærmest den eneste MED deltagende forældre, men det generede ham definitivt ikke. Nu er det jo ikke sjovt at være tilskuer, så jeg løb med - bandende og svovlende det meste af vejen. Men ved vejs ende måtte jeg nu alligevel se hvor meget der skal til for at løbe en 5 km - og tanke om at sønnen jo bare kan cykle ved siden af dukker op i mit hoved. For det var faktisk ganske skønt at få løbet igen, selvom jeg anser det for verdens næst kedeligste sportsgren, skarpt forfulgt af svømning. Så er det alligevel fedt på en eller anden meget meget sær måde. Vi løb ikke så langt, men når det nu er så længe siden - så var de 1.2 km en ganske god start, i et stræk.

torsdag den 9. oktober 2008

Et møde

Jeg skal på et seminar inde i byen og cykler derfor fra sønnens skole - det er iskoldt og mine fingre er dybfrosne. Jeg er i god tid, så jeg stopper ved en cafe for at få en kop kaffe, både til at starte dagen på, men også for at tø fingrene. Sætter mig ved et ledigt bord. Ved siden af sidder en dame med en kop kaffe. Hun giver mig avisen og sprøger om jeg vil overtage den - og så begynder hun ellers at tale. Hun har været til morgen meditation og er på vej på job. Hun hviler i den grad i sig selv - det er helt utroligt. Hun er indbegrebet af den onde bog. Hun siger at efter sådan en start på dagen er der ingen ting der påvirker hende på samme måde som ellers.

Sådan et møde sidder i længe, længe. Måske man skulle starte på at meditere? - men først skal jeg nok lære at lade være at fnise:-))

fredag den 3. oktober 2008

Med et skævt smil

Sikke en uge - eller i virkeligheden kun de sidste to dage - resten har jeg fortrængt:-))
I går en first timer på en småsur måskefætter og en hys kollega der ikke turde brokke sig til mig, men i stedet gjorde det til andre - hvilket hun åbenbart har gjort en del gang det sidste stykke tid - man kan så undrer sig over hvorfor hun ikke er gået direkte - er det fordi hun er blevet klogere? Et team møde med stikpiller og en måskefætter der "glemmer" at præfikse en ud af tre navne søstre - hvilket viste sig at gøre nogen sure - taler vi om børnehave, eller hva?

I dag et møde med en sjov fætter - en gammel kollega, en af dem man svinger med - det gik helt som jeg ønskede - så nu fortsætter vi bare med arbejdet i MIN retning, det kan vi godt lide:-). en sur kollega der klager til ny-chef og kan risikere at få ris til egen røv. Det var jo ikke dét jeg ville, et eller andet sted dybt ironisk. Ny-chef gør måske hvad mange har ment at måskefætteren burde have gjort for længst. Men det er jo ikke det jeg egentlig ønsker, det er ikke derfor jeg har udfordret mig selv BIGtime, givet mig selv den opgave at ændre på MIG, fordi jeg ikke kan ændre på andre. Lade sur kollega køre sit ræs uden at lade mig gå på. Det er ikke mit job at hjælpe sur kollega, det er ikke mig job at sørge for at mit team er fuldt bemandet, det er kun mit job at tage mig af mig - men alligevel ønsker jeg ikke at sur kollega skal flyttes - måske skal hun trods alt lære at rette lidt ind til højre, det er vel ikke for meget at forlange:-) lære at verden ikke er centreret omkring hende.

I øvrigt fik sjov fætter min kæbe til at rasle ned mellem babberne - han kan noget med power point som de fleste jeg kender vil misunde ham ganske så forfærdeligt - WAU er det eneste jeg har at sige til den ting. Eneste anke er, måske tager den fantastiske præsentation fokus fra indholdet?

Eneste minus ved de sidste dage er at de er gået så hurtigt at jeg ikke er kommet ret meget videre med en opgave jeg gerne vil være klar med snart. Arbejde i weekenden kan nok kompensere vil jeg tro.

torsdag den 2. oktober 2008

På visse områder går det godt

Det gør det faktisk, går virkelig godt. Det giver så lidt kræfter til det, der ikke gør.
Måskefætteen ringede i formiddags - for at følge op på forskelligt. Det gav anledning til flere "aha oplevelser" og en enkelt "ja så oplevelse" - og for første gang i de 8½ måned jeg har kendt ham, var han meget tæt på at blive rigtig arrig (og han er ellers manden der aldrig bliver sur - det gider han ikke spilde krudt på - samtidig er han sådan en irriterende type det er spildt at blive sur på, han er nemlig ret ligeglad, heldigvis fangede jeg den allerede første gang vi sås), måtte faktisk sige til ham at han skulle være rolig og lade mig tale ud. En kollega har i den grad forsøgt at overtage noget budget ansvar, som han åbenbart ikke rigtig har mandat til. Det er så ikke det første han prøver at gramse til sig - men denne gang var det åbenbart en tand for meget. Men nu er jeg jo for det første sådan en der gør lidt som jeg selv vil, i stedet for at lave en tidsplan til kollega må jeg starte med at blive enig med mig selvom præcis hvad det er vi måske skal - og dette er så præcis det beslutningsgrundlag som gør måskefætteren rolig - især fordi vi nu har aftalt en lille omvej i review rækken - han kommer ind først:o). Heldigt at jeg er en sladretante som bare må fortælle ham hvad jeg laver, selvom han ikke er chefen længere:o) - og heldigvis for os begge, så stoler han på mig - så glider det hele lidt nemmere.

Han fik også lige skubbet endnu en gang ros ind, vedr min undervisning - viser sig at mine søde svenske kolleger har reklameret for mig, så nu må jeg vist bestille endnu et kursus:o). Det jeg bestilte i sidste uge - og lagde på vores intranet er allerede 2/3 fuldt.

Så alt i alt er der da en kant det går godt på:-) lad os lade det billede stå lidt:-))

onsdag den 1. oktober 2008

Der skal så uendelig lidt til

Har lidt bryderier for tiden, ting der ikke går som jeg ville ønske - ting jeg ikke kan rette til, selvom det er mit højeste ønske. Det tager lidt på humøret - som gud være lovet er langt bedre end det har været før - ellers aner jeg virkelig ikke:(

En lille samtale på MSN, en ganske lille bitte, meget stille flirt, og så er humøret igen i top for en stund, der skal så uendelig lidt til. Bare et enkelt "Du kan ikke se hvor meget jeg SMILER" - så smiler jeg også.

Og så fik jeg lige dagens nr to dosis ros fra en ikke helt ventet kant - überbossen holdt en lille tale ved områdets 1 års dag - hvor han lige i opremsning af "ting han er stolt af" nævnte at min undervisning er blevet rost meget. Så havde jeg lidt svært ved at beherske mimikken - de fleste viste at det var MIG, og dem der ikke gør, det er egentlig lige meget. det vigtigste er at JEG VED. Og det gør jeg:-))

lørdag den 27. september 2008

I Sverige kommer vi ikke så tit

Min søde norske kollega mente vist at jeg trængte til en udflugt -så hun foreslog at sønnen og jeg tog på skovtur og grillede pølser. Umidelbart lød det jo forførende, men vi endte altså med at tage en tur til Helsingborg - mit gamle tilholdssted. Nu er det jo så sjældent jeg er i Sverige for tiden:-)). Vi sejlede af sted til stor glæde for sønnen og tilbragte nogen dejlige timer med at handle lidt, se det hus jeg flyttede fra for ca 12½ år siden. Samt indtage en sen frokost på min stam café, ejet af min gode ven i Helsingborg, desværre var han ikke på job - men det gør ikke smagen på paninien eller cafe latten dårligere. Sønnen mente tilmed at maden var så god at vi burde flytte der over!
Efter end måltid traskede vi på havnen og gik en lang forblæst tur på molen - hvorfor stormer det altid i Helsingborrg? - hvor efter vi hoppede på en Sundbus og sejlede hjem igen. Her stod sønnen for aftensmaden - han lavede de lækreste pizzaboller mens jeg hængte vasketøj op. Det var skønt at sætte sig til maden uden at have gjort den store indsats, så det får han helt klart lov til at lave igen en anden dag.

torsdag den 25. september 2008

Dagens gyser

Der kom et brev fra mit forsikringsselskab - de takkede for den tid jeg har været kunde...angiveligt skulle min bil forsikring nemlig ophøre pr 13 august. Nu er det sådan at jeg faktisk stadig har mig bil, så jeg vil forfærdelig gerne være forsikret.

For en måned siden fik jeg brev fra motorkontoret - eller er det SKAT nu? - at min bil var afmeldt - det satte lidt gang i adrenalinen og jeg ringede fluks til dem - det viste sig at være en fejl foretaget i Odense, sådan set lidt langt fra hvor jeg bor. den blev rettet og de har nu sendt mig en opkrævning på det beløb de refunderede samtidig med de fortalte mig at bilen var afmeldt. Note til selv - se af få den betalt:-) Samtidig med opkrævningen fortæller de, at de har fortalt mit forsikringsselskab at min forsikring ikke skal ophøre - så bliver man jo lidt forvirret. Men nu har jeg så talt med forsikringen, sød "dame" der for en sikkerheds skyld lavede en helt ny forsikring til mig - for de havde modtaget brevet om at bilen ikke var afmeldt alligevel.

Men lidt spændende er det da! - om der kommer flere sære ting i kølvandet af motorkontorets fejl:-)

onsdag den 24. september 2008

Problem formulering

Nu er noget af det "vi" (jeg og mine bændelorme) gør mest i, noget med krav - analyse - håndtering - visioner - problemformulering. Men hvordan kan man undervise og prædike i sådan noget hvis man ikke kan selv?

Flytoget var aflyst - faktisk var der slet ingen tog i Stockholmsområdet der kørte (noget med en sikring der var gået ??) - og hvad gør en klog så? når der er præcis 1 time og 5 min til flyet letter? - styrter hen til den nærmeste taxi og fortæller chaufføren at man har travlt, skal nå flyet om en time. Det tog han så rigtig højtideligt - glemte bare at være præcis i min problem formulering. Fik nemlig ikke fortalt at jeg gerne ville frem til lufthavnen i et HELT stykke!

Nå ja, det lykkedes så alligevel - men for filen da, det var tæt på et par gange - sad med hjertet (og min mobil) i hænderne hele vejen. Og så kostede det 979:- så var den tur vist også betalt!!!

Så har jeg smagt det med

Nyt hotel - dvs det gode gamle Sheraton var fuldt booket - noget med en tandlæge kongress...

Så endte på et sært og underligt Clarion i den anden ende af byen. Fint fint Fitness område - på 8 etage med udsigt over byen - til den nette sum af 95:- UD over den horible værelsespris.... Nå men der står man så i fuldt træningsornat, og så er det jo bare at betale!! - der indgik så egentlig svømmepøl og sauna, men når man nu ikke ved det hjemmefra og ikke synes man yderligere vil betale for leje af badetøj - så er det jo ikke meget bevendt, vel? Men fitnessen og udsigten skal vi ikke klage over. Nå ja, der var også gratis frugt så!!

Derefter middag i en underlig restaurent med meget høj musik - grillet søføde, absolut ikke ringe, heller ikke den apetizer med røgede nødder?? og græskar suppe med små lækre brødhapsere. Egentlig skulle jeg ikke have dessert, bare en stor latte - men når der så står "Get ost glass" med blåbær på menueen, så har man ikke noget valg, vel? Smagte fint, men dog lidt skuffende - synes jeg skulle lede ret længe efter smagen af ged!!

I øvrigt har vi gjort det igen-igen-igen - begynder egentlig at være lidt trivielt, men evalueringerne er bare SÅ gode - må hellere holde lav profil på jobbet i DK - Jante har ikke levet forgæves:-( (og jeg kender én der sikkert skal få spredt det gode budskab for mig....)

Out of the box

Vi holdt igen-igen kursus. Første øvelse er en "get together" ting.
Find 4 ting I deler i gruppen, Find 4 ting I ikke deler i gruppen.

En gruppe havde til spørgsmål nr to svaret "Tandbørsten" - småfniser stadig.

Tanken var jo mere i retning af "Jeg er den eneste der spiller fodbold, jeg er den eneste der spiller golf (nå ja skidt forslag - det gør de vist alle sammen)

lørdag den 20. september 2008

Mavefornemmelsen

Den der mavefornemmelse - for et par uger siden besluttede jeg, ikke at lade mig gå på af et stks kollega - hun fyld(t)e(r) for meget og gav mig for ondt i maven.
Efter sommerferien havde jeg mest lyst til bare at sygemelde mig, men selvfølgelig gør man ikke sådan noget, man "hænger i".
For at gøre noget fortalte jeg chefen hvor "slemt" det var, at jeg havde søgt et job der nok er at betragte som mere end det kedeligste i hele kolbøttefabrikken, i frustration over nævnte kollega.
Disse ting gjorde at chefen mente at JEG burde have noget mere kvalificeret hjælp end han selv føler han kan yde. For jeg MÅ ikke have ondt i maven og må ikke have lyst til at sygemelde mig. med den trussel over hovedet tog jeg mig selv voldsomt i nakken og meddelte, at jeg fra nu af ville ændre på MIG, idet jeg længe har indset at hende kan man ikke ændre på - det hverken vil eller kan hun. Hvilken mulighed er der så?
Men når jeg skal være sådan virkelig ærlig, så går det ikke rigtig godt med den her beslutning. Jeg får mavesmerter bare jeg tænke på at checke min arbejdsmail. Lige nu har jeg en mail liggende fra hende som der skal svares på - hun overskrider (igen) mine grænser, blander sig igen overdrevent i mit område - man skulle ellers tro hun havde rigeligt at gøre i sit eget, men det er tilsyneladende ikke tilfældet.
Jeg har allerede brugt en del tid i denne halvbrugte weekend på at tænke på hvad jeg skal svare, hvordan jeg får formidlet at denne sag er lukket. Jeg har besluttet hvem der skal have svaret ud over hende, og hvem der skal på som cc - alligevel giver det ondt i maven - for jeg ved eller tror, at det vil give unødig uro i rækkerne når hun læser mit svar. Fordi hun så ikke vil få "sin vilje"- og SÅ er det jeg skal vise at jeg kan holde hvad jeg "lovede" - ikke at lade mig knække. På en eller anden måde ville det være så enkelt bare at lade hende få sin vilje, som en anden 5-årig. Men vi ved jo alle at det ikke er vejen frem at lade en 5-årig få sin vilje i et og alt - det giver sure og utrygge børn der ikke kender til grænser. Man må og skal sige NEJ, og så være i stand til at holde ved når de bliver skuffede, vrede og sure - og sådan må det også være med denne kollega. Men for pokker hvor er det ikke en optimal situation!!

Farvel til Tivoli

I dag har vi lukket Tivoli. Det så ikke for godt ud ud i morges, med regnen der styrtede ned - men præcis som vi trak i overtøjet klarede det op. Desværre var vi så ikke de eneste der havde tænkt at sørge for at få lukket og slukket med maner. Aldrig har jeg set så mange mennesker på en gang. Vi endte lidt opgivende på legepladsen, og der faldt vi over to tøsebørn fra den gamle børnehave - den ene er der endnu og den anden et år ældre end sønnen. de legede og legede og.... ja til sidst måtte mødrene tage en beslutning og slæbe ungerne ud for at få prøvet noget. Så var der tyndet så meget ud i det at vi rent faktisk kunne holde til køerne og det endte godt, med masser af ture - så godt at min plan om at tage hjem senest kl 19 blev 3 timer forsinket :-) men hva..Nu håber jeg så bare at sønnen gider sove lidt længere i morgen ellers bliver han da en fælt muggen dreng på en søndag.
Egentlig sært, de her tøsers mor og jeg har jo hilst på hinanden mere eller mindre dagligt i knapt 3 år, men aldrig talt sammen - og så hyggede vi os faktisk - havde masser af ting vi kunne tale om - pudsigt, men hyggeligt. Et par dejlige tøsepiger var det også.

torsdag den 18. september 2008

Jeg er ikke tyndfed

Jeg er ikke tyndfed, ej heller fed-fed - eller tynd-tynd - bare lige på gennemsnittet:-) Har i dag deltaget i en folkeundersøgelse. Jeg blev målt og vejet - både min højde, min vægt og min fedt% - mest interessante er at jeg faktisk er 2 cm lavere end jeg har troet de sidste mange år:-) min fedt% er fint i normal området, omend JEG synes den er for høj - så nu skifter vi mælken til latte ud til skummet fra mini, gør næppe den store forskel, men lidt har også ret. Mine hænder er en anelse svagere end gennemsnittet, hvilket jeg viste, mine arme er så noget stærkere - ingen virkelig stor overraskelse. En sær, sær "øvelse" for benene rejse sig og sætte sig på en stol så mange gange som muligt på 30 sekunder - jeg klarede 33 uden at virkelig gøre mig umage - gennemsnittet er 15!! - mit blodtryk er i den høje ende af normalområdet, har det altid været - ikke at det er godt, men det er i hvert tilfælde stabilt - sikkert fordi jeg er en indestængt hidsigprop:-). Min kondition ligger definitivt i den høje ende af normalområdet - og min maxpuls væsentlig højere end den "behøver" - det sidste er så tilsyneladende ikke noget man kan måle så meget på, det kan være arveligt - men hellere i den høje ende, end i den lave:-) Men bortset fra det, et godt tilbud som jeg er glad for at jeg benyttede mig af!

Hende med ræven

Én rigtig sød veninde forærede mig, i foråret, en pink ræv. den har jeg brugt hele sommeren som værn mod air conditionen på arbejdet - skønt:-) sommertop og ræv, en tidligere chef så hovedrystende på mig en gang i juni og spurgte hvad jeg så skulle have på når det blev rigtig varmt - svaret burde vel have været de matchende bukser.

i sønnens skole er der flere af børnene der er svært interesseret i den her døde ræv og i eftermiddags da jeg hentede ham, var jeg på cykel og der for uden ræv, kom en pige og efterlyste den - måtte love hende højt og helligt at jeg tog den med i morgen.

Jeg er kendt ude i byen som "hende med ræven":-). Hvordan mon det egentlig skal gå for mig?

May the force be with you

Ungerne har vikar i dag!
Sønnen var noget paralyceret - sad bare på sin skammel og stirrede på vikaren - han havde slet ikke behov for at vinke farvel, dårligt nok for at sige farvel:-)

Da jeg gik så jeg på fyren og sagde "May the force be with you" - han så faktisk ikke helt ud til at fatte hvad jeg sagde/mente.

Godt det ikke er mig der skal være vikar for 18 unger i 5-6 års alderen!!!

onsdag den 17. september 2008

En rigtig god undskyldning

Sønnen, der i øvrigt blev sendt i skole i morges og klarede det fint, var dog ret træt til aften - blev jo også "snydt" for mindst 1½ times søvn i nat.
Han har jo ellers sovet fint i sin egen seng siden maj - nå ja kommer ofte trissende ind til mig, men sjældent før omkring kl 5 om morgenen. Men her til aften ville han altså gerne sove i mors seng - "Mor, jeg er alt for træt til at sove i min egen seng" lød hans undskyldning - og jeg tænker stadig over hvad det korrekte svar til det burde ha været:-) og ja, han ligger i mors seng og sover.

tirsdag den 16. september 2008

Tegner ikke så lysende

Den sidste 1½ time har jeg skiftet sengetøj to gange OG sønnen er nået ud på toilettet for at kaste op 2-3-4 gange, har tabt regningen. Har en vaskemaskine i gang og to der venter. I morgen skal klassen på strandtur og om eftermiddagen er der skole-hjemsamtale, det er vist ikke meningen at børnene skal med. Jeg havde nu alligevel planlagt en hjemme arbejdsdag - så lige der er det intet problem, men jeg havde også bestilt en holdtræning som så må aflyses - nu var jeg jo lige inde i en god stime. Og så den der samtale - men enten må jeg jo droppe den, eller også må han med - evt sidde i aulaen i de 20 min det tager.

På positiv siden så er det godt det er i denne uge og ikke i næste hvor jeg skal til Stockholm i to dage.

SNYDT

Da jeg i sidste uge besluttede at jeg i denne uge VILLE arbejde hjemme/afspadsere, bestilte jeg for en sikkerhedsskyld et par ekstra træningspas - for så MÅTTE jeg jo ligesom være hjemme:-) I dag tirsdag skulle jeg teste et såkaldt "Qvick mave/ryg" - det tager kun 30 min, så det kunne jo snilt kombineres med et almindeligt træningspas, bestående af 45 min på crosstraineren og så 30 min styrketræning. Det viser sig så bare at jeg i virkeligheden har meldt mig til et hold der hedder "stram op" som vare en time - nå, men så har jeg da for en gangs skyld fået trænet igennem i dag:-)

Det værste er så at det faktisk bekom mig i den grad - gosh hvor jeg nød det!!

søndag den 14. september 2008

Nogen gange skal man bare blive hjemme

Sønnen mente at i dag skulle vi altså noget. Så jeg fik fat i et hejseværk og fik mig selv op at stå...og i tøjet.
Vi traskede mod metroen, sønnen mente godt nok vi burde tage bilen, og muligvis vil jeg lytte til ham næste gang!
Der var nemlig store problemer med metrotoget i dag - og i tilgift "kom vi til" at tage et forkert tog - sønnen undrede sig over en station som han ikke lige "genkendte" - og sådan ca 4 stationer for langt opdagede jeg at vi kørte mod den gale endestation. Så af igen, tilbage og med nyt tog - som så stoppede undervejs og satte os af så vi kunne skifte til endnu et nyt. Men frem kom vi. Til legeland.
Sønnen fik leget 1½ times tid, hvorefter vi begav os hjemad igen. På næst sidste station fik vi besked om at toget ikke kørte længere og vi stod af. Nåede lige at overveje om vi så ikke bare skule gå - før jeg så toget fistre i den rigtige retning, så vi kunne såmænd nok være blevet siddende:o) ventede 1 min på næste tog og kom hjem.
Jeg vil så se hvad klokken er og tager min mobil op af lommen - taber den på jorden og den går i atomer, simkortet opgav vi at finde efter 10-15 min leden....
Så her går det godt, nogen gange skal man bare blive hjemme!!!

Sikke en weekend

Det er ellers evigheder siden jeg har været så skidt.
Startede lige så stille fredag formiddag med ulmende hovedpine - tvang mig selv til træning - endorfinerne hjælper, men kun kortvarigt.

Minder mig i øvrigt om en munter samtale på kontoret fredag. En kollega havde kastet en opgave mod nord og efter kort snak med mig kastede min norske kollega opgaven tilbage - til mig. Kollega spørger så om jeg har tid til at løse den. Mit svar er, at jeg jo som en hver kvinde er i stand til at multitaske - hvorefter en 3 kollega blander sig i samtalen. "Jeg kender ingen kvinder der er i stand til at have s.e.x og hovedpine på en gang" - forklare så at det er jordens dårligste undskyldning, netop fordi endorfinerne der dannes ved bla s.e.x virker smertestillende - nu er 1 kollega transformret til en spøjs rødlig farve i kinderne - han har vist ikke tidligere været blandet ind i vores lidt frie samtaleform før. (Og det er endda om ham jeg sagde til chef at hans kone var på forretningsrejse, så han manglede "noget", elsker når jeg selv i telefonen kan høre chef rødme, men han kan tilgengæld tåle det).

Nå en tilbage til mit hoved - lørdag morgen var den HELT slem, sønnen mixede piller til mig og jeg fik mig til sidst slæbt ned i stuen - og videre ned i køkkenet for at lave morgenmad. Tror jeg varmede min kaffe latte 2 gange i microen - og da jeg gik i seng kl 21 smed jeg den ud - sønnen hentede pude i soveværelset og puttede mig med en plaid så jeg ikke skulle fryse - i nat da han var oppe for at tisse hentede han vand til mig fordi jeg var tørstig. Nu har jeg fået stablet mig op med puder i sofaen og tilmed spist min morgenmad OG drukket det meste af kaffen - med lidt held ender vi måske tilmed, med at få tøj på i dag.
Aner seriøst ikke hvordan jeg skulle få søn sendt i skole hvis det sker på en hverdag - for ikke at tale om at få ham hentet igen om eftermiddagen - men så må der vel stå i kontaktbog "NN hjemme i går med mors første sygedag".

fredag den 12. september 2008

Et stort skridt

Ellere snarere flere!

Måtte jo lige ringe til chefen og sige god ferie - når den er slut, så er han ikke chefen mere:( - det har været en god tid, og gode tider kommer aldrig dårligt tilbage. Han har været rigtig god for mig, pushet og hjulpet - rakt hånden frem når det var nødvendigt - og sparket mig solidt og hårdt bag i når det var det der krævedes. Vi har været et godt team, når vi løste opgaver sammen - det sidste håber jeg ikke behøver stoppe bare fordi han ikke er min chef længere. han har givet mig en fantastisk mulighed for at udvikles fagligt - for ikke at tale om mentalt.

Nå men det var den telefonsamtale - han havde lovet at tale med en kollega for mig, en der sidder i nærheden af ham, måtte jo lige checke om det var lykkedes, det viste sig så at han også havde en liste med spørgsmål som jeg skulle svare på - så måske havde han ringet alligevel. Og så måtte han jo lige høre hvordan min samtale med den nye chef var gået. Jeg nyder seriøst at "vende ting" med ham - han er et godt plankeværk at spille bold op ad:o).
Han ville også høre hvad der var sket/besluttet i forhold til intern krise på det danske kontor - han synes jeg er SÅ sej - og jeg har rykket mig SÅ meget - IGEN - i mandags var jeg nærmest til skraldespanden, og blev presset helt ud til kanten af ham, det har hjulpet konstaterede han - "nogen gange skal du ha et ordentlig spark for at komme videre" - Min lidt tørre konstateren vedr min room mate der har blandet sig i en af mine opgaver - uden at fortælle at han gjorde det - han knækkede mig totalt i mandags. Men nu har jeg besluttet at det vigtigste jo i virkeligheden er at kunderne er glade - hvem der gør dem glad er jo lige meget. Og room mate har lovet at huske at informere en anden gang. Men vigtigst af alt - chef er så tilfreds med min udvikling, og det er jeg faktisk også selv - men hvilken kvinde behøver ikke blive bekræftet? jeg gør i hvert tilfælde!
En underholdende mail korrespondance med svensk kollega blev det også til - til sidst ringede han og hældte vand ud af ørerne i over ½ time. Der er sku ingen der skal komme og sige der ikke er team spirit i afdelingen, men desværre er den i mit tilfælde udelukkende på tværs af landegrænserne - svensk kollega har lovet at reservere en plads til mig på svenskersiden af bordet når vi skal have team building - ender med at blive ganske hyggeligt, trods alt, tror jeg.

torsdag den 11. september 2008

Sæsonens første svømmetime

Egentlig var det i sidste uge, men jeg kom så sent hjem fra vores kursus afholdelse at jeg simpelthen ikke orkede - i dag orkede jeg så heller ikke. Men vi tog af sted alligevel - og den onde mor tvang den stakkelse dreng til at cykle selv hele vejen - 3.4 km - det tog så kun godt 30 min. Man kan i hvert tilfælde ikke beskylde ham for at køre for stærkt:-)
Svømningen var så aflyst, heldig har man jo altid lov at være - nogen havde glemt at de skal gå på toilettet og ikke forrette deres nødtørft i vandet, virkelig lækkert. Legde lidt babybassinnet sammen me alle andre der var forvist fra det store bassin - og tilsidst svømmede vi en omgang i "rundbanen" - 25 m er det vel, sønnen blev godt nok påtvunget et korkbælte af en livredder - men de har ikke den bedste opdrift, så han måtte arbejde for sagen alligevel. Og 25 m uden hjælp havde han næppe klaret - så helt skidt var det jo ikke. Hjemturen var også lang - men vi kom da hjem til sidst.
Nu er det heldigvis snart weekend, synes det har været en hård uge - mange "mentale" udfordringer. En bekymret chef. En kollega der helt sikkert trænger til lidt "pels på skaftet" for at fungere normalt (og IKKE hos mig!) . Men også noget fis og ballade og de sædvanlige fjollerier. Næste uge står den på afspadsering, hjemmearbejde og maling af de sidste vægge i stuen.

onsdag den 10. september 2008

Messer for mig selv

**"Lad være at lade dig gå på af noget, du ikke kan gøre noget ved!"
**"Når folk gør noget "dumt" over for dig, er det typisk fordi de har det skidt med sig selv"
**"Jeg kan ikke ændre på andres måde at agere på, kun på måden jeg selv agerer på!"

"Tænk positivt, for positive tanker giver positiv energi!"

Hvis jeg siger det mange gange nok, så synker det vel ind til sidst!!! - det SKAL det bare!!!

tirsdag den 9. september 2008

Udfordringer

Jeg har længe vrøvlet med et problem på arbejdet. Jeg troede, måske lidt naivt, da det opstod at jeg selv ville kunne løse det - måske troede jeg i virkeligheden, at det ville løse sig selv, at det kunne "ignoreres væk".
Dumt og naivt. Jeg forsøgte at være åbnen om det, men samtidig frabad jeg mig hjælp - troede at det ville gøre ondt værre. Det er nemt at være bagklog! Jeg er nu stadig sikker på at det ville have gjort ondt værre, med indblanding. Men samtidig ville det nu nok også være blevet løst for længst, hvis jeg havde været klogere den gang. Det jeg er mest ked af lige nu, det er at en anden har fået skyld for at mangle hår på brystet - det er fandemig ikke retfærdigt! - det er ene og alene MIN beslutning, eller MIN skyld at det fik ov at komme så vidt som det er.
Jeg har tænkt og diskuteret og tænkt igen, de sidste uger. Jeg har nok længe vist hvad der måtte blive løsningen på det her "problem". Og jeg burde nok "bare" se at føre det ud i livet. Det er bare i den grad udfordrende for mig - en kæmpe opgave. Jeg har det sidste halve år flyttet mig flere mil mentalt. Nu skal jeg så lige flytte mig et kæmpe langt skridt igen - og jeg skal acceptere, at det er MIG der skal flytte mig, den anden part kan (og vil) ikke. Jeg skal lære at at acceptere, at jeg ikke altid kan forvente at blive behandlet som jeg mener er rimeligt - som jeg mener det er rimeligt at alle bliver behandlet. Jeg skal lære ikke at lade mig gå på, ikke at føle mig angrebet (selvom det virker sådan). Det virker ikke at sige fra, det eneste der virker det er at ryste på hovedet så ord og handlinger rystes af som regndråber.

Jeg har begået mange fejl i det her forløb. Den første at tro på at vi kunne løse det selv. Den næste at "spille med", at vise at jeg lod mig gå på at skæld ud og mistillid. Og det er kun mig der kan rette op på det hele nu. Tror jeg kommer til at ryste en hel del på hovedet det næste stykke tid - nærmest som en våd hund.

mandag den 8. september 2008

At tænke sig

En mand som jeg har dyb respekt for - en der i den grad er i stand til at være konsekvent - skræmmende konsekvent (altså når man tænker på at det en dag kan gå ud over en selv;-) ) Og en der til en hver tid står ved sine beslutninger, derfor respekten!

Så kommer der, ind fra højre en og beskylder ham for ikke at have hår på brystet - ud over at jeg selvfølgelig mener det er oplagt at få det undersøgt nærmere, så kan jeg ikke finde ud af om jeg skal le eller bare være chokeret. Det er det glade vanvid.

Og i virkeligheden er det min skyld - jeg bad ham om at lade være at gøre noget ved en sag, som der, i bagklogskabens skarpe lys, nok burde have været gjort noget ved for lang tid siden. Men bagklog kan vi alle jo være, både ham og jeg - men at beskylde ham for manglende hår på brystet - det er altså at gå for vidt!

På positivsiden fik det mig til at holde op at tænk på mig selv:-))

fredag den 5. september 2008

"Hva så, blir du stor?"

Det er da ikke et spørgsmål man stiller en dame, er det?
Skulle lige op for at stille P-skiven inden jeg trænede færdigt, og så spørger ham der står i receptionen "Hva så, blir du stor?" - "Hey... det ved jeg sådan set ikke, hvad synes du selv?"
Men jeg er da godt klar over at de sidste måneders styrketræning har sat sine spor - men lige frem STOR....naaaaaaa det synes jeg faktisk ikke.

Men det ville nu være skønt hvis den fysiske styrke kunne smitte lidt af på den psykiske - lige nu går det ikke sådan overdrevet genialt - "Du är för känslig" er der nogen der synes og det er nok ikke helt galt set.

torsdag den 4. september 2008

Vi har gjort det igen

Ikke nok med at vi igen har holdt kursus - tilmed det samme. Men den ondelynemig om ikke også vi har fået fantastisk gode evalueringer.Ikke helt så høje som i Stockholm, men vi havde forventet at danskerne ville lægge sig langt under, og det har de ikke. det er altså godt, rigtig godt! Sendte en sms til chefen og skrevat det var gået rigtig godt med fine evalueringer - fik et tillykke (eller noget der ligner:-) ) igen. Så ringede han for at afrapportere et møde - og fik lige mit skøn på resultatet - så var han ved at tabe næse og mund. Han havde vist ikke gættet HVOR godt det var gået.
Tror lige jeg sniger mig ind til overbossen i morgen tidligt, mon ikke godt han gider høre det? - Nå, det er jeg egentlig lige glad med - han FÅR det at vide, gør han!!

onsdag den 3. september 2008

Effektiv bentræning

Endelig en chance for at cykle på job. Skulle møde tidligt og da jeg havde indstalleret undervisere gik jeg ud efter "rigtig" kaffe til os. Der opdagede jeg at min cykel var væltet i blæsten. Fik den rejst op - tilsyneladende må den have lidt overlast, for gearet virkede ikke på vejen hjem - så jeg har cyklet 6 km i første gear, efter som barnepige og barn ventede hjemme, fordi jeg havde glemt at give dem nøgle, måtte jeg ræse af sted det bedste jeg havde lært. - så nu tror jeg faktisk at jeg har fået trænet ben nok for i dag o:) heldigvis har jeg en anden cykel som jeg kan bruge i morgen - den skulle bare lige pumpes.

tirsdag den 2. september 2008

Forkert interface, eller Service...

Synes ikke rigtig det kører for mig for tiden - i går drak jeg et helt glas kogt vand, i den tro det var te....

I dag sidder jeg på flyet på vej hjem, får serveret min "aftensmad" - en lille bitte pakke med en sær kombination af noget svine filet (tror jeg) og et stykke marineret sild??? i lag på samme brød - virkelig, virkelig sær butik skal jeg hilse at sige.

Men til denne ret(?) er der også en af de her runde ting med et låg i tyndt folie man kan hive af - mener der plejer at være vand i, i dag var låget orange så jeg tænker straks "Juice" og tager låget af og holder "koppen" op til munden, men ingen ting sker - intet kommer ud..... det er nemlig cheese cake med orange smag:o))

Min rejseledsager griner sikkert stadig - han genfortalte gang på gang mit ansigtsudtryk da der ingen ting kom ud af den her "kop". Da jeg så heller ikke kunne finde ud af at åben den lille trekantede mælk til min kaffe, uden at det sprøjtede - så var der ikke langt til endnu et grin. Vi skal nok få det sjovt de næste par dage hvor vi skal "kursusse" sammen :o))

mandag den 1. september 2008

SÅ forvirret kan man være

Jeg sidder og nyder et glas te - tror jeg - det har været en anstrengede dag på flere måder, eller i virkeligheden nok bare på en. Der har bare været flere vinkler på samme sag. Tankerne tumler rundt i mit hoved. Jeg kæmper for at holde fokus, men det er svært. Jeg har været nødt til at slippe kontrollen. Må stole på, at en anden ordner det for mig. Jeg har tilliden - men det er alligevel svært at give helt slip. Tænk nu, hvis han har misset min mission - tænk nu hvis han lader sig manipulere - tænk nu hvis. Jeg ved godt at ingen af de ting vil ske - jeg ved, at han om nogen er manden for at klare dette for mig. Jeg skal bare give slip og lade ham - og vente. Og hey her kommer så problemet med min manglende tålmodighed ind:-)
Men tilbage til teen - glasset er tomt og jeg går ned i køkkenet for at fylde det op, blot for at opdage at jeg har drukket rent kogt vand - og jeg har ikke en gang opdaget det.

fredag den 29. august 2008

SÅ gik gassen af

Sct Gertrud:(
Kom til at læse en mail, sendt fra hysterisk kollega for knapt 2½ måned siden. En mail der var starten på en lang periode af vredes udbrug fra selvsamme. Hvis jeg bare viste hvad jeg havde gjort galt, så ville det være lidt nemmere. Og hvis jeg bare ikke inderst inde "bare går" og venter på at hun igen får et flip. På nogen måder går det bedre nu, men på andre slet ikke - og det giver ondt i maven.
Jeg læste den tåbelige mail lige inden vi skulle fejre afdelinges succes. Og nu er jeg i forvejen mest glad for at være i centrum når jeg selv kan styre det. Så denne fest var ikke lige det jeg havde mest lyst til. Overchefen sagde et par bevingede ord, og det var sådan set ok - men resten havde vist været hyggeligere uden min tavse deltagelse:(
Nu forsøger jeg at få følgende sætning "Tænk positivt, for positive tanker skaber positiv energi" til at overdøve min kæmpe lyst til at melde mig syg på mandag. Der er 3 dage i næste uge hvor jeg må på job - men derefter........

Gider bare ikke mere, men kender også mig selv godt nok til at vide at jeg ikke gør det - jeg dukker bare pænt og artigt op og lader mig æde op af manglende tillid og respekt fra en enkelt kollega - som jo i virkeligheden INTET betyder, og så alligevel..

torsdag den 28. august 2008

En invitation

Altså, nu er jeg jo en tøs!
Der kom en invitation fra chefen - en lille fejring i anledning af et par kollegers succes - og så "en andens" også. Arrangementet ligger ca 2 timer efter jeg normalt er gået hjem om fredagen. Jeg føler mig ret fjollet, at vi lige frem skal fejre at jeg har passet mit arbejde, jeg har haft det sjovt, jeg er blevet rost så jeg pt må indse at jeg er ros-junkie (går der mere end en dag uden ros, så bliver jeg ked). Jeg har fået lov at skrive et "nyhedsbrev" om vores succes, det bliver publiceret i næste uge - så kan hele kolbøttefabrikken læse om det. Hvad mere kan man egentlig ønske?
I første omgang svarede jeg "måske" til invitationen. Nå men da chef alligevel skal ringe og berolige mig, fordi jeg er blevet bekymret over at blive talt engelsk til (altså jeg ER en tøs) - så bliver jeg pænt bedt om at deltage - det er überbossens idé, og det er godt at have sådan nogen "ting" sammen med kollegerne - de kommer alle sammen. Ehm næsten, bortset lige fra dén - og måske dén:-)

Nå, men jeg fik da dagens fix - og til gengæld har jeg så lovet at gå med, selvom det igen går ud over min træning:(

Uventet besøg

For bare ½ år siden var jeg gået totalt i stykker. Min bror ringede kl 17.30 og fortalte at hans møde var færdigt - jeg anede ikke en gang at han var i landet, og nu stod han så i Lyngby og mente at der var tid til overs til at besøge lillesøster og nevø.
Uden over hovedet at tænke mig om konstaterede jeg at så måtte han nøjes med ovnomelet til middag - for det var hvad jeg havde planlagt. Han inviterede så sin søn med - og ca 1 time senere sad vi alle og spiste.
Det er så sandelig sket en synlig udvikling det sidste stykke tid. For et halvt år siden havde jeg brug for at få at vide om der kom gæster mindst 1 uge i forvejen, spontanitet var på ingen måde en del af min tilværelse. Tilsyneladende er mit behov for kontrol ikke så stort længere! Og jeg har ikke en gang opdaget det:-)

onsdag den 27. august 2008

Keep SMILING

Jeg nægter at tørre smilet af. Selv om en enkelt kollega mener, at man styrker team spirit ved at sige, at det er nemt at få god evaluering på et kursus, der har været efterspurgt længe.

Der er vel egentlig også en reel risiko når man har ventet rigtig længe - at folk får sat deres forventninger så højt op - at de nærmest er umulige at indfri.

Men jeg smiler bare - og render div chefer på døren og promoverer mig selv:-))

tirsdag den 26. august 2008

Det største SMIL

Lige nu har jeg det største SMIL ever - jeg kan slet ikke få det væk, og det skal jeg heller ikke.
Forløsningen på måneders arbejde - og det gik fantastisk.
Det kursus jeg har planlagt og rettet til sammen med leverandør (som jeg har valgt) og min dejlige norske kollega løb af stablen i går og i dag. Deltagerene gav alle sammen top karrakter, og det føles bare helt fantastisk.

Og jeg har tænkt mig at holde på smilet og glæden så længe som overhovedet muligt. INGEN, absolut ingen skal have lov at tage det her fra mig!!

lørdag den 23. august 2008

Præstationsangst

Jeg fik en noget uventet opringning i går. En kollega fra det store broderland. På intet tidspunkt har jeg følt at vi ikke har et fint samarbejde i min afdeling (nok mest på kryds af landegrænserne, der er et eller andet i DK der ikke er helt i top). Men ligefrem at blive ringet op og få 15 minutters enetale om hvad, jeg har lov og ret til med den rolle jeg besidder, det havde jeg dog ikke lige ventet. Det er lige før jeg får præstationsangst. Et eller andet sted har det været "nemt" at føle man var nødt til at "spørge om lov" og så bare rette ind til højre. Det skal så ikke, min kollega mener at jeg er på det helt rette spor og bare skal handle der efter.
Det mest sjove med samtalen var den afsluttende forklaring af hvorfor det nogen gange er lidt svært at arbejde sammen med danskere - lige i den sammenhæng ved jeg så ikke helt hvad manden mener jeg er for dansker var jeg tydeligvis ikke.
Jeg er lidt nysgerrig efter hvor denne "pludselig" ekstraordinære støtte kommer fra, har en rimelig god idé:-) der er en vis chef der skal krydsforhøres lidt på mandag. Vil faktisk godt vide præcis hvad han egentlig har sagt, men ind til da vil jeg hygge mig med ikke at være i kassen "de besværlige danskere", det er jeg nok ikke helt og aldeles utilfreds med..

torsdag den 21. august 2008

Hvis jeg havde vist det

I Februar tog jeg mig endelig sammen til at bestille nedsat tid, "betalt" med min restorlov.
Så vidt jeg husker havde jeg 10 timer plus da jeg, 1. maj, startede perioden med 30 timer om ugen i stedet for 36. Jeg startede med 11 dages ferie, siden har jeg holdt yderligere 3 ugers ferie og 3 afspadseringsdage. Alligevel har jeg nu noget i retning af 50-60 overarbejdstimer tjent ind på 3½ måned.
Hvis jeg havde vist at nedsat tid var nøglen til en solid afspadseringskonto, havde jeg taget den nedsatte tid for evigheder siden.
Mit eneste problem nu er bare, hvordan hulen får jeg brugt al den tid???
Vel lidt typisk at sådan et luksusproblem dukker op når sønnen pludselig ikke længere kan tage ikke planlagte fridage:-)

onsdag den 20. august 2008

Man har vel lov at undrer sig

Jeg deltog i et møde forleden aften - sammen med andre børneforældre. Vi blev sat i 3 grupper - altså grupper giver mig lidt røde prikker:-) men jeg opførte mig altså pænt!!
Vi skal så præsentere os - jeg siger hvem jeg er - og de andre følger efter. En er "heldigvis" skilt fra sit barns mor, et andet barn er representeret ved hele tre voksne - den 4 er tydeligvis ude at rejse, men ville tilsyneladende dukker op ellers og sidste "mand" i gruppen er så forholdsvis "nyskilt". Det store hold hakker en anelse på hinanden, altså den "oprindelige" mor og far gør. Faderen siger at barnet ikke er påvirket af skilsmissen og hun var heller ikke mere end omkring 2 da det skete. Moderen retter ham og siger at det er i hvert tilfælde ikke sandt "datteren ønsker at de alle lever sammen som en stor lykkelig familie" hvortil faderen nærmest vrænger "det ville også være rigtig dejligt".
Jeg sidder bare og undrer mig over at ingen af parterne kan holde bare sådan "rigtig" fred de par timer sådan et møde vare. Hvad tjener det til at små hakke af hinanden? var det "spil for galleriet" - for at andre ikke skulle tro at de i virkeligheden er venner? -
For mig er det noget så formålsløst - hvorfor ikke bare tale pænt sammen, lade være at "udstille" hinanden, løse konflikterne bagefter når de er alene - hvis de absolut SKULLE småskændes? Men det er nok bare mig...